BioMar Magasinet - Lokalenergi
BioMar Magasinet - Lokalenergi
BioMar Magasinet - Lokalenergi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>BioMar</strong><br />
MAGASINET<br />
MARTS 2012<br />
Lyksvad Fiskefarm:<br />
Gourmetfisk som<br />
hobby og levevej<br />
Opdræt i Chile:<br />
Krise tur retur<br />
Beluftning i<br />
recirkulerede<br />
ørreddambrug<br />
www.biomar.dk
MARTS 2012<br />
<strong>BioMar</strong> <strong>Magasinet</strong><br />
udgives af:<br />
<strong>BioMar</strong> runder et skarpt hjørne…<br />
<strong>BioMar</strong> A/S<br />
Mylius Erichsensvej 35<br />
DK-7330 Brande<br />
Telefon +45 97 18 07 22<br />
E-mail: info@biomar.dk<br />
www.biomar.dk<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Henrik Aarestrup<br />
Redaktionsgruppen:<br />
Irmgard Lorenzen<br />
Peter Bell Jessen<br />
Mikkel D. Jensen<br />
Lay-out:<br />
Anne Mette Rasmussen<br />
E-mail: am@adhocgrafikeren.dk<br />
Forsidefoto:<br />
Irmgard Lorenzen<br />
Eftertryk tillades ved tydelig<br />
angivelse af kilde.<br />
Det er i år 50 år siden, at Dansk Ørredfoder<br />
og dermed <strong>BioMar</strong> blev grundlagt<br />
af en gruppe opdrættere, der så muligheden<br />
i at gå sammen og indføre ny teknologi<br />
til at producere foder og dermed<br />
nye og mere effektive fodertyper.<br />
Siden er der sket meget. Dansk opdræt<br />
er blevet til en effektiv og miljøvenlig<br />
industri, som producerer sunde og bæredygtige<br />
fødevarer, som eksporteres til nær<br />
og fjern. Vi er på forkant teknologisk.<br />
Dansk recirkuleringsteknologi spredes<br />
som en steppebrand til hele verden,<br />
og vi er beredt på nye udfordringer og<br />
muligheder. Øget sporbarhed er et af de<br />
krav, som detailhandlen skærper. Det<br />
skal kunne dokumenteres, at fiskemelet<br />
stammer fra bæredygtigt fiskeri. Nogle<br />
detailkæder kræver endda at vide, hvilke<br />
arter, der indgår i fodret, og med hvilken<br />
andel, eller de kræver at få CO2 regnskabet.<br />
Det kan vi håndtere i modsætning til<br />
opdrætsindustrien i lande som Tyrkiet og<br />
Vietnam. Det skal vi udnytte.<br />
<strong>BioMar</strong> er i de sidste 50 år selv gået fra<br />
at være en lille fabrik i Brande til i dag<br />
at producere tæt ved 900.000 tons foder<br />
fordelt på fabrikker spredt fra Nordnorge<br />
til det Sydlige Chile. Om få måneder<br />
starter produktionen på endnu en ny<br />
fabrik denne gang i Costa Rica. Dansk<br />
Ørredfoder har vokset sig stor, men udgangspunktet<br />
er det samme: En forståelse<br />
af behovet hos opdrætterne og en vilje til<br />
at kigge fremad.<br />
I slutningen af 2011 gennemførte vi<br />
endnu en kundetilfredshedsanalyse. Det<br />
var en fornøjelse at se tilbagemeldingen.<br />
Der er bred tilfredshed med <strong>BioMar</strong>, og<br />
særligt var det godt se, at vurderingen af<br />
vores foders ydelse er helt i top. Generelt<br />
vurderes vi mere positivt end for et år<br />
siden, og det er vigtigt. Vi havde i kundetilfredshedsanalysen<br />
i 2010 et par hængepartier,<br />
og der er på tværs af <strong>BioMar</strong><br />
blevet knoklet på at rette op på disse, og<br />
det er godt at se, at det giver resultat.<br />
Der var selvfølgelig også et par ting<br />
denne gang, som vi skal kigge på – noget<br />
kan vi gøre noget ved, i mens andet er<br />
sværere. En kommentar gik på tekststørrelsen<br />
på vores etiketter – og ja, vi bør<br />
efterhånden uddele forstørrelsesglas.<br />
Problemet er, at myndighederne i alle<br />
eksportmarkeder kræver lokalt sprog på<br />
etiketten, og vi har en fysisk begrænsning<br />
på etiketstørrelsen. Etiketten skal kunne<br />
sidde synligt på siden af sækken uden at<br />
krølle og falde af. Skal vi lave en speciel<br />
eksportversion skal vi fordoble lageret og<br />
dermed risikoen for at brænde inde med<br />
usolgte produkter. Det vil koste, så derfor<br />
har vi indtil videre valgt at reducere<br />
tekststørrelsen.<br />
Jeg vil gerne takke alle de kunder, der<br />
tog sig tid til at besvare spørgeskemaet.<br />
Det er et vigtigt redskab i at fastholde og<br />
forbedre kvaliteten af vores produkter og<br />
service, og vi vil også denne gang bruge<br />
tilbagemeldingen til at skabe yderligere<br />
forbedringer.<br />
Lars Rahbæk,<br />
Adm. direktør <strong>BioMar</strong> A/S<br />
I de kommende måneder vil <strong>BioMar</strong>’s<br />
fodersække som led i fejringen af 50 års<br />
jubilæet komme i et farverigt design. Det<br />
er børn fra Dalgasskolen i Brande, der<br />
står bag designet. Igennem et år har de<br />
skullet arbejde med entreprenørskab som<br />
led i undervisningen, og det kulminere<br />
med at de har givet ideer til og er med<br />
til at fejre vores 50 års jubilæum. På den<br />
måde forsøger vi at skabe kontakt og en<br />
ånd, som kan give den næste generation<br />
af iværksættere til gavn for Danmark og<br />
os alle.<br />
Af Peter Jessen, Produktchef, <strong>BioMar</strong> A/S<br />
Bæredygtighed er også effektivitet<br />
Bæredygtighed er et af tidens modeord. Bæredygtighed forbindes oftest med et minimeret forbrug af ressourcer,<br />
f.eks. industrifisk og energi og med en minimal påvirkning af miljøet. Den officielle definition af bæredygtighed har<br />
tre grundpiller: miljøhensyn, sociale hensyn og økonomi. I denne artikel ser vi på den økonomiske bæredygtighed.<br />
I akvakulturens barndom var økonomisk<br />
bæredygtighed defineret som<br />
forholdet mellem foderudgift og fiskepris,<br />
altså: fiskepris - foderpris x foderkvotient<br />
= fortjeneste. Succeskriteriet<br />
var at producere billigt og sælge dyrt.<br />
I 1980’erne kom der restriktioner på<br />
udledningen af næringsstoffer, og der<br />
blev indført foderkvoter. Hermed blev<br />
foderudgiften pr. kilo produceret fisk og<br />
dermed foderprisen mindre væsentlig.<br />
Fokus blev på at producere mest muligt<br />
indenfor de givne rammer.<br />
Med den igangværende udvikling mod<br />
regulering af opdrætserhvervet baseret<br />
på udledning og udviklingen indenfor<br />
anlægsteknologien, er der igen et fokusskifte.<br />
Nu er erstattes foderkvoter i<br />
stigende omfang af tid, som den faktor,<br />
der begrænser produktionen. Omsætningshastigheden<br />
bliver succeskriteriet.<br />
Den aktuelle økonomiske krise har<br />
yderligere understreget behovet for at<br />
maksimere produktionen i forhold til<br />
bindingen af kapital i anlæg og besætning.<br />
Værdi af vækst<br />
En hurtigere vækst har mange effekter,<br />
som alle trækker i retning af større<br />
økonomisk bæredygtighed. Et moderne<br />
opdrætsanlæg repræsenterer en stor investering,<br />
ligesom basisomkostningerne<br />
til arbejdsløn, administration og til en<br />
vis grad også energi stort set er uafhængige<br />
af produktionen. Samlet set er der<br />
tale om store faste omkostninger, som<br />
det gælder om at fordele på så stor en<br />
produktion som muligt.<br />
Regnestykket er enkelt og er her illustreret<br />
i tabel 1 ved et eksempel med to<br />
resultater over en periode på to måneder.<br />
For overskuelighedens skyld er der<br />
anvendt samme foderkvotient og foderpris<br />
for de to situationer. Eksemplet i<br />
tabel 1 viser, at selv i en mindre produktionsenhed<br />
skaber en hurtigere vækst en<br />
merværdi på små 2.000 kr. i løbet af to<br />
måneder, hvilket svarer til en stigning i<br />
bruttofortjenesten på næsten 20 %.<br />
Beregningen i tabel 1 forudsætter, at<br />
mervæksten resulterer i en højere<br />
Tabel 1: Værdi af høj daglig tilvækst<br />
Startvægt 1.000 kg, foderkvotient 0,87, fiskepris kr./kg 18,00 og foderpris kr./kg 9,00<br />
Daglig vækst Høj vækst Lav vækst Forskel<br />
1,25 % / dag 1,10 % / dag<br />
Biomasse efter 60 dage 2.117 kg 1.935 kg<br />
Tilvækst 1.117 kg 935 kg 182 kg<br />
Foderforbrug 972 kg 813 kg<br />
Bruttofortjeneste<br />
(værdi af tilvækst - foderudgift) Kr. 11.358 Kr. 9.513 Kr. 1.845<br />
Nettoværdi af merproduktion<br />
pr. kg ”høj vækst foder” Kr. 1,90<br />
2<br />
<strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 3
Ifølge Peter Jessen, <strong>BioMar</strong>, kan hurtigere vækst skabe<br />
en betydelig merværdi og dermed en anselig stigning i<br />
bruttofortjenesten.<br />
slutvægt på fisken. Hvis det ikke er<br />
acceptabelt, f.eks. hvis der er tegnet<br />
kontrakt om salg af fisk på en given<br />
størrelse, skal der naturligvis indregnes<br />
en mindre merudgift til flere sættefisk.<br />
Herved bliver effekten af den højere<br />
vækst i stedet for større fisk, at der kan<br />
køres flere fisk igennem anlægget. Dette<br />
er illustreret i figur 1.<br />
Uanset, om der produceres større eller<br />
flere fisk, er resultatet af en højere vækst,<br />
at der skabes en større mængde indenfor<br />
en tidsenhed, f.eks. et år. Herved kan<br />
de faste omkostninger fordeles på flere<br />
kilo fisk med lavere produktionsomkostninger<br />
pr. kg fisk og bedre økonomi til<br />
følge.<br />
Hurtigere vækst giver lavere<br />
foderkvotient<br />
At hurtigere vækst giver en lavere foderkvotient<br />
lyder umiddelbart naturstridigt,<br />
men er ikke desto mindre tilfældet<br />
Figur 1: Effekt af højere vækst i stedet for større fisk<br />
Fisk, gram<br />
355<br />
335<br />
315<br />
295<br />
275<br />
255<br />
235<br />
215<br />
195<br />
175<br />
155<br />
og i øvrigt også logisk. Der er hver dag<br />
en vis basisudgift ved at holde en fisk i<br />
live. Fiskens liv, bevægelse og fysiologiske<br />
processer, kræver energi. Man kan<br />
sammenligne dette med en fast omkostning,<br />
der skal afholdes uanset om fisken<br />
vokser eller ej.<br />
I eksemplet i figur 1 tager det fisken<br />
med en daglig vækstrate på 1,10 % 68<br />
dage at nå 330 gram i forhold til fisken<br />
med en vækstrate på 1,25 %, der nøjes<br />
med 60 dage. Forskellen er reelt 8<br />
dages vedligeholdelsesfodring, og ingen<br />
opdrætter er i tvivl om, at dette indebærer<br />
betydelige omkostninger.<br />
Forbedret likviditet<br />
Et er at maksimere produktionen i<br />
forhold til anlæggets faste omkostninger.<br />
Likviditet er imidlertid en anden<br />
yderst vigtig parameter, der skal tages<br />
i betragtning, idet langt den største<br />
andel af driftskapitalen i akvakultur<br />
er bundet i besætningen. Det er derfor<br />
væsentligt at få omsætningen op<br />
i forhold til besætningen. På basis af<br />
eksemplet fra tabel 1 kan der med en<br />
daglig vækst på 1,25 % produceres 13<br />
– 14 % flere fisk i forhold til en daglig<br />
vækst på 1,10 % ved samme biomasse i<br />
anlægget, altså med samme likviditetsbinding.<br />
Alternativt kan man fastholde<br />
produktionen med en 12 % mindre<br />
besætning og dermed mindre kapitalbinding.<br />
Forholdene omkring omsætningen i<br />
forhold til størrelsen af den stående<br />
besætning kan også vendes om. Hvis<br />
situationen er, at anlægget har en besætningstæthed,<br />
der overstiger den, anlægget<br />
er designet til, kan situationen<br />
let være den, at en reduceret besætning<br />
kan forbedre opdrætsforholdene så<br />
meget, at den daglige vækstrate stiger<br />
og herigennem kompenserer for den<br />
0<br />
4<br />
8<br />
12<br />
16<br />
20<br />
24<br />
28<br />
32<br />
36<br />
40<br />
44<br />
48<br />
52<br />
56<br />
60<br />
64<br />
68<br />
72<br />
76<br />
80<br />
Dag<br />
Indsatsområder for<br />
maksimering af vækst<br />
• Foderkvalitet<br />
• Fodertildeling<br />
• Udfodringsmetode<br />
• Besætningstæthed<br />
• Vandkvalitet og -flow<br />
• Vandtemperatur<br />
• Fiskens genetik<br />
• Sundhedstilstand<br />
mindre biomasse. Resultatet kan blive<br />
en fastholdelse af produktionen. En<br />
behagelig sideeffekt af den lavere tæthed<br />
kan endda blive en bedre foderudnyttelse<br />
og færre problemer med<br />
sygdomme.<br />
Sikring af høj vækst<br />
Det er indlysende, at et højtfordøjeligt<br />
foder, som fisken gerne æder, og som<br />
resulterer i en minimal belastning af<br />
et evt. biologisk filter, er en at forudsætningerne<br />
for maksimal vækst. Lige<br />
så åbenbart er det, at vandkvaliteten<br />
skal give fisken optimale forhold, og<br />
at fiskene skal være sunde og fri for<br />
parasitter.<br />
Yderligere et parameter, der kan optimeres,<br />
er fiskens genetiske vækstpotentiale.<br />
Det er bl.a. i forbindelse med<br />
projektet Avlsstation for Regnbueørreder<br />
(Arbejdsgrupperapport, maj 1998)<br />
vist, at der er et meget stort potentiale<br />
for at avle på hurtig vækst; den hurtigst<br />
voksende familie voksede 50 % hurtigere<br />
end gennemsnittet. Der er således<br />
også god økonomi i at vælge det bedste<br />
avlsmateriale.<br />
En overordnet forudsætning for succes<br />
med optimal vækst er en langsigtet<br />
produktionsplanlægning, hvor det<br />
tilstræbes at undgå og/eller minimere<br />
tomgangsperioder. Det er ikke en enkel<br />
sag i forbindelse med opdræt af regnbueørreder,<br />
men det bør ikke afholde<br />
den effektive opdrætter fra at forsøge.<br />
Måske skal det overvejes at lægge anlægget<br />
under tag, hvor en mere stabil og<br />
styret produktion måske kunne gøre<br />
dette rentabelt?<br />
Daglig vækst 1,25 %<br />
Daglig vækst 1,10 %<br />
Fra luft til liv<br />
Beluftning i recirkulerede ørreddambrug<br />
Af Christina Monrad Andersen, <strong>Lokalenergi</strong> og Anders Andreasen, <strong>BioMar</strong>.<br />
Luft spiller en central rolle til iltning, afgasning og flytning af vand i et dambrug. Energiforbruget til beluftning<br />
udgør 60-80 % af de samlede energiomkostninger og er på top-3 listen over de årlige omkostninger.<br />
Dette understreger vigtigheden af omtanke ved valg af beluftningsstrategi og -teknik.<br />
I denne artikel sættes fokus på valg af<br />
blæsere og energimæssige forhold forbundet<br />
med beluftning. Artiklen er udarbejdet<br />
på baggrund af undersøgelser foretaget i<br />
projektet ”Energieffektivitet i akvakulturanlæg”,<br />
hvor <strong>BioMar</strong>, <strong>Lokalenergi</strong>, Dansk<br />
Akvakultur, DTU Aqua, Nielsen Consult<br />
og Teknologisk Institut har deltaget.<br />
Projektet er støttet af Ministeriet for<br />
Fødevarer.<br />
Blæsere til ethvert formål<br />
Man kan finde blæsere til ethvert formål,<br />
men det rigtige valg afhænger af to<br />
forhold:<br />
1. Luftbehovet – hvor mange m3 luft der<br />
er brug for pr. time.<br />
2. Trykket – hvor stort et modtryk i<br />
form af vanddybde, diffusorer, rør og<br />
bøjninger blæseren skal overvinde?<br />
I praksis står valget mellem tre<br />
blæsertyper:<br />
• Kapselblæsere, der virker efter ”fortrængningsprincippet”.<br />
Det vil sige, at<br />
luften presses igennem blæserhuset næsten<br />
uafhængigt af modtrykket og den<br />
mængde luft blæseren leverer, er stort<br />
set kun afhængigt af omdrejningstallet.<br />
• Ringkammerblæsere, der virker efter et<br />
princip, hvor luften flyttes af et lamelhjul<br />
og med centrifugalkraft presses ud<br />
i ventilatorhuset. Via sidekanalen føres<br />
luften tilbage i lamelhjulet igen for at<br />
opnå højere kompression. Kapaciteten<br />
af denne blæsertype er i væsentlig grad<br />
afhængig af modtrykket.<br />
• Radialhjulsblæsere, som er blæsernes<br />
svar på centrifugalpumpen. Her opstår<br />
blæseeffekten ved at luften slynges af<br />
sted af sin egen vægt. Radialhjulsblæserens<br />
kapacitet er meget afhængig af<br />
modtrykket.<br />
Figur 1 viser, hvilke typer blæsere, der<br />
egner sig til forskellige anvendelsesbehov.<br />
I det følgende vil tryk blive angivet som<br />
millibar (mbar). 1 mbar svarer til ca. 1 cm<br />
vandsøjle.<br />
Figur 1: Kapacitetsområder for tre typer blæsere (Kilde: KLEE og Ventur)<br />
Tryk, (mbar)<br />
1000<br />
100<br />
10<br />
Ringkammerblæsere<br />
(sidekanalsblæsere)<br />
Kapselblæsere<br />
Radialhjulsblæsere<br />
(”Kongskilde-blæser”)<br />
1 1 10 100<br />
Luftflow, (m 3 /min)<br />
Af figur 1 fremgår f.eks., at i en 4 m dyb<br />
belufterbrønd, hvor vanddybden alene<br />
giver et modtryk på 400 mbar, hvortil<br />
kommer modstand i installation og diffusorer,<br />
er det således kun kapselblæsere,<br />
der kan levere det nødvendige tryk.<br />
Skal luften derimod leveres på dybder<br />
mellem 80 og 200 cm (80 - 200 mbar<br />
plus modtryk i installationen) kan en<br />
ringkammerblæser være relevant afhængigt<br />
af luftbehovet. Radialhjulsblæsere er<br />
kun relevante ved tryk svarende til under<br />
100 cm. vanddybde.<br />
Hvor meget energi bruger blæseren?<br />
Blæserleverandørens oplysninger om den<br />
optagne effekt kan, som for pumper,<br />
let være vildledende. Den reelt optagne<br />
effekt er meget afhængig af belastningen.<br />
Man kan ikke vurdere blæserens energiforbrug<br />
ud fra mærkeplade-effekten.<br />
En elinstallatør kan måle det aktuelle<br />
effektoptag på en blæser i drift. For at<br />
finde ud af om en blæser er økonomisk i<br />
drift, skal effektmålingen sammenlignes<br />
med den luftmængde blæseren leverer.<br />
Med andre ord, hvor mange m 3 luft<br />
leverer blæseren pr. forbrugt kWh ved<br />
det givne modtryk.<br />
Effekt og energi:<br />
• Effektoptag måles i Watt og<br />
er et udtryk for hvor meget<br />
energi der aktuelt optages.<br />
• Energiforbrug måles i kWh.<br />
(1.000 Watt pr. time)<br />
Målinger på radialhjulsblæser<br />
På Kærhede Dambrug er der foretaget<br />
målinger på en radialhjulsblæser af mærket<br />
Ventur, HPB-260D. Blæseren leverer<br />
luft til dyser, som sidder i en dybde på<br />
ca. 69 cm. Dyserne består af rør med<br />
borede huller.<br />
Luftmængden blev reguleret med et<br />
spjæld efter blæseren. Samtidig blev<br />
effektoptaget på motoren og det statiske<br />
tryk efter blæseren målt. Resultaterne<br />
fremgår af tabel 1.<br />
4<br />
<strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 5
Tabel 1: Måleresultater med radialhjulsblæser<br />
på Kærhede Dambrug.<br />
Flow Tryk Effekt Virkningsgrad Luft pr. kWh Ilt pr. kWh<br />
(m 3 /h) (mbar) (kW) (-) (m 3 /kWh) (kg O 2 /kW)<br />
1185 88 4,96 0,58 239 0,66<br />
961 93 4,5 0,55 214 0,59<br />
720 98 4,0 0,49 180 0,50<br />
480 99 3,4 0,39 141 0,39<br />
240 97,5 2,7 0,24 89 0,24<br />
160 95 2,3 0,18 70 0,19<br />
80 93 2,1 0,10 38 0,10<br />
Resultaterne viser f.eks. at ved at sænke<br />
luftmængden fra 1.185 m 3 /t til 720 m 3 /t,<br />
svarende til knap 40 %, faldt effektoptaget<br />
20 %, fra 5kW til 4 kW. Af tabellen<br />
fremgår desuden hvor mange m 3 luft og<br />
ilt blæseren leverer pr. kWh. Virkningsgraden<br />
angiver, hvor stor en del af den<br />
energi motoren optager der udnyttes til<br />
at levere luft.<br />
Forsøget på Kærhede Dambrug viser, at<br />
det både er muligt og økonomisk hensigtsmæssigt<br />
at drosle en radialhjulsblæser<br />
ned, hvis behovet for luft er reduceret<br />
i en periode. Forsøget viser imidlertid<br />
også, at luftmængden falder mere end<br />
energiforbruget. Derfor vil det energimæssigt<br />
være mere optimalt at regulere<br />
på blæserens omdrejningstal.<br />
Modtrykket i forsøgsopstillingen var lidt<br />
højere end forventet. Da dyserne sidder<br />
i 69 cm dybde og dyserne i sig selv giver<br />
et modtryk på 2-3 mbar forventedes et<br />
modtryk på ca. 72 mbar. I praksis viste<br />
målingerne et modtryk på 88 mbar ved<br />
fuldt åbent spjæld. Mere om dette sidst i<br />
artiklen.<br />
Regulering af blæsere<br />
En kapselblæser kan ikke reguleres med<br />
et spjæld alene. Blæseren vil blot arbejde<br />
hårdere for at presse luften igennem en<br />
større modstand og vil dermed bruge<br />
mere energi. Den eneste måde at regulere<br />
den enkelte kapselblæser på, er ved<br />
regulering af omdrejningstallet. Ofte<br />
anvender man flere parallelt forbundne<br />
kapselblæsere, hvorfor en anden mulighed<br />
er at stoppe en eller flere blæsere.<br />
Ligeledes skal ringkammerblæseren<br />
reguleres på omdrejningstal. Forsøger<br />
man at drosle en ringkammerblæser med<br />
et spjæld, kan man ganske vist reducere<br />
mængden af luft, men trykket vil stige<br />
og blæseren vil forbruge mere energi, der<br />
omsættes i varme.<br />
Radialhjulsblæsere kan reguleres med<br />
spjæld, men, som forsøget på Kærhede<br />
Dambrug viste, er det en mindre energieffektiv<br />
løsning. Også ved radialhjulsblæseren<br />
er den mest energieffektive måde en<br />
regulering af omdrejningstallet. Figur 2<br />
viser, at hvis man halverer luftmængden<br />
ved hjælp af spjæld, kan man forvente<br />
en energibesparelse på ca. 20 %, hvilket<br />
stemmer nogenlunde med målingerne<br />
i tabel 1. Hvis man derimod regulerer<br />
luftmængden ned ved hjælp af omdrejningstallet,<br />
ville effektoptaget blive 70<br />
% mindre. Det svarer i eksemplet fra<br />
Kærhede Dambrug til en besparelse på<br />
ca. 18.000 kr. årligt.<br />
Tabel 2: Sammenligning af energiforbrug ved to<br />
blæserløsninger.<br />
Eksempel 1 Eksempel 2<br />
Luftmængde m 3 /h 1.600 400<br />
Tryk mbar 80 100<br />
Effektoptag på kapselblæser kW 8 -<br />
Effektoptag på ringkammerblæser kW - 3<br />
Effektoptag på radialhjulsblæser kW 6 2<br />
Ydelse, kapselblæser m 3 /kWh 201 141<br />
Ydelse, radialhjulsblæser m 3 /kWh 261 209<br />
Årlig besparelse kr./år 15.000 7.500<br />
Investeringsbeløb, radialhjulsblæser kr. 25.100 25.100<br />
Tilbagebetalingstid år 1,7 3,3<br />
Regulering af radialhjulsblæsere vha.<br />
omdrejningstal har effekt på det tryk blæseren<br />
er i stand til at levere. Figur 3 viser<br />
forskellen i trykket mellem en spjældog<br />
en omdrejningsreguleret blæser. I<br />
eksemplet er luftmængden reduceret fra<br />
ca. 1.500 til 600 m 3 /t vha. en frekvensomformer.<br />
Ved spjældregulering følger blæseren den<br />
blå kurve. Ved omdrejningsregulering til<br />
45 Hz følger blæseren den røde kurve.<br />
Kurverne for andre frekvenser fremkommer<br />
ved at parallelforskyde den røde<br />
kurve. Det betyder, at ved regulering med<br />
spjæld fra 1500 m 3 /h ned til 600 m 3 /h vil<br />
blæseren kunne overvinde et modtryk på<br />
ca. 98 mbar. Ved tilsvarende frekvensregulering<br />
til 45 Hz vil den kunne overvinde<br />
ca. 70 mbar.<br />
Hvilken type blæser er mest rentabel?<br />
Vi har regnet på to eksempler, hvor situationen<br />
er en sammenligning af energiforbruget<br />
ved to blæserløsninger (se tabel<br />
2). Sammenligningerne er foretaget ved<br />
lave modtryk. Lavtryksbeluftning giver<br />
meget luft for pengene, men de opnåelige<br />
iltmætninger er lavere end ved beluftning<br />
på dybere vand, eksempelvis i 4 m brønd<br />
med en kapselblæser.<br />
Eksempel 1<br />
Et anlæg har behov for 1.600 m 3 /t til at<br />
forsyne lavtryksdiffusorer placeret i 70<br />
cm. dybde. Der regnes med et samlet<br />
modtryk 80 mbar. Da luftmængden er<br />
forholdsvis høj ligger opgaven udenfor<br />
ringkammerblæserens område. Derfor<br />
sammenlignes en radialhjulsblæser og en<br />
kapselblæser. Kapselblæseren er en PAM<br />
Roots blower Omega 52 og radialhjulsblæseren<br />
er en Ventur HPB-260D.<br />
Effektoptaget på kapselblæseren er opgjort<br />
under forudsætning af, at kapselblæseren<br />
er reguleret til et omdrejningstal,<br />
som svarer til den ydelse og det tryk,<br />
som blæseren skal levere. Der er regnet<br />
med en motorvirkningsgrad på 88 % for<br />
begge motorer.<br />
Eksempel 2<br />
Luftbehovet er 400 m 3 /t ved et modtryk<br />
på 100 mbar. Her sammenlignes<br />
en ringkammerblæser af typen SKV-<br />
NS-530-3-907 med en Ventur HPB 200<br />
blæser.<br />
Kapselblæser:<br />
Ringkammerblæser:<br />
Sammenfatning<br />
Blæserens energiforbrug skal vurderes<br />
ved at foretage en måling af optaget<br />
effekt og sammenholde det med den<br />
leverede luftmængde. Så længe modtrykket<br />
er forholdsvis lavt, under 100 mbar,<br />
har radialhjulsblæseren et godt forhold<br />
mellem energi og luft.<br />
Ved at regulere radialhjulsblæseren via<br />
omdrejningstal er der mulighed for<br />
større besparelser end ved regulering<br />
med spjæld. I eksemplet med regulering<br />
ned til 50 % luftflow spares ca. 20 %<br />
energi ved at regulere med spjæld, men<br />
ca. 70% ved at regulere med omdrejningstal.<br />
På andre typer blæsere viser effekten af<br />
modtrykket sig ikke direkte i form af<br />
reduceret flow af luft, derimod i form<br />
af et højere energiforbrug. Renholdelse<br />
af diffusorer / dyser, vedligeholdelse af<br />
installationen samt god udformning af<br />
rør har stor betydning for modtrykket i<br />
anlægget.<br />
Måling af modtryk<br />
Radialhjulsblæseren er følsom overfor<br />
ændret modtryk. I forsøgsopstillingen på<br />
Kærhede Dambrug forventedes et modtryk<br />
på 72 mbar mod et målt tryk på 88<br />
mbar, en stigning på 16 mbar, svarende<br />
til 22 %. Ved modtrykket på 88 mbar<br />
måltes et flow på 1185 m 3 /t, hvor blæseren<br />
ifølge specifikationer skulle levere<br />
1.800 m3/t ved 72 mbar. Altså reducerede<br />
det uventede modtryk luftmængden<br />
med ca. 35 %.<br />
Årsagen til det forhøjede tryk var vand<br />
i rørsystemet, hvilket har samme effekt<br />
som en mindre rørdimension. En anden<br />
typisk kilde til forøget modtryk er delvist<br />
tilstoppede diffusorer / luftdyser.<br />
Det er enkelt at lave en pålidelig måling<br />
af modtrykket i systemet. Trykmåleren<br />
laves ved hjælp af en klar slange, der danner<br />
et ”U”. Der kommes vand i slangen<br />
og den ene ende monteres på en studs på<br />
trykrøret medens den anden er åben, se<br />
figur 4. Modtrykket måles ganske enkelt<br />
ved at måle afstanden mellem væskeoverfladen<br />
i U-slangens to grene, en cm = 1 mbar.<br />
Figur 2: Sammenhængen mellem effekt<br />
og luftmængder ved spjældregulering<br />
og regulering af omdrejningstal på en<br />
radialhjulsblæser.<br />
Figur 3: Sammenhæng mellem tryk og<br />
flow ved omdrejnings-/ frekvensregulering<br />
af radialhjulsblæser.<br />
Figur 4 - Trykmåler til måling<br />
af modtryk<br />
Radialhjulsblæser:<br />
Effekt (%)<br />
Tryk (mbar)<br />
120<br />
120<br />
Spjældregulering<br />
100<br />
100<br />
Spjældregulering<br />
80<br />
80<br />
60<br />
60<br />
Frekvensregulering<br />
50 Hz<br />
40<br />
40<br />
20<br />
Omdrejningstalregulering<br />
45 Hz<br />
20<br />
0 0<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 500 1000 1500 2000 2500<br />
Luftmængde (%)<br />
Flow (m 3 /h)<br />
Blæser<br />
M<br />
Slange til<br />
trykmåling<br />
72 cm<br />
Luft ind Ventil til diffusor<br />
Tre typer blæsere - tre forskellige virkemåder.<br />
Anders Andreasen måler blæsereffekt på Kærhede Dambrug.<br />
6 <strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 7
Lyksvad Fiskefarm<br />
Gourmetfisk<br />
som hobby<br />
og levevej<br />
Hvor galt kan det gå, når omfanget<br />
af ens hobby vokser stødt?<br />
Det kan gå så galt - eller snarere<br />
godt - at man ender ud med at<br />
blive den første danske producent<br />
af en af de mest luksuriøse spise<br />
overhovedet: kaviar.<br />
Mogens Højkær Larsen er uddannet<br />
landmand. Han har altid haft interesse<br />
for fisk og for ål, og det vakte hans<br />
opmærksomhed, da de første åleopdræt<br />
startede i 1980’erne i Danmark:<br />
- Opdræt af ål stillede ikke store krav til<br />
f.eks. areal, og åleproducenterne havde<br />
allerede dengang både en forening med<br />
rundt regnet 100 medlemmer og en<br />
konsulent, så der var hjælp at hente.<br />
Så hvorfor ikke satse på denne gren,<br />
sideløbende med landbruget, forklarer<br />
Mogens.<br />
I starten var der ål<br />
1991 startede Mogens således sit eget<br />
åleopdræt. Han byggede et nyt anlæg<br />
fra bunden og udvidede det lidt efter<br />
lidt gennem 90’erne. I dag kan der produceres<br />
300 tons ål om året på Lyksvad,<br />
som er et lukket recirkuleringsanlæg,<br />
hvor produktionsvandet til stadighed<br />
holdes 25 grader varmt.<br />
Lyksvad Fiskefarm har kun tilladelse til<br />
at sælge levende fisk, så Mogens røger<br />
ikke selv ål. Derimod laver han ål til<br />
udsætning, især til Danmark, Tyskland<br />
og Polen, og han sælger levende ål til<br />
konsum til Holland og Italien (mest<br />
100-200 grams fisk). Mogens fortæller:<br />
- I Italien, f.eks. i Napoli området,<br />
sælges ålene levende i detailhandelen –<br />
de ligger i kurve, husmoderen udpeger,<br />
hvilke ål hun vil købe og tager denne<br />
meget friske råvare med hjem og tilbereder<br />
den. I Holland bliver ålene mest<br />
solgt som røget ål.<br />
Fra en specialitet til en anden<br />
Produktionscyklusen i en ålebesætning<br />
starter med, at der tages glasål ind. - I år<br />
ligger prisen for glasål omkring 3-5.000<br />
kroner per kg, imod omkring 800<br />
kroner per kg, da jeg startede med åleopdræt.<br />
Foderprisen er også mere end<br />
tredoblet til omkring 14 kroner per kg<br />
i dag, fortæller Mogens og fortsætter: -<br />
Fisketætheden på åleanlæggene er blevet<br />
tættere siden 1990’erne for at sikre rentabiliteten,<br />
og der er kommet et større<br />
sygdomspres. Men foderkvotienten har<br />
ikke forandret sig væsentligt, og<br />
Caviar, røget ål, røget sandart og to slags røget stør, af<br />
fisk opdrættet på Lyksvad Fiskefarm.<br />
der er heller ikke sket nogen genetisk<br />
fremgang gennem avl, som jo<br />
ellers har været gavnligt i f.eks. ørredopdræt,<br />
men da det endnu ikke er<br />
muligt at få ålene til at reproducere<br />
i fangenskab er genetisk udvælgelse<br />
fortsat udelukket.<br />
Et forskningsprojekt til fordel for<br />
kunstig reproduktion af Europæisk ål<br />
(Anguilla anguilla) har faktisk til huse<br />
på Lyksvad, på et særskilt forsøgsanlæg.<br />
Projektet, der blev startet af Dansk<br />
Åleproducentforening, kører nu under<br />
DTU og har også <strong>BioMar</strong> som deltager,<br />
og sigter netop på muliggøre reproduktion<br />
hos ål i fangenskab.<br />
Gennem 1990’erne besluttede mange<br />
åleopdrættere at lukke ned for produktionen<br />
– udbuddet på markedet<br />
var blevet for stort i forhold til efterspørgselen.<br />
For at have et alternativ<br />
til åleopdrættet på hånden besluttede<br />
Mogens midt i 1990’erne igen<br />
at prøve noget nyt og tog stør ind på<br />
Lyksvad Fiskefarm. - Det var en steril<br />
stør-krydsning, som kom fra Rusland,<br />
fortæller Mogens. - Størene voksede<br />
fint, men da salgsprisen for størkød var<br />
for lav i forhold til omkostningerne, var<br />
der dengang ingen fidus i at fortsætte<br />
ad denne vej.<br />
To aflivede og rengjorte russiske stør.<br />
Sandart er den tredje fiskeart på Lyksvad. Mogens Larsen og Irmgard Lorenzen, <strong>BioMar</strong><br />
I 2002 besluttede Mogens så at forsøge<br />
at producere caviar. Han købte et parti<br />
russisk stør fra et klækkeri i Ungarn.<br />
- Lyksvad Fiskefarm er Danmarks<br />
eneste størfarm, og vi har nu 3 kar med<br />
russisk stør fra dette parti gående på<br />
anlægget, beretter Mogens.<br />
Mogens henter nu støræg i Tyskland<br />
og klækker dem selv, så den fremtidige<br />
produktion sikres. - Det er nemt<br />
nok, bare æggene er i orden, fortæller<br />
Mogens. - Ca. 50 % af æggene klækkes<br />
og overlevelsesraten er meget høj. Først<br />
fodrer vi larverne med levende foder,<br />
Artemia. Så går vi over på tørfoder,<br />
LARVIVA Wean-Ex 100 og 300. Og<br />
der er heldigvis ro yngelkarrene, for<br />
stør er ikke kannibaler.<br />
Støropdræt kræver tålmodighed<br />
De stør som kom fra Ungarn blev skannet<br />
i 3-4 års alderen, for at konstatere,<br />
hvilke fisk der er hunner og dermed<br />
kan producere caviar. Hannerne er i<br />
mellemtiden enten blevet slagtet og<br />
spist eller blevet solgt til udsætning i<br />
havedamme eller put and take søer,<br />
men hunnerne har fået lov at vokse og<br />
modne.<br />
Der skal en god timing til, for at høste<br />
caviaren. Det hænder at fisken starter<br />
med at producere æg flere år før selve<br />
caviarhøsten finder sted. I opdrættet<br />
kan støren ikke gyde de modne æg.<br />
Såfremt æggene ikke høstes, absorberes<br />
de af fisken, og nye æg vil da være<br />
klar igen efter ca. 12-15 måneder. Jo<br />
længere man venter med at høste, desto<br />
bedre bliver æggene.<br />
Via vandtemperaturen i karrene synkroniseres<br />
ægproduktionen af de stør,<br />
der svømmer sammen. Det gøres, fordi<br />
det ville være besværligt at høste kaviar<br />
på enkelte fisk spredt hen over året<br />
efterhånden som æggene udvikler sig.<br />
Når hunnerne begynder at producere<br />
æg, tages der biopsi for at fastslå, hvor<br />
modne æggene er.<br />
I efteråret 2011 lød startskuddet<br />
for første høst. Knap et årti efter at<br />
Mogens havde fået sine stør til Danmark<br />
havde æggene den rette størrelse.<br />
Nu kunne den første caviar høstes på<br />
Lyksvad-størene. Så Mogens satte en<br />
lille fisketank med 3 af hunnerne bag i<br />
bilen og tog afsted til et firma i Hamborg,<br />
som er specialiseret i udvinding,<br />
bedømmelse, videre forarbejdning og<br />
pakning af caviar.<br />
Så vidt Mogens ved, var dette den<br />
første ægte caviar, der nogensinde er<br />
produceret i opdræt i Danmark.<br />
Fra Hamborg kommer caviaren retur<br />
til Danmark, pakket i dåser. Her<br />
markedsføres caviaren af firmaet Larsen<br />
& Wiggers (www.larsen-wiggers.dk),<br />
et ungt firma, der satser på førsteklasses<br />
råvarer af dansk oprindelse, som<br />
for tiden er meget eftertragtede af<br />
gourmeterne. Salg af denne eksklusive,<br />
eneste ægte caviar af dansk oprindelse<br />
foregår primært i hovedstadsområdet:<br />
til danske top-gourmet-restauranter, til<br />
den meget velassorterede detailhandel,<br />
til krydstogtsskibe og til privatpersoner.<br />
Snart skal der leveres flere russiske stør<br />
til caviarhøst i Hamborg. Og Mogens<br />
regner med at der over de næste 4 år<br />
bliver høstet ca. 50 kg ”Osietra” caviar<br />
om året.<br />
Mogens fortæller, at både caviarens og<br />
størkøddets smag påvirkes af vandkvaliteten<br />
og af foderet, men han tilføjer<br />
med et smil, at smagen næppe påvirkes<br />
af den motion, størene får i opdrætsbassinerne.<br />
8<br />
<strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 9
Lyksvad Fiskefarm<br />
Et gourmetprodukt<br />
Larsen & Wiggers startede markedsføringen<br />
af Osietre-caviaren fra Lyksvad<br />
i efteråret 2011. Produktpaletten bliver<br />
løbende udvidet til at også at omfatte<br />
andre opdrætsprodukter fra Danmark.<br />
I første omgang kom der fersk størkød<br />
til, som aftagerne selv har videreforarbejdet.<br />
Fremover kommer der f.eks.<br />
røget stør samt opdrættet sandart, ål og<br />
flodkrebs ligeledes fra opdræt i sortimentet.<br />
- Vores ål er godt på vej ind i danske<br />
gourmetkredse, fortæller Mogens. - Vi<br />
har leveret ål til Restaurant Noma i<br />
København - udnævnt til verdens bedste<br />
restaurant i både 2010 og 2011. På<br />
Noma var vi i konkurrence med vild ål.<br />
Noma foretrak opdrætsål fra Lyksvad.<br />
Så mon ikke dette omsider afliver den<br />
mere end 30-årige diskussion om, hvad<br />
der er bedst, vildål eller opdrætsål?<br />
For et års tid siden købte Mogens<br />
Larsen et parti Beluga stør, der nu har<br />
deres hjem i et af opdrætskarrene på<br />
Lyksvad. Så man har vel lov til at gætte,<br />
hvad Larsen & Wiggers på sigt håber<br />
på at kunne tilbyde deres eksklusive og<br />
kræsne kundekreds?<br />
Sandarten, den tredje fisk<br />
For fem år siden tog Mogens en tredje<br />
Hver enkelt stør håndfanges til transport, når caviaren skal udtages. <strong>BioMar</strong>’s udsendte fik her afprøvet sine<br />
evner som fiskefanger.<br />
fiskeart ind på Lyksvad, nemlig sandarten<br />
(Sander lucioperca). Sandart er en<br />
yndet spisefisk, ikke kun i Danmark.<br />
Også for denne art gælder det, som<br />
for ål og for caviar-støren, at de vilde<br />
bestande er på tilbagetog og ikke kan<br />
dække efterspørgselen.<br />
- Der er tegn på, at der er mange, der<br />
er ved at starte opdræt af sandart. Jeg<br />
har oplevet stor efterspørgsel efter sættefisk,<br />
især fra Østeuropa. Sættefiskene<br />
leveres typisk i efteråret.<br />
Sandarten er også en eftertragtet vare<br />
til udsætning i put and take søer,<br />
f.eks. i Tyskland. For sandarten gider<br />
gerne bide på krogen om sommeren,<br />
når ørrederne er blevet for dovne pga.<br />
varmen.<br />
Mogens fik leveret moderfisk fra Mossø,<br />
strygning og klækning stod han selv<br />
for, og nu er det blevet til 3 opdrætskar<br />
med sandart. Og ifølge Mogens<br />
kommer der flere til, for han får fortsat<br />
moderfisk leveret til strygning. - Det<br />
er dog stadig noget besværligt at holde<br />
sandart. De vilde fisk vil ikke spise tørfoder,<br />
så de må fodres med levende fisk.<br />
Men når larverne vænnes til tørfoder<br />
fra starten går det fint. Sandarten er<br />
stadig en hobby for mig. I det mindste<br />
indtil videre, smiler Mogens. - Lad os<br />
nu se, hvordan det går.<br />
Caviar er ikke lig med Kaviar<br />
Støren er et ældgammelt dyr, der nu er<br />
truet af udryddelse. Derfor er handel med<br />
æg fra vildtlevende stør blevet underlagt<br />
meget store begrænsninger. Dette har i<br />
mange lande medført en forstærket - og<br />
efterhånden endog meget vellykket - satsning<br />
på opdræt af stør til caviarproduktion.<br />
Ægte caviar kommer fra forskellige arter<br />
af stør, f.eks. beluga stør eller russisk stør,<br />
og staves med c, mens kaviar af andre<br />
fisk iflg. en EU-bestemmelse skal staves<br />
med k.<br />
Caviar er ganske enkelt størens æg, der<br />
sorteres gennem en sigte og saltes. Caviar<br />
er meget letfordærvelig og bør nydes<br />
kold. Når der kun er anvendt et minimum<br />
af salt til konservering af æggene<br />
betegnes caviaren ”malossol”. I handelen<br />
Caviaren, det ”sorte guld” ligger som to store hinder i<br />
fisken og løftes forsigtigt ud.<br />
Caviaren vaskes og oprenses af flere omgange. Til sidst<br />
hældes den over i en sigte, så vand kan afdryppe.<br />
forekommer også pasteuriseret caviar, som<br />
er holdbar i længere tid.<br />
Caviar karakteriseres ved dens farve (sort,<br />
sølvgrå, lysegrå, gulbrun), smag, duft og<br />
konsistens (hård el. blød ”æggeskal”).<br />
Caviar høstes ved slagte fisken (Korncaviar).<br />
En anden metode, der ikke behøver at<br />
medføre fiskens død, er at presse de modne<br />
æg ud af fisken (Pressecaviar). Jo ældre<br />
støren er, des bedre caviarkvalitet kan der<br />
høstes.<br />
Belgua stør (Huso huso) er den største<br />
størart. Med Beluga må man regne med, at<br />
caviar først kan høstes efter 15 år.<br />
Til gengæld giver Belugaen de største og<br />
bedste æg, og beluga caviaren er<br />
dermed også den dyreste caviarart.<br />
Russisk stør (Acipenser gueldenstaedtii) er<br />
klar til caviarhøst efter ca. 10 år. Når æggene<br />
fra russisk stør sælges som caviar, kaldes<br />
den ”Osietra” eller ”Oscietre”. Osietra regnes<br />
som den smukkeste caviar, da den har<br />
et meget bredt spekter af farvevariationer,<br />
med ofte olivengrøn, gullige og brunlige<br />
nuancer. Osietra er en let smagende caviar<br />
med nøddeagtig eftersmag. Da russisk stør<br />
er kendt for at give et godt og velsmagende<br />
kød, foruden caviar, bliver der i opdræt<br />
af russisk stør hen ad vejen også en pæn<br />
portion størkød til salg. Russisk stør er<br />
meget flot i farvningen og aftegningerne og<br />
anvendes derfor også gerne i havedamme,<br />
hvor den ofte omtales som ”Diamantstør”.<br />
Caviaren kommer på presse-dåser, hvor den presses let,<br />
så overflødig væske fjernes.<br />
<strong>BioMar</strong> sponserer<br />
AQUA 2012<br />
AQUA 2012 er blandt de mest fremtrædende<br />
videnskabelige konferencer indenfor<br />
akvakulturen. I år afholdes Aqua 2012 i<br />
den tjekkiske hovedstad Prag fra den 1. til<br />
den 5. september.<br />
Konferencen organiseres i samarbejde<br />
imellem World Aquaculture Society<br />
(WAS) og European Aquaculture Society<br />
(EAS) og forventes at samle forskere og<br />
fagfolk fra opdrætsindustrien fra hele<br />
verden. Under Aqua 2012 konferencen<br />
bliver der sideløbende afholdt en fagmesse,<br />
hvor <strong>BioMar</strong> vil være at finde med<br />
en stand.<br />
- Vi havde stor succes med vores deltagelse<br />
i EAS 2011 konferencen på Rhodos,<br />
hvor det lykkedes os at samle hovedparten<br />
af de største opdrættere fra Middelhavsområdet<br />
til nogle gode diskussioner<br />
om fremtiden for europæisk opdræt.<br />
Derfor er det naturligt at forsætte med<br />
et sponsorat for 2012 konferencen, som<br />
får et mere globalt fokus, siger Henrik<br />
Aarestrup, International Marketingchef<br />
for <strong>BioMar</strong>.<br />
Du kan finde mere om AQUA 2012 på<br />
www.was.org<br />
Flavobacterium 2012<br />
- En platform for<br />
videndeling<br />
<strong>BioMar</strong> sponserer den tredje Flavobacterium<br />
konference som afholdes fra den 5. – 7. juni<br />
2012 i byen Turku i Finland.<br />
Bakterien Flavobacterium psychrophilum<br />
forårsager både Yngeldødelighedssyndromet<br />
(YDS) og Vintersår. På grund<br />
af denne bakterie opstår der hvert år<br />
alvorlige tab i produktion af regnbueørred<br />
i mange lande i Europa.<br />
Formålet med konferencen Flavobacterium<br />
2012 er at samle studerende, forskere og<br />
eksperter fra akademiske institutioner, a<br />
kvakultursektoren og medicinalindustrien,<br />
der arbejder med projekter, der er relaterede<br />
til Flavobacterium psychrophilum.<br />
Du kan finde et link til Flavobacterium 2012<br />
på vores hjemmeside www.biomar.dk.<br />
Vi takker for tilbagemeldingen<br />
I november 2011 udsendte vi et spørgeskema<br />
til fiskeopdrættere landet over. Vi vil<br />
hermed udtale en stor tak for, at så mange<br />
tog sig tid til besvarelsen, der i høj grad er<br />
med til at vise, hvad vej vi skal gå.<br />
Vinderne af de vinpræmier, der blev<br />
udloddet i denne forbindelse, var: Brejnholm<br />
Dambrug Aps · Ole Borbjerggaard<br />
· Blåhøj Fiskeri · Funderholme Dambrug<br />
A/S · Ny Mølle Dambrug v/ Rasmus<br />
Tang · Henry Bertelsen · Jørgen Jøker<br />
Trachsel, Ravning Fiskeri · Henrik Eg ·<br />
Gunner Jensen · Kaj Jensen, Ejstrupholm<br />
Dambrug · Lars Stigaard, Vester Isen<br />
Dambrug · Karsten Winther, Vidkær<br />
Dambrug · Voldbjerg Mølle Fiskeri v/<br />
Erik Andersen · Midtjydsk Aqua · Høghøj<br />
Dambrug · Hørup Mølle Dambrug<br />
v/ Kim Laursen · Hvilested Dambrug ·<br />
Graunbjerg Fiskeri Aps · Kim Andersen ·<br />
Kærhede Dambrug Aps · Kjeld Jensen,<br />
Harrildgård Dambrug · Nymølle Dambrug<br />
· Mosbjerg Dambrug · Bonderup<br />
Dambrug v/ Thomas Larsen · Per Busted,<br />
Fruerlund Dambrug.<br />
Udtrækningen af vinderne foregik på<br />
julestuen hos Midtjysk Aqua.<br />
Kjeld Jensen fra Harrildgård Dambrug. var en af<br />
de heldige og fik straks overrakt præmien af Svend<br />
Nielsen, <strong>BioMar</strong>.<br />
PRO-EEL Workshop<br />
i Valencia<br />
Reproduktion af ål i fangenskab er blevet<br />
et vigtigt forskningsområde på grund af<br />
tilbagegangen for de naturlige bestande<br />
af ål.<br />
<strong>BioMar</strong> er partner i PRO-EEL-projektet,<br />
der sigter mod at lukke hullet i den<br />
reproduktive cyklus for den europæiske<br />
ål. Projektet er finansieret af Europa-<br />
Kommissionen og ledes af DTU Aqua.<br />
PRO-EEL-projektet og det Polytekniske<br />
Universitet i Valencia er vært for en<br />
workshop i Valencia fra den 27. til 30.<br />
marts 2012. Mødet omfatter bl.a. et<br />
åbent hus for PRO-EEL-netværk deltagere<br />
samt åleforskere og interessenter i<br />
almindelighed. <strong>BioMar</strong> er medsponsor af<br />
begivenheden.<br />
10 <strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 11
Sygdomme i ørredopdræt<br />
Opdagelse og kontrol af parasitter hos ørreder<br />
Miguel Sotelo, Doktor i Veterinærmedicin, BioFarm Team<br />
Vådpræparat af en skinafskrabning, som viser<br />
en I. mulitifiliis trophont.<br />
Foto: Miguel Sotelo.<br />
Vådpræparat af en skinafskrabning, som viser en<br />
typisk trichodina parasit.<br />
Foto: Miguel Sotelo.<br />
Vådpræparat af en skinafskrabning, som<br />
viser I. multifiliis trophonter.<br />
Foto: Miguel Sotelo.<br />
Nærbillede af en fisk inficeret med fiskedræber, der forårsages<br />
af Ich (Ichthyophthirius multifiliis), når parasiten er i<br />
dens trofont stadie. Foto: K. Buchmann, R. Heinecke<br />
og L. von G. Jørgensen - Københavns Universitet.<br />
Regnbueørredyngel inficeret med Ichthyobodo parasiter.<br />
Foto: Miguel Sotelo.<br />
Regnueørreder med bakteriel gællesyge og Ich infektion.<br />
Når Ich parasiten er trængt igennem fiskens gæller og skin<br />
er der forhøjet risiko for, at mikrober forårsager<br />
sekundære infektioner. Foto: Miguel Sotelo.<br />
En fiskeopdrætter bør kunne opdage, om<br />
hans ørreder er angrebet af f.eks. parasitter.<br />
Det første skridt til at begrænse<br />
omfanget, eller om muligt at forhindre de<br />
økonomiske konsekvenser, som sygdommene<br />
har for fiskeopdrættet, beror på at<br />
være opmærksom på risikoen, og på at<br />
handle i tide. Fiskeopdrætteren bør altid<br />
have forebyggelse i tankerne.<br />
En ørred kan blive udsat for smitte med<br />
parasitter i alle stadier af dens livscyklus.<br />
Et udbrud af parasitsygdomme i ørredopdræt<br />
kan både have en stor synlig effekt<br />
på dødeligheden, og en måske mindre<br />
synlig, men lige så vigtig, indvirkning på<br />
væksten.<br />
Parasitter i regnbueørred ses for det meste<br />
enten på hudens ydre eller i gællerne,<br />
eller indvendigt i f.eks. nyrer eller tarme.<br />
Sommetider kan parasitterne ses med det<br />
blotte øje. I mange tilfælde kan opdrætteren<br />
eller en dyrlæge på opdrætsanlægget se<br />
de mest almindelige parasitter ved hjælp<br />
af et mikroskop. I andre tilfælde kan tilstedeværelsen<br />
af parasitter kun ses ved en<br />
undersøgelse af fisken på et laboratorium,<br />
der er specialiseret i fiskesygdomme.<br />
God styring af opdrættet er nøglen<br />
Fiskeparasitter er en naturlig del af økosystemerne<br />
i vandet. Deres forekomst er<br />
almindelig i vilde fiskebestande og blandt<br />
opdrættede fisk, men kun relativt få af<br />
dem forårsager sygdomsproblemer hos<br />
opdrættet ørred. Under naturlige forhold<br />
etableres der et ligevægtsforhold mellem<br />
parasitten og dens vært. Derfor gør størstedelen<br />
af parasitterne ikke alvorlig skade<br />
på deres vært.<br />
Under opdrætsforhold kan dette ligevægtsforhold<br />
ændre sig, f.eks. på grund<br />
af stor tæthed i fiskebestanden. Adskillige<br />
stressfaktorer påvirker fiskens evne til at<br />
beskytte sig selv imod parasitinfektioner.<br />
Opdrætterens opgave er, altid at sørge for<br />
gode opdrætsforhold og at sørge for at afbalancere<br />
forholdene, således at de falder<br />
ud til fiskens fordel.<br />
Tilstedeværelsen af parasitter på opdrættet<br />
medfører ikke nødvendigvis sygdomsudbrud.<br />
Men hvis fiskens helbred<br />
og forholdende på opdrættet tillader, at<br />
parasitterne kan formere sig hurtigt, kan<br />
parasitterne for alvor inficere en stor del<br />
af fiskene på anlægget. Og det kan have<br />
store økonomiske konsekvenser.<br />
Tegn på infektion med parasitter<br />
Der er to forskellige grupper parasitter,<br />
som kan inficere en regnbueørred:<br />
Protozoer og metazoer. Protozoer er ret<br />
små encellede organismer, og det er ofte<br />
nødvendigt at bruge et mikroskop for se<br />
organismerne. Åndedrætsbesvær, urolig<br />
svømmeadfærd, en overproduktion af<br />
slim i gællerne og på huden, samt små<br />
huller i huden kan være tegn på en infektion<br />
med protozoparasitter, som f.eks. parasitarterne<br />
Ichthyophthirius, Chilodonella,<br />
Trichodina og Ichthyobodo. Protozoer kan<br />
også give tarmproblemer.<br />
Metazoerne er flercellede organismer, og<br />
de udgør en mere forskelligartet gruppe:<br />
fra små parasitter til meget større, ormeagtige<br />
organismer. Ikte - eller gyrodactylider<br />
- kan være skyld i betændte bidsår<br />
i huden, som danner en ideel indgang<br />
for sekundære infektioner med bakterier,<br />
virus eller svamp. Skeletmisdannelser<br />
(drejesyge) og nyrebetændelse (Proliferativ<br />
Nyresyge - PKD) forårsages også af myxozoa’er,<br />
som tilhører metazoer gruppen af<br />
parasitter.<br />
Forebyggelse af infektioner og udbrud<br />
Den generelle tilgangsvinkel på alle<br />
opdrætsanlæg bør være at forebygge sygdomme,<br />
hvadenten det er parasitter eller<br />
andre. Lider anlægget først af et udbrud,<br />
bør man kontakte en dyrlæge for at få lagt<br />
en strategi for, hvordan sygdommen kan<br />
bekæmpes.<br />
Forebyggelse indebærer, at man tager visse<br />
forholdsregler som f.eks. overvågning og<br />
konstante undersøgelser af den generelle<br />
fiskesundhed. Smitte og mange parasitters<br />
reproduktionsevne øges væsentligt ved<br />
stress og høj tæthed i bestanden. Opdrætteren<br />
bør derfor stræbe efter at undgå eller<br />
begrænse den indvirkning, de to parametre<br />
har. Man bør overveje at gennemføre<br />
fysiske forandringer i opdrætssystemerne,<br />
baseret på viden om smitteveje og biologi.<br />
Man bør endvidere overveje rutinemæssig<br />
desinfektion, filtrering, vaccination og<br />
andre redskaber.<br />
Og sidst, men ikke mindst, bør opdrætteren<br />
overveje at forberede fisken mod<br />
parasitangreb og andre sygdomsudbrud.<br />
Dette gøres ved at styrke fiskens immunsystem<br />
på det rette tidspunkt ved at stille<br />
de rette foderløsninger til rådighed.<br />
Når først fiskeopdrættet er smittet med<br />
en parasit, er opdrætterens første spørgsmål<br />
til dyrlægen ofte: ”Hvordan kan<br />
jeg kontrollere parasitterne?” For nogle<br />
opdrættere er behandling med kemikalier<br />
synonym med kontrol. Men behandling<br />
med kemikalier bør ses som den sidste<br />
udvej: Det kan være dyrt, det er ikke altid<br />
effektivt og nogen gange er én behandling<br />
ikke tilstrækkelig. Det er også muligt, at<br />
der endnu ikke er nogen effektiv behandling<br />
med kemikalier til rådighed og samtidig<br />
er flere tidligere anvendte kemikalier<br />
blevet forbudt på grund af en negativ påvirkning<br />
på miljøet. Endvidere kan visse<br />
kemikalier have en uheldig påvirkning på<br />
både fiskens og opdrætterens helbred.<br />
Kontrolstrategierne skal svare til parasittens<br />
livscyklus<br />
Temperaturer – høje eller lave – spiller<br />
en vigtig rolle i nogle udbrud. Tag for<br />
eksempel Ich parasitten (Ichthyophthirius<br />
multifiliis), Fiskedræberen, som forårsager<br />
hvide pletter på fisken: Ved 20 ºC<br />
gennemfører den sin livscyklus på ca. syv<br />
dage, ved 15 ºC på ti dage og ved 10 ºC<br />
på en måned eller mere. Fiskedræberen<br />
kan overvintre i fisken i ca. tre til fire<br />
måneder ved 3 ºC. Så når temperaturen<br />
stiger, skal man være forberedt på risiko<br />
for udbrud.<br />
Parasitter er små dyr, som har brug for<br />
en vært (f.eks. en regnbueørred) for at få<br />
mad. Nogle har komplekse livscykler med<br />
mere end en vært. En grundlæggende<br />
viden om smitteveje og biologi kan hjælpe<br />
opdrætteren med at vælge effektive fremgangsmåder<br />
for kontrol af sygdomme.<br />
Fiskedræberen har et cyklisk livsforløb. I<br />
de tidlige stadier svømmer fiskedræberen<br />
frit omkring og kaldes en theront (eller<br />
en tomit eller sværmer). Theronter har<br />
behov for en vært. De svømmer hen til en<br />
fisk, og borer sig ind i det øverste lag af<br />
fiskens hud, epithelet. Når de befinder sig<br />
i fiskens hud kaldes de for trofonter, og<br />
viser sig i form af hvide pletter på huden.<br />
Trofonten ernærer sig på fisken, alt imens<br />
den er beskyttet i huden eller gællerne.<br />
Når fiskedræberen har nået en vis størrelse<br />
trænger den ud af fiskens hud og svømmer<br />
rundt i vandet - den kaldes nu en<br />
tomont. Den forsøger at klæbe sig fast til<br />
underlaget af kar eller bunden på vandløb.<br />
Når den begynder at klæbe sig fast<br />
kaldes den en tomocyst. Tomocysten deler<br />
sig mange gange, og danner op til 1000<br />
smitsomme theronter – fra én enkelt<br />
trofont! Så indenfor kort tid kan antallet<br />
af parasitter eksplodere til et meget højt<br />
antal. Og cyklus starter forfra igen, alle<br />
theronter sværmer ud for at finde en vært.<br />
Fiskemesteren kan benytte sig af denne<br />
viden til at definere, hvor og på hvilket<br />
stadie der skal handles, så indsatsen<br />
bliver mest effektiv. Mens fiskedræberen<br />
befinder sig inde i fisken (trofontstadiet),<br />
og mens den er i sit reproduktive<br />
stadie (tomocysten), påvirkes den ikke<br />
af vandopløselige kemikalier. Tomonten<br />
påvirkes kun lidt af kemikalier, men kan<br />
med fordel søges fjernet fra produktionsvandet<br />
via filtrering. Kemikalierne dræber<br />
kun theronten, dvs. den frit svømmende<br />
fiskedræber i dens tidlige stadie af livscyklus.<br />
Det betyder, at de inficerede tanke<br />
skal behandles med kemikalier gengange<br />
gange, blot for at holde infektionsniveauerne<br />
nede.<br />
Opdrætteren bør derfor foretage kontrolundersøgelser<br />
før risikoperioden for fiskedræber<br />
(især juni til september) starter.<br />
På den måde kan han opdage et udbrud<br />
allerede i de tidlige stadier, og iværksætte<br />
en – forhåbentlig succesfuld – behandling<br />
med kemikalier.<br />
Mellemrummet mellem de enkelte<br />
behandlinger med kemikalier mod fiskedræber<br />
afhænger af vandtemperaturen.<br />
Hver tredje dag ved 15 ºC eller mindst<br />
hver anden dag ved 20 ºC kunne være en<br />
mulighed, men det er altid fordelagtigt at<br />
rådføre sig med en dyrlæge.<br />
Man kan også formindske smitte med<br />
fiskedræber ved at reducere tætheden i<br />
bestanden, og ved at øge vandgennemstrømningen<br />
i kanaler, så produktionsvandet<br />
renses for de smitsomme theronter.<br />
Kontrol af miljøet<br />
Ovenstående viser, at det kan være effektivt<br />
at holde parasitterne nede ved<br />
at hindre gennemførelse af parasittens<br />
livscyklus. Denne metode anvendes også<br />
til at bekæmpe udbredelse af drejesyge,<br />
som forårsages af myxosporen Myxobolus<br />
cerebralis. Fiskens alder på tidspunktet<br />
for smitte spiller ind på, hvor voldsom<br />
drejesygen påvirker fisken – i små yngel<br />
kan den forårsage en dødelighed på op til<br />
100%. Myxosporerne har en oligochaet<br />
(børsteorm) som vært. Drejesygen spredes<br />
til fisken, når disse myxosporer frigives.<br />
Det er ret almindeligt, at der findes<br />
oligochaeter i bundfald, som er forurenet<br />
med organisk materiale. Det betyder,<br />
at jorddamme giver ideelle forhold til<br />
at gennemføre livscyklus, hvorimod<br />
fiskeopdræt i betonkanaler har den fordel,<br />
at man undgår udsættelse for mudder og,<br />
som konsekvens, undgår risikoen for et<br />
udbrud af drejesyge.<br />
Ovenstående er eksempler på nogle af de<br />
faktorer, som kunne være en del af forholdsreglerne<br />
for forebyggelse og kontrol<br />
af parasitter i akvakultur. Det er vigtigt,<br />
at man finder den optimale strategi for<br />
forebyggelse og behandling, der passer til<br />
de specifikke forhold på et givent anlæg.<br />
12 <strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 13
Vattenfall - meget mere end elproduktion<br />
Den 350 meter lange fisketrappe<br />
på Norrfors Laxodling<br />
er Sveriges længste.<br />
Svenske Vattenfall AB er kendt for at være<br />
leverandør af elektricitet. Men vidste du, at<br />
Vattenfall er en af Sveriges største fiskeopdrættere?<br />
Hvert år udsætter Vattenfall ca.<br />
1,9 millioner fisk - især laks, havørred og<br />
helt - i de svenske elve. Læs her, hvorfor og<br />
hvordan Vattenfall driver fiskeopdræt.<br />
Vattenfall AB er blandt Europas førende<br />
el-producenter. Selskabet blev grundlagt<br />
i 1909. Siden sidst i 1990’erne har Vattenfall<br />
også etableret sig udenfor Sverige,<br />
og nu foregår en stor del af Vattenfalls<br />
el-produktion i f.eks. Polen, Tyskland og<br />
Finland.<br />
Da vandkraften blev udbygget i de<br />
svenske elve blev det klart, at vandrende<br />
fiskearter som f. eks. laks, ørred og ål blev<br />
forhindret i at nå de vande, de søger til<br />
for at lege, gyde eller vokse. Ejerne af<br />
svenske vandkraftværker er derfor blevet<br />
pålagt at kompensere for dette, f.eks. ved<br />
at sørge for udsætning af yngel i de pågældende<br />
elve. Før et kraftværk bygges, bliver<br />
de berørte elve inventeret for at fastslå,<br />
hvor stor påvirkningen vil blive.<br />
Vattenfall og fiskeopdræt<br />
Vattenfall besluttede selv at tage ansvaret<br />
for yngelproduktionen for derved at sikre,<br />
at man rådede over den rette mængde<br />
yngel til kompensationsudsætningen.<br />
Vandkraften blev kraftig udvidet i<br />
1950’erne, og det var i denne sammenhæng,<br />
at mange af Vattenfalls opdræt blev<br />
etableret i elvene ovenfor kraftværkerne.<br />
I dag driver Vattenfall 5 fiskeopdræt,<br />
fordelt rundt om i Sverige: Hedens Laxodling<br />
i Luleälven, Norrfors Laxodling<br />
i Umeälven, Forsmo Laxodling i Ångermanälven,<br />
Västanå Laxodling i Dalälven<br />
samt Bergefors Laxodling i Indalsälven.<br />
Det primære formål med disse opdræt er<br />
at kunne efterkomme kravet om kompensationsudsætning.<br />
Men det hører også<br />
med til opdrættenes arbejdsområder at<br />
tage sig af pleje af fisketrapper, forskellige<br />
gøremål i forbindelse med fiskenes<br />
vandring og mærkning af fisk. <strong>BioMar</strong><br />
har talt med to af driftslederne på Vattenfalls<br />
opdræt for at tegne et billede af disse<br />
mangeartede aktiviteter.<br />
VATTENFALL Bergeforsens Laxodling<br />
Fisken vokser bedre<br />
og bedre<br />
Bergeforsens Laxodling arbejder med<br />
avlsfisk, notdragning og opdræt af laks,<br />
havørred og helt til udsætning. Lars<br />
Hedman er driftsleder på Bergeforsen.<br />
Han har arbejdet her siden 1975 og kan<br />
berette om en markant udvikling på<br />
anlægget.<br />
- Da opdrættet startede i 1955, var der<br />
35 ansatte på stedet. Nu er vi 3 heltidsansatte.<br />
Så alene på personalefronten er<br />
der sket store forandringer, konstaterer<br />
Lars Hedman. - Men dengang var smoltopdræt<br />
i sin vorden. Der er sket mange<br />
tiltag som har forbedret opdrætsteknikken,<br />
f.eks. bakketyper, besætningstæthed,<br />
gennemstrømningshastighed m.v.<br />
Lars husker det vådfoder, man sin tid<br />
fremstillede på anlægget. Det var blandet<br />
op med lever, milt, fiskeaffald, rejer osv.<br />
- Det var en lettelse, da tørfoderet kom<br />
til. Og siden 1980’erne er det gået støt<br />
fremad med foderets ydelse. Dengang<br />
brugte vi 60-70.000 kg om året, mod nu<br />
cirka 30.000 kg, og vi producerer lige<br />
meget fisk før og nu, både i vægt og i antal.<br />
Vi producerer 295.000 laks, 80.000<br />
havørreder og 150.000 helt. Desuden<br />
udsætter vi 32.000 ål, som vi køber til.<br />
Smoltopdræt under forandring<br />
- I starten havde man fiskene udenfor<br />
om sommeren og tog dem ind i efteråret.<br />
Der var meget arbejde i dette, og<br />
håndteringen påførte fiskene ret megen<br />
stress. Efterhånden som foderet blev<br />
bedre og fiskene voksede hurtigere, så<br />
er overvintringen ikke længere noget<br />
problem, forklarer Lars. - Til gengæld<br />
blev besætningstætheden efterhånden for<br />
stor, så vi måtte døje med finneskader og<br />
siden også med et højere sygdomspres.<br />
Så i 2000 byggede vi en ny smolthal, og<br />
opdrætsbetingelserne og dyrevelfærdet<br />
blev væsentligt forbedrede, og vi rører<br />
stort set aldrig fiskene mere. Det er da<br />
en utrolig udvikling!<br />
Avlsfiskeriet<br />
På Bergeforsen fanges avlsfiskene stadig<br />
med notdragning - det klarer de ansatte<br />
selv. Førhen var her ansat 4 personer kun<br />
til denne opgave.<br />
- Tanken med vor virksomhed er, at den<br />
menneskelige påvirkning skal være så<br />
lille som mulig, forklarer Lars. - Derfor<br />
foregår der ikke nogen egentligt<br />
udvælgelse af avlsfisk, bortset fra, at alle<br />
vægtklasser skal være repræsenteret. Og<br />
selvfølgelig tager vi ikke skadede dyr ind.<br />
Lystfiskeri<br />
Indalsälven er i følge Lars et fantastisk<br />
vandløb for lystfiskere: - Her er en fantastisk<br />
tilgang af fisk. Her i elven fanges<br />
der hvert år masser af laks og havørreder.<br />
Den største laks, der blev fanget i 2011,<br />
vejede 29,2 kg.<br />
Lars startede på Bergeforsen for knap 37<br />
I Bergeforsen fanges avlsfisken stadig med notdragning og med eget personale<br />
år siden: - Som barn drømte jeg om at<br />
blive enten dyrlæge eller fiskeopdrætter.<br />
Dyrlægestudiet fik jeg aldrig taget hul<br />
på. Det gode ved dette job er, at det<br />
efter alle disse år fortsat er inspirerende<br />
og udviklende. Nu har jeg snart været her<br />
i hele mit arbejdsliv og kan vel sige, at det<br />
var et godt valg, slutter Lars.<br />
VATTENFALL Norrfors Laxodling<br />
Sveriges længste<br />
fisketrappe<br />
I sommeren 2010 blev den nye fisketrappe ved<br />
Storrnorrfors kraftværket indviet. Den er 350<br />
m lang og dermed en af de længste i Europa.<br />
Her ligger også Norrfors Laxodling, der hvert år<br />
udsætter 80.000 lakseyngel, 20.000 havørredyngel<br />
og 20.000 etårige stallinger. Åke Forssen er<br />
driftsleder på stedet.<br />
- På Norrfors har vi haft en fisketrappe siden<br />
1932, og den nye fra 2010 er den tredje på<br />
stedet. Trappen er ca. 350 m lang og løfter<br />
fiskene ca. 18 m op, forbi kraftværkets overløbsbassin.<br />
Fisketrappen er Sveriges længste og<br />
tilmed en af de længste i Europa, beretter Åke<br />
Forssen stolt.<br />
Vandrende fisk på internettet<br />
Anlægget har også et minikraftværk, som udnytter<br />
lokkevandet til trappen – det er vandet,<br />
der skal lokke den vandringsfisk, der søger<br />
tilbage mod havet, hen mod og ned gennem<br />
fisketrappen. Der er endvidere et opsamlingsbassin<br />
med en fiskehejs, der løfter fisken ca.5<br />
m op, til et udhus, hvor der udtages avlsfisk og<br />
der tages prøver.<br />
Alt efter årstiden går der mellem 10 og 23 m 3<br />
vand per sekund gennem anlægget. Vandføringen<br />
gennem trappen er på ca. 1,2 m 3 /sekundet,<br />
og resten af vandet tilføres minikraftværket<br />
via en rende, som forhindrer, at fiskene<br />
følger med.<br />
- Vi har en Vaki-fisketæller, der registrer, hvor<br />
mange fisk der passerer, beretter Åke. Langs<br />
trappen er der endvidere anbragt 12 antenner<br />
med læsere, så fisk med pit-tags kan registreres.<br />
- Fisketrappen er åben fra 20. maj, og de<br />
første fisk, der passerer, er ørreder. Laksene<br />
kommer fra midsommertid, og toppen nås<br />
typisk i starten af august, hvor der oftest passerer<br />
over 1.000 fisk i døgnet, fortæller Åke.<br />
Der er også installeret et webkamera, som er<br />
tilsluttet i disse måneder, og alle er velkomne<br />
at se fiskene passere på www.vattenfall.se/sv/<br />
fisktrappan.htm.<br />
- Alle fisk, der passerer, filmes fra to vinkler og<br />
analyseres på art, køn, længde, skader og om<br />
den er opdrættet eller af den vilde bestand. Det<br />
er hovedsageligt laks og havørred, som passerer,<br />
helt op mod 7.300 fisk om året, beretter Åke<br />
og tilføjer: - Og fiskene kan være ret så store, vi<br />
har f.eks. registreret en laks på over 20 kg.<br />
Opdræt af yngel til udsætning<br />
1947 blev første klækkeri taget i brug på<br />
Norrfors. Det kunne klække 2,3 millioner<br />
æg. Yngelen blev fodret op i trætrug. Det<br />
nuværende anlæg blev bygget i 1959 og er<br />
siden blevet ombygget i flere omgange. - Da vi<br />
fik installeret et ny centralt udfodringssystem<br />
fik vi store problemer med, at det granulerede<br />
foder, vi brugte, satte sig i slangerne. Så vi<br />
skiftede til <strong>BioMar</strong>’s ekstruderede foderpiller<br />
og problemet løste sig, fortæller Åke.<br />
- Fiskene slippes direkte ud i elven gennem<br />
opdrættets udløbssystem: omkring 20. maj<br />
udsættes 2-årig smolt og ved midsommer<br />
udsætter vi ofte også et-årig smolt, slutter Åke<br />
sin beretning.<br />
14<br />
<strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 15
Opdræt i Chile:<br />
Krise tur-retur<br />
Chilensk opdræt af Atlantisk laks udgjorde i 2008 omkring 27 % af verdensproduktionen. I 2010 var det kun<br />
9 %, men nu er de i lyntempo på vej tilbage igen. Udbuddet af laksefisk fra Chile er afgørende for verdensmarkedspriserne<br />
på laks og i lidt mindre grad også for store ørreder, så hvor er chilensk opdræt om få år?<br />
Da Chile var midt i ISA-krisen, forudså mange, at der ville<br />
gå mere end 5 eller måske 10 år, før Chilensk akvakultur ville<br />
komme sig over virussen og være tilbage igen. Den chilenske<br />
produktion af Atlantisk laks dykkede i 2009-10 med omkring<br />
65 - 70 % som følge af ISA-krisen, men næsten lige så hurtigt,<br />
som det gik ned ad bakke, er Chile nu på vej op igen. I 2011<br />
var smolt produktionen allerede nået op på 60 % af niveauet<br />
fra før krisen, og i 2012 forventes den at nå op på omkring 75<br />
%. Med den fart kan chilensk opdræt allerede i 2014 nå op på<br />
en produktion omkring niveauet fra før krisen. Men der er barrierer,<br />
som skal overvindes for at øge produktionen yderligere.<br />
Figur 1: Produktion af laksefisk i Chile i tons<br />
infrastruktur i bygderne. Det er en proces, som er i gang, men<br />
den har skabt både konflikter og flaskehalse, men muligheden<br />
for en produktionsudvidelse er absolut til stede. - Når det sker,<br />
siger Mauricio Toirkens, som ikke tvivler på, at det vil ske, så<br />
vil produktionen kunne øges meget væsentligt. De naturlige<br />
forhold for opdræt af laks og ørreder er til stede i fjordene både<br />
i forhold til vandkvalitet og temperatur - også selvom produktionen<br />
rykkere længere mod syd.<br />
800000<br />
700000<br />
600000<br />
500000<br />
400000<br />
300000<br />
200000<br />
100000<br />
0<br />
2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />
Ørred<br />
Coho<br />
Atlantisk laks<br />
Total laksefisk<br />
Produktionen af ørreder og Coho klarede sig næsten uberørt igennem ISA-krisen,<br />
men kunne slet ikke kompensere for det enorme fald i produktionen af Atlantisk laks<br />
- Chilensk akvakultur fik en brat opvågning med ISA-krisen. I<br />
et land hvor akvakulturprodukter er i top 5 over eksportvarer,<br />
var det klart, at der måtte handles, fortæller Mauricio Toirkens,<br />
som er salgsdirektør i <strong>BioMar</strong> Americas. Han konstaterer dog<br />
også, at selv om akvakultur nyder en enorm politisk bevågenhed<br />
i Chile, så skulle det alligevel nå til en meget tilspidset situation<br />
før, der blevet taget de nødvendige skarpe forholdsregler.<br />
I dag er der indført et helt katalog af foranstaltninger for at<br />
undgå, at et tilsvarende udbrud sker igen. Hygiejnereglerne<br />
i forbindelse med besøg og færdsel til og fra opdrætsanlæg er<br />
blandt de strammeste i verden. Moderfisk skal opbevares i<br />
ferskvand for at minimere smitterisikoen. Og som det mest<br />
omfattende tiltag er der indført et zonesystem, der opdeler<br />
fjordene i underområder, hvor alle producenter skal følge den<br />
samme produktionscyklus på maksimum 24 måneder efterfulgt<br />
af 3 måneders tvungen braklægning.<br />
- I modsætning til Norge er den chilenske opdrætsindustri<br />
koncentreret i et relativt begrænset geografisk område. Det<br />
betyder, at produktionen stadig er sårbar, fordi zonerne er små<br />
og ligger tæt. Der er reelt ikke plads til at udvide produktionen<br />
i de eksisterende områder, siger Mauricio Toirkens.<br />
For virkelig at øge produktionen i Chile, skal den udvides<br />
længere mod syd. Mauricio Toirkens forklarer, at det imidlertid<br />
giver store logistiske udfordringer, da der hverken er ordentlige<br />
veje eller nævneværdige beboelser i disse uvejsomme bjergområder<br />
med til tider meget aktive vulkaner. For at kunne<br />
producere i fjordene længere imod syd, så skal de slagteklare<br />
fisk enten transporteres i brøndbåde til forarbejdningsanlæg<br />
300 – 400 kilometer længere mod nord, eller der skal etableres<br />
nye forarbejdningsanlæg i de afsidesliggende bygder. Det<br />
kræver så, at der skal flyttes arbejdskraft og etableres yderligere<br />
Der bygges foderplatforme med beboelse for mandskabet på stribe i Puerto Montt.<br />
De kan være med til at imødegå de logistiske udfordringer, som skabes med<br />
udvidelsen af produktionen i de afsidesliggende fjorde.<br />
Alt er større i Chilensk akvakultur. Billund Aquakultur Service ApS har leveret<br />
flere kæmpe recirkuleringsanlæg til smoltproduktionen i Chile.<br />
Stigende investeringer i recirkulering og teknologi<br />
Den chilenske produktion af laksefisk er blandt de prismæssigt<br />
mest konkurrencedygtige, men selv om lønniveauet er lavt,<br />
er der investeret massivt i ny teknologi. Smoltproduktionen<br />
sker nu primært i enorme recirkuleringsanlæg, og den sidste<br />
smoltproduktion i søerne forventes at blive overflyttet til landbaserede<br />
anlæg i den nærmeste fremtid. Det giver også bedre<br />
mulighed for at styre fiskehelsen, og samtidig gøre produktionen<br />
mindre sæsonbetonet.<br />
- Når vi sammenligner danske recirkuleringsanlæg til ørreder<br />
16<br />
<strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 17
med de chilenske, så er størrelsen det første, som springer i<br />
øjnene. Alt er større i Chile, men når man ser lidt nærmere, så<br />
kan man også konstatere, at på trods af udstyret, så er driften<br />
langt mindre intensiv. Der er generelt langt færre fisk i<br />
recirkuleringsanlæggene, end hvad de reelt kunne klare uden<br />
at overbelaste filtre eller ødelægge vandparametrene, fortæller<br />
Mikkel Detz fra BioFarm teamet, som for nylig var i Chile for<br />
at udveksle erfaringer om recirkulering med chilenske kollegaer.<br />
Men han vurderer, at dette også betyder, at der hurtigt<br />
kan skrues op for produktionen, såfremt at der bliver mulighed<br />
for at etablere flere netbure længere mod syd.<br />
Fodringstid på et chilensk fiskeopdræt.<br />
Fisk til USA, Japan og nu Brasilien<br />
USA og Japan er i dag de vigtigske eksportmarkeder for<br />
chilensk laks. Renset fersk fisk er det vigtigske produkt til det<br />
amerikanske marked, hvorimod det er frosne produkter, der<br />
dominerer eksporten til Japan. Til det japanske marked sælges i<br />
højere grad forarbejdede produkter. Den japanske tradition for<br />
at spise sushi skaber et stort marked for forarbejdede produkter<br />
som f.eks. laksemørbrad, som er toppen af fileten uden skind,<br />
og andre kundespecifikke produkter. Den billige arbejdskraft<br />
i Chile gør det rentabelt at forarbejde produkterne, og dette<br />
arbejde foregår typisk efter indfrysning af fileten.<br />
Der er ingen tvivl om at chilenernes hurtige retur til verdensmarkedet<br />
har været med til at udløse faldet i laksepriserne i<br />
2011, men chilenerne er i gang med at åbne nye markeder som<br />
f.eks. Argentina og Brasilien. Brasilien, som har 200 millioner<br />
indbyggere og en økonomi i stærk vækst, er allerede ved at udvikle<br />
sig til et eksporteventyr for chilenerne, og måske kan det<br />
være med til at opsuge noget af det stigende udbud af laksefisk.<br />
Den store eksport har generelt gjort, at forædlingsindustrien og<br />
hele opdrætssektoren er blevet en motor for udviklingen i det<br />
sydlige Chile, selv om der også er en voksende krydstogtsindustri<br />
i de smukke fjorde. For tyve år siden var Puerto Montt en<br />
stille flække langt fra alt. I dag ligger de tre største foderproducenters<br />
fabrikker side om side lidt uden for Puerto Montt,<br />
og landevejene præges af lastbiler med levende fisk, foder og<br />
fiskeprodukter. Alle, som ikke selv arbejder i industrien, kender<br />
Lønniveauet er stadig relativt lavt i Chile, og forædlingsindustrien<br />
har stor betydning for den lokale beskæftigelse<br />
nogle som arbejder med akvakultur, eller lever af at servicere<br />
dem, der arbejder i opdrætsindustrien. Samfundet går op og<br />
ned med akvakulturen. Et tidligere fattigt område langt fra alt<br />
er i dag blevet velhavende, men ISA-krisen slog dybe skår.<br />
ISA krisen påvirkede alle, der lever af opdræt i Chile – og i<br />
området omkring Puerto Montt vil det i dag sige næsten hele<br />
befolkningen, fortæller Mauricio Toirkens. Arbejdsløsheden<br />
eksploderede, og hele områdets økonomi krakkelerede under<br />
krisen, og derfor er alle sejl også sat for at få industrien på<br />
sporet igen.<br />
<strong>BioMar</strong> i Chile<br />
<strong>BioMar</strong> har i dag tre fabrikker i Chile, hvoraf en er et jointventure<br />
med det Chilenske firma AquaChile, som også er<br />
partner i <strong>BioMar</strong>’s nye fabrik i Costa Rica. <strong>BioMar</strong> sidder på<br />
en solid position som markedsleder specielt på foder til ferskvandsopdræt.<br />
Samlet har <strong>BioMar</strong> rundt regnet en trediedel af<br />
markedet i Chile.<br />
- <strong>BioMar</strong> startede i Chile i 2000. Det var dog først med<br />
overtagelsen af Provimi Aqua i 2008, at <strong>BioMar</strong> virkelig fik en<br />
afgørende position på det chilenske marked. Sidste år voksede<br />
vi betydeligt i Chile – fodermarkedet voksede generelt med<br />
hele 45 % - og vi har en forventning om yderligere vækst i<br />
de kommende år, siger Mauricio Toirkens. Det skal blandt<br />
andet ske igennem introduktion af foderkonceptet ORBIT i<br />
chilensk recirkulering, men han forventer også at den chilenske<br />
opdrætsproduktion generelt vil forsætte sin vækst, og dermed<br />
ganske snart vil være tilbage, hvor man slap for tre år siden.<br />
En af <strong>BioMar</strong>’s 3 fabrikker i Chile, beliggende lige ud til fjorden.<br />
<strong>BioMar</strong> partner i stort EU forskningsprojekt<br />
EU-projektet ARRAINA (Advanced Research Initiatives for Nutrition<br />
& Aquaculture) blev officielt lanceret på et møde i Paris i<br />
februar med <strong>BioMar</strong> som fiskefoder partner.<br />
ARRAINA vil fokusere på at bane vej for udvikling af mere<br />
effektive skræddersyede og bæredygtige fodertyper til europæisk<br />
akvakultur. Budgettet for forskningsprojektet er 8 millioner<br />
euro, hvoraf det 5-årige projekt vil modtage et bidrag fra<br />
EU Kommissionen på 6 millioner euro.<br />
Projektet koordineres af Bordeaux-Aquitaine afdelingen<br />
under forskningsinstituttet INRA, og det involverer 21<br />
europæiske partnere. Dette omfatter 10 forskningsinstitutter,<br />
8 mindre virksomheder, en specialist i vidensdeling og<br />
som eneste fiskefoder producent <strong>BioMar</strong> koncernen.<br />
ARRAINA har til formål at definere og levere komplette<br />
informationer om de kvantitative næringsstofbehov i de<br />
fem vigtigste fiskearter i europæisk akvakultur samt udvikle<br />
bæredygtige alternative fodertyper skræddersyet til kravene i<br />
disse fem arter med reducerede niveauer af fiskemel og fiskeolie.<br />
Ved at udvikle innovative måder til at måle og levere<br />
bestemte næringsstoffer, vil ARRAINA sigte på at forbedre<br />
ydeevnen på alle fysiologiske stadier i fiskens livscyklus og<br />
dermed forbedre den samlede effektivitet i produktionen af<br />
fisk.<br />
18<br />
<strong>BioMar</strong> Magasin Marts 2012 • 19
<strong>BioMar</strong> A/S<br />
Mylius Erichsensvej 35<br />
DK-7330 Brande<br />
Telefon: +45 97 18 07 22<br />
E-mail: info@biomar.dk<br />
www.biomar.dk<br />
Fiskefoder i verdensklasse<br />
siden 1962<br />
Elever fra Dalgasskolen i Brande har designet en ny særlig farverig <strong>BioMar</strong>-fodersæk. Alt det foder, der er<br />
produceret på <strong>BioMar</strong> fabrikkerne i Danmark, Frankrig og Spanien og som er pakket i 20 og 25 kg fodersække,<br />
vil fra foråret 2012 og hele sommeren igennem være forsynet med illustrationer fremstillet af børnene, som<br />
vidnesbyrd om <strong>BioMar</strong>’s 50 års tilstedeværelse på markedet.<br />
arbejde”, for <strong>BioMar</strong> som for alle andre.<br />
Jo tidligere vores børn lærer, at iværksættervirksomhed<br />
er højt værdsat af<br />
innovative brancher, som for eksempel<br />
akvakulturen, jo mere effektivt kan de<br />
bidrage til udviklingen af vores verden,<br />
når de er færdige med skolen.<br />
Set i dette perspektiv besluttede administrerende<br />
direktør i <strong>BioMar</strong> A/S<br />
i Brande, Lars Rahbæk, at samarbejde<br />
med to klasser af 11-12-årige elever på<br />
den lokale folkeskole: - Vi bad eleverne<br />
om at præsentere ideer til, hvordan<br />
vi kunne fejre vores 50 års jubilæum.<br />
Derefter valgte vi de bedst egnede ideer<br />
og bad skolebørnene foretage videreudvikling.<br />
I dette forløb oplevede vi stor<br />
entusiasme og livligt engagement fra<br />
børnenes side. De spørger, de tænker<br />
fordomsfrit, og de tager ansvar for at<br />
gennemføre de opgaver, de er tildelt.<br />
I starten af 1960’erne oplevede de første<br />
europæiske fiskeopdrættere fordelene<br />
ved at skifte fra hjemmelavet vådfoder<br />
til fabriksfremstillet tørfoder importeret<br />
fra USA. I 1962 besluttede en håndfuld<br />
initiativrige danske fiskeopdrættere<br />
at starte en fiskefoderfabrik i Brande.<br />
Dette udgjorde starten på <strong>BioMar</strong>’s<br />
historie.<br />
Siden da er der gået 50 år, og <strong>BioMar</strong>koncernen<br />
er blevet en af de førende<br />
leverandører af højtydende fiskefoder<br />
til den voksende akvakulturbranche. På<br />
verdensplan leverer <strong>BioMar</strong>-koncernen<br />
foder til omkring 60 lande og til mere<br />
end 25 fiskearter.<br />
<strong>BioMar</strong>’s fabrik i Brande er stadig i<br />
fuldt sving. En af specialiteterne er<br />
produktion af <strong>BioMar</strong>’s førende yngelfoder,<br />
INICIO Plus, der leveres til<br />
yngelopdrættere i hele Europa, og lige<br />
fra de østlige yderområder i Rusland til<br />
Nordafrika og endnu længere væk.<br />
Et 50-årsjubilæum lægger op til et kik<br />
ind i fremtiden. Hvem skal være ansvarlig<br />
for udviklingen af det foder, der er<br />
nødvendig til dækning af den stigende<br />
efterspørgsel efter sunde fiskeprodukter?<br />
Det kræver fantasi, mod, et åbent sind<br />
og engagement for den kommende<br />
generation at ”gøre et godt stykke<br />
En af ideerne, der blev foreslået af eleverne,<br />
pegede på fodersækkene som et<br />
ideelt medie til at udbrede en meddelelse<br />
til alle de fiskeopdræt, der anvender<br />
foder fra fabrikken i Brande. Eleverne<br />
skabte en farverig illustration inden for<br />
de begrænsninger, der fastsættes af hensyn<br />
til produktions- og emballeringsprocesserne.<br />
Nu er de meget stolte over<br />
at vide, at alt det foder, der produceres<br />
på fabrikkerne i Danmark, Frankrig<br />
og Spanien og som pakkes i sække på<br />
20 og 25 kg, fra foråret 2012 og hele<br />
sommeren igennem forsynes med denne<br />
illustration, som derved når ud til<br />
fiskeopdrætterne i de fleste af de over 60<br />
lande, hvor der sælges <strong>BioMar</strong> foder.