Hvis en mægler arbejder 100 pct. med syn og skøn, har han jo ikke ...

NNår det gælder syn og skøn, har Lars Langkjær
set og hørt mere end de fleste. Advokaten, der
er ansat i advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen,
har i mange syn- og skønssager måttet slå
bremserne i over for erhvervsejendomsmæglere,
der ikke opfyldte domstolenes behov for en
retvisende vurdering af en given fast ejendom:
”Den første fejl, der kan optræde i en sådan sag, er, at
skønsmanden i retten erklærer, at han ikke er specialist på
området, men støtter sig til sin erfaring,” erklærer Lars Langkjær.
Han medgiver dog, at nogle erhvervsejendomsmæglere
siger det i forvejen, når sagen ikke har med deres niche eller
område at gøre.
”Hvis vi skal have en vurdering af f.eks. restaurationer,
hoteller eller butikker med en speciel beliggenhed, har vi brug
for en skønsmand, der har erfaring med dette område. Og her
ville det være en indlysende fordel og en meget stor hjælp,
hvis DE kunne udpege en, der er skræddersyet til en given
opgave,” fastslår juristen.
For ham står det helt klart, at det er DE, der skal samle
oplysningerne om medlemmernes kompetencer, for ikke alle
ejendomsmæglere er lige opsatte på at fortælle en advokat
om deres meritter:
”Jeg har nogle få gange spurgt erhvervsejendomsmæglere,
om de kunne skrive et par ord til mig om deres arbejdsområder
og om deres erfaring, og det fik jeg mildest talt afvisende
svar på.”
Kompetencer skal kortlægges
Det, som Lars Langkjær efterspørger, forventes at blive klar
inden længe. DE er netop nu i gang med at kortlægge skønsmændenes
kompetencer, så de bedre kan matche de opgaver,
domstolene stiller. Og Lars Langkjær understreger, at det
haster for DE at få denne kompetence-oversigt gjort klar:
"Hvis en mægler arbejder 100 pct. med syn
og skøn, har han jo ikke længere den føling med
AF SANDY THORNLAND – FOTO: CLAUS LØGSTRUP – ILLUSTRATION: STEPHAN NIELSEN
markedet, som er nødvendig for at kunne komme
med en realistisk vurdering."
”Hvis DE absolut skal have monopol på at udmelde skønsmænd,
så skal der også være gennemsigtighed, således
at de ejendomsmæglere, der udmeldes, er relevante for de
pågældende sagers problemstillinger. Hvis DE ikke snart supplerer
sin liste med nogle stikord, der gør det muligt for os at
se, om en skønsmand egner sig til en given opgave, så må vi
bruge vores egen liste. Vi ved jo efterhånden, hvilke erhvervsejendomsmæglere
der kan noget – for det indre Københavns
vedkommende drejer det sig om en håndfuld,” lyder det
advarende fra advokaten.
Han pointerer samtidig, at den ”rigtige” skønsmand, der har
fingeren på pulsen, sammensætter sit arbejde af cirka 90 pct.
praksis og 10 pct. vurderingssager:
”Hvis en mægler arbejder 100 pct. med syn og skøn, har
han jo ikke længere den føling med markedet, som er nødvendig
for at kunne komme med en realistisk vurdering.”
Forspildte sager
Nu kunne man fristes til at tro, at problemet vel ikke er
større end, at en skønsmand, der ikke har kompetencen til en
opgave, bare kan erstattes med en anden. Men den går ikke.
Ifølge Lars Langkjær er retsplejeproblemet nemlig, at når først
der er udpeget en skønsmand, så kan vedkommende ikke
erstattes af en anden. Bordet fanger ganske enkelt.
”Det ville være en fordel, hvis vi kunne forkaste den første
og den anden, der udmeldes. Når vi søger private voldgiftsmænd,
har vi jo en lang dialog i forvejen. Sådan er det bare
ikke med skønsmændene,” siger han og bemærker, at retten
efterfølgende forkaster godt og vel halvdelen af syn- og
skønsrapporterne:
”Så er sagen tabt, og så gør vi ikke mere. Der er ikke noget
ansvarsgrundlag, da et skøn i sig selv ikke er ansvarspådragende.
Der foreligger heller ikke en årsagsforbindelse mellem
skønnet og det tab, parten lider – i hvert fald ikke i erstatningsretlig
henseende.
EJENDOMSMÆGLEREN / 13
�
VURDERING