Beretning 2007-2008 - Det Danske Institut i Athen

More documents

Recommendations

Info

a b c Fig. 4. Løftehuller i græsk-romersk arkitektur. Over hver er skitseret rekonstruktion af de tilhørende jernankre, hvortil en kæde eller tovværk var fastgjort. Til venstre ses det særlige østgræske løftehul fra Den ioniske Renæssance, anvendt formentlig ca. 370-150 f.Kr. I midten en tidlig udgave af det almindelige græsk-romerske løftehul, som ses til højre i den meget udbredte udgave, som er blevet anvendt gennem århundreder i antik og senere arkitektur. det fungerede (fig. 4a). Et kileformet jernanker blev sænket ned i den rektangulære del af hullet og derefter skubbet sideværts ind i den kileformede del. En lille træklods eller lignende forhindrede derefter jernankret i at glide tilbage. Når en kæde eller et reb fastgjort til jernankret blev strammet til ville jernankret kile sig fast og blokken kunne hejses op på sin plads på bygningen. Den ioniske renæssance Denne enkle og effektive metode til at løfte tunge blokke med er ikke beskrevet i de gængse håndbøger om teknologi i græsk arkitektur. Er det da noget sjældent og enestående for denne bygning? Nej, faktisk ikke, og det er egentlig uforståeligt, hvordan det i den grad kan have undsluppet arkitekturforskernes opmærksomhed. En hurtig eftersøgning i speciallitteraturen over østgræsk arkitektur viser, at dette system var meget udbredt i området. Ja, det findes i næsten alt kvalitetsbyggeri i det græske Vestlilleasien fra ca. 370 til ca. 200 f.Kr., og denne periode er en af de rigeste og mest intense i hele den græske arkitekturs historie. Vort løftehul er således med til at definere og afgrænse en arkitekturepoke. Perioden kaldes nu ofte ”Den ioniske renæssance”, fordi den begyndte i det tidlige 4. årh. f.Kr. som en genfødsel af den arkaiske, ioniske højkultur fra det 6. årh. f.Kr. Den engelske forsker Ian Jenkins 80 oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSANCE
0 100 200 km MAKEDONIEN Aigai Pella Del� Korinth Olympia Tegea PELOPONNES Sparta Athen KRETA Pergamon Efesos Milet Alinda Knidos RHODOS Priene IONIEN SAMOS Didyma KARIEN Halikarnassos KOS Fig. 5. Kort over Ægæerområdet med de for denne artikel vigtigste lokaliteter. PERSERRIGET LYKIEN har for nyligt beskrevet dette forhold meget rammende som ”The 6th century enlightenment and the 4th century BC renaissance in Ionia”. Den ioniske renæssance begyndte kort efter den såkaldte Kongefred i 386 f.Kr., som markerede afslutningen på de østgræske byers frihed. Ved denne fredsaftale overgav Sparta og Athen hele Vestlilleasien til perserne, og for de græske byer i området var forholdene dermed på mange måder ført tilbage til situationen før de store Perserkrige i 490-479 f.Kr. og grækernes berømte sejre over perserne ved Marathon og Salamis. Men – lidt overraskende måske - ledsagedes de østgræske byers genindlemmelse i Perserriget af en bemærkelsesværdig velstandsstigning. Mens det 5. årh. f.Kr. havde været det periklæiske Athens politiske og kulturelle storhedstid med bl.a. de berømte Akropolisbyggerier, havde det for det græske Vestlilleasien været en periode med frihed ganske vist, men med kulturel stagnation og økonomisk nedgang. I modsætning hertil blev det halve århundrede fra 386 til Alexander den Stores komme i 334 f.Kr. en periode med en usædvanlig stigning i Vestlilleasiens økonomi og kulturelle aktivitet. Nye byer blev grundlagt, mindre byer blev sløjfet og indbyggerne bosat i nye større byer ved såkaldte ”synoikismer” (fig. 5). I løbet af få årtier opførtes et stort antal nye og helt ekstraordinære bygninger, hvoriblandt Maussollæet i Halikarnassos oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSANCE 81
Page 1:
DET DANSKE INSTITUT I ATHEN Beretni
Page 5 and 6:
Forord I lighed med tidligere ønsk
Page 7 and 8:
Vedtægter De foreløbige vedtægte
Page 9 and 10:
Bestyrelse og personale I 2007-8 be
Page 11 and 12:
Fysiske rammer og faciliteter Ved o
Page 13 and 14:
Blik ind i det fælles opholdsrum i
Page 15 and 16:
Håndbogssamlinger og nichebibliote
Page 17 and 18:
Besøgende ved det græske kulturmi
Page 19 and 20:
Ved Instituttets årsfest spillede
Page 21 and 22:
Til fotoudstillingen i samarbejde m
Page 23 and 24:
Deltagerne i det internationale “
Page 25 and 26:
1 dec. Åbning af udstillingen ”T
Page 27 and 28:
Professor Lone Høyer Hansen berett
Page 29 and 30: 13. maj Det Canadiske Institut afho
Page 31 and 32: Fra koncerten med Susanne Bungaard
Page 33 and 34: I perioden 1908 til 2008 har 73 ark
Page 35 and 36: Seminaret "Den franske forbindelse"
Page 37 and 38: Litteratur: Preliminary reports I-I
Page 39 and 40: Plan over peristyl-bygningen efter
Page 41 and 42: studier af de mange arkitektoniske
Page 43 and 44: Luftfotografi der viser de områder
Page 45 and 46: eneste område, hvor det indbyrdes
Page 47 and 48: Mounichia havnen og Koumoundourou-h
Page 49 and 50: udgravninger og surveys, samt på r
Page 51 and 52: Simpel plan af et rockshelter ved l
Page 53 and 54: Graffiti fra Arkoudotrypa ved Makri
Page 55 and 56: Det interimistiske felthospital var
Page 57 and 58: Publikationer, kongresser og andet
Page 59 and 60: Kongresser, foredrag og andet viden
Page 61 and 62: I samarbejde med G. Hinge, B. Wickk
Page 63 and 64: Udflugten til Piræus for indbudte
Page 65 and 66: Servicefunktioner I 2007-8 har Inst
Page 67 and 68: Thanasis Hatzitheodoridis, Classica
Page 69 and 70: Athen og Grækenland samt mange nyt
Page 71 and 72: Koreograf Nønne Mai Svalholm instr
Page 73: Letrud (NIA); studerende Jay McNall
Page 76 and 77: Fig. 1. Halikarnassos, nutidens Bod
Page 78 and 79: Halikarnassos Det løftehul, som sk
Page 82 and 83: Fig. 7 (ovenfor). Anton Bammers rek
Page 84 and 85: over deres kerneområde Karien. Fam
Page 86 and 87: Fig. 10. Alexander den Store. Portr
Page 88 and 89: 88 oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSAN
Page 90 and 91: Prytaneion To-søjle monumentet Her
Page 92 and 93: Fig. 19. Wolfram Hoepfner’s rekon
Page 94 and 95: ledning til en ny tradition for her
Page 96: 96 Udsendt november 2009 lay-out Er
show all

Beretning 2007-2008 - Det Danske Institut i Athen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?