3 2002 - Dansk Beton

i 300 år
mel og dermed på vej til at være udtjent.
Det er fra politisk side blevet besluttet
at fjerne reaktoren, hvis konstruktioner
er mere eller mindre radioaktive.
Det er blandt andet disse dele, der
skal opbevares i 300 år. Herefter vil radioaktiviteten
være faldet til et harmløst
niveau.
Containerne skal også opbevare
dansk radioaktivt affald fra isotoper
brugt på hospitaler og i erhvervsliv,
blandt andet til lækagesporing og
brandmeldere. Dette affald findes i dag
i tromler på Risø, der i årevis har været
dansk modtagestation.
De højradioaktive brugte og ubrugte
brændselselementer, der kun udgør en lille
mængde, bliver håndteret på anden vis.
Ukendte faktorer
– Det er muligt at købe containere til
opbevaring af radioaktivt affald. Men
dels passer de ikke ret godt til de tromler,
meget af affaldet opbevares i i dag.
Dels er det en relativ dyr løsning, siger
projektlederen, akademiingeniør Jens
M. Frederiksen fra NIRAS/AEC.
Det har krævet ekstra overvejelser,
at den endelige placering af depotet
endnu ikke er besluttet.
– Vi har måttet tage højde for alle
mulige situationer. Vi ved ikke, om containerne
skal opbevares i en lagerbygning
eller i en skakt i jorden, hvor de
måske og måske ikke er under grundvandsspejlet,
siger et af arbejdsgruppens
medlemmer, Ervin Poulsen fra NIR-
AS/AEC.
Udelukkende beton og stål
Løsningen er blevet containere udformet
som et 2,3 meter langt og 1,5 meter
bredt “badekar” med låg. Den lange
holdbarhed sikres med så enkle midler
som muligt: Højstyrkebeton og rustfrit,
syrefast stål. Organiske materialer er
bandlyst.
Den armerede beton er 12 cm tyk og
støbt rundt om en inderskal af rustfrit
stål. Det samme gælder låget, så den
færdige container giver en tredobbelt
beskyttelse, hvis tromlerne begynder at
lække.
For det første bliver pladsen rundt om
tromlerne i containerne fyldt op med
en “backfill”, der sandsynligvis bliver af
nedknust beton eller cement og nedknust
tegl for at sikre et basisk miljø.
Dernæst kommer inderskallen af rustfrit
stål. Og for det tredje er der den armerede
højstyrkebeton, der også yder
strålingsbeskyttelse.
Inderskallen af stål gør samtidig containeren
tæt overfor vanddamp – og
den medvirker til at sikre den geometriske
præcision.
– Beton er et godt materiale til opgaven,
fordi beton skaber et basisk miljø,
der kan beskytte den rustfrie armering
mod de chloridsalte, som findes i noget
af affaldet. Rustfri armering holder lige
så længe, der er beton til stede. Vi er
helt sikre på, at levetiden er mindst 300
år, siger Jens M. Frederiksen.
Minder om brobeton
Betonen minder meget om den beton,
der blev brugt til de store broer. For at
være helt sikker på betonens langtidsholdbarhed
bliver der kun brugt delmaterialer,
der giver en simpel kemi i betonen.
Cementen er lavalkali, sulfatbestandig
Portland. Det fine tilslag er 0-2 mm
dansk kvartssand, og det grove tilslag er
2-8 mm ren hvid marmor. Med disse
materialer er der ingen risiko for alkalikisel
reaktioner. Hertil kommer 5-8
procent mikrosilica og superplastificerende
midler. Vand/cementforholdet er
max 0,4.
– Betonen er næsten selvkomprimerende.
Det giver god udførelseskvalitet,
siger Jens M. Frederiksen.
Låget fastgøres med 16 rustfrie bolte.
Før slutdeponeringen injiceres der cementmørtel
i samlingerne.
Containerne er udformet, så de kan
stables. De kan løftes med gaffeltruck og
har indstøbte beslag til kranløft. Desuden
er containerne udformet, så de er
nemme at fylde ved hjælp af industrirobotter.
jbn
SÅDAN SAMLES LÅG OG CONTAINER FØR
SLUTDEPONERING. FØRST PLACERES EN
RUSTFRI STÅLBOLT. DERNÆST UDSTØBES MED
CEMENTMØRTEL. DENNE SAMLING VIRKER
SAMTIDIG SOM EN FORSEGLING, DER GØR DET
UMULIGT AT ÅBNE CONTAINERNE UDEN AT
ØDELÆGGE LÅGET.
CONTAINERNE ER 2,3 METER LANGE, 1,5
METER BREDE OG 1,4 METER HØJE. HVER
CONTAINER VEJER 5,4 TON OG HAR ET
INDVENDIGT, EFFEKTIVT VOLUMEN PÅ 2,6
KUBIKMETER.
................... ...................
Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2002
25