Specialehåndbogen - Biblioteksarbejde

kan jo være ret så abstrakte, hvorfor det kan være en hjælp at synliggøre og
materialisere arbejdet. De håndgribelige produkter, der produceres, er ark
med indfald og idéer, noter, synopsis, et løsbladsystem med struktur og
indfald, udkast til kapitler, og det færdige speciale. En konkret
arbejdsproces kunne se ud som beskrevet nedenfor:
(1) Det vigtigste redskab i værkstedet er et (eller flere) ark med overskriften
”indfald”. Og processen starter med, at (vage) idéer til specialeemner skrives
op og uddybes i forskellige mulige retninger. Og man skal vælge at skrive om
noget, man brænder for. Husk at man skal være i selskab med emnet længe.
Så man skal vælge sig et godt selskab.
(2) Snak med folk (studenter, lærere). Mundtlighed er fortsat den hurtigste
måde at vende en problemstilling på. Besøg evt. vejlederen første gang.
(3) Foretag evt. en litteratursøgning.
(4) Sæt herefter nogle uger (højest 4) af til søgende læsning. Det hører med
til videnskabelig kreativitet og dermed specialeskrivning, at man forfølger
en vag idé, at man ind imellem giver sig selv lov til at læse nogle bøger og
artikler, som man har en fornemmelse af er vigtige, og/eller som man bare
længe har haft lyst til at læse.
Der vil også være bøger og artikler, som er klassikere inden for et givet emne
– bøger man er nødt til at kende for at komme ind i et emnes diskussionsfelt.
Visse bøger eller artikler kan blive ’klassikere’ for én selv, fordi det
(tilfældigvis) blev de bøger, der åbnede et problemfelt for en.
Tag altid noter til læsningen (på computer eller i hånden). Noter kan være
mere eller mindre detaljerede og tages med forskellige formål. Men det er
helt generelt en uvane at læse uden at tage noter. Selvom det tilsyneladende
tager lang tid at tage noter, vinder man altid tiden ind igen i senere
arbejdsfaser. Og det er en rar fornemmelse sidst på dagen at kunne se, hvad
man har produceret den dag.
En ’klassiker’ inden for et område er næsten altid kendetegnet ved, at den
stiller de rigtige spørgsmål. Længe efter at eventuelle empirisk
underbyggede svar er blevet forældede, må man forholde sig til
spørgsmålene. Så noter fra klassiske værker skal i høj grad fange
spørgsmålene, strukturen, perspektivet, hvorfra problemfeltet angribes. Det
er vigtige inspirationer til egen strukturering af stof og speciale.
Men man skal give sig selv kort snor med den søgende læsning. Specialet
realiseres ud af en målrettet proces, og der ringer alarmklokker hos
vejlederen, hvis ”Nå, hvordan går det med specialet”? besvares med ”Godt,
jeg har fået læst meget”.
13
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010