Beretning 2007-2008 - Det Danske Institut i Athen

More documents

Recommendations

Info

Fig. 10. Alexander den Store. Portræt i Ny Carlsberg Glyptoteket i København. Portrættet stammer måske fra Alexandria. sesværdigt. Ada (”den ældre”), som nu var eneste overlevende af Maussollos’ søstre og brødre, var draget Alexander i møde fra sit provinspalads i Alinda, og hun tilbød at adoptere Alexander som sin søn! Det accepterede Alexander, og til gengæld indsatte han Ada som sin egen statholder over Karien. Maussollos-familiens sidste medlem kom dermed til på Alexanders vegne at herske over det selvsamme område, som de hidtil havde bestyret med stor loyalitet for Perserkongen (fig. 10 og fig. 11). Det er mærkeligt at tænke på, at mens det få år tidligere ikke var lykkedes for Alexander at gifte sig med Ada den Yngre, så fik han nu pigens faster, Ada den ældre som moder! Adoptionen har jo nok fortrinsvist været tænkt som en politisk handling, der skulle styrke båndene mellem Alexander og hans statholder, men Ada synes nu at have taget sin rolle som mor temmelig seriøst. I hvert fald fortæller Plutarch, at mens Alexander fortsatte sit projekt med at erobre det persiske imperium, sendte Ada ham kager og lækkerier hver dag, indtil han høfligt bad hende holde op. 86 oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSANCE Fig. 11. Portræt fundet i Athenatemplet i Priene. Formodes at forestille den ældre Ada, Maussollos’ søster, som adopterede Alexander den Store i 334 f.Kr. Templet bærer Alexander den Stores dedikationsindskrift, skønt det blev påbegyndt af Maussollæets arkitekt Pytheos længe før Alexander kom til området. Akvarellen er fra ”Antiquities of Ionia IV (London 1881).
“To-søjlemonumentet” i olympia Efter denne lange indledning om det særlige vestlilleasiatiske løftehul og dets forbindelse til Den ioniske renæssance i arkitekturen og kunsten, - om Maussollos-familien som primus motor i denne kulturelle opblomstring og om de storpolitiske relationer mellem Maussollos-familien og Alexander-familien, er det tid at vende tilbage og genoptage studiet af det særlige løftehul, som var udgangspunktet. I det følgende skal det forsøges at lægge dette løftehul til grund for yderligere teorier om forbindelser mellem Maussollos-familien, Alexander-familien og endog det ptolemæiske kongehus i ægypten. For at det særlige vestlilleasiatiske løftesystem virkelig skal kunne bruges som en indikator på om en given bygning tilhører den vestlilleasiatiske, ioniske renæssance, er det naturligvis vigtigt at kunne udelukke, at det også optræder i andre værkstedstraditioner i den græske verden. Derfor blev en række eksperter med særligt kendskab til arkitekturen på det græske fastland spurgt, om de havde observeret systemet på deres lokaliteter. Som forventet, viste det sig, at systemet er ukendt i Athen, Delfi, Epidauros og alle andre steder udenfor det vestlige Lilleasien. Med en markant undtagelse: Zeushelligdommen i olympia. Dr. Klaus Herrmann fra det tyske udgravningsprojekt i olympia kunne fortælle, at der i den berømte Zeus-helligdom findes rester af et smukt to-søjlemonument, som har lige præcis det omtalte lilleasiatiske løftehul. Man var allerede på grund af monumentets stil af den opfattelse, at det måtte være lilleasiatisk, og denne formodning blev nu bestyrket. Monumentet i olympia måtte være skænket af nogen fra Vestlilleasien engang i perioden 350-300 f.Kr. Hvem? Hvorfor? og hvordan kan olympia-monumentet have set ud? Monumentet kaldes sædvanligvis blot “Das Zweisäulenmonument”, fordi man ikke ved noget om det udover, at det består af to usædvanligt smukke, ioniske søjler med meget velbevarede kapitæler. Udover søjlerne er der bevaret rester af to ornamenterede blokke fra et tilhørende alter eller skulpturbase. I de seneste år har Klaus Herrmann desuden identificeret et antal mindre fragmenter forskellige steder i olympia, således at det nu er muligt at rekonstruere søjlerne fuldstændigt. Søjlernes højde er dog lidt usikker, men må have været i nærheden af 6 meter. Monumentet er af meget høj håndværkskvalitet, hvilket især kan ses oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSANCE 87
Page 1:
DET DANSKE INSTITUT I ATHEN Beretni
Page 5 and 6:
Forord I lighed med tidligere ønsk
Page 7 and 8:
Vedtægter De foreløbige vedtægte
Page 9 and 10:
Bestyrelse og personale I 2007-8 be
Page 11 and 12:
Fysiske rammer og faciliteter Ved o
Page 13 and 14:
Blik ind i det fælles opholdsrum i
Page 15 and 16:
Håndbogssamlinger og nichebibliote
Page 17 and 18:
Besøgende ved det græske kulturmi
Page 19 and 20:
Ved Instituttets årsfest spillede
Page 21 and 22:
Til fotoudstillingen i samarbejde m
Page 23 and 24:
Deltagerne i det internationale “
Page 25 and 26:
1 dec. Åbning af udstillingen ”T
Page 27 and 28:
Professor Lone Høyer Hansen berett
Page 29 and 30:
13. maj Det Canadiske Institut afho
Page 31 and 32:
Fra koncerten med Susanne Bungaard
Page 33 and 34:
I perioden 1908 til 2008 har 73 ark
Page 35 and 36: Seminaret "Den franske forbindelse"
Page 37 and 38: Litteratur: Preliminary reports I-I
Page 39 and 40: Plan over peristyl-bygningen efter
Page 41 and 42: studier af de mange arkitektoniske
Page 43 and 44: Luftfotografi der viser de områder
Page 45 and 46: eneste område, hvor det indbyrdes
Page 47 and 48: Mounichia havnen og Koumoundourou-h
Page 49 and 50: udgravninger og surveys, samt på r
Page 51 and 52: Simpel plan af et rockshelter ved l
Page 53 and 54: Graffiti fra Arkoudotrypa ved Makri
Page 55 and 56: Det interimistiske felthospital var
Page 57 and 58: Publikationer, kongresser og andet
Page 59 and 60: Kongresser, foredrag og andet viden
Page 61 and 62: I samarbejde med G. Hinge, B. Wickk
Page 63 and 64: Udflugten til Piræus for indbudte
Page 65 and 66: Servicefunktioner I 2007-8 har Inst
Page 67 and 68: Thanasis Hatzitheodoridis, Classica
Page 69 and 70: Athen og Grækenland samt mange nyt
Page 71 and 72: Koreograf Nønne Mai Svalholm instr
Page 73: Letrud (NIA); studerende Jay McNall
Page 76 and 77: Fig. 1. Halikarnassos, nutidens Bod
Page 78 and 79: Halikarnassos Det løftehul, som sk
Page 80 and 81: a b c Fig. 4. Løftehuller i græsk
Page 82 and 83: Fig. 7 (ovenfor). Anton Bammers rek
Page 84 and 85: over deres kerneområde Karien. Fam
Page 88 and 89: 88 oLYMPIA oG DEN IoNISKE rENæSSAN
Page 90 and 91: Prytaneion To-søjle monumentet Her
Page 92 and 93: Fig. 19. Wolfram Hoepfner’s rekon
Page 94 and 95: ledning til en ny tradition for her
Page 96: 96 Udsendt november 2009 lay-out Er
show all

Beretning 2007-2008 - Det Danske Institut i Athen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?