Specialehåndbogen - Biblioteksarbejde

tredje” er således ikke bare specialeskrivning, emnet, synopsis etc. Der hører
mere til situationen.
For at gøre vejledningssituationen lidt mere gennemsigtig i virkelighedens
verden er det en god idé at indgå en ”kontrakt”. Ikke en skriftlig,
underskreven kontrakt med en masse paragraffer og klausuler. Men en
kontrakt i den betydning, at vejleder og student hele tiden er omhyggelige
med - både i forhold til hele vejledningsforløbet og de enkelte vejledningsmøder
– at formulere, hvad de forventer af hinanden.
”Kontrakten” skal indeholde:
(1) hvad man mødes om (”det fælles tredje”)
(2) hvad man ønsker af hinanden
(3) emnet der skal drøftes
(4) bevægelsen der gerne skulle komme ud af mødet
(5) en stillingtagen fra begge sider til ”kontrakten”
Udspillet til ”kontrakten” kan komme fra begge parter, selv om det ideelt set
er vejlederens ansvar, at kontrakten bliver indgået og er tilstrækkeligt klar.
”Kontrakterne” kan naturligvis justeres undervejs. ”Kontrakterne” – eller
klare aftaler om man vil – gør samværet lettere i en situation, hvor der ikke
uden videre er interessefællesskab.
Akademisk Skrivecenter har udgivet folderen: ”Brug din vejleder godt” og et
”Huskepapir” til brug ved de konkrete vejledningsmøder. Begge kan give
yderligere inspiration til at sætte ord på, hvilke ønsker du har til relationen til
din vejleder (Se link til skrivecenteret under ”Links” nedenfor).
Specialeskrivningsværkstedet
Specialeskrivning er et håndværk. Der kan gives nogle gode råd. Forskellige
mennesker kan lægge erfaringer frem og fortælle, hvad der lykkedes for
dem. Men der findes ingen metode, som man bare kan følge og så være sikret
et godt speciale afleveret til tiden. Jeg har ved et par arrangementer om
specialeskrivning indvilget i at beskrive mine erfaringer med og
arbejdsmåder ved store skriveopgaver. Når jeg nu her indvilger i også at
skrive om dem, vil jeg understrege, at jeg ikke hermed ønsker at sige
”einfach so”.
Nogle mennesker bliver paniske ved tanken om at have 75 blanke sider og 5
ustrukturerede måneder foran sig. Andre glæder sig. Specialeskrivningen er
jo også en fantastisk mulighed (hvornår i ens liv får man mon igen en sådan
chance for at fordybe sig i et emne, som man synes er interessant).
Specialeskrivningen skulle gerne også være en god oplevelse.
Mit forslag er, at man opfatter specialeskrivningen som et værksted, - et
sted hvor der foregår en produktion i en tilrettelagt arbejdsproces. Emnerne
12
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010