Vejledning i opgaveskrivning - IVA

Vejledning i opgaveskrivning
Når man har de kritiske spørgsmål in mente, så bevares fokus i opgaven, og man sikrer samtidig at
man giver svar på de spørgsmål, som læseren af opgaven har (dvs. underviser & censor). Sørg
derfor for, at der gives klart svar på disse spørgsmål i opgaven.
5.1. Kritisk spørgsmål nr. 1:
1. Hvilke undersøgelsesspørgsmål stilles/behandles samt hvorfor?
(Dvs. hvilken problemstilling undersøges og med hvilken motivation)
Man begynder faktisk allerede med besvarelse af det første kritiske spørgsmål i opgavens
indledning, idet en god indledning vækker læserens interesse for det valgte opgaveemne.
Indledningen giver en kortfattet præsentation af det emne, som opgaven beskæftiger sig med og
lægger naturligt op til problemformuleringen.
Problemformuleringen skal være klar og præcis formuleret. En problemformulering beskriver
opgavens: problemfelt (faget/fagområdet), problemstilling (”konflikten”) og undersøgelsesspørgsmål
(dvs. de(t) spørgsmål der stilles for at belyse/løse ”konflikten”). Det skal også fremgå af
problemformuleringen, hvorfor problemstillingen er interessant indenfor fagområdet.
Man kan med andre ord tænke på problemformuleringen som opgavens kompas under
opgaveskrivningen, da problemformuleringen angiver opgavens fokus, og herved hjælper én med at
sortere hvad der skal med, og hvad der ikke skal med i opgaven. Problemformuleringen er også et
kompas for læseren idet problemformuleringen udstikker retningen for, hvad læseren kan forvente
at skulle læse om.
Mht. undersøgelsesspørgsmål, så sørg for at have ét problem (problemstilling/”konflikt”) – ét
hovedundersøgelsesspørgsmål (evt. med flere tilhørende underspørgsmål). Eller sagt på en anden
måde: stil ikke flere eller større undersøgelsesspørgsmål end opgaven kan rumme, dvs. som man
kan nå at besvare og diskutere.
Sørg også for stille gode undersøgelsesspørgsmål der kan lægge op til interessante analyser og
diskussioner, og som der kan konkluderes noget ikke-trivielt på. Stil åbne spørgsmål (hvad,
hvorfor, hvordan), og ikke kun (lukkede) spørgsmål, som der kun kan svares ja eller nej på. Sørg
samtidig for ikke ensidigt at fokusere på hvad- og hvordan-spørgsmål, som kan resultere i meget
beskrivende besvarelser.
Gode undersøgelsesspørgsmål er med til at løfte opgavens niveau, fordi man med gode
undersøgelsesspørgsmål giver sig selv mulighed for at demonstrere, at man kan diskutere, analysere
og foretage syntese. Med syntese menes at man sammensætter brudstykker af viden og derved
kommer frem til en ny erkendelse, eller verificerer eksisterende erkendelse.
(C) Pia Borlund
3