Beretning 2007-2008 - Det Danske Institut i Athen

More documents

Recommendations

Info

Fig. 7 (ovenfor). Anton Bammers rekonstruktion af Artemistemplet i Efesos og dets alter. Fig. 6 (t.v.). Kristian Jeppesens rekonstruktion af Maussollæet i Halikarnassos. og Artemistemplet i Ephesos var så markante, at de som de eneste bygninger i det gamle græske kerneområde opnåede at blive regnet blandt de Syv Underværker (fig. 6 og 7). I Didyma blev genopbygningen af det mægtige Apollontempel påbegyndt og i Priene opførte arkitekten Pytheos det berømte Athena tempel, på hvis murværk Alexander havde held til at få indskrevet sit navn. Udviklingen af Den ioniske renæssance fortsatte ned i den hellenistiske periode, og når det drejer sig om arkitekturen kan man måske med østrigeren Anton Bammer beskrive Zeusaltret i Pergamon som det sidste store værk i Den ioniske renæssance – knap 200 år efter at denne periode havde taget sin begyndelse. Men Den ioniske renæssances arkitekter og monumenter var stadig velkendte for den romerske arkitekturforfatter Vitruvius ved vor tidsregnings begyndelse, og gennem hans skrifter har den levet videre og er indgået i den europæiske arkitekturs klassiske tradition. Hvordan kunne en sådan opblomstring af den græske arkitektur finde sted i de østgræske byer, mens de var under persisk overherredømme? Dette står endnu ikke ganske klart, men det må utvivlsomt have at gøre med den fred og stabilitet, byerne oplevede som del af Perserriget, og med den fornyede adgang til det store og profitable marked i det mægtige persiske imperium. 82 oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSANCE
Maussollos-familien At Den ioniske renæssance fik et sådant omfang tilskrives ofte den persiske satrap og statholder Maussollos i Halikarnassos. Modsat normal praksis havde den persiske centraladministration givet det magtfulde satrapembede til en lokal familie, af hvis medlemmer Maussollos blev den mest berømte repræsentant (fig. 8). Faderen, Hekatomnos blev satrap allerede i 392 f.Kr. og da han døde i 377 f.Kr., blev han efterfulgt af sine fem børn efter tur. Familien havde en usædvanlig skik med at brødrene formelt giftede sig med søstrene og det første satrapægtepar efter Hekatomnos blev Maussollos og Artemisia, som regerede indtil de døde i henholdsvis 353 og 351 f.Kr. De blev efterfulgt af et andet søskendeægtepar, Idrieus og Ada, som regerede til henholdsvis 344 og 341 f.Kr. Ada døde ikke i 341, men lillebroderen Pixodaros var utålmodig efter at overtage satrap- Fig. 8. Statue fra Maussollæet ofte antaget at forestille Maussollos selv. The British Museum. posten og paladset i Halikarnassos og det lykkedes ham at tvinge Ada til en tidlig pensionering som undersatrap i den smukke, men provinsielle by, Alinda – langt fra hovedstaden Halikarnassos’ kosmopolitiske liv. Pixodaros havde ingen søster at gifte sig med og måtte derfor finde en hustru udenfor familien – en kappadokisk prinsesse. Dette ægteskab blev til gengæld velsignet med et barn, som Pixodaros navngav Ada efter sin søster. Man kan derfor passende kalde Pixodaros’ søster for ”Ada den ældre” og hans datter for ”Ada den Yngre”. Maussollos-familien havde stor indflydelse og Perserkongen tillod dem at udstrække deres magt over det sydlige Ionien og hele Lykien ud- oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSANCE 83
Page 1:
DET DANSKE INSTITUT I ATHEN Beretni
Page 5 and 6:
Forord I lighed med tidligere ønsk
Page 7 and 8:
Vedtægter De foreløbige vedtægte
Page 9 and 10:
Bestyrelse og personale I 2007-8 be
Page 11 and 12:
Fysiske rammer og faciliteter Ved o
Page 13 and 14:
Blik ind i det fælles opholdsrum i
Page 15 and 16:
Håndbogssamlinger og nichebibliote
Page 17 and 18:
Besøgende ved det græske kulturmi
Page 19 and 20:
Ved Instituttets årsfest spillede
Page 21 and 22:
Til fotoudstillingen i samarbejde m
Page 23 and 24:
Deltagerne i det internationale “
Page 25 and 26:
1 dec. Åbning af udstillingen ”T
Page 27 and 28:
Professor Lone Høyer Hansen berett
Page 29 and 30:
13. maj Det Canadiske Institut afho
Page 31 and 32: Fra koncerten med Susanne Bungaard
Page 33 and 34: I perioden 1908 til 2008 har 73 ark
Page 35 and 36: Seminaret "Den franske forbindelse"
Page 37 and 38: Litteratur: Preliminary reports I-I
Page 39 and 40: Plan over peristyl-bygningen efter
Page 41 and 42: studier af de mange arkitektoniske
Page 43 and 44: Luftfotografi der viser de områder
Page 45 and 46: eneste område, hvor det indbyrdes
Page 47 and 48: Mounichia havnen og Koumoundourou-h
Page 49 and 50: udgravninger og surveys, samt på r
Page 51 and 52: Simpel plan af et rockshelter ved l
Page 53 and 54: Graffiti fra Arkoudotrypa ved Makri
Page 55 and 56: Det interimistiske felthospital var
Page 57 and 58: Publikationer, kongresser og andet
Page 59 and 60: Kongresser, foredrag og andet viden
Page 61 and 62: I samarbejde med G. Hinge, B. Wickk
Page 63 and 64: Udflugten til Piræus for indbudte
Page 65 and 66: Servicefunktioner I 2007-8 har Inst
Page 67 and 68: Thanasis Hatzitheodoridis, Classica
Page 69 and 70: Athen og Grækenland samt mange nyt
Page 71 and 72: Koreograf Nønne Mai Svalholm instr
Page 73: Letrud (NIA); studerende Jay McNall
Page 76 and 77: Fig. 1. Halikarnassos, nutidens Bod
Page 78 and 79: Halikarnassos Det løftehul, som sk
Page 80 and 81: a b c Fig. 4. Løftehuller i græsk
Page 84 and 85: over deres kerneområde Karien. Fam
Page 86 and 87: Fig. 10. Alexander den Store. Portr
Page 88 and 89: 88 oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSAN
Page 90 and 91: Prytaneion To-søjle monumentet Her
Page 92 and 93: Fig. 19. Wolfram Hoepfner’s rekon
Page 94 and 95: ledning til en ny tradition for her
Page 96: 96 Udsendt november 2009 lay-out Er
show all

Beretning 2007-2008 - Det Danske Institut i Athen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?