Betingelser for fællesskab - Socialstyrelsen

Indhold120125128130133135137140140144147149151154159159161163168OmrådesammenhængSocialt belastet?Er der plads til sindslindende?Sindslidende bør ikke være i boligområdetSindslidende kan være i området såvel som andreSindslidende bør være i områdetGrundlaget for fællesskabFællesskab set fra teoretisk perspektivFællesskabets stadie og interaktionsformerBevidste og ubevidste fællesskaberÅbne og lukkede fællesskaberTilbageblik på områdernes fællesskabsprocesserBoligområde og tilhørsforholdRum til sindslidende?KonklusionLokale fællesskaber og tilhørsforholdHoldninger til lokal integration af sindslidendeLokale betingelser for social integrationLitteraturliste6

ResumeResumeIntegration af sindslidende er et område, der bliver stadig mere relevanti takt med den stigende afinstitutionalisering. Mens sindslidendetidligere boede på lukkede institutioner, bliver det i dag mere og mereudbredt, at de bor i almindelige boligområder.Bogen hviler på en konkret undersøgelse af lokale betingelser for socialintegration af sindslidende i to boligområder i Danmark, nemligUrbanplanen på Amager og Herredsvang i Århus. Undersøgelsen udgørden teoretiske del af et større projekt, Integration af sindslidendei samfundet, som Socialministeriet (i dag: Velfærdsministeriet) harigangsat.Undersøgelsen er koncentreret om to forhold:• At analysere lokale fællesskaber og tilhørsforhold• At afdække beboernes holdning til, at lokale fællesskaber skal bæredet offentliges forventninger om social integration af sindslidendeDe to boligområder betegnes ofte som socialt belastede og har mangefællestræk set fra et socioøkonomisk perspektiv. Betragtes områdernenærmere, viser der sig dog betydelige forskelle. En stor del af beboernei Urbanplanen har boet der i mange år og har positivt valgt området,mens mange bor i Herredsvang i mangel af bedre. Det betyder, at fællesskabernei de to boligområder har forskelligt grundpræg. I Herredsvangfindes der ikke en egentlig tradition for lokale fællesskaber,og den store udskiftning blandt beboerne betyder, at tilknytningen tilområdet ofte er ret begrænset. De fællesskaber, der trods alt findes, ertypisk lukkede fællesskaber, hvor det er afgørende med et højt engagement,og deltagernes indbyrdes relationer er både tætte og vigtige(”moralske fællesskaber”). I Urbanplanen er der derimod en stabil traditionfor at indgå i lokale fællesskaber, hvilket gør det nemmere bådeat opretholde gamle og danne nye. Der findes en række forskellige7

Resumefællesskaber: Dels lukkede, moralske fællesskaber som i Herredsvang,men herudover også relativt åbne fællesskaber, der er koncentreredeom konkrete anliggender (”politiske fællesskaber”). Disse former forfællesskaber kræver ikke så omfattende et engagement.Den større variation af fællesskaber i Urbanplanen medfører, at derher er bedre mulighed for, at sindslidende kan indgå i et fællesskab.De åbne fællesskaber, som findes her, bibringer medlemmerne øgettryghed og et større engagement i forhold til lokalområdet mod et mindredeltagelsesniveau. Modsat er de nære og lukkede fællesskaber, derisær dominerer i Herredsvang, krævende og svære at komme ind i.Men lykkes det, giver denne form for fællesskab deltageren en størrestøtte, end der findes i åbne fællesskaber. De to former for fællesskabervil således kunne støtte den sindslidende i forskellige former for socialintegration, men ingen af dem vil antageligt kunne hjælpe den enkeltei forhold til arbejdsmarkedet. En stor del af beboerne i Urbanplanen ogHerredsvang er selv uden arbejde, og deres fællesskaber har derfor ikkedenne form for ressourcer.Der er stor variation blandt beboernes opfattelser af sindslidende.Hvis en beboer har et personligt kendskab til sindslidende, har vedkommendeofte en åben og imødekommende tilgang til sindslidendenaboer. Kender en beboer ikke sindslidende personligt, fremstår dei højere grad som problematiske og utilregnelige og derfor også somuønskede naboer. Samtlige interviewede mener dog, at sindslidendebør bo i såkaldt normale boligområder, hvis de er parate til det. Derer imidlertid forskel på, hvorvidt de mener, at sindslidende skal bo ideres lokalområde. Nogle mener, at sindslidende ikke bør bo i deresboligområde, fordi det i forvejen har nok at slås med. Andre vurdererderimod, at området er specielt egnet til at integrere sindslidende i,fordi der her er en særlig åbenhed over for mennesker, der skiller sigud fra mængden. Det væsentligste er, at beboernes holdning til at bonær sindslidende i højere grad handler om deres holdning til boligområdetend til sindslidende.Alle interviewede fremhæver, at det offentlige må varetage sin delaf ansvaret, hvis integrationen af sindslidende skal lykkes. De sindslidendemå have daglig støtte og skal være underlagt kontrol medeksempelvis medicin. Samtidig skal boligområdet tildeles flere res-8

Resumesourcer for at løse opgaven. De interviewede mener, at de sindslidendepå nuværende tidspunkt ofte sidder efterladt i deres lejligheder udenoffentlig omsorg og tilsyn. De bemærkes først, hvis de skader enten sigselv eller andre. Tildeles lokalområdet større støtte, fremhæver næstenalle interviewede imidlertid, at deres område er i stand til at rummesindslidende.At fællesskaber kan have mange grader, fremgår også af interviewenemed de sindslidende selv. De oplever en mulighed for at leve på ligefod med de øvrige beboere uden, vel at mærke, nødvendigvis at skullehave kontakt til disse. De sindslidendes egne forestillinger om socialintegration og dens betingelser behøver med andre ord ikke at være desamme som de øvrige beboeres.Undersøgelsen peger således på, at der er mange former for fællesskaber.Det er derfor også vigtigt at gøre sig klart, hvilken type socialintegration, der stiles efter, hvilke ressourcer, der er til rådighed, oghvilken målestok, der skal bruges, for at afgøre om målet er indfriet.9

IndledningIndledningHistorisk tilbageblikGennem de sidste 30 til 40 år er et stadigt stigende antal sindslidendekommet til at bo i såkaldt almindelige boligområder. Det skyldes primærten forandring i de socialpolitiske prioriteringer. Men det skyldesogså det omgivende samfunds ændrede måde at håndtere, behandleog kontrollere socialt udstødte. I forhold til synet på de sindslidendeer der sket et skift fra et institutionsperspektiv til et integrationsperspektiv.I starten af det 20. århundrede blev sindslidende personer, derafveg fra de herskende samfundsnormer, anbragt på lukkede institutioner.Men fra midten af det sidste århundrede og frem betød en rækkeforskellige forhold, at flere og flere borgere med sindslidelser i dag boruden for institutionerne:For det første medførte en revision af sindssygeloven i 1954, attvangstilbageholdte sindslidende fik en formel klagemulighed, hvisde mod den behandlende læges instruktioner ønskede at blive udskrevet(Bundesen et al. 2001:318). Det var de færreste patienter, der rentfaktisk fik muligheden for at klage, men lovændringen medvirkede tilat igangsætte en proces (Kelstrup 1983:255). For det andet blev der imidten af århundredet åbnet mulighed for, at flere mennesker kunnemodtage invalidepension. Den betød, at et større antal sindslidendeblev i stand til at forsørge sig selv uden for de såkaldte totalinstitutioner(Kelstrup 1983). For det tredje blev medicinen gradvist forbedret,så den virkede beroligende på flere af de psykiske lidelser og dermedskabte bedre muligheder for, at den sindslidende kunne klare sig udenindlæggelse (Kelstrup 1983). For det fjerde opstod der i løbet af det20. århundrede en stigende kritik af anbringelsen af mennesker på lukkedeinstitutioner. Særligt igennem 1960’erne og frem blev der rettet etkritisk fokus mod diagnosticeringen og behandlingen af sindslidende.Den såkaldte antipsykiatribevægelse spurgte f.eks., om de, der af samfundetvar stemplet som sindslidende, var syge, eller blot reagerede11

Indledningsundt på et sygt samfund. Antipsykiatrien vandt genklang i hovedpartenaf de vestlige lande inklusiv Danmark, hvor græsrodsorganisationenGalebevægelsen var en udløber af hovedbevægelsen (Kelstrup1983).Sideløbende med alle disse forhold undergik store dele af den offentligeforvaltning rationaliseringer og nedskæringer igennem 1980’erneog 1990’erne. Man fik også blik for, at det er billigere at placere sindslidendei egne boliger end på store institutioner, og derved var vejenbanet for en effektiv indskrænkning af sengepladser på psykiatriskesygehuse og institutioner.Med udvidelsen af Bistandsloven i 1984 blev det muligt for kommunerneat tilbyde socialt udstødte et ophold i bofællesskaber med detformål at give dem normalitetslignende boligforhold (Bistandsloven§ 68). Målsætningen blev nu, at socialt udstødte skulle have mulighedfor at leve et så normalt hverdagsliv som muligt i almindelige boligeri almindelige boligområder. Dette førte til en fysisk integration af desindslidende, men det viste sig relativt hurtigt, at den sociale integrationikke automatisk fulgte med. Livet uden for de store institutioner betøden frigørelse for de sindslidende, men samtidig stillede udviklingennye krav til omverdenen om at medvirke til at integrere de sindslidendei de omgivende fællesskaber – familien, lokalområdet, arbejdsmarkedetog samfundet mere generelt. Serviceloven fra 1997 og herunder særligtvejledninger, som knytter sig til § 67 1 , er gode eksempler på, hvordandisse forventninger til omverdenen intensiveres og opprioriteres. Herfremgår det ligeledes tydeligt, at der i stigende grad kom fokus på detenkelte individs ressourcer og behov frem for på generelle og universelleløsninger. Servicelovens individorienterede tilgang kalder med andreord på individuelle tilbud og fleksible løsninger. Samfundets socialeproblemer forstås ikke som et udtryk for den enkelte borgers dysfunktionalitet,men som et misforhold i mødet mellem vedkommendes forudsætningerog det omgivende samfund. Det offentliges opgave bliverdermed – i samarbejde med den enkelte – at imødegå dette misforhold,eksempelvis ved at inddrage omverdenen i løsningen af problemer.I 2002 formulerede regeringen et handlingsprogram for de svagestegrupper i samfundet, Det fælles ansvar, hvor det indledningsvist bliverpointeret, at:12

Indledning”Et samfund måles på, hvordan det tager sig af de svageste i samfundet”(Det fælles ansvar 2002:3). Endnu engang er der tale om et tiltag,der stiller tydelige forventninger til det omgivende samfunds medvirkentil integration. Særligt tre formål bliver fremhævet: Det førsteformål er at sikre de svageste grupper en meningsfuld tilværelse. Detandet er at sikre, at indsatsen afspejler og respekterer de svagestes egnebehov og ønsker. Som tredje og sidste formål fremdrages, at deres mulighedfor at indgå i og bidrage til samfundets fællesskab styrkes (Detfælles ansvar 2002:4).Fællesskab som socialpolitisk værdiDer ligger således såvel samfundsmæssige som individorienteredeambitioner bag det socialpolitiske ønske om at skabe en proces, hvorde adskilte dele integreres i helheden på en måde, der tager hensyn tildelene. Dette betegnes som differentieret social integration. Der findesimidlertid mange forståelser af begrebet integration. Integration brugesi den videnskabelige diskurs som et samfundsteoretisk begreb, i denpolitiske diskurs som et ideologisk begreb, og i sidste ende er begrebetblevet optaget i en folkelig diskurs som et common sense-præget begreb.Inden for især den videnskabelige diskurs skelnes der endvideremellem forskellige former for integration, hvor der i grove træk arbejdesmed segration, pluralistisk integration og assimilation som alternativeintegrationsformer, der kan fungere samtidigt inden for forskelligeområder af samme samfund. Under pluralistisk integration hører differentieretsocial integration, der skal forstås som en læreproces, hvor denormale (majoriteten) og de marginale (minoriteterne) prøver at tilpassesig hinanden. De marginale livsmåder har en berettigelse i sig selvog er en del af ethvert samfund, uanset hvordan samfundet definererdet normale. (Krogstrup 1999). Differentieret social integration handleraltså med andre ord om gensidighed forstået således, at forskelligebefolkningsgrupper tilstræber at opnå en fælles forståelse, hvorved dekan leve i harmoni med hinanden.Fra socialpolitisk side har man forsøgt at fremhæve og skabe denneharmoni ved at pointere betydningen af netværk og fællesskaber iforhold til social integration. Betydningen af, at der skabes socialenetværk i nærmiljøet har været et socialpolitisk fokus siden 1980’erne,13

Indledningog det sociale netværk er nu blevet et centralt begreb i diskussionenaf sociale problemer (Ejrnæs 1997:106). Det sociale netværk skal i denforbindelse forstås som de relationer, der eksisterer mellem mennesker,og som kan have vidt forskellig karakter. Således kan netværket eksempelvisvære uformelt eller formelt og karakteriseret af såvel strukturellesom kvalitative kendetegn (Ejrnæs 1997:110-111). Morten Ejrnæs skriveromkring dette stigende fokus på netværk og fællesskaber, at:Det sociale arbejde har udviklet sig fra udelukkende at bestå i individueltsagsarbejde til nu at bestå i en række differentierede interventionsformer.Det betyder, at man i stadig større omfang har forsøgt at inddrageomgivelserne i det sociale arbejde (…). I lokalsamfundsarbejde ellerboligsocialt arbejde sker det ved bevidst at sigte på at udvide menneskersnabonetværk og udvikle nabofællesskabet. (Ejrnæs 1997:108-109)Dannelse og vedligeholdelse af sociale netværk og fællesskaber har fåetstigende opmærksomhed som fundament for, at social integration kanfinde sted. Eller sagt på anden vis vil det ikke være muligt at integrereindivider, hvis der ikke findes fællesskaber at integrere dem i. Referencentil fællesskab er således en måde at tale om det forhold, at denmenneskelige verden udgøres af mere end summen af dens enkeltedele, og fællesskab er en af de væsentligste kilder til kollektiv identitet(Jenkins 2006:136). I den forbindelse er det et væsentligt spørgsmål,hvad der karakteriserer de fællesskaber, der eksisterer i vores samtidog herunder særligt de fællesskaber, som er i fokus, når sindslidendeskal integreres i såkaldt almindelige boligområder. Det er med andreord centralt at sætte fokus på de lokale eller såkaldt territorielle fællesskaber.Er det lokale fællesskab forsvundet?Samfundsmæssige bekymringer omkring fællesskab og integration påden ene side og splittelse, egoisme og opløsning på den anden er enaf hovedårsagerne til, at sociologien i løbet af 1800-tallet blev en selvstændigvidenskabelig disciplin. I takt med industrialiseringen moderniseredesde sociale relationer på en måde, der levnede mere plads tildet enkelte individ i forhold til tidligere tider. De bindinger, som tradi-14

Indledningtioner og normer havde lagt omkring det enkelte individs handlingerog præferencer, blev mindre og forandrede sig, ligesom de traditionellestedbundne fællesskaber var under forandring. Stort set samtlige teoretikere,som vi henregner til sociologiens klassikere, var på forskelligvis optaget af, hvad der ville ske med samfundet, når individet fikmere selvbestemmelse, og fællesskabet ikke på samme måde som førkunne pålægge det enkelte individ en bestemt adfærd. Nogle var pessimistiske,mens andre var optimistiske i deres vurderinger af, hvadder ville ske, men stort set alle var enige om, at forandringerne bestod istigende individualisering og deraf følgende omstillinger og tilpasningeraf fællesskaber.Dette mønster, hvor nogle teoretikere er pessimistiske og bekymrede,mens andre er positive i deres vurderinger af udviklingen, fremgårogså, når omdrejningspunktet specifikt er de lokale fællesskaber i ensenmoderne og bymæssig kontekst. Samtlige teoretikere er enige om,at lokale fællesskaber er svækkede, men der er uenighed om konsekvenserne.Nogle fremhæver, at det svækkede lokale fællesskab er etgenerelt tegn på mindre fællesskab (Castells 1997, Sassen 2000, Bauman2002, Sennett 1999). Andre pointerer, at denne svækkelse fuldtud kompenseres af de mange muligheder, vi har fået for at socialisereos på kryds og tværs af geografiske afstande (Giddens 1994, Wellman1979, Fischer 1982). Herudover findes en særlig moralsk variant (Etzioni1995), som tager udgangspunkt i, at der er blevet mindre fællesskab,og at vi er moralsk forpligtede til at imødekomme denne situationved at reetablere tidligere tiders fællesskaber omkring boligområder,arbejdspladser, foreningslivet med videre.Men er de lokale fællesskaber så svækkede, som nutidens bysociologerantager? Og kan den måde, som de er svækkede på, karakteriseressom mangel på fællesskab? Et bud på et svar finder man måskei nyere dansk undersøgelse. På baggrund af empiriske studier i treboligområder, hvor naboer protesterede over at få en fremmed gruppesom nabo (henholdsvis tidligere hjemløse, psykisk syge misbrugere ognynazister), argumenteres der i artiklen ”Local Communities in ContemporaryUrban Life” (Jørgensen 2005) for at opfatte lokalt fællesskabsom et latent og immuniserende fænomen, der træder i kraft, når vihar brug for det og føler os truet. Dette perspektiv bidrager muligvis15

Indledningmed en mere nuanceret forståelse af, hvordan det er gået med det lokalefællesskab i den senmoderne by. Imidlertid eksisterer der givetvisområder, hvor det lokale fællesskab er synligt og levende af andre årsagerend udefrakommende trusler. Det er et af de fænomener, vi skal senærmere på i denne undersøgelse.Undersøgelsens fokusÅrsagerne til den før skitserede afinstitutionalisering tegner et yderstbroget billede af idealer, medicinsk udvikling og besparelser. Midt ial brogetheden har der været konsensus om, at de sindslidende i videstmuligt omfang skulle behandles uden for de offentlige sygehuse,og at dette bedst blev varetaget ved at mobilisere den sindslidendesnetværk. Spørgsmålet fra politisk side blev således, hvorledes denneudslusning kunne fungere mest optimalt under hensyn til den sindslidendeog dennes omgivelser:Man kan lidt firkantet sige, at befolkningens tolerance er kommet underpres som følge af afinstitutionaliseringen og decentraliseringen.Spørgsmålet er derfor, hvordan der kan skabes en differentieret socialintegration, hvor der er accept af alle borgere, og hvor der er rum til, atalle borgere i videst muligt omfang kan have et tilfredsstillende liv påegne præmisser. (Socialministeriets oplæg til projektet, Integration afsindslidende i samfundet)Der er behov for viden på området, hvilket blandt andet har igangsatdenne empiriske undersøgelse af lokale sociale betingelser for socialintegration af sindslidende. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i tolokalområder, som sindslidende kommer i kontakt med gennem deresdaglige liv i områderne, og som følgelig potentielt udgør en platformfor lokal social integration.Hvis det skal være muligt at integrere sindslidende i boligområder, erdet som tidligere nævnt en betingelse, at der findes fællesskaber, somde sindslidende kan integreres i. Det overordnede sigte med undersøgelsener således at spore særlige lokale betingelser for at integreresindslidende i lokalområder. Herunder vil undersøgelsen især værekoncentreret om to forhold:16

Indledning• At analysere lokale fællesskaber og tilhørsforhold• At afdække beboernes holdning til, at lokale fællesskaber skal bæredet offentliges forventninger om social integration af sindslidendeDet første kapitel er denne indledende præsentation af undersøgelsenog dens kontekst. Andet kapitel beskriver vores metodiske refleksioner.Tredje kapitel rummer en karakteristik af de to boligområder, som dannergrundlag for undersøgelsen. I fjerde kapitel præsenteres relevanteerfaringer fra andre undersøgelser. Det femte kapitel indeholder enpræsentation af teoretiske pointer omkring forskellige former for tilhørsforhold.I sjette kapitel fremlægges forskellige teoretiske perspektiverpå fællesskab og fællesskabsrelationer. I syvende kapitel analyseresbeboernes egen forståelse af de lokale fællesskaber, og i ottende kapitelvises, hvorledes disse fællesskaber kan forstås fra teoretisk perspektiv.Det niende og sidste kapitel udgøres af konklusionen.Socialpolitisk fokus på lokalt fællesskab– empowerment eller governmentality?Den politiske målsætning om at integrere socialt udstødte i samfundetgennem deltagelse i lokale fællesskaber betyder, at statens fordeling afopgaver nu inkluderer ikke-politiske sfærer såsom familien, markedetog civilsamfundet. Der er særligt to forskellige måder at forstå en sådansocialpolitisk tilgang på: Enten kan den forstås som empowerment afde implicerede individer, eller den kan forstås som governmentality.Empowerment dækker over processer, hvor underprivilegerede individerog sociale gruppers evne til at skabe og håndtere ressourcerforbedres (Andersen et al. 2003:9). Det socialpolitiske fokus på dannelsenaf fællesskaber forstås således som en måde at tildele de enkelteindivider handle- og påvirkningsmuligheder i forhold til eget liv.Denne forståelse bygger på visioner om, at samfundet kan indrettes ogorganiseres på en mere retfærdig og solidarisk måde, og at dette overtid kræver social mobilisering og mindre ulige magtrelationer i samfundet.Det er væsentligt at fremhæve, at en større grad af lighed ikkestår i modsætning til anerkendelse af forskellighed.Der er to dimensioner i empowerment, en subjektiv og en objektiv.Den subjektive dimension handler dels om, hvorvidt den enkelte føler17

Indledningsig i stand til at kunne påvirke sit eget liv i en positiv retning, og delsom at kunne værdsætte andre og give dem omsorg. Individuel empowermentdrejer sig altså både om indre og ydre forhold og må forståsrelationelt: Empowerment handler ikke alene om at opnå mere magt,men også om at ændre magtens indhold og form. Empowerment tilegnesikke af et enkelt individ eller af en gruppe på bekostning af andre.Tværtimod styrker individuel empowerment ofte også de miljøer ogfællesskaber, den enkelte er en del af (Andersen et al. 2003:15).Den objektive dimension er tæt forbundet med den individuelle,idet strukturerne både er individuelle og funderet i de praksisser, institutionerog aktørkonstellationer, der betinger den samfundsmæssigeudvikling og styring på et givent historisk tidspunkt og i en given kontekst(Andersen et al. 2003:15). For at opnå den største sandsynlighedfor, at empowerment bliver varig, må processerne finde sted på samtligesamfundsniveauer. Det er med andre ord nødvendigt med både envertikal empowerment, hvor den enkelte aktørs magtposition styrkes iforhold til overliggende magtniveauer, og en horisontal empowerment,hvor handlingskapaciteten mellem aktører på samme niveau mobiliseresog styrkes. Det endelige mål er at opnå empowerment, men deter ofte selve processen henimod målet, der er med til at transformerebåde subjekter og strukturer. Processen synes derfor aldrig afsluttet forhverken det enkelte individ, gruppen, lokalområdet eller samfundet.Hertil kommer, at det præcise mål oftest vil ændre sig i løbet af processen,dels fordi samfundet ændrer sig, dels fordi aktørerne forandrer sigpå baggrund af deres erfaringer om muligheder og begrænsninger (Andersenet al. 2003:16-17).Governmentalitytilgangen står i modsætning til empowermentforståelsen.Filosoffen Michel Foucualt formulerede begrebet governmentalitysom et forsøg på at identificere de processer, der finder sted underforskydningen af statens varetagelse og fordeling til ikke-politiskesfærer. Foucault definerede governmentality, eller på dansk styringsrationaliteter,som ”conduct of conduct” med betydningen: Hvordanman får andre (og sig selv) til at handle i overensstemmelse med sineintentioner (Gordon 1991:2). Hans hensigt var at forstå, undersøge ogvise foranderligheden dels i den faktiske organisering af styring ogmagt, dels i vores opfattelse af denne organisering (Barry et al. 1996:2).18

IndledningMålet for governmentalityinspirerede studier er at anskueliggøre, atder er andre måder at handle og tænke på ved at vise, at det man opfattersom entydigt og selvfølgeligt er et udtryk for mere eller mindretilfældige historiske aflejringer. (Barry et al. 1996:5).Efter Foucault har særligt Nikolas Rose arbejdet videre med ogvidereudviklet governmentalitytraditionen. Han fremhæver, at styringsrationaliteterudvikles som praktiske ad hoc løsninger på et konkretproblem inden for et specifikt område med udgangspunkt i detilgængelige handle- og tankemuligheder. Med tiden bliver disse nyeløsninger til sammenhængende tankemønstre således, at de synes atvære en del af en konsistent logik og rationalitetsform, der kan overførespå andre lokaliteter og problemområder (Rose 1999:27). Et af deoverordnede fælleselementer ved styringsrationaliteter er, at de har enmoralsk form. Hermed menes, at der inden for styringsrationaliteternefindes en opfattelse af, hvad der er god styring samt hvilke mål ogidealer, denne styring bør sigte mod. Herudover er det muligt inden forstyringsrationaliteterne at fastsætte kriterierne for, hvad der tæller somsand viden i en given tid (Rose 1999:26, Helen 2000). Med andre ordmuliggøres eller begrænses forskellige styringsteknologier og subjektiveringspraksiseralt afhængigt af, hvilke sandheder om mennesket, derdominerer en given tid.Ifølge Rose er advanced liberalism en styringsrationalitet, idet styringsenhedeni højere grad er selventreprenante individer end ”samfundet”.Dette gælder på såvel individ-, familie- som lokalsamfundsniveau(Rose 1999, Ilcan & Basok 2004:131). Under advanced liberalism foregårstyringen på afstand, og det er derfor væsentligt, at individerne får enselvforståelse, der muliggør dette (Rose 1999, Villadsen 2002:194). Individerneskal med andre ord subjektiveres som ansvarlige, autonome ogselventreprenante. I den enkelte opbygges et etisk styre, således at subjektetforstår og lever sit liv i relation til ”valg”, selv under forhold somsystematisk mindsker muligheden for at forme egen skæbne. Ligeledesvil individet fortolke fortiden og se fremtiden som ”valg”, hvilket ogsåer tilfældet i situationer, hvor det kan være svært at skelne, hvad derer faktiske valg i forhold til den snævre ramme af muligheder, der reeltfindes. Den begrænsede mulighedshorisont udgør nemlig samtidig rammenfor, hvad der er muligt at tænke (Rose 1996:150ff.).19

IndledningAdvanced liberalism indebærer, at det frie valg knyttes til oprettelsenaf lokale fællesskaber eller communities, der erstatter samfundet somindividets referenceramme (Rose 1999). Fokus er således på opbyggelsenaf lokale fællesskabsprogrammer med frivillige, private eller andrerepræsentanter fra civilsamfundet som arbejdskraft. Fællesskabsprogrammeter målrettet marginaliserede grupper eller sociale problemområder,som ellers ville kunne udfordre legitimiteten. Dette indebærerdog ikke den enkeltes tab af frihed. Nutidige styringsrationaliteterer ifølge Rose afhængige af, at subjektet udøver sin frihed. Styringenforegår indirekte, hvorved individet på samme tid praktiserer sinfrihed og handler i overensstemmelse med styringsrationaliteterne.Frihed defineres i denne sammenhæng som selvrealisering praktisereti overensstemmelse med det lokale fællesskabs mål og midler (Rose2000: 1399). De lokale fællesskaber betragtes som kulturer, subjektet erbundet til følelses- og identitetsmæssigt. Handlinger skal derfor påvirkesved incitamenter af etisk eller moralsk karakter, således at individernebliver selvrealiserende i overensstemmelse med normen i dereslokale fællesskab (Rose 2000: 1399, 1401). Rose ser det følgelig som etdistinkt træk, at det er individets indre moralske og etiske dispositioner,der er omdrejningspunktet for de nye styringsteknologier. Det legitimereren praksis, hvor de ekskluderede først og fremmest skal lære atinkorporere forskellige (selv-) kontrolpraktikker frem for f.eks. at havefokus på økonomisk inklusion (Rose 2000).Der er således to diametralt forskellige måder, hvorpå skiftet i densocialpolitiske værdi kan forstås, nemlig enten som udtryk for entenempowerment eller governmentality. I forhold til den sociale integrationaf sindslidende er det derfor interessant at se nærmere på, hvorvidtdet enkelte boligområde og dets fællesskaber lader til at kunnebære denne opgave: Synes den enkelte beboer såvel som området somhelhed at opleve empowerment? Eller er der tale om, at det offentligefralægger sig ansvaret for at tage sig af sindslidende og overdrager dettil lokalområder og lokale fællesskaber? Kan lokalområdet løfte detansvar, det er blevet tildelt, eller bliver det blot belastet af det? Det ernogle af de spørgsmål, vi vil prøve at give svar på i den senere analyse.20

IndledningNoter1I vejledningen til § 67 står der blandt andet anført: Efter SEL § 67 skal derydes en særlig indsats med det formål at forebygge, at problemerne for denenkelte forværres. Dette gælder i forhold til grupper af voksne, for hvemsvag tilknytning til det almindelige arbejdsmarked og andre samfundsmæssigenetværk, kombineret med problemer i form af fx gæld, misbrug,psykiske vanskeligheder eller kriminalitet, kan være led i en social udstødelsesproces.Indsatsen bør sigte mod at styrke den enkeltes mulighederfor personlig udvikling, aktivering og social integration. Indsatsen kan ofteydes i samarbejde med distriktspsykiatri, kriminalforsorg, flygtninge- ogindvandrerorganisationer, det frivillige sociale arbejde, lokale erhvervsvirksomhederm.fl. og ikke mindst i samarbejde med det boligsociale arbejde,der er blevet iværksat under regeringens Byudvalg. Formålet med indsatsenfor de her omhandlede grupper er således som udgangspunkt at skabesammenhængende og helhedsorienterede tilbud, hvor det tilstræbes, at desamlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelsemed respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.21

Metodiske refleksionerMetodiske refleksionerHensigten med undersøgelsen er at spore særlige lokale betingelser forat integrere sindslidende i lokalområder. Formålet er ikke at give enudtømmende og kvantificerbar forklaring på problemstillingen, menderimod at belyse nogle af de relevante dimensioner.Dette mål mener vi bedst kan indfries via en kvalitativ metode,hvor der tages særligt hensyn til konteksten for den sociale handling(Neuman 2000:146). Gennem denne tilgang har det været muligt at fåen dybdegående indsigt i boligområderne, som undersøgelsen tagerudgangspunkt i. Urbanplanen i København og Herredsvang i Århusdanner baggrund for undersøgelseskonteksten. Især to forhold harværet centrale for undersøgelsen. For det første har det været væsentligtat få en indsigt i de lokale fællesskaber såvel som de tilhørsforholdtil lokalområderne, der kendetegner de interviewede beboere ihenholdsvis Urbanplanen og Herredsvang. Herudover har der væretfokus på at afdække beboernes holdning til, at lokale fællesskaberskal bære det offentliges forventninger om social integration af sindslidende.Metoden til empiriindsamling bygger hovedsageligt på interviewsmed beboere – såvel sindslidende som ikke-sindslidende – og nøglepersoneri områderne. Interviewene er blevet gennemført med detformål at få indblik i, hvorledes den enkelte oplever hverdagslivet,fællesskaberne og den sociale integration i områderne. Uden at væreet direkte udgangspunkt har den sociologiske hverdagslivsteori, somden er formuleret af Alfred Schutz, været en kilde til inspiration forudformningen af interviewene. Konkret har vi udarbejdet interviewguidespå baggrund af såvel en operationalisering af forskningsprojektetsoverordnede spørgsmål omkring fællesskab og integration som enteoretisk inspiration.Undersøgelsestilgangen til fællesskaber læner sig op af en sociologisk-fænomenologisktradition kombineret med en interaktionistisk22

Metodiske refleksionertilgang. Dette skal forstås således, at omdrejningspunktet for den sociologiskefænomenologi er det enkelte menneskes erfaringer, idet disseer af altafgørende betydning for handlinger, hvor interaktionismensnarere sætter fokus på de sociale former og organiseringer, der vokserfrem, når mennesker interagerer.Kontakt til informanterVed undersøgelsens tilrettelæggelse valgte projektledelsen og de deltagendekommuner, hvilke områder, der skulle danne grundlag forundersøgelsen. Kriterierne var, at det skulle være boligområder meden vis grad af organisering og geografisk spredning og med en aktivlokalpsykiatri. (Formidlingscenter Storkøbenhavn 2003:18). Urbanplaneni Københavns Kommune og Herredsvang i Århus Kommune udgørundersøgelseskonteksten. I disse områder blev der i løbet af foråretog sommeren 2005 interviewet 25 personer, hvoraf nogle er beboere,mens andre er relevante nøglepersoner. Interviewene med nøglepersoner,der har en central funktion i området i kraft af at være boligsocialemedarbejdere, havde til hensigt at give et indblik i problemstillingenset fra et professionelt synspunkt. Et andet formål var at få en overordnetindsigt i, hvorledes boligområderne og den sociale integration blevvurderet på daværende tidspunkt.Rekrutteringen til beboerinterviewene foregik ved, at der først blevetableret kontakt til en interviewperson, som var blevet anbefalet afprojektledelsen på Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte(indgår i dag i Servicestyrelsen). Denne kontakt var i begge områdertil en boligsocial medarbejder, der efterfølgende anbefalede nogle beboerei det enkelte område som informanter. Under gennemførelsenaf interviewene spurgte vi informanterne, om de kendte andre i boligområdet,som var relevante at interviewe. Gennem denne metode, derfagligt betegnes sneboldmetoden (Neuman 2000:199), er kredsen afrelevante interviewpersoner vokset proportionelt med gennemførelsenaf interviewene. Fordelen ved at anvende sneboldmetoden i en undersøgelsesom denne er, at beboernes henvisninger skaber et kendskabtil de øvrige beboere i området, som det ellers ville have været sværtat opnå. Det har herved været muligt at få et internt indblik i beboersammensætningenog beboernes indbyrdes relationer. Den endelige23

Metodiske refleksionerunder interviewet. Samtidig var det dog vigtigt ikke at udstråle en berøringsangsti forhold til at tale om sindslidelsen og de problematikker,den enkelte kan opleve.Komparativt studieUd over interview er der også brugt andre former for dataindsamling.Eksempelvis har deltagelse i møder i lokalområderne og skriftligtmateriale i form af mødereferater medvirket til en øget indsigt i områderneog de emner, der optager beboerne. Herudover har materialefra Danmarks Statistik om bl.a. områdernes socioøkonomiske forholdværet inddraget. Forskelligt skriftligt materiale om boligområderneer blevet kortlagt med det formål at skabe et overblik over stederneshistoricitet og fysiske rammer. Det har herved været muligt at få enindsigt i blandt andet de processer, der danner baggrund for den politiskeopmærksomhed, som er på områderne. I denne søgen efter videnom områderne er deres hjemmesider ligeledes blevet gennemgået for atundersøge, hvorvidt og hvorledes aktiviteter og andre tilbud fremstårpå disse, og om de synes lettilgængelige.Disse former for dataindsamling i tillæg til interviewene dannergrundlag for et sammenlignende studie af de to boligområder. Gennemden komparative tilgang styrkes undersøgelsen, da det herved har væretmuligt at få et indblik i de mønstre og variationer, der gør sig gældendeområderne imellem, og som kan spille en rolle i forhold til densociale integration af sindslidende i lokalområder på et mere genereltniveau (Neuman 2000:401). For at få et indblik i det enkelte områdesspecifikke karakteristika har sammenligningen med et andet boligområdehaft en altafgørende betydning. Herved har det været muligt atafdække eventuelle forklaringer på problematikker oplevet i det eneboligområde, men ikke i det andet. Som tidligere nævnt prætendererdenne undersøgelse ikke at inddrage alle de dimensioner, der har betydningfor den sociale integration af sindslidende i lokalområder, ogforklaringsmodellerne er derfor ikke absolut dækkende. De giver imidlertidet billede af omstændigheder, som skal tages højde for og tænkesind, når der arbejdes med social integration i et specifikt område, idetde påvirker dette arbejde og områderne mere generelt.25

Metodiske refleksionerAnalysestrategiI undersøgelsen er der både foretaget analyser, som går på tværs af deto boligområder, og analyser, hvor boligområderne behandles hver forsig. Når det enkelte område analyseres isoleret, er det med henblik påat få en dybdegående indsigt i og viden om området, som dels kan brugesbåde i sammenligningen med det andet boligområde, dels i forholdtil at få indsigt i vilkårene for den sociale integration i området. Pådenne måde er analysen såvel tværgående som kontekstuel.Analysen er opdelt i to: En teoretisk baseret analyse funderet på RobertParks humanøkologi, teorier om grundlaget for forskellige formerfor tilhørsforhold samt teoretiske vinkler på fællesskabets betydning ogforudsætning. Først vil der imidlertid være en empiridrevet analyse,der bygger på Schutz’ ideer om brugen af de udforskedes egne typificeringersom udgangspunkt for den empiriske analyse.For at foretage samfundsvidenskabelige analyser af det, som Schutzbetegner commonsenseverdenen, må man forholde sig til de projekterog de motiver, der ligger bag handlingerne, såvel som de relevansstrukturerog konstruktioner, som handlingerne forløber på baggrundaf (Schutz 1975:47). Alle handlinger bygger ifølge Schutz på et projekt.Et projekt består af spekulationer og kalkulationer over fremtidigehandlinger og bygger derfor altid på den forhåndenværende viden. Bagprojektet ligger der to typer af motiver. For-at-motiver, som udtrykkerdet konkrete resultat, som en handling er bestemt til at skulle opnå, ogfordi-motiver, der går bag om en handling og forsøger at forklare hvorfor.Mens en aktør er i gang med en handling, eksisterer der kun for-atmotiver,og først når handlingen er udført, kan aktøren se sit fordi-motiv(Schutz 1975:37). Når vi handler, er der således forskellige niveaueraf mening bag handlingerne, og når mennesker begynder at interageremed hinanden, kan man ifølge Schutz tale om, at mening er nogetforskelligt alt afhængig af, om der er tale om den handlende selv, denpartner, som står over for den handlende, eller om det er iagttageren(eksempelvis forskeren), der er tale om. For Schutz er udgangspunktetaltså, at vi blot har en chance for at forstå andres handlinger, og at visom et led i at øge denne chance må søge efter den subjektive meningsom en given handling har for aktøren (Schutz 1975:39).Denne søgen efter subjektiv mening er ikke blot et anliggende for so-26

Metodiske refleksionerciologien, men et princip, vi i hverdagslivet konstant benytter os af, nårvi forsøger at forstå andre menneskers handlinger. Vi blotlægger de motiver,som styrer en given handling, for at forstå den subjektive meningfor aktøren. Når man følgeligt sætter handlinger i forbindelse med de typiskemotiver, sker der en konstruktion af en persontype. Når man somaktør projekterer sine handlinger, er sådanne typificeringer af afgørendebetydning, fordi de er baggrunden for en række antagelser om, hvordanandre vil reagere på aktørens handlinger. Drejer det sig om iagttageren,er dennes motiver ikke sammenflettet med aktørernes. Det vil i Schutzsketermer sige, at iagttagerens relevanssystem afviger fra de handlendeaktørers på en måde, så iagttageren kun ser fragmenter af aktørerneshandlinger (Schutz 1975:41). Derfor må iagttageren ifølge Schutz:(...) benytte sig af sin viden om typisk lignende interaktionsmønstrei typisk lignende situationer og konstruere aktørernes motiver ud fraden handlingsforløbssektor, der er åben for hans iagttagelse. Følgelig eriagttagernes konstruktioner anderledes end dem, som deltagerne i interaktionenbruger, om ikke andet så fordi iagttagerens formål er et andet,og dermed bliver det relevanssystem, der er knyttet til sådanne formål,også anderledes. (Schutz 1975:41)Hvis iagttageren skal have en nogenlunde chance for at forstå aktørerneshandlinger, må der være tale om en anonymiseret og standardiseretbearbejdning af den observerede adfærd. Derfor består sociologensvigtigste opgave ifølge Schutz i:(...) at udvikle specielle metoder til opbygning af sine konstruktioner forat sikre deres anvendelighed i tolkningen af den subjektive mening, deobserverede handlinger har for aktørerne. (Schutz 1975:41)Videnskabsmanden må i tillæg hertil have en særlig indstilling, som erformet i overensstemmelse med på forhånd opstillede regler for videnskabeligmetode, som Schutz omtaler som forskerens videnskabskorpus(Schutz 1975:50). En deltagende observatør og feltforsker forsker somet menneske blandt mennesker, men optager så igen videnskabsmandensindstilling, når han skal udvælge og tolke sine resultater (Schutz27

Metodiske refleksioner1975:52). Videnskabsmanden må således være tæt på sit felt og langtfra på samme tid. Han observerer de forhold, som er tilgængelige forhans iagttagelse og åbne for hans tolkning, men samtidig må han tolkedem på en sådan måde, at de ikke hives ud af deres subjektive meningsstruktur(Schutz 1975:53). Rationalitet forstår Schutz som et fænomen,der skal forstås i lyset af de specifikke normer, skikke, manerer,organiseringsform med videre, som gør sig gældende i den gruppe, degivne aktører hører til (Schutz 1975:46). Der er altså variationer i rationalitetenfra gruppe til gruppe, men samtidig har vi et langt stykke advejen en fælles rationalitet. Den traditionelle betydning af ordet rationalitetopnås:Kun på niveauet for modellerne af interaktionsmønstre, som konstrueresaf samfundsforskerne i overensstemmelse med bestemte særlige krav,defineret af hans videnskabs metoder (...) (Schutz 1975:47).Ifølge Gorm Harste & Niels Mortensen placerer Schutz’ tilgang til rationalitetsig således mellem Webers forståelse af henholdsvis målrationalitetog værdirationalitet (Harste & Mortensen 1996:195).I forbindelse med konstruktionen af modeller skal man starte med atfinde typiske handlingsforløbsmønstre i den indsamlede empiri. Hertilknyttes en persontype, som forskeren forestiller sig har en bevidsthed,der kun rummer de elementer, som skal til for at udføre de observeredehandlingsforløbsmønstre. Denne fiktive bevidsthed tilskrives en rækkefor-at-motiver, som er grundlagt på nogle fordi-motiver. Schutz kalderdisse typer for en marionetdukke eller homunculi for at illustrere, atdisse ikke har noget liv, hvis ikke sociologen var der til at holde demoppe og til at styre dem. Når sociologen arbejder med marionetdukker,eksisterer der kun rationelle handlinger, valg og motiver, idet alle devanskeligheder, som møder en aktør i den virkelige verden, udelukkes.Det vil sige, at marionetdukkerne er udformet på baggrund af forskerensstilliserede tolkning af subjektiv mening samtidig med, at de erkonsistente med de typificeringer, som foretages i hverdagslivet for atfå hold på den sociale virkelighed.Begge analysedele har været præget af en abduktiv arbejdsproces. Dvs.at begreberne er blevet rekontekstualiseret i en analytisk vekselvirkning28

Metodiske refleksionermellem teori og empiri (Danermark et al. 1997:142-151). Herved bærerde begreber og teorier, der er anvendt som analytisk grundlag, præg af,at det er det unikke ved de to boligområder, som har givet anledning tilmere generelle og almene analyser og konklusioner. Det er med andreord de empiriske fund, som har givet inspiration til valget af teorier.Samtidig giver disse teorier mulighed for at se de empiriske fund i enoverordnet kontekst og opnå en forståelse for specifikke fænomener.29

Karakteristik af boligområderneKarakteristik af boligområderneDe to boligområder, der er indgået i undersøgelsen, er Urbanplanen 1 ogHerredsvang 2 . De har mange fællestræk, og det er ingen tilfældighed.Vi har ønsket at fokusere på lokalområder, hvor der allerede er erfaringmed boligsocialt arbejde, og hvor der er en socialpsykiatri tilknyttet.Det er altså tale om kvarterer, hvor der gøres en særlig indsats for atforebygge og udbedre sociale problemer. Således skriver Lars Uggerhøjom områder, der har fået boligsocial opmærksomhed:Det er altså vigtigt at fastslå, at socialt miljøarbejde primært udfoldersig i bestemte former for boligområder. Selvom visse tilbud kan og børudbydes bredt, er der sjældent tale om at udføre socialt miljøarbejde iidylliske landsbysamfund eller parcelhuskvarterer – eller for den sagsskyld samtlige almennyttige boliger. Indsatsen vil primært rette sig modrundt regnet 200 boligområder, som er præget af en koncentration afsociale problemer – primært vedrørende arbejdsløshed, integration afudlændinge, udsatte børn og unge, sindslidende og den mere generelletrivsel. (Uggerhøj 1997:54)For at få en forståelse for de to boligområder, hvor undersøgelsen harfundet sted, vil vi først specificere, hvad der i almindelighed kendetegnerdet boligsociale område, og hvilken betydning det har, at et områdekarakteriseres som socialt belastet.Karakteristik af det boligsociale områdeI Danmark er der over de sidste to årtier sket en øget segregering indenfor boligområdet. Der findes således en stigende tendens til, at befolkningsgruppermed ens social baggrund bor i samme geografiske områder.Denne udvikling spores specielt på det almennyttige boligmarked,hvor andelen af ressourcesvage er steget betydeligt. Eksempelvis pegeren analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på, at der i30

Karakteristik af boligområderneperioden fra 1982 til 2002 er sket en stigende koncentration af ”socialtsvage familier” 3 . I 1982 boede halvdelen af de socialt svage i 27 % afboligmassen, hvilket i 2002 havde ændret sig til 23 % (Glavid 2004:3).Procenttallene skal forstås således, at der havde været en total spredningaf de socialt svage, hvis halvdelen havde boet i 50 % af boligmassen.Omvendt er der en større koncentration des mindre procentdel afboligmassen, der omfatter halvdelen af gruppen. Koncentrationen harsærligt fundet sted i dele af de almennyttige boligområder. I 1982 vardet således 13 % af beboerne i de almennyttige boliger, som levede iboligområder med mindst 30 % socialt svage. I 2002 var andelen stegetfra 13 % til 28 %. Til sammenligning gjaldt det for hele befolkningeni 1982, at 2 % levede i boligområder med mindst 30 % socialt svage,hvilket var steget til 5 % i 2002 (Glavind 2004:15-16).For nogle grupper er der dog ikke sket en nævneværdig udvikling ispredning og koncentration. Dette gør sig f.eks. gældende i forhold tilførtidspensionister, hvor halvdelen i såvel 1982 som i 2002 var koncentreretpå 29 % af boligmassen, og halvdelen af de enlige forsørgereboede i begge år i 20 % af boligmassen. Koncentrationen af gruppenmed indvandrerbaggrund fra den tredjeverden er ligeledes forblevetuforandret. Her omfatter 10 % af boligmassen halvdelen af populationen(Glavind 2004:7). Hos andre grupper spores der til gengæld enforandring i form af en betydelig koncentration. I 1982 omfattede 19 %af boligmassen halvdelen af modtagerne af langvarig kontanthjælp,hvilket i 2002 var faldet til 11 %. Ligeledes er der i perioden sket enkoncentration af gruppen overvejende på dagpenge/kontanthjælp: I1982 boede halvdelen af gruppen i 22 % af boligmassen, hvilket havdeændret sig til 12 % i 2002. For familier med akademisk uddannelse erder sket en mindre spredning. I 1982 var halvdelen af gruppen koncentreretpå 16 % af boligmassen, i 2002 drejede det sig om 19 %. Detinteressante i den forbindelse er, at der i samme periode er sket mereend en fordobling af akademikere fra 200.000 i 1982 til 480.000 i 2002uden, at dette har medført en tilsvarende spredning i forhold til boligmassen(Glavind 2004:7).Der er således en stigende tendens til, at befolkningsgrupper med enssocial baggrund bosætter sig i samme boligområder. Det medvirker til,at visse boligområder anses som ”socialt belastede”, idet de primært31

Karakteristik af boligområdernebebos af befolkningsgrupper, der karakteriseres som socialt svage. Uggerhøjfremhæver, at den store koncentration af mennesker med sværelivsvilkår yderligere medvirker til en stigmatisering af beboerne ogboligområderne (Uggerhøj 1997:51). Områderne bliver centrale for detsociale arbejde. Det skyldes selvfølgelig koncentrationen af socialeproblemer i selv, men også at problemerne er af en sådan karakter, atde ikke kan løses uden inddragelse af de boligområder, hvor isolationenskal brydes, netværkene opbygges og integrationen iværksættes(Uggerhøj 1997:51). En af måderne at reducere koncentrationen af socialeproblemer er gennem kommunernes anvisningsret til hver fjerdeledige almennyttige bolig. Hensigten er, at kommunerne ved anvisningaf boliger til borgere i bolignød tager højde for de aktuelle forhold ogproblemer i boligområderne, således at socialt svage grupper ikke henvisestil boligområder, der i forvejen er socialt belastet (Regeringensstrategi mod ghettoisering, 6.1.2).Regeringen fremhæver, at en nyere undersøgelse ikke desto mindreviser, at der i Århus, Aalborg og Odense kommuner og særligt i dekøbenhavnske omegnskommuner samt i den øvrige del af hovedstadsregionensker en væsentlig kommunal anvisning til de afdelinger, deri forvejen har mange arbejdsløse beboere. Ligeledes er der en tendenstil, at den boligsociale anvisning primært sker til afdelinger, hvor derbor mange indvandrere. Regeringen finder disse tendenser problematiskeog pointerer, at de eksisterende muligheder for at fremme en mereafbalanceret beboersammensætning dermed ikke anvendes optimalt(Regeringens strategi mod ghettoisering).Karakteristik af UrbanplanenTre kilometer fra det indre København ligger et boligområde på Vestamager,der med sine karakteristiske betonfacader og høje bygningeradskiller sig visuelt fra de omkringliggende bebyggelser. Boligområdetligger placeret mellem Peder Lykkes Vej, Røde Mellemvej/Amager Fælledvejog Englandsvej.32

Karakteristik af boligområderneKort over Urbanplanen. Copyright: Partnerskabet.33

Karakteristik af boligområderneBoligerne blev opført i perioden fra midten af 1960’erne til starten af1970’erne som en del af en langsigtet dispositionsplan om at udbyggehele Vestamager. Området fik tilnavnet Urbanplanen, fordi dispositionsplanenblev udviklet under daværende overborgmester UrbanHansen som et forsøg på at modvirke udflytning til de større og bedreboliger i omegnskommunerne.Bebyggelserne blev primært opført som montagebyggeri, fordi manvurderede, at det var en billigere og hurtigere byggeproces end det traditionellebyggeri. Der er dog variation i arkitektur og boligform, og udover lejeboliger omfatter Urbanplanen børneinstitutioner, skole, butikscenter,kirke og pub. I nærområdet er det dog sparsomt med cafeer,forretninger og lignende tilbud. Området udgøres af fem boligområder;Hørgården 4 , Remisevænget Nord, Remisevænget Vest, RemisevængetØst og Dyvekevænget. Disse er alle en del af bydelen Sundbyvester 5 ,som ligger nær Ørestaden, der er under hastig udvikling. Omkringuniversitetet, der ligger umiddelbart op af den nordlige del af Urbanplanen,er der foretaget udbygninger, hvor blandt andet den nye itforskerparkog DR-byen er placeret.Visionen for Urbanplanen var, at området skulle placeres nær denindre by og samtidig give mulighed for lys og frisk luft. Bilkørsel ogparkering er afgrænset til boligområdets yderside, således at børn ogvoksne via stisystemer har mulighed for at færdes mellem boliger,institutioner og forretninger i sikkerhed for trafikken. Der er adskilligegrønne områder, parkarealer og beboerhaver. I den nordlige delaf området findes et større friareal, og i syd ligger Remiseparken,som har modtaget Friluftsrådets pris ”Grønne steder, grønne klæder”.Herudover findes der imellem karreerne og i gårdene græsarealer,buske og træer.Selve bygningerne er anlagt således, at der også i forhold til boligerneopnås lys og luft. Der er god plads mellem husene, og lejlighedernehar enten altan eller terrasse. Boligerne er desuden store sammenlignetmed resten af Sundbyvester bydel og Københavns Kommune 6 . Urbanplanenomfatter i alt 2340 boliger, hvilke hører under to forskellige boligorganisationer.Boligselskabet KSB ejer de 724 boliger i Hørgården,mens FB – Fagforeningernes Boligforening – ejer samtlige 1616 boligeri Urbanplanen syd for Peder Lykkes Vej.34

Karakteristik af boligområdernePolitisk opmærksomhedI Urbanplanen er der en lang tradition for samarbejde om forbedring afområdet. Samarbejdets nuværende form tog dog først sin begyndelse i1999, hvor der blev nedsat initiativgrupper med den opgave at holdeliv i området, således at det eksempelvis ikke mistede sit bibliotekog posthus. Ørestaden var begyndt at vokse frem, hvilket skabte enfrygt for, at Amager ville blive opdelt i to vidt forskellige bydele. Initiativgrupperneafholdt en konference om områdets fremtid, hvor defremlagde et ønske om fælles planer for Ørestaden og den eksisterendeby. Det førte til et projekt, der blev døbt Byudvikling i Fællesskaber.Indsatsen i området blev yderligere forstærket, da Københavns Kommunei 2001 vedtog en boligpolitisk strategi om at forbedre og udvikleKøbenhavn som boligby. Som led i denne strategi indgik kommunenen partnerskabsaftale med de to boligorganisationer KSB og FB om atgennemføre en helhedsorienteret indsats i området. I 2002 blev et forprojektigangsat, og året efter blev Byudvikling i Fællesskaber omdøbttil Byudvikling i Partnerskaber. Den nuværende partnerskabsaftale, derløber frem til sommeren 2007, blev underskrevet af Københavns Kommune,boligafdelingerne Hørgården, Remisevængerne og Dyvekevængetsamt boligorganisationerne FB, KSB og Fællesadministrationen 3B.Projektet bygger på en udvidet model for beboerinddragelse. Konkretbetyder det, at der afholdes åbne værksteder om områdets fremtid,der er åbne arbejdsgrupper, og årligt afholdes et kvarterforum, hvoralle har mulighed for at foreslå nye arbejdsopgaver og projektgrupper.I 2004 vedtog Partnerskabsstyrelsen en helhedsplan for Partnerskabsindsatsen,som året efter blev døbt Urbanplanen (Partnerskabet2005:11). Formålet med Byudvikling i Partnerskaber er:Byudvikling i Partnerskaber arbejder for at skabe en spændende, trygog familievenlig bydel. Det overordnede mål med Byudvikling i Partnerskaberer at sikre en positiv og helhedsorienteret udvikling forbeboernes bomiljø og levevilkår, samt styrke ansvarsfølelsen for og indflydelsenpå lokalområdet. Den sociale sammenhængskræft skal styrkesved at tiltrække og fastholde brede beboergrupper ligesom svagere beboergrupperskal opleve et løft. Byudvikling i Partnerskaber har til hensigtat drage nytte af udviklingen i Ørestaden og skabe et grundlag for etfrugtbart samarbejde og et område præget af social sammenhængskraft.(Partnerskabet 2005:12)35

Karakteristik af boligområderneEn af de vigtige opgaver for partnerskabsprojektet er at bygge bro mellemØrestaden og Sundbyvesterbydelen, således at området bliver etintegreret bysamfund med lige muligheder for områdets beboere ogbrugere. Ørestaden og dennes udvikling har en væsentlig betydningfor forholdene i partnerskabsområdet. Dette gælder i forhold til såveludbudet af kulturelle tilbud, friarealer og ikke mindst omfanget af nyearbejdspladser.Partnerskabsprojektet består af en miljø- og trafikgruppe samt af tretemapartnerskaber, der definerer hovedparten af de konkrete projekter.Et af temapartnerskaberne er ”Temapartnerskabet for boliger”, som erforankret i Fællesadministrationen 3B. Dette partnerskab arbejder forat gøre boligområdet attraktivt for såvel eksisterende som nye beboergrupper.Der iværksættes også undersøgelser og forsøg og etableres nyeboformer. Et andet temapartnerskab er ”Temapartnerskabet for uddannelseog beskæftigelse”, som er forankret i FAF, Københavns Jobcenter.Her søger man at fremme beskæftigelsen i området, blandt andet vedat sikre, at en del af de nye arbejdspladser i Ørestaden besættes medlokal arbejdskraft. Man vil også igangsætte målrettede opkvalificeringsogaktiveringsforløb for ledige i området. Det tredje temapartnerskabbetegnes ”Temapartnerskabet for kultur, netværk og social integration”.Det arbejder for en større positiv identifikation med området. Etandet formål er at fremme beboernes rummelighed, således at fællesskabsfølelsenog den sociale integration i området styrkes. Netværkspartnerskabeter forankret i lokalcenter Sundby Syd.Karakteristik af Urbanplanens beboereUrbanplanen er karakteriseret af en mangfoldighed af forskellige mennesker,bl.a. med hensyn til etnisk oprindelse og aldersfordeling 7 . Herbor 3607 personer 8 , hvoraf 1001, svarende til 28 %, er unge under 18år. Det er en noget højere andel end i Københavns Kommune generelt,hvor unge under 18 år udgør 17 % af befolkningen. Andelen af børn ialderen 0-6 år er dog omtrent det samme i Urbanplanen og kommunengenerelt, nemlig hhv. 9 % i Urbanplanen og 8 % i kommunen. Denstore forskel gælder aldersgruppen 7-17 år, som udgør knap en femtedelaf befolkningen i Urbanplanen, men kun knap en tiendedel af befolkningeni kommunen 9 .36

Karakteristik af boligområderneDe 3607 personer er fordelt på 1612 husstande. Gennemgående er der– ikke overraskende – flere husstande med børn og unge end i kommunensom helhed. Særligt bor her væsentligt flere enlige med børn endi kommunen, idet denne husstandstype udgør 17 % af husstandene iUrbanplanen, men kun 6 % i kommunen. At mange børn i Urbanplanenbor sammen med en enkelt forælder, kommer også til udtryk ved,at 44 % af børnene i Urbanplanen har en enkelt forsørger mod 28 % afbørnene i kommunen. Herudover fremgår det ved aldersfordelingen, atder er væsentligt færre beboere i alderen 25-34 år i Urbanplanen end ikommunen.Befolkningens aldersfordeling3025201510500-6 7-17 18-24 25-34 35-49 50-66 over 67 år• Urbanplanen• Københavns Kommune30252037

Karakteristik af boligområderneDer er et højt antal af indvandrere og efterkommere af indvandrerei området. Af de unge under 18 år udgør denne gruppe 53 %, og afvoksne på 18 år og derover er 37 % af beboerne indvandrere ellerefterkommere af indvandrere. Dette er en væsentlig højere andel afindvandrere/efterkommere, end der findes generelt i KøbenhavnsKommune, hvor indvandrere/efterkommere udgør 27 % af unge under18 år og 17 % af voksne på 18 år og derover. Herudover fremgår det, atder er forskel på, hvor hovedparten af indvandrerne og efterkommerneaf indvandrere kommer fra. I Urbanplanen kommer hovedparten fratredjeverdens lande, hvorimod knap halvdel af gruppen i KøbenhavnsKommune kommer fra vestlige lande.Med hensyn til beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet indgår51 % af beboerne i arbejdsstyrken, mens det tilsvarende tal for kommunener på 64 %. Der er generelt ikke stor forskel mellem Urbanplanenog den øvrige kommune, når det gælder beboernes fordeling påstillingskategorier. Den eneste tydelige forskel er, at 7 % af beboernei Urbanplanen tilhører stillingskategorien ”lønmodtagere på høj/mellemniveau”,hvilket gør sig gældende for 22 % i resten af kommunen.En anden forskel er, at der i området er lidt flere pensionister end ikommunen generelt 10 .Aldersfordelingen for pensionisterne i området adskiller sig en smulefra kommunens, idet der er flere yngre, der får pension, i Urbanplanen.Der er også flere end i kommunen generelt, der får indkomsterstattendeydelser 11 . Det skyldes hovedsageligt, at mange i området modtager kontanthjælpog revaliderings- og aktiveringsydelser 12 .Socioøkonomisk er Urbanplanen således kendetegnet ved, at beboernehar en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end generelt forKøbenhavns Kommunes borgere, og at den gennemsnitlige bruttoindkomstligger under kommunens 13 . En stor andel af beboerne er ungeunder 18 år, og herudover er en betydelig del af beboerne indvandrereeller efterkommere af indvandrere.Fem kvarterer i étDer findes således en række fælles karakteristika for hele det område,der går under betegnelsen Urbanplanen. Ikke desto mindre udgøresUrbanplanen af fem forskellige mindre boligområder: Hørgården,38

Karakteristik af boligområderneRemisevænget Nord, Remisevænget Vest, Remisevænget Øst og Dyvekevænget.Et punkt i partnerskabsaftalen er at styrke Urbanplanensom ét område, men samtidig også arbejde med de enkelte delområder.Hensigten med denne strategi, kaldet ”Et kvarter i fem” er at styrke deenkelte boligområders forskelligheder – og dermed overordnet styrkemangfoldigheden og kontrasterne i området – og samtidig muliggørenye sammenhænge mellem boligområderne. De fem områders specifikkeidentitet karakteriseres således:Hørgården: Økologisk eksperimentariumRemisevænget Nord: ByenRemisevænget Vest: Bag hækkenRemisevænget Øst: Boligeksperimentarium/forløb og forskellighedDyvekevænget: At bo i ParkenTrods de fælles karakteristika er det fem forskellige områder medhver deres boligarkitektur, beboersammensætning og fælleshus. Boligområderneligger i tæt tilknytning til hinanden med undtagelseaf Hørgården, der afskæres fra resten af Urbanplanen af Peder LykkeVej 14 . Mod nord på den anden side af Peder Lykke Vej ligger RemisevængetNord, som består af otte og fem etagers høje storkarreer. Herbor 754 mennesker, og området adskiller sig fra de øvrige delområderi Urbanplan ved, at her bor færre børn. Sammenhængende hermed harområdet den største koncentration af beboere over 50 år. Ikke færreend 45 % af beboerne er pensionerede. Indvandrere og efterkommereaf indvandrere udgør en mindre del af beboerne end i den øvrige del afUrbanplanen, nemlig 24 %.Mod syd findes rækkehusene i Remisevænget Vest og områderneRemisevænget Øst og Dyvekevænget, der består af bygninger i fire tilseks etagers højde. Remisevænget Vest har 962 beboere og er karakteriseretved, at her bor flest børn og unge i alderen 7-17 år og flest parmed børn sammenlignet med de øvrige boligområder i Urbanplanen.På trods af, at Remisevænget Vest er det område, hvor flest beboere eri arbejdsstyrken, er det samtidig det boligområde med den lavest gennemsnitligebruttoindkomst pr. indbygger.39

Karakteristik af boligområderneRemisevænget Øst er det største af boligområderne med sine 1479 beboere.Aldersfordelingen her er den, der minder mest om kommunens.Børnene i området har oftere en enkelt end to forsørgere 15 , og det er detområde med den største koncentration af enlige uden børn.I Dyvekevænget bor der 412 personer. Området har den største koncentrationaf børn i alderen 0-6 år, og samlet set bor her flere børn ogunge i alderen fra 0 til 17 år end noget andet sted i Urbanplanen. Deudgør knap halvdelen af beboerne 16 . Området har også den største koncentrationaf indvandrere og efterkommere af indvandrere. Blandt devoksne udgør de halvdelen af beboerne, og blandt børn og unge under18 år 68 %.Urbanplanen har således nogle overordnede karakteristika, men samtidiger der tale om fem mindre boligområder med hver sin profil.Aktiviteter og tilbud i lokalområdetUmiddelbart synes der at være en lang række af aktiviteter og tilbud forbeboerne i Urbanplanen. For børn og unge findes der ud over daginstitutionerog skole også en række fritidstilbud, der alle ligger i Remisevængerne,nemlig boldbaner, rutsjebane, ridebane, soppebassin, byggelegepladsog en pædagogisk drevet bondegård med et lille dyrehold.Byggelegepladsen og bondegården er begge en del af kommunens initiativÅbne Legepladser. Herudover er der et bibliotek i området, der ogsåfungerer som et kulturelt center. Kirken, der ligger placeret i udkanten afRemisevængerne, varetager ud over de almindelige kirkelige funktionerogså aktiviteter som børnekor, spejderkorps og billig fællesspisning.I de seneste år er der opført tre beboerhuse i Remisevængerne, hvorder blandt andet foregår dans, musik og fællesspisning. Uden forpartnerskabsområdet, imellem Hørgården og Remisevængerne, liggerDagcentret Peder Lykke, Daghøjskolen Peder Lykke, Peder Lykke Boog ”Højhuset”. I Solvang Centret i udkanten af partnerskabsområdetfindes der såvel dagligvarebutikker som bager, supermarked og håndkøbsapoteksom en pub og en grill/kiosk. Herudover ligger Familie- ogArbejdsmarkedsforvaltningens (FAF) lokalcenter i centret såvel som etfritidscenter, ejendomskontor og partnerskabets kontor. Remisevængerneog Dyvekevænget er knyttet til Sundby Syd lokalcenter, som ligger iRemisevængerne.40

Karakteristik af boligområderneDesuden findes der en række øvrige aktiviteter og tilbud i Urbanplanenblandt andet som resultat af Byudvalgsindsatsen, der startedei 1994. Eksempelvis er der oprettet væresteder, kurser for børn, ungeråd,datastue, forældrenetværk, parkråd samt en kulturforening.Aktiviteter og tilbud for sindslidendeI undersøgelsesområdet ligger der et antal udslusningsboliger fra BocentretSundbygård kaldet Satellitten. Sundbygård ligger tæt på Remisevængerneog beskriver sig selv som:”Et socialpsykiatrisk bocenter for 206 personer med psykisk lidelse ialderen fra 18 år og ældre” (Sundbygårds hjemmeside).Satellitboligerne er for de sindslidende, som ønsker at prøve kræftermed at bo i egen bolig. Ordningen med boligerne startede i sommeren2001 og fungerer ved, at Sundbygård lejer højst 15 boliger hos 3B. Hovedpartener placeret i Hørgården, men der findes også satellitboligeri Remisevænget Nord. Beboerne bor til fremleje hos Sundbygård i toår, og det er Sundbygård alene, som varetager visitationen og opfølgningenaf hver enkel beboer. Samtidig har de et beredskab, man kankomme i kontakt med via en døgnåben vagttelefon. Efter to år vurdererbeboeren og personalet ved Sundbygård i fællesskab, om beboeren erparat til at bo for sig selv. Når beboeren er parat – hvad enten dette erefter to år eller længere tid – overtager beboeren lejligheden som sinegen, og Sundbygård får stillet en ny lejlighed til rådighed. Når beboerenovertager lejemålet, er det ikke længere Sundbygårds personale,der støtter beboeren i hjemmet. I stedet vurderer voksenteamet, omde kan hjælpe. Så længe denne aftale løber mellem Sundbygård og 3Breduceres den kommunale anvisning til de pågældende områder medsamme antal af boliger, som Sundbygård lejer.Et væsentligt formål med Satellitboligerne er at opnå, at beboernemed tiden skal kunne klare sig selv og blive en del af lokalområdet.I erkendelse af, at sindslidende kan have svært ved at tage del i områdetsalmindelige aktiviteter på lige fod med andre, er der etableretsærlige tilbud til gruppen.I januar 2000 blev der under Socialministeriet iværksat en ekstra indsatspå det boligsociale område under overskriften ”Nye veje i den byogboligsociale indsats 2000”. Formålet var at sætte ind over for særligt41

Karakteristik af boligområderneudsatte grupper i seks udvalgte lokalområder og på den baggrundudvikle nye strategier i den boligsociale indsats. Et af de udvalgte lokalområdervar Sundbyvester, hvor der blev skabt ’Socialt PartnerskabSundbyvester’ (SoPaSu) mellem to lokale parter, Fællesadministrationen3B og FAF, og to eksterne, SR-bistand og Konsulentkompagniet.Det konkrete mål for SoPaSu var:(…) at øge det civile samfunds deltagelse i løsningen af lokalsamfundetssociale problemer med henblik på at fremme socialt isolerede og udstødtegruppers handlemuligheder frem mod en integreret tilværelse oget bedre hverdagsliv. (Center for Forskning i Socialt Arbejde)Indsatsen inkluderede hele Sundbyvester, men en stor del af aktiviteternekom til at koncentrere sig om området Hørgården og Remisevængerne,idet hovedparten af målgruppen var bosiddende her. Under So-PaSu blev der igangsat flere aktiviteter, såsom anonym social og psykologiskrådgivning, et syprojekt for kvinder med anden etnisk baggrundend dansk samt værestedet Mødestedet. Af de aktivitetstilbud, der blevigangsat under SoPaSu, er Mødestedet det eneste, der stadig eksisterer.Karakteristik af HerredsvangI det nordlige Århus ligger Herredsvang, der dækker over boligområderneRydevænget, Fjældevænget, Kappelvænget, Torpevænget, Sandkåsvej,Trillegårdsvej og Snogebæksvej.Herredsvang er en del af Urbanområdet, der også inkluderer Hasle ogGellerup. Området, der grænser op til parcelhusområdet Kalenderkvarteretog til et mindre kolonihavehusområde, er karakteriseret af størreetageboliger opført i perioden 1970-80. Boligerne i Herredsvang hørerind under fem boligforeninger; Vesterbo, Fagbo, AAB, Ringgården ogStatsbo 17 . Disse boligforeninger har sammenlagt 11 afdelinger og der eri alt ni afdelingsbestyrelser.Boligernes standard er god, idet hovedparten af boligerne er renoveretløbende, blandt andet på baggrund af den støtte til renovering, somde almene boligforeninger i Århus Vest har modtaget siden 1991 fraeksempelvis Landsbyggefonden. Mellem boligblokkene er der grønnearealer, og som typisk for boligområder fra den periode er der også enpark i nærheden. Her er der anlagt boldbane, golfbane og kælkebakke.42

Karakteristik af boligområderneBrendstrup SkovMarienlystvejHerredsvejV esterengRydevængetPaludan-Mullers VejFjældevængets BusvejJulivejHaslegårdsvejJunivejMajvejFebruarvejAprilvejJanuarvejFjældevængetKalendervejMartsvejTorpevængetKapp elvængetHerredsvejHerredsvejSandkåsvejTrillegårdsvejSnogeb æk svejHasle RingvejHaveforeningenTrillegårdenStaghøjvejStaghøjSandkåsBusvejAllingevejØsterlarsvejSand-ÅrsdalevejSvanekevigs-vejHaveforeningenCharlottehøjHøgevejNykersvejHaveforeningenDybkjærBornholmsvejNeksøvejvejGud-hjemsvejRand-kløvevejHøjlyngenOddeArnagervejMagistratsafdelingen for Teknik og Miljø Informatikområdet November 2007Kort over Herredsvang. Copyright: Århus Kommune, Teknik og Miljø.CDueÅkirkeby-vejdalsvejFinne-RytterknægtenAlmindingenSlotslynge n43

Karakteristik af boligområderneI tæt tilknytning til parken er der plantet en lærkeskov, og der findes etnaturområde med vildtvoksende beplantning, Vestereng.Herredsvang har ud over de almindelige boliger også vuggestuer,børnehaver, en ungdomsklub og nogle nyopførte ungdomsboliger,som ligger nær det mindre bytorv i centrum af Herredsvang. Her erder bibliotek, tandlæge, café, supermarked, kiosk, grill samt et multimedieværksted,og nær bytorvet ligger den moderne Helligåndskirke.Området har et fællesråd og et kontaktudvalg. Fællesrådet har eksisteretomtrent 20 år og er det politiske organ, der fungerer som talerørmellem kommunen og områdets beboere. I kontaktudvalget sidderrepræsentanter fra hver afdelingsbestyrelse, og udvalget har ansvaretfor det boligsociale arbejde. Siden 1995 har der under kontaktudvalgetværet ansat en beboerrådgiver, som har det overordnede ansvar forbyudvalgsmidlerne, og som skal fungere tovholder på udviklingen afkontaktudvalgets årlige handleplan for området. Herudover skal rådgiverenlave boligsocialt arbejde i området med fokus på at hjælpe beboernemed at sætte aktiviteter i gang og udvikle netværk.Politisk opmærksomhedI maj 2000 ansøgte Århus kommune om en status som Urban II-kommunepå baggrund af en række drøftelser med aktører, som kunne have interessei et sådant tiltag som kommunale parter og forvaltningsenheder,lokale nøgleorganisationer, nationale og regionale myndigheder samtarbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Urban II er et fællesskabsinitiativunder EU-Kommisionen, som har til hensigt at intensivere forbedringenaf livskvaliteten i byområder med særligt tunge problemer (Urban-program2004:5). Der findes i alt 70 Urbanområder i forskellige EUlande,og initiativet løb fra 2000-2006 og byggede på et lignende initiativ,der løb i perioden fra 1994 til 1999. Initiativet er et rammeprogram. Dvs.at EU har defineret nogle formelle og indholdsmæssige betingelser, oginden for rammerne af disse er det muligt at søge om støtte til konkreteprojekter. Det overordnede formål med fællesskabsinitiativet er:• At fremme udformningen og gennemførelsen af særligt nyskabendestrategier for bæredygtig økonomisk og social revitalisering af småog mellemstore byer eller problemramte bydele i større byer.44

Karakteristik af boligområderne• At styrke udvekslingen af viden og erfaring om bæredygtig genopretningaf byområder i Fællesskabet.Ansøgningen fra Århus Kommune omfattede byområdet Gellerup-Hasle-Herredsvang, idet området gennem en årrække havde væretpræget af de problemstillinger, som fællesskabsinitiativet sætter fokuspå. I forbindelse med udvælgelsen af det danske Urban-område blevder nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ErhvervsogBoligstyrelsen, som administrerer den Europæiske Regionalfond iDanmark, Miljø- og Energiministeriet samt By- og Boligministeriet.Under udvælgelsen skulle der dels tages hensyn til EU-Kommissionenskrav om, at det valgte byområde objektivt set skulle være et aflandets dårligste, dels kommissionens indholdsmæssige krav til deprojekter, der skal gennemføres i Urban-områderne. For at opfyldedisse krav blev der blandt andet foretaget særkørsler hos DanmarksStatistik på de ansøgende kommuner, hvorved det var muligt at rangordnedem. Her faldt Gellerup-Hasle-Herredsvang ud som det svagesteområde i Danmark, og desuden vurderede arbejdsgruppen, at ansøgningenindeholdt spændende tiltag.Dette medførte, at Gellerup-Hasle-Herredsvang blev indstillet somdet danske Urban-område til Kommissionen. Den 30. august 2000 gavbyrådet et tilsagn om at skaffe en national medfinansiering af mindstsamme størrelsesorden som EU-støtten på knap 40 millioner kroner.Byrådet indvilligede herudover i at administrere og lede programmetsamt aktivt at dele Århus’ erfaringer med andre Urban-områder og medområder i andre europæiske lande, der er ramt af tilsvarende problemer.Et væsentligt grundlag i Urban-programmet for Gellerup-Hasle-Herredsvanger de positive erfaringer med brugerinddragelse, som har vistsig i såvel byområder under den første Urban-periode som i de danskebyer og byområder, der siden midten af 1990’erne har eksperimenteretpå området. Målsætningen for Gellerup-Hasle-Herredsvang er at skabeet blivende bæredygtigt og velfungerende byområde, hvor den etniskemangfoldighed og nye former for borgerinddragelse skaber grobund fornytænkning og kreativitet. Hensigten er for det første at styrke de sociale,kulturelle og beskæftigelsesmæssige kontakter via aktiviteter, der45

10Karakteristik af boligområdernefremmer kendskab, samvær og fællesskab. For det andet er det hensigtenat højne graden af samhørighed med de tilstødende områder, såvelparcelhusområderne, erhvervsområderne som de grønne arealer.Karakteristik af Herredsvangs beboereI Herredsvang bor der 3934 beboere fordelt på 1701 husstande. 1179af beboerne er unge under 18 år 18 . De udgør således knap en tredjedelaf beboerne i området, hvorved andelen af unge er højere end gennemsnitligi Århus Kommune, hvor cirka en femtedel er under 18 år 19 . I13 % af husstandende bor der enlige med børn, hvilket gør sig gældendefor 5 % af kommunens husstande som helhed. At der er mangeenlige med børn i Herredsvang kommer også til udtryk ved, at 36 %af børnene i området bor sammen med en enkelt forsørger, hvilket genereltgælder for 20 % af kommunens børn. Herudover fremgår det afaldersfordelingen i området, at få er over 50 år i Herredsvang, idet beboerei denne alderskategori udgør 14 % af Herredsvangs befolkning,hvor dette er 28 % for kommunen.Befolkningens aldersfordeling25201510500-6 7-17 18-24 25-34 35-49 50-66 over 67 år• Herredsvang• Århus Kommune25201546

Karakteristik af boligområderneSom i Urbanplanen bor der mange indvandrere og efterkommere afindvandrere. Af beboerne har 42 % en anden etnisk oprindelse enddansk, hvilket gør sig gældende for 11 % af kommunens borgere.Særligt koncentrationen af unge indvandrere/efterkommere er stor iområdet, idet de udgør over halvdelen af beboerne under 18 år. Blandtde voksne udgør indvandrere/efterkommere en tredjedel af beboerne iHerredsvang, men kun en tiendedel af kommunens borgere. Væsentligflere af indvandrerne/efterkommerne i Herredsvang stammer fra tredjeverdenslande, end det ellers er tilfældet i kommunen.Betragter man beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet fremgårdet, at 51 % af beboerne er i arbejdsstyrken mod 65 % i kommunen.Af dem, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, er der dobbelt så mangearbejdsløse i Herredsvang som i kommunen. Boligområdet har fålønmodtagere på høj eller mellemniveau, idet 9 % af beboerne i Herredsvangbefinder sig i denne kategori, hvilket gør sig gældende for23 % i kommunen. Der bor omtrent den samme andel pensionister iHerredsvang og i kommunen, men de er yngre i Herredsvang.Socioøkonomisk er området således kendetegnet ved, at der er enbetydelig andel af arbejdsløse blandt beboerne, og at flere pensioneres ien yngre alder end i Århus Kommune generelt. Dette er en af årsagernetil, at den gennemsnitlige bruttoindkomst i Herredsvang ligger betydeligunder kommunens 20 . Der findes mange børn og unge i området, ogen stor del af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.Aktiviteter og tilbud i lokalområdetInformationer omkring aktivitetstilbud i lokalområdet dækker oftestikke udelukkende Herredsvang, men er en generel beskrivelseaf aktiviteterne og tilbud i Urban-området og inkluderer derfor ogsåGellerup-Hasle-Herredsvang. Specifikt for Herredsvang fremgår detimidlertid, at Hasle bibliotek har været omdrejningspunkt for et toårigtforsøg i perioden 1997-1999 ved navn Liv i Herredsvang. Dette projektblev udført i samarbejde med Herredsvang Fællesråd og Kontaktudvalgetunder Den Boligsociale Indsats. Visionen bag Liv i Herredsvangvar at skabe et landsbysammenhold i Herredsvang på tværs af køn,alder, religion, nationalitet og social status. Dette landsbysammen-47

Karakteristik af boligområdernehold skulle baseres på en fælles ansvarsfølelse for området, personligenetværk og demokratiske principper (Hedelund 1999). Konkret villeman igangsætte aktiviteter af folkeoplysende karakter, herunder etdaghøjskoleforløb i fællesskab med et oplysningsforbund. I dag er Liv iHerredsvang navnet på en månedlig folder med informationer om områdetsaktiviteter.Om Urban-området generelt pointeres det, at der mangler aktivitetsmulighedersammenlignet med andre områder i Århus Kommune(Urban-Program 2004:19). Der findes folkeskoler med tilhørendeidrætsfaciliteter, biblioteker, beboerhuset Tousgårdsladen, lokaler iBrabrandhus, Brabrand rostadion og svømmebadet i Gellerupparken.Herudover er der i Urban-området fritids- og ungdomsklubber og desudento ungdomsklubber med særlige temaer; Cirkus Tværs, hvor cirkuser arbejdsformen, og Grimhøj Motocross Klub, der har egen banei området. For de yngre er der tre pædagogisk ledet legepladser meddyrehold, hvor børn i alderen 6-13 år gratis kan deltage i aktiviteterne.For områdets ældste beboere findes der ældreboliger og LokalcenterToftegården, som omfatter plejehjem med 60 boliger.Aktiviteter og tilbud for sindslidendeSocialpsykiatrisk hører Herredsvang under Lokalpsykiatrien Centrum,der ligger i Århus midtby. Det gælder derfor også for det bofællesskabfor sindslidende, som ligger i boligområdet.Bofællesskabet har eksisteret siden 1997 og består af ti toværelseslejligheder fordelt på forskellige opgange i boligmassen i Fjældevængetsamt en treværelses fælleslejlighed. Disse lejligheder lejer Århus Kommuneaf boligforeningen AAB, således at beboerne bor til leje hos kommunen.To medarbejdere varetager de daglige opgaver i tilknytning tilfællesskabet og yder en bostøttefunktion til nogle af de beboere, der erflyttet fra bofællesskabet. Under lokalpsykiatrien er der desuden ansaten sygeplejerske med blandt andet Herredsvang som arbejdsområde.Hun fungerer både som sygeplejerske og bostøtte, og herudover er deretableret et samarbejde mellem en distriktspsykiatrisk sygeplejerske ogLokalcentret Toftegården.Lokalcenter Toftegården hører under Afdelingen for Sundhed og Omsorgi Århus Kommune og ligger placeret lige uden for Herredsvang.48

Karakteristik af boligområderneAf social karakter er der under lokalcentret etableret en selvstyrendeaktivitetsgruppe, som mødes hver fredag formiddag til kaffe i caféen.Gruppen kalder sig Fredagsklubben og har til hensigt at skabe kontaktmellem sindslidende i lokalområdet og at sørge for, at de sindslidendekender til og deltager i lokalcentrets tilbud. Et andet socialt tilbud erKlub 38, der henvender sig til samtlige af Herredsvangs beboere, ogsom holder til i lokaler i den almindelige boligmasse. Herudover betegnesbåde biblioteket og kirken som steder, hvor der er stor rummelighedi forhold til sindslidende. Eksempelvis deltager flere af områdetssindslidende i kirkens gudstjenester og øvrige aktiviteter, selvom disseikke direkte er målrettet gruppen.Fællestræk for boligområderneUrbanplanen og Herredsvang har umiddelbart mange fællestræk, bådenår det gælder områdernes fysiske udseende og beboersammensætningen.Men betragter man områderne nærmere, fremstår der væsentligeforskelle.I Urbanplanen er der i det boligsociale arbejde fokus på såvel detteoverordnede område som på de fem delområder: Hørgården, RemisevængetNord, Remisevænget Vest, Remisevænget Øst og Dyvekevænget.Indsatsområde dækker omtrent 5.000 beboere 21 fordelt mellem defem delområder med cirka 1.000 beboere i hver. Indsatsen er såledesrelativt koncentreret. Desuden er der kun to boligforeninger i Urbanplanen,hvilket kan tænkes at bidrage til, at området generelt virkermere samlet end Herredsvang, der har fem boligforeninger.Herredsvang, der har cirka 4.000 beboere, udgør en mindre del af detstørre Urbanområde med omtrent 20.000 beboere. Den boligsocialeindsats dækker hele Urbanområdet, ikke kun Herredsvang, og dermedbetydeligt flere beboere end i Urbanplanen. Generelt synes Herredsvangsåledes at være karakteriseret af, at der ikke findes en koncentreretog samlet indsats som i Urbanplanen.Urbanområdets to andre delområder, Gellerup og Hasle, er naboområdertil Herredsvang. Hele nærområdet er altså genstand for boligsocialopmærksomhed og betragtes som socialt belastet. Urbanplanensnærområde er Sundbyvester, der samlet set har et beboerantalpå knap 40.000 mennesker (Hjemmeside: Københavns Kommune,49

Karakteristik af boligområderneKommuneplan). Dette nærområde er således væsentligt større end Urbanområdetog er derfor også karakteriseret af en større forskellighedi arkitektur og beboersammensætning. Sundbyvester betragtes hellerikke entydigt som socialt belastet, tværtimod er bydelen inde i en nyog positiv udvikling i forbindelse med opførelsen af Ørestaden.Som tidligere nævnt er der politisk fokus på, at samtlige områder påAmager følger denne udvikling, således at Amager ikke splittes i enressourcestærk og en ressourcesvag bydel. Denne positive synergi ogudvikling, som Ørestaden og Amager generelt befinder sig i på nuværendetidspunkt, må derfor formodes at komme Urbanplanen til gode.Denne udvikling er vidt forskellig fra den udvikling, man forsøger atsætte i gang i Urbanområdet. Udviklingen i og omkring Ørestaden byggerpå et ønske om at konstruere et moderne og visionært område, derskal forene Sverige og Danmark, hvor området skal blive et anerkendtog efterstræbt beboelses- og beskæftigelsesområde. Denne omfattendemålsætning medfører, at der kommer en lang række af (kapitalstærke)aktører i spil i forbindelse med opbygningen af området. I Urbanområdeter udgangspunktet et ønske om at forbedre et socialt belastetområde, hvad der formodentlig ikke bringer det samme antal af aktøreri spil.Sammenligning af den igangsatte indsatsSom det fremgik af det forrige, er der væsentlig forskel på størrelsenaf de områder, der har fået boligsocial opmærksomhed. Herudoversynes der at være forskel på baggrunden for indsatsen. I Herredsvangforekommer initiativet at stamme fra forskellige administrative aktører,der i fællesskab har anmodet kommunen om, at der blev sat en indsatsi gang. Det medførte, at Gellerup-Hasle-Herredsvang blev udvalgt somdet danske Urban II-område, og der blev i den forbindelse afsat pengetil området. Den boligsociale opmærksomhed skyldes altså et initiativ,der er taget oppefra, og i mindre grad at beboerne selv har taget affære.Man kan derfor forestille sig, at beboerne er relativt fremmedgjorte iforhold til indsatsen og følgelig føler sig mindre forpligtet til at bakkeop om de forskellige konkrete tiltag.I Urbanplanen har der været en lang tradition for, at beboerne harsamarbejdet om at forbedre boligområdet. Dette samarbejde danner en50

Karakteristik af boligområdernevæsentlig del af baggrunden for den nuværende form, som indsatsentager. Man kan tænke sig, at beboerne i Urbanplanen har en relativtstor grad af interesse for indsatsen, idet de føler, at den udspringer afderes eget ønske og initiativ.Sammenligning af aktiviteter og tilbudIdet undersøgelsen omhandler social integration af sindslidende i boligområder,er det væsentligt at undersøge, hvilke former for aktiviteterog tilbud, der findes i de to områder, idet disse kan danne grundlag foropbygningen af lokale fællesskaber. Dette gælder såvel aktiviteter ogtilbud orienteret mod målgruppen, men også til beboerne mere generelt,således at de sindslidende har en mulighed for at møde naboernei deres lokalområde og omvendt. For at afdække, hvilke aktiviteter ogtilbud, der findes i områderne, er skriftligt materiale om områderneog deres hjemmesider blevet gennemgået efteråret 2006. På baggrundaf materialet fremtræder mange fællestræk mellem Urbanplanen ogHerredsvang: I begge områder findes der en række institutioner, såsomvuggestuer, børnehaver, skole, forskellige former for centre og pædagogisketilbud. Herudover synes kirken og biblioteket i begge områder atspille en væsentlig rolle i forhold til at arrangere aktiviteter, hvor borgerehar mulighed for at møde hinanden. Der er dog flere fælleshuse,som borgerne kan benytte til forskellige former for aktiviteter, i Urbanplanenend i Herredsvang. Specifikt i forhold til sindslidende findesder i begge boligområder et bofællesskab spredt ud på lejligheder iforskellige opgange med en fælles lejlighed med ansat personale, og iområderne findes der herudover forskellige tilbud i form af mødestederfor målgruppen.Betragter man områdernes hjemmesider, får man indtryk af, at aktiviteterog tilbud i Urbanplanen er bedre struktureret end i Herredsvang.Internettet spiller en betydelig rolle for formidling på alle niveauer idag, og i Urbanplanen synes dette middel til formidling og kommunikationat have en væsentlig plads, mens det har fået langt mindrefokus i Herredsvang. På Urbanplanens hjemmeside fremstår områdetsom et spændende sted i fuld vigør og med en masse aktiviteter forsamtlige beboere. Hjemmesiden selv er tidssvarende med en del raffinementerog lettilgængelig information om området og dets aktiviteter51

Karakteristik af boligområderneog tilbud. På forsiden er der en henvisning til deres seniortv, som er lavetaf og til beboere over 60 år. Herudover findes der forskellige oplysningerog links til andre relevante hjemmesider særligt orienteret modområdets ældre beboere. På forsiden er der også et link til partnerskabetshjemmeside, partnerskabet.dk. Her giver billeder på hjemmesidenet levende indtryk af området, og det fremgår tydeligt, at der er lagt endel ressourcer i at gøre hjemmesiden indbydende og brugervenlig. Ikalenderen på partnerskabets hjemmeside kan man se, at der næstendagligt er nye aktiviteter fra callanetics til teater. Herudover er der denbetydelige fordel ved partnerskabets hjemmeside, at den kan oversættestil engelsk, arabisk, tyrkisk eller somalisk, hvorved der tages højdefor, at en stor del af områdets beboere er af anden etnisk oprindelseend dansk. Internettet synes således at være en del af strategien forvidereformidling af aktiviteter og tilbud i området.På Herredsvang.dk findes der på forsiden en kort præsentation afområdet. Det er muligt at vælge andre informationer såsom: Nyheder,Aktiviteter, Arrangementer, Boligafdelinger, Udvalg og Links. I forholdtil Urbanplanens hjemmeside synes Herredsvang.dk dog langt mindreindbydende og informativ. Funktionaliteten er uden større finesser, ogunder flere af boligafdelingernes nyheder står der, at der ingen findes.Under arrangementer generelt for området henvises der som eneste begivenhedi efteråret 2006 til sankthansaften i 2005, hvorfor hjemmesidentydeligvis mangler en opdatering. Dog findes der på hjemmesidenunder Nyheder en henvisning til urbanbydelens hjemmeside: urbanbydel.dk.Denne side hører ind under Århus Kommunes hjemmeside ogindeholder officielle informationer om urbanprojektet og større (kommunale)aktiviteter i hele Urbanområdet, men ikke informationer omdaglige aktiviteter og tilbud i Herredsvang. Links til flere hjemmesiderfungerer ikke, og oplysningerne er generelt sparsomme. Der er ikkemulighed for at ændre sproget, sådan som man kunne på partnerskabetshjemmeside.Vurderet ud fra hjemmesiderne virker udbudet af aktiviteter og tilbudsåledes umiddelbart at være væsentlig bredere og bedre strukturereti Urbanplanen. Om hjemmesiderne så også afspejler virkeligheden eren anden sag. Men alene den tid og de ressourcer, der øjensynlig liggerbag de to websteder, synes at pege på, at man i Urbanplanen udviser52

Karakteristik af boligområderneen højere grad af initiativ og engagement i forhold til at holde beboerneinformeret omkring området og dets aktiviteter og tilbud, end det er tilfældeti Herredsvang. Det hører dog med i billedet, at der i Urbanplanener betydeligt flere ansatte end i Herredsvang, hvor der kun er enenkelt boligsocial medarbejder. Urbanplanen har med andre ord flereressourcer til at opbygge en dækkende hjemmeside.Sammenligning af flyttefrekvensBegge områderne er præget af en høj mobilitetsfrekvens blandt beboerne.Betragtes flyttestatistikken for områderne et par år tilbage, fremgårdet dog, at der en højere til- og fraflytningsfrekvens i Herredsvangend i Urbanplanen. Af flyttestatistikken fra årerne 2000, 2002 og 2004fremgår også en forskelligartet udvikling i de to områder; i Urbanplanener der blevet færre flytninger gennem årerne, mens tendensen erden modsatte i Herredsvang.Flyttefrekvens 20002520151050TilflytningFraflytning• Urbanplanen• Københavns Kommune• Herredsvang• Århus Kommune53

Karakteristik af boligområderneI 2000 udgjorde tilflytterne i Urbanplanen knap 17 % af beboerne, iHerredsvang lidt over 20 %. Fraflytterne udgjorde knap 18 % i Urbanplanenog lidt over 23 % i Herredsvang. Der var således en forholdsvisstørre flyttefrekvens i Herredsvang i 2000 end i Urbanplanen, hvorbegge områder dog ligger markant over det gængse for kommunen, deer placeret i.En lignende tendens kommer til udtryk i 2002. Her ligger tilflytningsprocenteni Herredsvang på over 18 %, mens den i Urbanplanen erpå knap 12 %. Også fraflytningsfrekvensen er betydeligt større i Herredsvang,idet knap 22 % af beboerne flyttede fra området i løbet af2002, hvor det var lidt over 16 % i Urbanplanen. Igen ses det imidlertid,at begge områder skiller sig væsentligt ud i forhold til til- og fraflytningsfrekvenseni kommunerne. Urbanplanens flytningsfrekvens erknap dobbelt så høj som Københavns Kommunes, mens Herredsvangser cirka fire gange så høj som Århus Kommunes.Flyttefrekvens 20022520151050TilflytningFraflytning• Urbanplanen• Københavns Kommune• Herredsvang• Århus Kommune54

Karakteristik af boligområderneI 2004 ligger tilflytningsfrekvensen i Urbanplanen på lidt over 13 %og på knap 23 % i Herredsvang. Samme år er fraflytningsfrekvensenpå lidt over 15 % i Urbanplanen og lidt over 25 % i Herredsvang. Igenses det, at Urbanplanens flyttefrekvens er cirka dobbelt så høj somkommunens, og at Herredsvangs er fire gange så høj sammenlignetmed Århus Kommunes. Generelt er flyttefrekvensen i Urbanplanener faldende, mens den er stigende i Herredsvang. Dette kan ligeledesspores under interviewene. Der er ingen af beboerne i Urbanplanen,som fremhæver en høj til- og fraflytningsfrekvens som et problem forboligområdet. Tværtimod fortæller de, at der findes en lav fraflytningsfrekvensi området, hvilket eksempelvis fremgår af følgende citat fra etinterview med en beboer i Urbanplanen:Flyttefrekvens 2004302520151050TilflytningFraflytning• Urbanplanen• Københavns Kommune• Herredsvang• Århus Kommune55

Karakteristik af boligområderneNår folk er kommet ind her, så bliver de boende. Altså, vi har så fåfraflytninger, meget, meget få. Altså, det der sker, det er, at man bytter.Man bytter sig til en, måske en anden lejlighed, jamen, så på den mådekan der godt komme nogle andre herover.Det er muligt for beboerne i Urbanplanen at flytte internt i området,hvad der ifølge beboerne er mange, der benytter sig af. I Herredsvangfremhæves fraflytningsfrekvensen imidlertid som høj, idet der tilsyneladendeer mange, der bruger området som en mellemstation. Enbeboer i Herredsvang fortæller i det følgende, hvorledes han opleverandre beboeres holdning til området:Interviewer: Hvad synes du om at bo i Herredsvang?Interviewede: Jeg er rigtig glad for at være her, men det var jeg ikke tilat begynde med. Der havde jeg det sådan lidt, som jeg tror, hovedpartenaf dem, der tilflytter området, kan nikke genkendende til. At det er etdump-sted, og man er der i en kort periode, til man har fundet det, detskal være, og så er det bare ud igen.Beboeinterviewne synes altså at bekræfte statistikken; Herredsvang ertilsyneladende præget af en væsentlig højere flyttefrekvens og en formfor fraflytningsmentalitet, som der ikke gives udtryk for i Urbanplanen.Selvom de to områder ligner hinanden, er der således væsentlige forskelleimellem dem. Det er en pointe, som kan blive overset, hvis manudelukkende betragter boligområderne ud fra deres socioøkonomiskeog fysiske karakteristika, hvor de umiddelbart minder om hinanden.Betragter man områderne i et bredere perspektiv, fremgår det imidlertid,at der trods de umiddelbare lighedspunkter faktisk er tale om tovidt forskellige boligområder.56

Karakteristik af boligområderneNoter1Informationerne om Urbanplanen tager udgangspunkt i dokumenterne”Remisevænget, Hørgården og Dyvekevænget. Forudsætningsmateriale2003” (Partnerskabet 2003) og ”Urbanplanen. Dyvekevænget, Hørgården,Remisevængerne” (Partnerskabet 2005) samt ”Inklusion i lokalsamfundetaf beboere med psykiske lidelser. Metodeudviklingsprojekt 2004-2005.Sammenskrivning af Interview- og baggrundsmateriale. Sundby Syd 2004”(Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 2004). Herudover dannerstatistisk materiale fra Danmarks Statistik grundlag for de statistiske udregninger,og hjemmesiderne, urbanplanen.dk og partnerskabet.dk, er såvelsom andre relevante hjemmesider blevet gennemgået for oplysninger.2Informationerne om Herredsvang tager udgangspunkt i dokumenterne”Urban-Program. Bæredygtigt bysamfund gennem lokale partnerskaber.Gellerup-Hasle-Herredsvang” (Urban-Program 2004) og ”Inklusion i lokalsamfundetaf beboere med psykiske lidelser. Metodeudviklingsprojekt2004-2005. Sammenskrivning af Interview- og baggrundsmateriale. Herredsvang2005” (Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte 2005).Herudover danner statistisk materiale fra Danmarks Statistik grundlag forde statistiske udregninger, og hjemmesiden, herredsvang.dk, er såvel somandre relevante hjemmesider blevet gennemgået for oplysninger.3Socialt svage familier defineres som familier, hvor en af de voksne er førtidspensionist;familier, hvor en af de voksne har sin overvejende indkomstfra kontanthjælp; familier med enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse(Glavind 2004:2).4Det skal fremhæves, at Hørgården ikke indgår i undersøgelsen, og følgeligikke indgår nærmere i beskrivelsen af Urbanplanen. Hørgården tilhører etandet lokalcenter end Remisevængerne og Dyvekevænget, og til forskel frade øvrige boligområder i Urbanplanen føler Hørgårdens beboere ikke entilknytning til områdebetegnelsen ”Urbanplanen” (Urbanplanen 2005:6).Boligområdet har dog væsentlige lighedspunkter til fælles med de undersøgteog ligger i nær tilknytning til disse. Derfor indgår området indirektesom en del af undersøgelsen (Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte2005:9).5De 5180 beboere i Urbanplanen udgør knap 14 % af beboerne i Sundbyvesterbydel (Partnerskabet 2003).57

Karakteristik af boligområderne6Lejligheder på 80-99m 2 udgør 38 % af boligmassen i Urbanplanen mod tilsvarende21 % i bydelen og 19 % i Københavns Kommune. Lejligheder på100m 2 eller derover udgør i Urbanplanen 25 % mod 18 % i bydelen og 17% i kommunen. Modsat udgør andelen af mindre lejligheder på 60-79m 2 iUrbanplanen en tredjedel af det tilsvarende antal i bydelen og kommunen.7Tal i dette afsnit bygger på statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Nårandet ikke er nævnt er opgørelsen pr. 01.01.2005.8Dette beboerantal inkluderer ikke Hørgårdens beboere.9Unge i alderen 7-17 år udgør 19 % i Urbanplanen og 9 % i KøbenhavnsKommune.10I Urbanplanen er 19 % af befolkningen eller 24 % af arbejdsstyrken pensionister,hvilket udgør henholdsvis 16 % og 19 % i kommunen.11I Urbanplanen modtog 64 % af personerne over 17 år indkomsterstattendeydelser, hvilket er 47 % i kommunen.12I Urbanplanen modtager 16 % af personerne over 17 år kontanthjælp, hvilketer 7 % i kommunen, og 13 % af personerne over 17 år modtager revaliderings-og aktiveringsydelser, hvilket er 7 % i kommunen.13Den gennemsnitlige bruttoindkomst for Urbanplanen er 158.539 kroner,hvor den ligger på 205.114 kroner i kommunen.14Som tidligere beskrevet indgår Hørgården ikke som en del af denne undersøgelseog vil derfor ikke blive behandlet nærmere.1556 % af børnene i Remisevænget Øst har en enkelt forsørger.1645 % af beboerne i området ligger i aldersgruppen fra 0-17 år.17Samtlige fem boligforeninger har afdelinger inden for nærværende projektsafgrænsede undersøgelsesområde.18Tallene i dette afsnit bygger på statistisk materiale fra Danmarks Statistik.Når andet ikke er nævnt er opgørelsen pr. 01.01.2005.19Unge under 18 år udgør 30 % af beboerne i Herredsvang.20I Herredsvang er den gennemsnitlige bruttoindkomst på 137.025 kroner ogi Århus Kommune på 209.132 kroner.21Dette er inklusiv Hørgårdens beboere.58

Et rids af feltetEt rids af feltetDer findes undersøgelser, som med forskellige vinkler berører problematikkenomkring sindslidendes oplevelser og problemer. Det er imidlertidkun få videnskabelige undersøgelser i Danmark, der specifiktomhandler sindslidendes relationer til deres naboer og omvendt. I detfølgende vil der blive givet et rids af de danske undersøgelser, der findespå området, såvel som nogle af de vigtigste internationalt set. Nogleaf undersøgelserne har ikke specifikt fokus på sindslidende, men ertaget med, fordi de i anden sammenhæng siger noget interessant omnaboskaber og naboskabers tolerance samt evne og vilje til integration.Herudover vil der blive præsenteret en engelsk undersøgelse, der sætterfokus på den socialpolitiske værdi omkring skabelsen af fællesskabersom et udtryk for governmentality.”Hvad siger naboerne?” og ”Når kvarteret opdagersig selv””Hvad siger naboerne?” og ”Når kvarteret opdager sig selv” er beggeeksempler på undersøgelser, der uden at have særligt fokus på integrationaf sindslidende har relevans i denne sammenhæng. ”Hvad sigernaboerne?” er en undersøgelse af, hvordan det er gået i to boligområderi Aalborg, hvor kommune, amt og socialministerium i fællesskabhar finansieret og taget initiativ til to bo-tiltag for mennesker, der ikketidligere havde nogen bolig, eller som havde meget svært ved at fastholdeén. Fundene i denne undersøgelse viser, at de indledende naboprotesterefterhånden forstummede. I det ene tilfælde blev der endoget konstruktivt samarbejde mellem Aalborg Kommune, Kirkens Korshær,som driver stedet, og naboerne i det pågældende område. Naboernesnegative forventninger holdt således ikke stik, og efter omtrent etår følte de sig trygge ved de nye beboere. Der var en tendens til, at ældrenaboer på tværs af de to boligområder havde en mere direkte mådeat omgås beboerne i bo-projekterne end yngre.59

Et rids af feltetDer var imidlertid også forskelle på de to områder. I det ene boligområde,som er et typisk middelklassekvarter med ejerboliger, blev boprojektetfremhævet for dets usynlighed i det daglige. I det andet kvarter,et traditionelt arbejderkvarter med lejeboliger, var det bo-projektetsevne til at give svage og skæve eksistenser en chance (Jørgensen 2000),der var fokus på. Naboerne havde stort set ikke nogle direkte relationertil beboerne i bo-projekterne, men de fleste accepterede efter et stykketid deres tilstedeværelse. Nogle naboer var stadigvæk kritiske og vrede,men det relaterede sig primært til Aalborg Kommunes håndtering afsagen.Ph.d.-afhandlingen ”Når kvarteret opdager sig selv” er en analyse af,hvad der skete med det oprindelige naboskab i tre boligområder, somhar oplevet at få en gruppe såkaldt kvarterfremmede som tilflyttere.Undersøgelsen, der ligger til grund for afhandlingen, har således kunet indirekte fokus på relationen mellem de kvarterfremmede og de oprindeligebeboere. Undersøgelsen bygger på interviews med beboerei tre forskellige boligområder, der har oplevet at blive naboer til henholdsvisen skurby for seks tidligere hjemløse, et opgangsfællesskabfor sindslidende misbrugere og en gruppe nynazister, der overtog envilla, en såkaldt naziborg (Jørgensen 2003). Kvarterernes er forskelligebåde med hensyn til deres historie og sociale sammensætning, og dehar også forskellige måder at reagere på i forhold til de nye naboer.Fælles for samtlige tre kvarterer er imidlertid, at de tre episoder virkedesom en katalysator for nabofællesskabet. I alle tre kvarterer var dernaboprotester i forbindelse med at få de kvarterfremmede som nabo,men protesterne havde meget forskellige forløb. Hovedkonklusionernefra undersøgelsen var, at menneskers biografisk definerede situationhar en væsentlig betydning for deres reaktioner på de kvarterfremmedegrupper og på den måde, hvorpå de indgår i et lokalt fællesskab. Denbiografisk definerede situation er et udtryk hentet fra Schutz (Schutz1975:25), der sætter fokus på, at mennesket befinder sig i en fysisk,social og kulturel omverden, hvor den enkelte tildeles en position iforhold til det fysiske rum, den ydre tid, status og roller i det socialesystem, moral samt moralsk position (Jørgensen 2003).Når det gælder relationerne mellem naboer og de kvarterfremmedegrupper, viser det sig, at fællesskabet, som voksede frem imellem de60

Et rids af feltetoprindelige naboer på baggrund af utilfredshed med de kvarterfremmedegrupper, varierede alt afhængig af hvilken gruppe af kvarterfremmede,der var tale om, og hvor stærk aversion naboerne havde over fordenne. Der viste sig at være en højere grad af legitimitet i forhold til atvære fjendtlig over for nynazisterne end over for de tidligere hjemløseog de sindslidende misbrugere. Selvom naboerne til de tidligere hjemløseog de sindslidende misbrugere i en periode var stærkt utilfredse,så rettede deres vrede sig mere mod kommunen end direkte mod menneskerne,der konkret blev placeret i bo-tilbuddene. Naboerne havdeen oplevelse af, at der var tale om nødstedte mennesker, som havdebrug for hjælp. Anderledes var det med nynazisterne. Det var legitimtat foragte disse, ligesom protesten mod deres tilstedeværelse vardirekte rettet mod dem og deres villa i form af en daglig aktion i 800dage uden for nynazisternes hus. På trods af at en af hovedpointernei denne undersøgelse var, at de kvarterfremmedes indflytning havdestørre betydning for fællesskabet mellem de oprindelige naboer, enddet havde for relationen mellem de kvarterfremmede og de oprindeligenaboer, så er en væsentlig bipointe, at fællesskab og tid er to betydeligefaktorer i integrationen af de kvarterfremmede. I forhold til fællesskaberfremgår det, at efterhånden som de oprindelige naboer kom til atlære hinanden bedre at kende og fik skabt en lang række af fælles aktiviteter,fik naboerne et mere afslappet forhold til de kvarterfremmede.Dermed er vejen banet for en formodning om, at fællesskab mellemde oprindelige beboere virker positivt for accepten af kvarterfremmedestilstedeværelse, også selvom der i udgangspunktet opstår protestog modstand. I forhold til tid viser fundene, at som tiden gik, fik deoprindelige naboer mere konkrete erfaringer med at være nabo til dekvarterfremmede. Det fik mange til at mene, at det ikke var så galt, somde i udgangspunktet havde frygtet. Denne oplevelse kombineret medet mere intenst fællesskab mellem de oprindelige naboer gjorde, at dekvarterfremmede grupper blev accepteret i kvarteret. 1En anden væsentlig pointe i denne undersøgelse er, at situationer,hvor det sociale forekommer intimt forbundet til specifikke lokaliteter,ikke skal forstås som rester af en for længst forsvundet og uciviliseretfortid. Det er en pointe, der adskiller sig fra mange af de nutidige sociologisketeorier, idet det ofte bliver fremhævet, at sociale relationer61

Et rids af felteter adskilt fra geografiske rum. 2 Men ifølge de empiriske fund i ”Nårkvarteret opdager sig selv” er det en hypotese, der kan modificeres.Der produceres konstant situationer, hvor det sociale er intimt forbundettil en lokalitet. Disse situationer forekommer særligt i forbindelsemed beboeres oplevelse af eksterne trusler, og således vokser lokalefællesskaber ofte frem, når mennesker oplever en trussel mod dereslokalområde. Undersøgelsen viser, at de enkelte fællesskabers varighedog karakter blandt andet afhænger af, hvordan den eksterne trusseludvikles. Hvis beboerne oplever truslen som yderst seriøs, er der storsandsynlighed for, at det fremvoksende fællesskab karakteriseres af enhøj grad af intimitet. Her indikerer fund i undersøgelsen, at når førstlokale fællesskaber er produceret på baggrund af eksterne trusler, såfortsætter de med at eksistere længe efter, at truslen er forsvundet. Intimitetenkan meget vel blive reduceret over tid, men en tilbagevendentil startpunktet uden signifikante sociale relationer eller fælles aktiviteterblandt beboerne forekommer højst usandsynligt.Andre danske erfaringer og undersøgelsesresultaterVed Center for Evaluering, Århus Amt, er naboskabet til en række tilbudtil socialt svage grupper i Danmark blevet undersøgt (Center forEvaluering 2003). En af hovedpointerne i dette arbejde er, at den utryghed,som mange naboer oplever i forbindelse med etableringen af socialetilbud, reduceres betragteligt efter, at tilbuddene har fungeret i depågældende områder gennem længere tid (hvilket i visse tilfælde drejedesig om måneder og i andre om år). På trods af, at mange af de 607adspurgte naboer i udgangspunktet var modstandere af projekterne,så forholder de sig relativt neutralt til de sociale tilbud efter, at de eretableret. Undersøgelsen viser således, at 40 % af naboerne var modstandereaf og følte sig utrygge ved etableringen af de sociale tilbud(Center for Evaluering 2003:21). Efter tilbuddenes etablering svarede62 %, at de var neutrale i forhold til naboskabet med de sociale tilbud.22 % svarede, at de var positivt indstillet, mens 13 % svarede, at devar negativt indstillet. Denne indsigt svarer overens med erfaringernefra ”Hvad siger naboerne?” og ”Når kvarteret opdager sig selv”, idetnaboerne med tiden er mindre utilfredse og oplever, at det er gået langtbedre med de kvarterfremmede naboer end forventet. Center for Evalu-62

Et rids af felteterings undersøgelse viser endvidere, at naboerne vurderer naboskabetforskelligt afhængigt af, om der er tale om tilbud rettet mod sindslidende,stofmisbrugere eller hjemløse. Naboerne giver mest positive vurderingeraf naboskab til sindslidende (32 % positive, 62 % neutrale, 5 %negative), næst mest til stofmisbrugere (18 % positive, 67 % neutrale,7 % negative) og mindst i forhold til hjemløse (9 % positive, 47 %neutrale, 39 % negative) (Center for Evaluering 2003:23). Da der i deto førstnævnte undersøgelser ikke opereres med samme sondring, kandet være vanskeligt at sammenligne, men pointen om, at naboskabetopleves forskelligt alt afhængig af hvilken gruppe af kvarterfremmede,der er tale om, fremgår i begge undersøgelser. Når det gælder direktekontakt og interaktion, svarer mange, at de ikke kender dem, som bori bo-projekterne og fremhæver samtidig, at disse er relativt anonyme idet daglige. Det rejser spørgsmålet om, hvad man socialt set forventersig, når man fra offentlig side etablerer forskellige bo-tiltag i såkaldtalmindelige boligområder. Er målet blot en gensidig tolerance og fredeligsameksistens eller er det, at beboere i bo-projekter og naboer skal ikontakt og indgå i en form for fællesskab?På et principielt niveau kan man sige, at denne diskussion handlerom, hvordan vi definerer begrebet integration. Når vi, som i denne undersøgelse,ønsker at vide noget om, hvordan sindslidende bliver integrereti deres lokale boligområde, synes det med andre ord væsentligtat få en afklaring af, hvordan vi skal forstå begrebet integration samtaf, hvordan vi kan forstå de lokale fællesskaber og disses integrativepotentiale. Spørgsmål om lokalt fællesskab og naboskab i forbindelsemed integration af eksempelvis sindslidende er, som ovenforståendevidner om, ikke et veludforsket felt i Danmark. Nærværende undersøgelseer således et bidrag til den sparsomme viden om, hvordan detfællesskab, som skal gribe de mange nye integrerende opgaver, fungerer.Styrelsen for Social Service (i dag: Servicestyrelsen) foretog i 2006 enerfaringsopsamling under overskriften Fremme af lokal forståelse forplacering af tilbud til socialt udsatte grupper (Styrelsen for Social Service2006). Erfaringsopsamlingen giver blandt andet et overblik over,hvordan naboer har reageret før, under og efter etableringen af forskelligebo-tilbud, væresteder og aktivitetstilbud for forskellige former63

Et rids af feltetfor af socialt udsatte grupper (der er tale om 24 forskellige tiltag). Omnaboskab konkluderes det, at det er vigtigt, at den politiske proces omkringplacering og etablering forløber på en måde, hvor naboerne følersig informeret og hørt. Naboernes tolerance og forståelse over for tiltagfor socialt udsatte hænger tæt sammen med, hvordan de offentligemyndigheder agerer i forhold til dem. I rapporten slås det fast, at gradenaf naboernes tolerance og forståelse over for lokale tiltag for socialtudsatte grupper hænger sammen med følgende fem forhold (Styrelsenfor Social Service 2006:5):1) Politisk engagement og enighed. Den lokale forståelse fremmesved, at kommunale beslutningstagere er enige om linjenover for de socialt udsatte og udviser et særligt engagementover for denne gruppe. Også den administrative opbakningspiller en rolle. Information mellem kommune og borger erafgørende. Der er fordele og ulemper ved henholdsvis en offensivinformationsstrategi og en mere defensiv og begrænsetinformationsstrategi. Ved en offensiv strategi føler naboerne siginformeret, men kan samtidig forledes til at tro, at de har størreindflydelse på de endelige beslutninger, end det reelt er tilfældet.Ved en mere defensiv og tilbageholdende strategi er derrisiko for, at naboer føler sig underinformeret. Disse forhold eralle nogle, som tidsmæssigt ligger forud for selve etableringenaf et tiltag.2) Valg af placering. Visse tilbud har mange naboer, men hovedpartenaf dem, som indgår i styrelsens erfaringsopsamling, haringen eller et begrænset antal naboer, idet de er placeret pålokaliteter uden for de traditionelle boligkvarterer, f.eks. tætpå en banelinje eller i semiindustrielle områder. Direkte adspurgtsvarer målgrupperne selv, at de ønsker at bo på steder,hvor de kan leve i relativ ubemærkethed og ikke konstant følersig eksponeret i gadebilledet. I forhold til naboerne er der storforskel på den fysiske afstand, som skal til, for at man føler sigsom nabo til et tiltag for udsatte grupper. For nogen handlerdet om at bo dør om dør, mens det for andre er tilstrækkeligt at64

Et rids af feltetføle en tilknytning til et bestemt kvarter for at opleve sig selvsom nabo. Undersøgelsen viser, at naboer med høj indkomst erstærkere modstandere af at få udsatte grupper som nabo endgrupper med lav indkomst. I forlængelse af dette slår undersøgelsenherudover fast, at ejere er vanskeligere end lejere, nårdet gælder forståelse og tolerance i forhold til tiltag rettet modudsatte grupper. Disse overvejelser omkring lokalbefolkningenog naboindstilling i forhold til at iværksætte tiltag for socialtudsatte er i rapporten betegnet som nogle, man som kommunemå gøre sig inden placeringen.3) Brobygning. Det er væsentligt, at der bliver opbygget et netværk,som kan bygge bro mellem de implicerede parter: borgere,naboer, den organisation – offentlig, privat eller frivillig– som driver det pågældende tiltag, samt den pågældendemyndighed. Det understreges, at relationen mellem politikereog administration er vigtig: Administratorerne er afhængigeaf, at politikerne vedvarende har interesse og tager ansvar forinitiativet, og politikerne er afhængige af kompetente administratorer.Det er desuden vigtigt, at der er et godt netværkmellem brugere, naboer og myndigheden, idet den gensidigeopmærksomhed danner grundlag for, at samtlige impliceredeparter befinder sig bedre med tiltaget. Naboer og brugere følersig hørt og føler, at de har indflydelse, hvis myndigheden udviservilje til samarbejde og lyst til at indgå i forskellige formerfor netværk omkring sagen. Det er også vigtigt, at der er goderelationer mellem myndighed og den organisation, der drivertiltaget. Det har særligt betydning, at der eksisterer klare aftalerog strategier for, hvordan og hvem der tager sig af naboskab oglokalområde i forbindelse med først etablering og siden driftenaf et tiltag. Endelig omtales relationen mellem bruger og nabosom væsentlig, når det handler om at få indsigt i hinandens livog undgå fordomme.4) Brandslukning. For at få et tiltag for socialt udsatte til at fungerei lokalområdet er det vigtigt, at der gøres en hurtig og65

Et rids af feltetsystematisk indsats, hvis der opstår problemer. Dette kan væremange former for problemer lige fra brugernes hunde, som generernaboer, til forskellige former for mytedannelser omkringbrugerne og deres adfærd.5) Ro omkring tilbuddene. Som et sidste punkt konkluderes deri rapporten, at et generelt træk på tværs af alle de 24 tiltag er,at modstanden reduceres til et minimum efter etableringsfasenselv i de områder, hvor modstanden har været markant. Somet led i at bibeholde ro blandt naboer i lokalområdet er det væsentligt,at personalet i de pågældende institutioner er synligtog medvirker til at viderebringe gode og positive erfaringer omkringprojektet. Set fra brugernes synspunkt er ro også en vigtigog ønsket tilstand, idet modstand og uro blandt naboer stresserog bekymrer dem.I undersøgelsen er det blevet afdækket om etableringen af de 24 tiltaghar haft en betydning for den sociale sammensætning i kvarteret i formaf niveauet for skattepligtig indkomst, til- og fraflytningsmønstre, kriminalitetog huspriser. Når det gælder skattepligtig indkomst, viser detsig, at oprettelsen af et tilbud for socialt udsatte ikke har nogen indflydelsepå udviklingen heraf, hvis man sammenligner med den generelleudvikling i den pågældende kommune. Det samme gælder for til- ogfraflytninger, hvor der ikke kan spores forandringer efter etableringenaf de 24 tiltag. Talmaterialet er ikke helt så solidt med hensyn til udviklingenaf kriminalitet, men det konkluderes, at der i de fleste områderer en udvikling i antallet af anmeldelser, der følger antallet af anmeldelseri resten af kommunen. I enkelte områder er der en stigningi antallet af anmeldelser i forhold til hele kommunen, men der er ogsåeksempler på det modsatte. For ejendomsværdien gælder der det paradoksale,at priserne på ejendomme er steget mere i områderne omkringtilbuddene til socialt udsatte, end de er i de pågældende kommunersom helhed. Det forklares med, at alle tiltag er placeret i centrale områderaf byerne.I undersøgelsen påvises det herudover, at sindslidende er den gruppeaf socialt udsatte, der generelt set giver færrest problemer i forhold66

Et rids af feltettil naboerne. Narkomaner giver ofte mest anledning til bekymringerinden, projektet etableres. Når det konkrete tilbud først eksisterer, viserdet sig ofte, at sindslidende og naboer kommer godt ud af det medhinanden. Det modsatte gør sig gældende i forhold til alkoholikere, deri udgangspunktet ikke vækker en speciel bekymring blandt naboerne.Imidlertid bliver de med tiden i videre udstrækning genstand for naboernesnegative opmærksomhed. I materialet er erfaringer vedrørendehjemløse og prostituerede begrænsede, hvorfor det på den baggrund ervanskeligt at konkludere noget entydigt. Herudover er der forskel på,hvordan naboer reagerer på de forskellige typer af tiltag og tilbud. Botilbudskaber ofte mere og skarpere nabomodstand end aktivitetstilbudog væresteder (Styrelsen for Social Service 2006:17).Udenlandske erfaringerI USA og England er der i modsætning til i Danmark gjort en del erfaringervedrørende relationerne mellem sindslidende og deres naboer,og nogle af de vigtigste og mest kendte resultater vil i det følgende blivepræsenteret. Det er dog væsentligt at pointere, at den store forskelpå socialpolitik og den øvrige samfundsmæssige indretning mellemUSA, England og Danmark medfører, at erfaringerne ikke direkte kanoverføres til en dansk kontekst.I USA var det bogen Landscapes Of Despair – From Deinstitutionalizationto Homelessness (Dear & Wolch 1987), der satte gang i diskussionenom virkningerne af den store deinstitutionaliseringsproces.Denne proces fandt primært sted efter 2. Verdenskrig og handlede omat bringe forskellige grupper af tidligere institutionsanbragte tilbage isamfundet. Disse grupper af syge og svage (ofte sindslidende) havdeindtil da været anbragt på store afsondrede institutioner, der blevdrevet af det offentlige. Ifølge Dear & Wolch medførte strømninger iretning af personlig frigørelse og offentlige rationaliseringer ganskevist, at syge og svage blev frigivet fra institutionernes magt og kontrol.Samtidig fulgte der imidlertid en række af problemer i kølvandet på atskulle integrere disse i det omgivende samfund. Således blev mangetidligere institutionsanbragte henvist til at bo i ghettoer i socialt belastededele af storbyen, hvor de oprindelige naboer ofte udviste modstandog frygt for at få dem som naboer:67

Et rids af feltetBut behind this aura of liberal reform, older ideas about the servicedependentpersist and confound these new trends. Attempts to reintegrateclients into the community fabric are foiled by municipal jurisdictionsand neighbourhood residents who fear client presence and who avoid theburdens of support by shutting them out. Segregation and control withininstitutions has been replaced by an informal control system in whichthe mentally ill, physically handicapped, ex-offenders, elderly and retardedare forced to huddle in an asylum without walls: the cheap, deterioratedfringe of the central business district. (Dear & Wolch 1987:28)Dear & Wolch beskriver de tidligere institutionsanbragtes liv i det omgivendesamfund som et liv i en anstalt uden vægge. Hermed menes, atden sociale kontrol igennem denne deinstitutionaliseringsproces ikkeblev mindre, men blot fik nye former. En anden årsag til de problemer,som de tidligere institutionsanbragte fik, da de vendte tilbage til samfundet,skyldtes urbaniseringen. De fik ofte bolig i de såkaldte ghettoerfor social service-afhængige, hvor mange mennesker, som har brug forhjælp, bor ved siden af hinanden. Det positive ved disse ghettoer var,at såvel offentlige som frivillige hjælpeorganisationer lokalt etableredeforskellige hjælpetilbud, således at beboerne faktisk kunne få hjælptæt på deres bolig. Behovet for hjælp voksede imidlertid langt ud over,hvad der var ressourcer til at dække. Det førte sammen med en bestemtbyudvikling efterhånden til en lang række nye problemer, blandt andetsteg hjemløsheden kraftigt op gennem 1980’erne.På baggrund af et konkret eksempel fra San Jose nær Silicon Valley iCalifornien beskriver Dear & Wolch, hvordan efterspørgslen efter husei et specifikt område har forårsaget en såkaldt gentrificeringsproces 3 afet byområde, som ellers var hjemsted for tidligere institutionsanbragtesindslidende. Dear & Wolch viser, hvordan de hjælp-afhængige bliverpresset fra to sider. Dels bliver de fortrængt fra deres oprindelige områder,der i dette tilfælde var midtbyen. Og dels bliver de mødt medprotester fra beboere i forstæderne, hvis de af egen drift, eller tilskyndetaf offentligt initierede tilbud, udviser interesse for at bosætte sig iområdet (Dear & Wolch 1987:139). Da de store institutioner heller ikkelængere var en mulighed for disse mennesker, havnede en stigendeandel af de hjælp-afhængige på gaden som hjemløse.68

Et rids af feltetDet omgivende samfund hæftede sig i første omgang ved, at tidligereghettoområder blev renoverede og gjort pæne, og det var derfor mindreoptagede af, hvor de tidligere beboere forsvandt hen. Dear & Wolchfremhæver imidlertid, at de ikke mener, at nogen i samfundet kunneforestille sig at løse problemerne ved at genskabe de store institutionerog dermed iværksætte en reinstitutionalisering. Totalinstitutionernesæra er endegyldigt forbi, men det omgivende samfund mangler enfølelse af forpligtelse over for disse mennesker i form af en aktiv medvirkentil at integrere dem såvel på det lokale niveau som på et mereoverordnet og samfundsmæssigt niveau (Dear & Wolch 1987:205):Under either scenario – ghettoization or ghetto dismantling – residentsof affluent (nonghetto) localities have avoided their obligation to help,an obligation that is at the heart of community care philosophy as wellas societal standards of fairness and justice. (Dear & Wolch 1987:205)Kollektiv forpligtelse er således et kerneelement i samtlige tiltag, derhandler om at foretage hjælpearbejde i samfundet uden for institutionerne.Da alle fremtidige tiltag – mere eller mindre eksplicit – hvilerpå denne form for forpligtelse, må vi analysere forskellige aspekter afmødet mellem de hjælp-afhængige og det omgivende, samfundsmæssigefællesskab. Dear & Wolch foretager således en systematisk gennemgangaf fordele og ulemper ved henholdsvis ghettoisering (koncentrering)og spredning af de hjælp-afhængige. De foreslår en række afkonkrete politikker drevet af et overordnet princip omkring fair share,hvilket betyder, at alle samfundsmæssige grupperinger og geografiskelokaliteter må tilstræbe at bære sammenlignelige byrder, når detgælder sociale problemer, forurening med videre. Herudover må dettilstræbes at fordele goder og indtægter så ligeligt som muligt. Princippetom fair share hviler således på normative forestillinger om, at enjævn fordeling af de hjælp-afhængige er at foretrække. Dels af hensyntil de hjælp-afhængiges integration i samfundet, og dels af hensyn tiloplevelsen af retfærdighed mellem forskellige sociale grupperinger oggeografiske territorier. Dear & Wolch sondrer mellem lokale og regionaleindsatser, og de formulerer konkrete anbefalinger til politikere,administratorer, professionelle med videre omkring en bedre fordeling69

Et rids af feltetaf byrder og goder, der samtidig forsøger at imødekomme de konflikter,som kan opstå i mødet mellem de hjælp-afhængige og det omkringliggendesamfund (Dear & Wolch 1987:244)Lois M. Takahashi er en anden amerikansk forsker, der har beskæftigetsig med samfundets reaktioner på mødet med de hjælp-afhængige,som han mener, er præget af NIMBY-syndromet (Not In My BackYard). Han foreslår, at man skelner mellem et fællesskabs- og et brugerperspektiv,når det rimelige i at etablere boliger eller decideredehjælpetilbud til de hjælp-afhængige diskuteres. Ideen er, at rimelighedopfattes forskelligt på baggrund af, om man tilhører gruppen af hjælpafhængigeeller det (lokal)samfund, som omgiver disse mennesker.Hertil kommer, at der i det omgivende samfund findes forskellige opfattelseraf, hvornår antallet af hjælp-afhængige i området bliver formange. Tre forhold udpeges som årsagen til NIMBY-syndromet; deinstitutionaliseringen,opfattelsen af, at problemet omkring hjemløse eruløseligt samt den stigende modvilje mod det offentlige i bred forstand(Takahashi 1998:222).Takahashi beskriver NIMBY som et syndrom, der knytter sig til småhøjrøstede grupper af borgere og ikke til massemobiliseringer af nabolag.Han mener således, at disse grupper ofte overvurderes i de faser,hvor diverse botiltag, væresteder med videre er i planlægningsfasen(Takahashi 1998:223). Takahashi har i sin undersøgelse interesseret sigfor, hvilke erfaringer politikere og administratorer har i forhold til atanvende forskellige metoder til at overkomme konflikter mellem naboerog dem, som er afhængige af lokale hjælpeindsatser. Han fremhæverpå den baggrund både forhandling, mediering samt den såkaldte ”environmentaljustice social movement” som eksempler, der åbner op forpolitisk indflydelse og gennemsigtighed, og som forsøger at skabe enalliance mellem dem, der er afhængige af lokale hjælpeinitiativer, ogmere indflydelsesrige grupper i middelklassen (Takahashi 1998:225).Han konkluderer, at han kun kender til ét eksempel (Takahashi1998:105ff.), hvor det er lykkes at lave en koalition af middelklasseborgereog de hjælp-afhængige. Oftest er det NIMBY-reaktionen, som kommertil udtryk og dermed et fællesskab mod de hjælp-afhængige fremfor et fællesskab med dem. Middelklassen føler deres livskvalitet ogderes ejendom bliver forringet ved at få de hjælp-afhængige i nabola-70

Et rids af feltetget, ligesom de ofte føler sig stigmatiseret i beslutningsprocesser, hvordet offentlige vælger at føre deres planer ud i livet på trods af protester(Takahashi 1998:225 ).Den canadiske socialgeograf S. Martin Taylor har forsket specifikt i,hvordan det omgivende samfund reagerer, når der skal findes steder,hvor sindslidende kan få lov til at bo eller blot opholde sig i et afgrænsetantal timer i døgnet 4 . Han påpeger, at nogle områder med vissetyper af indbyggere reagerer mere end andre, når det offentlige vilforsøge at etablere forskellige bo- eller væresteder for sindslidende. Påden baggrund foreslår han, at man ved studiet af disse naboreaktionerinteresserer sig for såvel rumlige eksternaliteter, hvilket vil sige fænomener,der opfattes som udefrakommende på en given lokalitet, somfor offentlighedens opfattelser og oplevelser (Taylor 1989:316).Taylor konkluderer, at der eksisterer en relativ høj grad af sympatiog tolerance, når der gælder offentlighedens indstilling til de sindslidende.De sindslidende betragtes som mennesker, der har behov forbehandling, og som er i stand til at leve et uafhængigt liv uden forhospitalerne (Taylor 1989:319). Når det gælder faciliteter rettet mod desindslidende (boliger, væresteder med videre), er holdningen overvejendepositiv, og det er kun et mindretal af respondenterne, der direkteudtrykker modstand og modvilje, når et repræsentativt udsnit af befolkningenadspørges. Er det til gengæld mennesker, som bor i nærhedenaf en form for initiativ for sindslidende, som spørges, viser fundene,at jo tættere på tiltaget (bo- eller værested), som respondenten bor,jo større er modstanden: Hvis tiltaget rettet mod de sindslidende erplaceret imellem 7-12 blokke væk, er der 12 % modstandere, 6 blokkevæk er tallet 24 %, mens andelen af modstandere stiger til 39 %, nårder er tale om den samme blok (Taylor 1989:320).Et andet forhold, som Taylor finder væsentligt, er antallet af brugere,som det enkelte sted har. Han har fundet, at et bo-projekt med et relativtlille antal beboere får modstand fra 16 % af respondenterne, menset dagtilbud rettet mod 200 brugere uden bopæl i det pågældendekvarter mødte modstand fra 46 % af respondenterne (Taylor 1989:320).Respondenterne i undersøgelsen omfatter såvel mennesker, som bor inærheden af et bo- eller værested som folk, der ikke gør. Ifølge Taylorer der ikke signifikante forskelle mellem de to gruppers holdninger,71

Et rids af feltetmen der er tendenser til, at mennesker, som er opmærksomme påbo- og væresteder har mere positive opfattelser end andre (Taylor1989:321). Den generelle konklusion er, at bo- eller væresteder nyderen relativ høj opbakning og tolerance i omverdenen.Man kan derfor få den tanke, at modstanderne ofte får for overdrevenopmærksomhed fra mediernes side.Taylor fremhæver imidlertid, atder i samtlige af de kvantitative undersøgelser faktisk optræder mangemodstandere og negativt indstillede, og at disse grupper i aktuelle ogkonkrete placeringssituationer er mest synlige og dermed også har enstørre grad af indflydelse end de mere venligt stemte. Disse forholdersig ofte tavst i diskussioner og konflikter mellem myndigheder og borgere.Modstanderne kan således nok identificeres som en minoritet,men også som slagkraftig og indflydelsesrig.Anlægger man et geografisk perspektiv i forhold til modstanderne,viser resultaterne, at der findes en såkaldt ”Geography of Intolerance”(Taylor 1989:322). Taylor sammenlignede resultater fra undersøgelserforetaget i forskellige dele af byen Toronto i Canada (intra-urban), imellemtre byer (Toronto, Ottawa og London) i delstaten Ontario i Canada(inter-urban) og endelig regionale variationer inden for Ontario. Nårdet gælder det intraurbane niveau, fandt Taylor ud af, at der var forskellepå tolerancen over for bo- og væresteder for sindslidende afhængigtaf, om respondenterne boede i centrum eller periferien af Toronto.I centrum af byen vurderede 12,5 % af respondenterne, at et bo- ellerværested i samme blok var uønskværdigt, mens andelen var 86 % afrespondenterne i forstaden til Toronto, North York (Taylor 1989:322).På det interurbane niveau eksisterede der ikke signifikante variationeri forhold til spørgsmålet om indstilling til at få et bo- eller værested forsindslidende i den blok, hvor respondenterne bor. Der viste sig imidlertiden forskel mellem byerne, hvor der i Toronto var en større andel(26 %), som var negativt indstillede, sammenlignet med Ottawa, hvordet tilsvarende tal var 21 %, mens andelen i London var 18 % (Taylor1989:322). Denne forskel forklarer Taylor med, at der i Toronto på daværendetidspunkt havde været en del konfliktfyldte og kraftigt medieeksponeredesager om placering af såkaldte faciliteter for sindslidende.Regionalt set var der signifikante forskelle, idet den østlige del af Ontariovar den mindst kritiske. Det skyldes, vurderer Taylor, regionale72

Et rids af feltetforskelle i den sociale sammensætning. Taylor fandt ud af, at de, dersocialt set er mest positivt indstillede over for sindslidende, er bedrestillede(høj indtægt, lang uddannelse, dyrest bolig med videre), mensamtidig de mindst tolerante, når det angik etableringen af facilitetersåsom bo- eller væresteder i deres eget nabolag (Taylor 1989:324).I forhold til de sindslidende er visse lokale fællesskaber mere støttendeend andre. De mest understøttende områder var de områder,hvor der hverken var en for stærk eller for svag sammenhængskraft. Deområder, som er mest socialt integreret har en tendens til at gøre modstandog holde sammen mod sindslidende, mens de områder, som ermindst socialt integreret, virker truende og kaotiske. Taylor forsøgte atfinde frem til faktorer, som kunne bruges til at forudsige, om et boligområdeer afvisende eller støttende over for sindslidende og etableringenaf faciliteter for dem. På den baggrund kom han frem til følgendetre signifikante faktorer: flygtighed/omskiftelighed, knaphed af børnog økonomisk status. Størst modstand mod faciliteter for sindslidendefindes ifølge Taylors undersøgelse ofte i boligområder med stabile socialerelationer, mange børnefamilier og relativ økonomisk velstillethed,hvilket typisk vil sige i forstadskvarterene.I de byer i Canada, hvor Taylor har foretaget sine undersøgelser, erdet mest almindelige, at bo- og værstedsfaciliteter for sindslidendeer placeret i bykernen. Dette skyldes dels, at det er billigst og dels, atforstæderne protesterer voldsomt, når det bliver foreslået at placerefaciliteterne der. Disse protester har i visse tilfælde resulteret i en etableringaf zoner, hvor middelklassen har isoleret sig og forbudt indførelsenaf sådanne faciliteter. Disse zoner kendes også i en mere ekstremform som de såkaldte Gated Communities, hvor hele boligområderindhegnes, og hvor al færdsel ud og ind af området foregår gennem enovervåget port (Blakely & Snyder 1999). Som modsvar på denne udviklinghar mange kommuner introduceret en fair share-politik, såledesat forstæderne i princippet også må tage deres andel af blandt andetsindslidende, og en reel decentralisering af tilbud til denne målgruppekan finde sted. Da tolerancen i forstæderne er mindre end i bymidten,ser man med en sådan politik frem til et stigende konfliktniveau, somkun delvist kan imødekommes med oplysning og information (Taylor1989:327).73

Et rids af feltetNogle steder har man valgt en forhandlingsstrategi og forsøgt at givebeboerne indflydelse på, hvilke typer af institutioner de skal huse iområdet. De erfaringer, som foreløbig er gjort med disse strategier,peger på, at de sindslidende kommer i klemme, idet omverdenen(især i forstæderne) er positivt indstillede over for dem, men samtidignegativt indstillede i forhold til deres faciliteter i form af bo- eller væresteder.Det betyder, at potentielle naboer gør meget for at forhindresådanne faciliteter.Decentralisering af faciliteter for de sindslidende til forstæderne kansåledes ikke pr. definition siges at skabe større integration af de sindslidendei lokale boligområder. De fleste boligområder, som overkommerderes modstand mod de sindslidendes faciliteter, overgår til entilstand af kneben accept frem for positiv opbakning. Selvom de sindslidendeved en decentralisering flyttes ud af ghettoerne i midtbyen,tyder alt således på, at de samles i mindre, men mindst lige så afgrænsedeghettoer i forstæderne, hvor de sindslidende er mindre velkomneend i de traditionelle ghettoområder og derfor ikke nyder godt af uformelsocial støtte naboer imellem (Taylor 1989:329).Den sidste undersøgelse, som skal præsenteres, er engelsk og drejersig om governmentality. Det er i denne undersøgelse ikke sindslidende,som er i fokus, men derimod, hvorledes man via lokale initiativer, derer igangsat fra socialpolitisk side, prøver at at overdrage ansvaret forsamfundets tilstand til den enkelte borger og det lokale fællesskab. ForskernePaul Crawshaw, Robin Bunton & Stephen Conway (2004) harforetaget et kvalitativt studie af de Health Action Zones koncentreretomkring specifikke områder og nabolag, der blev indført i England i1997. Disse zoner blev dannet på baggrund af en socialpolitisk erkendelseaf, at socialt udsatte befolkningsgrupper har en højere sygelighedog dødelighed end velstillede befolkningsgrupper (Crawshaw et al.2004:342). Ved at tilføre ekstra midler til det forebyggende arbejde i udsattezoner, der de sidste årtier har oplevet en betydelig social og økonomisktilbagegang, var det hensigten at udligne den sociale ulighed isundhed. Konkret skulle dette ske gennem nye former for lokal ledelse,hvor sundheds- og socialforvaltningen i højere grad indgik samarbejde.Der blev således formet partnerskaber mellem sundheds- og undervisningssektoren,den private sektor og forskellige former for fællesskaber 5 .74

Et rids af feltetOprettelsen af zonerne og de fællesskabsbaserede strategier var såledespolitiske interventioner, hvis formål var at håndtere senmoderne risici,der uundgåeligt påvirker de befolkningsgrupper med mindst økonomiskmagt mest. Crawshaw et al. argumenterer for, at sådanne strategier repræsenterernye former for sundheds- og risikoledelse, der opererer pået lokalt niveau med henblik på at ”empower” befolkningsgrupper til attage ansvaret for ikke bare deres eget helbred, men også deres families,kollegers og i sidste ende fællesskabets (Crawshaw et al. 2004:342). Fokusflyttes altså fra hele befolkningen til mindre, specfikke grupper, ogpå linie med neoliberale ideologier bliver ansvaret for risikohåndtering isidste ende individualiseret på et lokalt niveau.Denne anvendelse af lokalt baserede initiativer skyldes ikke et skift ipolitik. Snarere skyldes det udviklingen af den forståelse, at ”fattige”fællesskaber har behov for interventioner og assistance for bedre atkunne styre deres livsstil. Med andre ord repræsenterer det et skift fradet sociale til det lokale som et mål for styring (Rose 1996, 1999). I forbindelsemed denne forskydning fra det universelle til det specifikkekommer der en række rationaliteter og teknikker frem, som har til hensigtat styre uden at lede samfundet som et hele. Styringen er opnåetgennem regulerede valg foretaget af afsondrede og uafhængige individerpå baggrund af deres forpligtelse over for familien og fællesskabet(Rose 1996). Denne form for styring frembringer den enkeltes ansvarfor at handle på den bedste måde for sig selv, sin familie og fællesskabet.Gennem hvad Rose (1995) betegner som ”kalkuleret administrationaf skam” drives individer således til at handle ansvarligt i forholdtil de fællesskaber, som de indgår i, hvilket betyder, at de er ansvarligefor deres eget samt andres helbred. Sådan selv-styring føres frem underbegreber som valg, selvkontrol og endda empowerment, hvilke er klassiskeneoliberalistiske termer.Crawshaw et al. fremhæver, at styringen af fællesskaber synes at haveto centrale organiserende principper, der reflekterer neoliberale diskurser.For det første søges der mod en individualisering af ansvaretfor at styre risiko og livsstil under vejledning af eksperter, som forsøgerat ”empower” individerne til at forbedre deres skæbne. For det andetfår den enkelte gennem dannelsen af fællesskaber ansvar for styringenaf andre (Crawshaw et al. 2004:350). Det væsentlige er, at fællesskabet75

Et rids af feltetikke kun kommer til at symbolisere et mikrokosmos af det sociale,men er en uafhængig enhed i sig selv, der adskiller sig fra andre fællesskaber,idet den er risikobetonet og har behov for intervention. Medandre ord foreviger og forstærker strategierne, som har til hensigt atreducere social eksklusion, på visse måder disse fællesskabers særegneidentiteter.Herudover sætter Crawshaw et al. spørgsmålstegn ved, om sammenhængendefællesskaber forstået som steder, der ikke alene delergeografiske rum, men også karakteristika, overhovedet findes i moderniteten,og hvorvidt gesellschaft dominerer over gemeinschaft idet post-industrielle landskab. Og hvis der i det senmoderne urbaneliv udelukkende findes fællesskaber af individualister og atomiseredegrupperinger af individer og familier, der tilfældigvis deler det sammegeografiske rum, hvad er så nødvendigheden af en politik, der forsøgerat genfinde fællesskaber som et interventionsområde? (Crawshaw etal. 2004:353-354). Om fællesskaber reelt eksisterer eller ej, er de blevetgenfundet som en politisk strategi til at rekonstruere civilsamfundet ogen moralsk orden inden for systemer, der i tiltagende grad er karakteriseretaf individets neoliberale nødvendigheder og markedet. Som sådaner fællesskaber blevet et nøgleredskab i forhold til neoliberalistiskstyring, da ansvaret uddelegeres uden, at magten fordeles, og samtidigopmuntres der til aktivisme og selvregulering.Afsluttende fremhæver Crawshaw et al., at man muligvis i stedet børspørge, hvilke implikationer det har, at man beder nogle af de mest udsattefællesskaber om for det første at tage ansvar for deres eget helbredpå baggrund af markante strukturelle svagheder og for det andet at demonstrereeksemplarisk borgerlig ansvarlighed i forhold til deres egetfællesskab, når de dagligt må kæmpe med forhold som arbejdsløshed,mindre uddannelse, fattigdom og endeligt dårligt helbred (Crawshawet al. 2004:358).76

Et rids af feltetNoter1Disse pointer gælder dog ikke, når det drejer sig om naboerne til nynazisterneshus i Nørresundby. De blev ved med at være fjendtligt indstilledeover for nynazisterne, og deres modstand mod nynazisterne varede al dentid, som nynazisterne boede i kvarteret.2Se blandt andet Fisher 1982; Wellmann 1979; Giddens 1994, 1996; Castells1996, 1997, 1998; Sassen 2000; Bauman 2002; Sennett 1999; Etzioni 1995.For en mere udførlig diskussion af emnet se Jørgensen 2005.3Gentrificering beskriver det fænomen, at et kvarter gennemgår en proces,hvor det ændrer karakter såvel udseendemæssigt som socialt. I Danmarkkender vi fænomenet fra områder som Nyhavn, Vesterbro og Islands Bryggei København, som tidligere var kvarterer for den dårligst stillede del af befolkningen,men efter omfattende istandsættelser og fornyelser nu er mondænekvarterer for den bedrestillede del af befolkningen. Den oprindeligebefolkning har ofte ikke ressourcer til at vende tilbage til deres tidligereboliger, idet sådanne renoveringer medfører huslejestigninger. Samtidiger der for nogle af disse mennesker en uoverstigelig forhindring forbundetmed at håndtere (endnu) en flytning praktisk og mentalt. Der er mange,som har beskrevet sådanne processer; eksempelvis Poul Dengsøe (1999) i”Hverdagsliv på Vesterbro”.4I artiklen ”Community exclusion of the mentally ill” formidler S. MartinTaylor resultater fra forskellige survey-undersøgelser, der er foretaget i forskelligebyer i Canada og USA. Antallet af respondenter varierer, men erikke under 1000 i nogle af de omtalte undersøgelser.5Crawshaw et al. bruger betegnelsen ’community’, hvilket i afsnittet oversættesmed ’fællesskab’. Fællesskabet skal forstås bredt som dækkende altfra familie og lokale fællesskaber til fælles befolkningskategorier.77

Lokale tilhørsforholdLokale tilhørsforholdNår man skal forsøge at trænge dybere ned i en forståelse af, hvordanforskellige boligområder er til at integrere mennesker, som ikke af sigselv bliver integreret, er det væsentligt at se på, hvordan beboerne erknyttet til stedet. Sådanne tilhørsforhold kan variere fra sted til sted ogfor forskellige sociale grupperinger og kan have afgørende betydningfor de former for sociale netværk, der kan etableres de pågældendesteder. Det skyldes, at der er en snæver sammenhæng mellem måden,hvorpå man er knyttet til et sted, og evnen til social integration.Den sociologiske diskussion om tilhørsforhold har i mange år væretbygget op omkring en distinktion mellem de oprindelige og stedbundnebeboere over for tilflyttere uden samme tilhørsforhold til stedet(Elias & Scotson 1994/1965). I dette afsnit vil tilhørsforhold imidlertidikke blot blive diskuteret som et fænomen, der udelukkende hængersammen med tid. Tilhørsforhold kan både hænge sammen med struktureltdeterminerede og førbevidste forhold som social og klassemæssigposition og mere refleksive og dynamiske processer.Forskellige teoretiske forståelser af tilhørsforhold vil i det følgendeblive diskuteret med henblik på at få en differentieret forståelse af,hvordan forskellige boligområder reagerer forskelligt på eksempelvisat skulle påtage sig integrative opgaver. Diskussionen vil tage udgangspunkti en overordnet distinktion mellem det ikke-refleksive tilhørsforholdog det refleksive tilhørsforhold, idet disse to former for tilhørsforholdindebærer fundamentale forskelle, der refererer til forskelligesociologiske tilgange:78

Lokale tilhørsforholdTilhørsforholdIkkerefleksivttilhørsforholdFigur 1: Forskellige former for tilhørsforholdVariationer aftilhørsforholdDet naturlige• Humanøkologien(alle sociale grupperingeri den modernestorby)• The Established(de ’oprindelige’ indbyggerei en lilleby)SøgerfællesskabUpåagtet søger individerdet fællesskab,hvor de bedst muligtkan værne sig modkonkurrence og bedstmuligt kan bidrage tilfællesskabetSøger ikkefællesskabFællesskab og geografier sammenfaldende ogunderforståetDet fraværende• Cosmopolitanism• De eksterritorielle(Eliten)• Nomaderne(de dårligst stilledesom enten lever ighettoområder ellersom hjemløse/dele afarbejderklassen)Den tiltagende globaliseringsætter de mestveluddannede fri fra geografien,så de arbejder ogsocialiserer sig på krydsog tværs af geografien.De søger ikke fællesskab,hvor de borHar ikke noget valg, idetde ikke råder over tilstrækkeligeressourcerRefleksivttilhørsforholdDet valgte• Elective belonging(middelklassen)Stor opmærksomhedomkring valget af bosted,der skal opfylde helt konkreteønsker og behovog som skal kobles tilkonkrete livsbiografierså sted og identitetsfortællingkobles sammen.Søgen mod bestemtesteder og ikke mod bestemtefællesskaberDet subkulturelle(de dårligst stilledesom enten leveri ghettoområder ellersom hjemløse/dele afarbejderklassen )Tilhørsforholdet defineresi modsætningtil det omgivendesamfund. Fællesskabog lokalitet faldersammen79

Lokale tilhørsforholdDet ikke-refleksive tilhørsforholdDen klassiske humanøkologiske tilgang er en oplagt repræsentant fordet ikke-refleksive tilhørsforhold. Den klassiske humanøkologi 1 villeøge forståelsen af sammenhængen mellem det sociale og det fysiskerum. Humanøkologerne var stærkt inspireret af plantegeografi (Warming1895) og brugte i mange sammenhænge betegnelsen ”naturlig”for at signalere, at sociale relationer til en vis grad også er en del afnaturens orden. Tanken var, at naturen på det fundamentale niveauer bestemmende for det sociale, men med tiden udvikles og raffineresde sociale relationer, således at de ikke længere blot er et vedhæng tilnaturen, men har et relativt selvstændigt liv. For at forstå disse sammenhængeer det nødvendigt et øjeblik at vende sig mod den danskeplantegeograf Eugenius Warming (Warming 1895). Han foretog studieraf forskellige planters adfærd på bestemte og afgrænsede lokaliteter ogfandt ud af følgende forhold:• Arterne er ikke jævnt fordelt ud over deres voksekreds, men grupperersig i selskaber• Arterne kæmper konstant om territorier og forsøger at trænge ind påhinandens territorium• Hver art er i harmoni med de naturforhold, hvorunder den lever• Ved forandringer i disse naturforhold kan arter fortrænges eller gåtil grunde, såfremt de ikke magter at tilpasse sig• Arterne slår sig ned der, hvor de værner sig bedst mod konkurrenceog bidrager mest til fællesskabetHumanøkologerne, især repræsenteret ved Robert Park, Ernest W. Burgessog Roderick McKenzie fandt stor inspiration i Warmings pointer,som de inkorporerede i deres sociologiske studier af forholdet mellemdet sociale og det geografiske rum. På den baggrund udviklede deen model, som siden er blevet anvendt i utallige sammenhænge og afmange forskellige faglige discipliner. Modellen består af fem koncentriskecirkler, hvor den inderste illustrerer bykernen som forretningskvarterLoop, den næste en overgangszone Zone in transition, den tredje etområde af arbejderboliger Zone of workingmen’s homes, den fjerde etområde med boliger for bedrestillede Residential zone og endelig den80

Lokale tilhørsforholdfemte som et pendlerområde Commuters zone med såkaldt satellitbyer(Burgess 1967/1925:51).For at opnå en forståelse for modellen kan det være givtigt at forestillesig byen Chicago i årene fra sidst i 1800-tallet og et godt stykke tidind i 1900-tallet. Det er her modellen har sit empiriske grundlag. Chicagomodtog i disse år et stort antal immigranter, som alle ankom tilden zone, der i modellen kaldes for zone in transition. Herfra transporteresde forskellige sociale og kulturelle befolkningsgrupper gradvistud til de områder, hvor de naturligt hører hjemme. På den måde bliverbyens geografiske og sociale udvikling drevet af et socialt stofskifte 2 .Når en by ekspanderer, sker der således en proces, som fordeler, sortererog forflytter individer (Park & Burgess 1967/1925:54).Figur 2: Burgess’ model over storbyens vækst og de forskellige områder i storbyen81

Lokale tilhørsforholdDenne sortering foregår efter principper, hvor de forskellige sociale ogkulturelle grupper ikke fordeler sig jævnt ud over det areal, hvor de potentielthar mulighed for det, men grupperer sig, akkurat som Warmingslog fast, at planter gør. Individerne, som er bærere af denne udvikling,reflekterer ikke over, hvorfor de vælger at flytte til bestemte områderfrem for andre. De gør det, fordi de naturgivet vil søge til steder, hvorde værner sig bedst mod konkurrence og bidrager mest til fællesskabet.Den humanøkologiske pointe er på dette punkt, at mennesket i lighedmed planter udsætter sig for så lidt konkurrence som muligt samtidigmed, at det søger den type af fællesskab, hvor det så at sige ”passer ind”og ligner dem, som allerede bor på lokaliteten. Herved kan den enkeltebidrage til fællesskabet på den bedste måde. Fællesskab (community)definerer Park som en population, der er geografisk organiseret og mereeller mindre rodfæstet i det område, som den bebor. Det hører med tildefinitionen, at de mennesker, der er omfattet af fællesskabet, er gensidigtafhængige af hinanden (Park 1936:4). Et af de forhold, som driverog former det fundamentale fællesskab er konkurrence. Konkurrencener baggrunden for, at antallet af individer i fællesskabet ikke bliver forstort og medvirker til at opretholde en naturlig balance mellem de konkurrerendearter, som det er sammensat af.Samfundet bygges ifølge Park oven på det fundamentale fællesskab.Han skelner således imellem fællesskab som en økologisk/biologiskgrundstruktur og samfundet (society) som en kulturel superstruktureller overbygning. På samfundsniveauet er interaktionen mellem individernebaseret på kommunikation og konsensus. Kommunikationbetragtes som en integrativ og fællesskabsskabende interaktionsform,som afføder den type af konsensus, der gør en social gruppe til en kulturelenhed (Park 1952:314). Det er imidlertid væsentligt at pointere, atdet fundamentale, økologiske niveau og det samfundsmæssige, kulturelleniveau ifølge Park ikke kan betragtes hver for sig, men tværtimoder to aspekter af et hele.Samfundet udvikler sig processuelt, men tankegangen er ikke deterministiskaf den grund. Park mener, at samfundet skal ses som etresultat af individers kollektive handlinger, hvor individerne nok definererderes interesser i en vis form for overensstemmelse med netopderes gruppes overordnede mål. Samtidig har de dog interesser og82

Lokale tilhørsforholdforetager handlinger, der afspejler deres individuelle ønsker og behov(Park 1952:181). Selve samfundsopbygningen forestiller Park sig somen form for pyramide, hvor den symbiotiske enhed er fundament foren samfundsmæssig overbygning, der rummer såvel en økonomisk,en politisk og til sidst en moralsk orden. Under udviklingsprocessenfra det fundamentale økologiske niveau til det moralske niveau lukkesfællesskabet mere og mere, eller sagt på anden vis bevæger fællesskabsrelationernesig fra konkurrence over konflikt og tilpasning tilassimilation, der findes ved den moralske orden. Konkurrencen på detfundamentale niveau er ikke en bevidst form for konkurrence, men ennaturlig, ubevidst og nærmest automatisk eller biologisk betinget konkurrence.Konkurrence bliver først til konflikt i det øjeblik, der er taleom bevidst konkurrence, hvor de rivaliserende parter er i stand til atforetage en bevidst identifikation af hinanden.I takt med, at fællesskaberne raffineres og kommer til at omfatte stadigtfærre mennesker, bliver det også sværere for andre at blive en delaf det enkelte fællesskab. Når fællesskaberne på det højeste stadie blivermoralske fællesskaber, omfatter de færre mennesker, end de gjordepå det fundamentale niveau, idet der undervejs er sket en opsplitningog en frasortering. Park kobler denne opsplitning og frasortering til engeografisk dimension, som bevirker, at der i storbyen opstår små øer afmoralske fællesskaber, der eksisterer relativt afsondret fra hinanden.I det moralske fællesskab er der tale om total tilpasning, også kaldetassimilation, og på trods af at fællesskabet mere eller mindre ubevidstledes frem gennem de forskellige faser, er det åbenlyst, at bevidsthedenom hinandens eksistens bliver større i takt med, at fællesskabet raffineres.Processen mod forædlingen af fællesskaberne er imidlertid ubevidstog kan kun i et vist omfang reguleres og tvinges i en bestemt retning.Ved det moralske fællesskab sker der en reduktion af det enkelteindivids bevidsthed omkring fællesskabet, idet fællesskabskulturen erblevet inkorporeret i den enkelte. Assimilation medfører med andreord en enhed eller et fællesskab, hvor der gennem fælles erfaring ogorientering udvikles fælles målsætninger og fælles handlinger. Dette ertil forskel fra de fællesskabsfaser, hvor mennesker bevidst forsøger athindre konflikter ved at etablere politiske og økonomiske institutioner(Park & Burgess 1921:736).83

Lokale tilhørsforholdParks position kan karakteriseres som dynamisk, idet den ikke opererermed et udgangspunkt om, at samfundet er ét slags fællesskabmed én fælles historie. Grundlæggende består samfundet ifølge Parktværtimod af mange forskellige fællesskaber, der befinder sig i mangeforskellige udviklingsfaser, og som hele tiden er under forandring.Stabiliteten er dog stigende efterhånden, som fællesskabet bliver til etsamfund. Dette teoretiske fundament satte Park, Burgess, McKenzieog andre i stand til at forstå fællesskaberne i storbyen som en mosaikaf små og store fællesskaber, der er forskellige fra hinanden samtidigmed, at der er nogle fællestræk.På visse punkter kan den humanøkologiske tankegang sammenlignesmed den tanke, som sociologen Pierre Bourdieu udviklede i undersøgelserne,der ligger til grund for værket ”Distinktionen” (Bourdieu1984/1979). Heri udviklede Bourdieu begrebet habitus, der beskrivessom en førbevidst del af mennesket, som genererer og bestemmer voreshandlinger. For Bourdieu udsprang dette imidlertid ikke fra naturensorden, men derimod fra den sociale. Bourdieu betragter den sociale ordensom så rigid, at den næsten kunne være en del af naturens orden.Klasseforskellene repræsenterer uforanderlige forhold, og de virker bagom ryggen på os og indlejres i os uden, at vi opdager det. Vores handlingerog præferencer i bred forstand er således forudbestemt ud fraden plads, vi har i den sociale orden. Det er denne tanke om, at vi sommennesker ikke er herre over vores egne beslutninger, men at voresadfærd er en del af en orden, naturlig eller social, der synes sammenfaldendei forhold til de to teoretiske studier.En anden type af ikke-refleksivt tilhørsforhold omfatter de mennesker,som ikke er tilknyttet en lokalitet og som bevæger sig på tværsaf lokaliteter uden at slå sig længerevarende ned nogen steder. SociologenZygmunt Bauman har kaldt denne type for den eksterritorielleelite. Den eksterritorielle type har ikke nogen tilknytning til ét bestemtsted, men flytter alt efter hvor arbejdsmarkedet og/eller finansmarkedernetilbyder de bedste betingelser. Den eksterritorielle elite beskrivessom indflydelsesrig, veluddannet og velhavende og som ekstremtmobile mennesker, hvis eneste faste adresse er e-mailadressen ogtelefonnummeret (Bauman 2001:57). De eksterritorielle er endviderekarakteriserede ved at være på flugt fra fællesskaber. På overfladen84

Lokale tilhørsforholdindgår disse mennesker fra tid til anden i noget, som skal forestilleat være fællesskaber, men ifølge Bauman har disse fællesskaber ikkeen kontinuitet, der muliggør dybere og mere intense fællesskaber. Fordem handler livet om kæder af nye begivenheder og hændelser og ikkeom forpligtelse og fordybelse, der indskrænker bevægelsesmulighederne(Bauman 2001:56). De eksterritorielle er også, hvad Bauman harbetegnet som turister, der forlader et sted, når nye, uprøvede mulighederlokker dem videre. Turisterne ”(…) rejser omkring, fordi de finderden verden, der er inden for deres (globale) rækkevidde, uimodståeligttiltrækkende. Turisten rejser af lyst (…)” (Bauman 2001). Man kan muligvishævde, at de eksterritorielle i dette tilfælde netop er refleksiveomkring deres tilhørsforhold, idet de selv vælger at flytte sig, hvis degennem refleksion kommer frem til, at de på en anden lokalitet kan fånye udfordringer og oplevelser. Når denne type alligevel er relevantunder overskriften ikke-refleksivt, skyldes det, at det refleksive ikke ertilknyttet en specifik geografisk lokalitet.Det refleksive tilhørsforholdDet refleksive tilhørsforhold betegner en type af tilhørsforhold, hvorder er tale om et bevidst og artikuleret tilhørsforhold til bostedet ognærområdet. Det betyder enten, at man aktivt har valgt det sted, hvorman bor på baggrund af, at det repræsenterer nogle praktiske og æstetiskeforhold, som man finder attråværdige, fx beliggenhed, udsigt,naboskab eller skoleforhold. Eller det betyder, at man aktivt har fravalgtdet omgivende samfund, idet det repræsenterer noget, man ikkesympatiserer med, og som man derfor ikke ønsker at tilpasse sig. Deengelske sociologer Mike Savage, Gaynor Bagnall & Brian Longhursthar formuleret begrebet elective belonging på baggrund af empiriskeundersøgelser i fire boligområder omkring Manchester. I fokus for undersøgelserneer middelklassefamiliers forhold til det lokalområde,hvor de bor, set i relation til mange sociologiske diagnoser om tiltagendeglobalisering og dermed mangel på lokalt tilhørsforhold (Savageet al. 2005). 3 Begrebet elective belonging dækker over det forhold, atmennesker har behov for at kunne redegøre over for sig selv og andre,hvorfor de netop har bosat sig et bestemt sted. Der er tale om at føle sigtilknyttet et sted, idet man aktivt har valgt det i modsætning til at bo et85

Lokale tilhørsforholdsted, blot fordi man er født og opvokset der. I undersøgelsen konkluderesdet, at de, som bor et sted på baggrund af, at de er opvokset der,ofte giver udtryk for en utilfredshed med området (Savage et al. 2005),mens følelsen af at høre til et bestemt område og have en identitetknyttet til det er stærkest blandt tilflyttere.Elective belonging betegner således en refleksiv proces, hvor denenkelte har foretaget et aktivt valg. Savage et al. fremhæver, at det tilhørsforhold,som elective belonging repræsenterer, ikke handler omat tilhøre et specifikt fællesskab, men snarere om at bestemte stederdanner udgangspunkt for at kunne realisere identiteter:Individuals attach their own biography to their “chosen” residentiallocation, so that they tell stories that indicate how their arrival and subsequentsettlement is appropriate to their sense of themselves. Peoplewho come to live in an area with no prior ties to it, but who can linktheir residence to their biographical life history, are able to see themselvesas belonging to the area. (Savage et al. 2005:29)Forudsætningen for at kunne foretage denne form for valg er en evnetil at kunne relatere sig til steder og disses betydning i forhold til denindividuelle biografi. Specielle lokaliteter, kulturelle tilbud og lignendeer med andre ord det, som særligt middelklassen bruger somudgangspunkt, når den skal begrunde sit tilhørsforhold, og altså ikkede sociale og fællesskabsmæssige relationer, som stedet rummer.En anden variant af det refleksive tilhørsforhold er det, som her vilblive betegnet det subkulturelle tilhørsforhold. Det subkulturelle tilhørsforholdhandler om at føle sig knyttet til et sted, fordi stedet repræsentereret alternativ til og/eller en modstand mod det omgivendesamfund. I den sociologiske litteratur om begrebet subkultur er detikke nødvendigvis knyttet sammen med et geografisk aspekt. I dennesammenhæng findes det imidlertid relevant for at kunne beskrive detfænomen, at mennesker kan føle stærk tilknytning til steder, der i detomgivende samfund ikke opfattes som eftertragtede. Der eksisterermange analyser af ghettoområder, men her forudsættes det normalt,at ghettoer er områder, hvor mennesker placeres af nødvendighed, ogsåledes ikke er steder, hvor nogen vælger at bosætte sig.86

Lokale tilhørsforholdMichel Foucault forsøger med sit begreb heterotopia (Foucault 1986)at argumentere for, at der eksisterer områder, som på forskellig visudgør en slags reelt eksisterende samfundsmæssig utopi. Det vil sigeområder, der på én gang eksisterer i opposition til det omgivende samfundog i kraft af det. I dansk sammenhæng kan f.eks. pege på Christianiasom et område, hvor indbyggerne ønsker at bo, leve og/ellerarbejde på andre måder eller efter andre principper, end det ellers erkutyme. Foucault beskæftiger sig imidlertid ikke med dette fænomenpå individniveau, hvilket er hensigten med formuleringen af det subkulturelletilhørsforhold. At bo i et område, hvor indbyggerne føler sigi opposition til omverdenen, er ikke nødvendigvis ensbetydende medat bo i et heterotopia, men pointen er, at det at bo i et område, hvorindbyggerne – eller nogle af dem – føler sig i opposition, kan finde stedi forskellige variationer og grader.I den sociologiske litteratur er det et overset fænomen, at noglemennesker vælger at bo i specifikke områder som et alternativ til detomgivende samfund. Hvis vi skal bevæge os tættere på en forståelseaf det subkulturelle tilhørsforhold, må vi opholde os lidt ved begrebetsubkultur; hvad er det, hvorfor opstår subkulturer, og hvordan skal vistudere dem?Der findes et væld af definitioner af begrebet subkultur; vi har valgt attage udgangspunkt i følgende:Membership of a subculture necessarily involves membership of a classculture, and the subculture may be an extension of, or in oppositionto, this. It may form a miniature subworld of its own, or it may mergewith the dominant class culture. There may be a clear subculture withdistinct “focal concerns” (…) these can be described as areas and issueswhich command widespread and persistent attention and high degreeof personal involvement. (Brake 1985:7)En subkultur er således en kultur eller en gruppering, som på den eneside er en del af en generel klassekultur som eksempelvis arbejderklasseneller middelklassen, og på den anden side udgør en selvstændigkultur, som individer føler sig knyttet til. Denne tilknytning kanvære fokuseret omkring en sag eller nogle spørgsmål, som producerer87

Lokale tilhørsforholdudbredt og holdbar opmærksomhed. Der er andre kriterier, som kananvendes som udgangspunkt for at bestemme en subkultur, f.eks. generation,køn, alder, bosted med videre. Men man kan groft taget sige, atsubkulturer eksisterer der, hvor der er en form for organiseret og anerkendtkonstellation af værdier, adfærd og handlinger, som er et modsvarpå de dominerende normsæt (Brake 1985:8). Med andre ord har viat gøre med meningssystemer, udtryksmåder eller livsstile, der er udvikletaf grupper i underordnede strukturelle positioner som modsvarpå dominerende meningssystemer, og som reflekterer deres forsøg påat løse strukturelle modsætninger, der stammer fra den bredere socialekontekst. På den måde udvikler en subkultur en ny form for gruppemeningog dertilhørende adfærd, handlinger og værdier, der rummermeningsfulde symboler for de involverede aktører (Brake 1985:8):Subcultures are meaning system and modes of expression developed bygroups in particular parts of the social structure in the course of theircollective attempts to come to terms with the contradictions of theirshared social situation. More particularly sub-cultures represent the accumulatedmeanings and means of expression through which groups insubordinate structural positions have attempted to negotiate or opposethe dominant meaning system. (Brake 1985:27)Den subkulturelle tilgang giver mulighed for at mediere og differentiereen strukturelt orienteret tilgang, hvor forhold som kapital, uddannelseog beskæftigelse er udgangspunkt for at skelne og gruppereindivider.Der findes flere forklaringer på, hvorfor subkulturer opstår. En forklaringer, at subkulturer er et svar på manglende personlige relationer ognormativ konsensus i storbyen. Storbyen er både stedet, hvor de socialebånd er svækkede, og hvor tolerancen over for anderledes orienteredeer stor. I storbyerne udvikler der sig således områder og kvarterer,hvor forskellige subkulturer holder til og hører hjemme. Hvis sådanneområder har en tiltrækningskraft på mennesker fra andre områder,som kan identificere sig med den lokale subkultur, vil det igangsætteen positiv proces, hvor grænserne mellem et sådant område og omverdeneni stigende grad bliver synlige og faste. Hvis området samtidig88

Lokale tilhørsforholdudsættes for stigmatisering, vil det give yderligere liv til det indre fællesskab(Brake 1985:10). Med tiden kan subkulturelle områder opleveen stigende grad af accept. Herved sker der et såkaldt value streatch ogdermed en brobygning mellem subkultur og mainstreamkultur. I storbysammenhængresulterer denne brobygning i, at der skabes grobundfor, at forskellige virkeligheder kan eksistere side om side.Subkulturer er således afledt af modsætninger mellem mainstreamkultur/dominerendekultur og afvigende værdier, normer og præferencerog kan i visse tilfælde have karakter af en decideret modkulturtil den dominerende kultur (Brake 1985:11). Modstand og kontrast iforhold til den dominerende kultur er centrale træk ved en subkultur,mens en modkultur er fjendtlig og modsatrettet og har vanskeligereved at overleve på længere sigt. Sociale, klassemæssige og kulturelleforhold krydser hinanden og virker sammen:Cultural traditions, particularly those generated by social class, mayinteract with the apparent middle-class consensus and, when assistedby neighbourhood traditions and specific historic circumstances, act inshaping the cultural form of subculture. (Brake 1985:11)For Brake udtrykker subkulturer både en illusion om en løsning påsociale modsætningsforhold og en reel løsning af samme. På den eneside er subkulturen en illusion, idet den ofte ikke formår at ændre desociale modsætningsforhold. På den anden side skaber subkulturerrum for individuelle udtryk og udfoldelser på en måde, der er frisættendei forhold til klassemæssig og kulturel oprindelse. Det frisættendeelement må imidlertid ikke opfattes som synonymt med, at individethar fri adgang til at vælge, hvilken subkultur det ønsker at tilhøre. Adgangtil de enkelte subkulturer reguleres ifølge Brake (Brake 1985:15)på baggrund af forhold som uddannelse, klasse, alder og nabolag. Opsummerendeforeslår Brake, at man fokuserer på følgende fem punkter,når man ønsker at studere subkulturer (Brake 1985:19):89

Lokale tilhørsforhold1. Subkulturens natur. Det vil sige:a. Dels den historiske udvikling af den pågældende subkultur ogdels dennes relation til overordnede strukturelle problemer iden større socioøkonomiske sammenhæng.b. Den mening, som medlemmer af en bestemt subkultur selvoplever ved at være en del af denne. Herunder de eller detproblem(er), som subkulturen løser.2. Samfundsmæssig reaktion på subkulturen.3. Hvilken moralsk karriere medlemmerne af den givne subkultur har.4. Subkulturens sociale organisation.5. Forandring af subkulturen. Eksempelvis kan en subkultur fastholdeen problematik eller et tema som fokuspunkt, mens fortolkninger,stil og så videre forandres efterhånden som nye generationer kommertil.Vi vil derfor tale om et subkulturelt tilhørsforhold, hvis et boligområde– eller dele heraf – er karakteriseret ved:• at være i modsætning til de dominerende normsæt• at være klassemæssigt funderet• at bestå af fællesskaber, der forudsætter en høj grad af personliginvolvering og tilknytning• at have fokus på en fælles sag og fælles spørgsmål.Man kan spørge, om den bevidste afstandstagen og dermed den subkulturelletilknytning til omverdenen skal ses som et udtryk for etpositivt tilvalg eller som et forsøg på at gøre en dyd ud af nødvendigheden?Svaret på dette spørgsmål er hverken nemt eller entydigt. Påden ene side kan man hævde, at det subkulturelle tilhørsforhold er enslags efterrationalisering, der forsøger at vende det til noget positivtat man ikke har råd til at bosætte sig andre steder end netop der, hvorman bor. På den anden side synes det at være en urimelig betragtning,90

Lokale tilhørsforholdat man ikke kan vælge at bo et sted af politiske, ideologiske og/eller afværdimæssige årsager.Uanset hvilken fortolkning, man foretrækker, er det i modsætning tilelective belonging ikke et hensyn til landskaber, faciliteter med videre,der er i centrum her, men snarere et socialt, politisk og/eller ideologiskudgangspunkt hos den enkelte.Noter1Humanøkologien er en retning i den samlede sociologiske tradition, deroftest omtales som Chicagoskolen, men til tider også som interaktionisme(Jørgensen 2002). Når det drejer sig om humanøkologien, regnes teoretikeresom Robert Park, Ernest W. Burgess og Roderick McKennzie for de mestcentrale.2Stofskiftet er en energiomsættende proces, som består dels af energiforbrugendeog dels af vækststimulerende processer.3Denne undersøgelse er inspireret af dels John Urrys tanker om ’flow’ ogmobilitet, og dels Pierre Bourdieus teori om det sociale rum. Undersøgelsener baseret på 200 kvalitative interviews gennemført i fire boligområderi og omkring byen Manchester i Storbritannien.91

Hvad skal vi bruge fællesskab til?Hvad skal vi bruge fællesskab til?Sociologisk set er der to helt forskellige typer svar på overskriftensspørgsmål, alt afhængigt af hvilken teoretisk tradition, man konsulterer.Er fællesskab et mikrofænomen, der handler om forhold somgensidighed, nærhed og sikkerhed i hverdagslivet? Eller er fællesskabet makrospørgsmål om, hvilke ressourcer den enkelte har mulighedfor at mobilisere igennem sit netværk, således at de kan bruges på enfordring af den sociale position? Forskellen på at betragte fællesskabsom et fænomen, der skabes af mennesker gennem social interaktion,eller som et socialt faktum, der eksisterer uden for eller uafhængigt afindividerne og som udøver tvang over dem, trækker spor langt tilbagei sociologien. I den ene position er fællesskaber foranderlige og dynamiske,og i den anden er fællesskaber svære at ændre, grænsende tilrigide. I praksis kan der være overlap imellem de to former for fællesskab,men i dette kapitel vil de to tilgange blive præsenteret særskiltfor lettere at kunne fremhæve deres særlige karakteristika. Først vil derunder overskriften ’At skabe og vedligeholde hverdagsfællesskaber’blive sat fokus på en mikroorienteret forståelse af fællesskaber. Dettevil ske på baggrund af Thomas Scheff, Fredrik Barth og James Coleman.Herefter vil den makroorienterede tradition blive belyst i afsnittet’At fastholde eller forbedre sin sociale position i det sociale rum’ medudgangspunkt i Pierre Bourdieus forståelse af social kapital og rekonverteringsstrategieri det sociale rum.At skabe og vedligeholde hverdagsfællesskaberScheff er en af de sociologer, der systematisk har arbejdet med at udviklebegreber og teorier om forskellige typer af fællesskab og socialerelationer på mikroniveau (Scheff 1997). Han sondrer mellem tre forskelligeformer for sociale relationer: Sikre relationer, isolerede relationersamt opslugte relationer. Den sikre relation er ifølge Scheff karakteriseretved, at individerne identificerer sig med hinanden og forstår92

Hvad skal vi bruge fællesskab til?hinanden, og at magtrelationerne er symmetriske (Scheff 1997:76). Ialle former for sociale relationer sender de implicerede parter konstantsignaler, der vurderer deres relation, og hvis ikke de sociale relationerer under dannelse, i gang med at blive vedligeholdt eller repareret, såer de automatisk ved at blive beskadiget. Den sikre relation kan blivetruet ved enten at blive for løs eller for tæt. Hvis en relation bliver forløs, så er den, hvad Scheff betegner som en isoleret relation. Dennetype af relationer er kendetegnet ved gensidige misforståelser, fejlslåedeforsøg på gensidig forståelse og deciderede afvisninger.En anden type af trussel er den opslugende relation. Den er kendetegnetved, at den ene part i en relation er underordnet den andenmed den omkostning, at egne ønsker, behov, følelser og overbevisningundertrykkes. Det vil sige, at den ene i en sådan relation er toneangivendeog dominerende og får frie udfoldelsesmuligheder, mens denanden er domineret og tvunget til at afvise dele af sit eget selv. Sådannerelationer resulterer i fremmedgørelse for både den dominerende ogden dominerede. Den dominerede bliver fremmed for sine egne følelser,lyster og behov, idet vedkommende er tvunget til at overhøre disse.Den dominerende bliver ikke bekendt med den kritik og modstand,som dennes adfærd producerer hos den anden, fordi de skæve magtrelationerforhindrer sådanne typer af respons i at fremkomme (Scheff1997:77).Den sikre relation kan tydeliggøres og uddybes af den situation,som sociologen Coleman har betegnet som closure (Coleman 1988).Begrebet closure dækker over det forhold, at alle implicerede parter iet fællesskab har relationer til hinanden. Closure er en forudsætningfor, at der skabes normer og sikres sanktioner. Gennem disse gensidigerelationer sikres det, at aktørerne overholder deres forpligtelser. Gensidighedener samtidig årsag til, at aktørerne kan stille stadigt større forventningertil hinanden, og at de på også accepterer at få stadigt flereforpligtelser lagt over på sig (Coleman 1988:105ff.). Colemans pointeer, at closure er en type social relation, som producerer social kapitaltil de implicerede individer.Tankefiguren bag Scheffs sondringer mellem sikre, isolerede og opslugterelationer minder om Emile Durkheims distinktioner, når detgælder årsager til selvmord. Individets fællesskabsfølelse kan være93

Hvad skal vi bruge fællesskab til?henholdsvis for stærk og for svag, ligesom fællesskabets kontrol overdet enkelte individ kan være henholdsvis for stærk og for svag. Durkheimspointe er, at både for svage og for stærke relationer mellem individetog fællesskabet kan være årsag til selvmord:Figur 3: Durkheims distinktioner mellem årsager til selvmordDet enkelteindividsfællesskabsfølelseFællesskabets kontrolover det enkelte individFor stærk1) Altruisme, opofrelse,tænker primært på atopfylde fællesskabetsforventninger2) Mangel på oplevelse af,at man som enkeltindividkan gøre en forskelmed sine handlingerFor svag3) Egoisme, tænker kunpå sig selv, sine egnebehov og præferencer4) Opløsning. Der eksistererikke fælles normerog værdier, som fællesskabeter i stand til atpålægge individerne,således at disses velbefindendesikres bedstmuligtI modsætning til Durkheim er Scheff optaget af at beskrive de mikrokomponenter,som er afgørende for, om en relation er sikker, for svageller for tæt. Durkheim interesserede sig ikke for mikroprocesser, menvar optaget af, hvordan samfundets sammenhængskraft som helhedkunne sikres i forbindelse med de store sociale forandringer, der fulgtei kølvandet på overgangen fra det traditionelle, feudale landbrugssamfundtil det moderne, industrialiserede og mere demokratiske samfundi midten og slutningen af 1800-tallet.94

Hvad skal vi bruge fællesskab til?Ovenstående figur kan også betragtes som et kontinuum, hvor ’individetsfor stærke fællesskabsfølelse’ (1), og ’fællesskabets for stærke kontrolover individet’ (2) er arketypiske eksempler på relationen mellemindivid og fællesskab i det præmoderne samfund. ’Individets for svagefællesskabsfølelse’ (3) og ’fællesskabets totale mangel på kontrol overdet enkelte individ (4) er derimod arketypiske eksempler på relationenmellem individ og fællesskab i det moderne samfund.Scheff argumenterer for, at man til de tre typer af relationer knyttertre former for integration, således at den sikre relation også kan beskrivessom interdependens (gensidig afhængighed), der fokuserer på enbalance mellem ’I’ og ’we’, den isolerede relation som uafhængighed,der lægger vægten på ’I’, og endelig den opslugende relation som integration,der lægger vægt på ’we’. Scheff lægger yderlig en dimensionoven på diskussionen om forskellige typer af relationer ved at introduceredistinktionen mellem emneorientering og relationsorientering.Emneorientering dækker over det forhold, at nogle relationer er prægetaf forskellige objekter i individets omgivelser såsom mad, daglige gøremål,penge, karakterer og så videre. Andre relationer er relationsorienterede,hvilket indebærer et fokus på de tanker og følelser, som eksisterermellem deltagerne i den aktuelle relation (Scheff 1997:79).Sociologen Robert Putnam har arbejdet med begreberne bonding ogbriding, der minder om Scheffs distinktion mellem relationsorienteringog emneorientering. (Putnam 2000). Bonding betegner et afgrænsetfællesskab, der er kendetegnet ved, at de implicerede individer harstærke bånd til hinanden og stor fælles identitetsfølelse. Et afgrænsetfællesskab er homogent og præget af en høj grad af solidaritet og loyalitet.Det relationsorienterede fællesskab må nødvendigvis også væreafgrænset, idet et fokus på de tanker og følelser, som eksisterer mellemindividerne, kun kan praktiseres i afgrænsede sammenhænge. Herudovermå gensidig loyalitet, solidaritet og identifikation have godevækstvilkår i det relationsorienterede fællesskab.Briding betegner det brobyggende fællesskab, der er kendetegnetved svagere bånd, som bygger bro mellem forskellige mennesker udenstærke fælles interesser, eksempelvis på arbejdsmarkedet. Det brobyggendefællesskab kan skabe forbindelser mellem forskellige grupper oghermed også skabe kontakt mellem mennesker med forskellig social95

Hvad skal vi bruge fællesskab til?oprindelse og position. Scheffs emneorienterede fællesskab falder påmikroniveau frugtbart i tråd med det brobyggende, idet det emneorienteredefællesskab er et fællesskab, der forener mennesker, som ikkenødvendigvis står i en personlig relation til hinanden. Således må viantage, at det emneorienterede fællesskab også i nære relationer kanvirke brobyggende, men til gengæld også producere et svagere fællesskab.Men hvad er i så fald bedst? Dette findes der ikke et simpelt svar på.Kvaliteten af den sikre relation og det afgrænsede fællesskab handleri høj grad om det enkelte individs behov for følelsesmæssig nærhed,mens det emneorienterede og brobyggende fællesskab handler om atvære i kontakt med andre mennesker, finde inspiration og få viden.Sociologen Mark Granovetter blev kendt for analyser, der fremhævedefordele ved de såkaldte svage bånd (Granovetter 1973). De svage bånd,som kan sammenlignes med men også gensidigt supplere Scheffsemneorienterede relationer og Putnams brobyggende fællesskaber, erbånd, som ikke eksisterer i afgrænsede relationer og i bestemte territorier.Granovetter anerkender, at afgrænsede relationer og stærkebånd mellem personer, der kender hinanden, er væsentlige, men hanpåpeger samtidig, at de relationer, som vi opfatter som distancerede ogsvage relationer, faktisk har nogle styrker, der ikke må overses. Styrkenaf en relation kan ifølge Granovetter bestemmes ved en kombinationaf tidsforbrug, følelsesmæssig intensitet, fortrolighed og gensidig tillidsamt de gensidige tjenester, som udveksles i relationen (Granovetter1973:1361). Ud fra disse kriterier er svage relationer svage, hvis derer mangel på disse faktorer. De svage relationer har imidlertid denstyrke, at de bygger bro til omverdenen og dermed tilvejebringer kontakterog viden om verden uden for egne venskabscirkler (Granovetter1973:1371). Paradokset mellem henholdsvis stærke og svage relationerer ifølge Granovetter en påmindelse om, at ingen teorier eller tilgange isig selv kan forklare alt.Når vi skal vurdere kvaliteten af fællesskaber, kan vi altså fokuserepå forhold som gensidig identifikation, magtrelationer, intensitet, gensidigtillid og forståelse. Vi kan herved vurdere det enkelte individsplacering i forhold til fællesskabet, ligesom vi kan gå efter svage ogstærke bånd, og vi kan bestemme, om et fællesskab er afgrænset eller96

Hvad skal vi bruge fællesskab til?brobyggende. Men spørgsmålet, der rejser sig, er, om forskellige kvaliteterved fællesskaber er forbundet med kvantitet, således at udviklingenaf fællesskab er betinget af, at individer i et vist omfang mødes, serhinanden og gør noget sammen?Schutz er en af de sociologer, som argumenterer for, at intensiteteni relationer varierer med omfanget af ansigt til ansigt-møder, såledesat et stort antal ansigt til ansigt-møder fører til intense vi-relationer ogmodsat.Schutz’ relationer i den sociale verdenDen sociale verden rummer for Schutz fire sfærer eller tidsmæssigefaser (Schutz 1976:62): Verden for direkte erfaring, Verden af samtidige,Fremtid samt Fortid. Schutz bruger begreberne Umwelt for verdenfor den direkte erfaring, Mitwelt for verden af samtidige, Folgeweltfor fremtid samt Vorwelt for fortid. Forskellen på verden for direkteerfaring og verden af samtidige er karakteren af de sociale relationer. Iverden for direkte erfaring finder vi alle ansigt til ansigt-relationer, somSchutz betegner som vi-relationer, og den direkte erfarede virkelighed.Vi-relationer er personlige og direkte og omfatter alle de relationer,som er forbundet med en grad af intimitet 1 . Man er tæt på hinandeni vi-relationen, og den andens bevidsthedsliv bliver tilgængeligt forén gennem en række af forhold. Det er i verden for direkte erfaring, athverdagslivets typificeringer skabes og indlæres. Disse hverdagslivstypificeringer er helt centrale at indfange for forskeren, fordi det erdem, som udgør fundamentet for de videnskabelige konstruktioner ogtypifikationer.Det er imidlertid ikke nemt at indfange hverdagslivets typificeringerblandt ansigt til ansigt-interagerende, idet graden af intimitet har indflydelsepå omfanget og karakteren af typificeringerne. Ifølge Schutzforholder det sig således, at jo større grad af intimitet en vi-relationrummer, jo mindre tydelige er de typificeringer, der foretages. Detskyldes, at vi-relationer er kendetegnet ved, at de typificeringer, manforetager af den eller dem, man står i en direkte ansigt til ansigt-forbindelsemed, konstant revideres (Schutz 1976:30). Verden af samtidigeomfatter relationer, hvor mennesker ikke er i direkte interaktion medhinanden. Schutz taler om samtidige, fordi der er tale om mennesker,97

Hvad skal vi bruge fællesskab til?der eksisterer på samme tid, men i adskilte rum. De enkelte aktørerer ikke i direkte kontakt med hinanden, “(...) men jeg kender til derestidsmæssige sameksistens med mig (...)” (Schutz 1976:41).I modsætning til vi-relationer i verden for direkte erfaring består relationernei verden af samtidige af mere distancerede de-relationer, men beggefor begge typer gælder, at handlingerne bevidst er rettet mod den anden.Denne distancerede relation gør, at man i varierende grad må benytte sigaf typificeringer, når man skal forstå og fortolke den anden. For at gøredet, kan man enten benytte sig af de erfaringer og typificeringer, som manhar gjort i andre vi-relationer, eller man kan benytte sig af historisk videnom en given person, som man på et tidligere tidspunkt har haft en virelationtil. Den type erfaring, som opnås på denne måde, er præget af atvære indirekte og mere upræcis, end hvis der er tale om en vi-relation.En anden måde at få erfaring om de samtidige er ved at foretage fortolkningeraf de objekter, som mennesker producerer fra redskaber,kulturelle objekter samt institutioner og handlemønstre. Schutz fremhæver,at disse objekter kan fortolkes som vidnesbyrd om det bevidsthedsliv,som har skabt og anvendt disse redskaber og artefakter, somvar en del af disse institutioner med videre. Man må således udlededen subjektive mening på en indirekte måde. Uden denne type erfaringville man ifølge Schutz ikke være i stand til at forstå den ydre verden,som blot ville bestå af fysiske processer og materielle ting udenreference til den menneskelige verden (Schutz 1976:43). Man kankategorisere og forene samtidige, men det vil altid være på grundlagaf en fortolkning af den andens erfaring. En syntese af egne erfaringer,siger Schutz om sådanne kategorier, der begriber den anden som enidealtype. Man forstår ikke den anden som en unik person i levendeomgivelser, men arbejder med at forstå ham udelukkende gennem tankekonstruktioner.Derfor har sociale relationer mellem samtidige også ofte en hypotetiskkarakter, hvor man har visse forventninger til adfærd og opførselud fra forestillinger om denne eller hin type. Disse konstruktioner refererersåledes til en eller flere person(er), men er aldrig identiske medkonkrete personer eller grupper heraf. Det vil sige, at de idealtyper,som etableres i de-relationen, ikke er udsat for en konstant modifikationi form af indtryk og oplevelser, som modificerer billedet. Idealty-98

Hvad skal vi bruge fællesskab til?perne er på den måde mere tydelige og nemmere at indfange end detypificeringer, som foretages i de direkte vi-relationer (Schutz 1976:49).Former for hverdagsfællesskaberFælles for de forskellige begreber og teoretiske perspektiver, som erblevet præsenteret i dette afsnit om at skabe og vedligeholde hverdagsfællesskaber,er, at de alle tager udgangspunkt i, at hverdagsfællesskaberkan være orienteret indad. Dette vil sige, at de er afgrænsede ogkoncentreret om de medlemmer, der allerede er en del af fællesskabet.Herudover kan fællesskaber være udadrettede, dvs. orienteret mod omverdenen.Der er styrker og svagheder ved begge typer orientering. Dennærhed og sikkerhed, som det afgrænsede og indadrettede fællesskabrummer, er en grundlæggende forudsætning for, at det enkelte individføler sig godt tilpas og ikke havner i enten opslugte eller isolerede relationer.På den anden side er den udadrettede orientering brobyggendei forhold til omverdenen. Det skaber nye impulser og inspiration ogvirker desuden fremmende på integrationen på et mere overordnetsamfundsmæssigt niveau.Kvaliteten af det enkelte fællesskab, altså hvorvidt det har karakteraf et nært og afgrænset fællesskab eller af et udadrettet og brobyggendefællesskab, hænger sammen med, hvor ofte individerne har en direkteansigt til ansigt-relation. Netop spørgsmålet om kvantiteten eller omfangetaf ansigt til ansigt-relationer sætter fokus på flyttemobilitet. Iartiklen ”The Growth of the City” af Chicagosociologen Burgess (Burgess1925) fremhæves mobilitet som en yderst væsentlig faktor, nårman skal vurdere kvaliteten af et fællesskab. Mobilitet skal i dennesammenhæng forstås som en kombination af individuel mobilitet samtmængden og karakteren af kontakter og impulser i omgivelserne (Burgess1925:59). Burgess opfattede mobilitet som et forhold, der medførerforandringer og mange nye impulser. Disse impulser virker ind pådet enkelte individ og fremkalder handlinger og reaktioner, som kanindfri individets ønsker. Både for individer og for byen som helhed ermobilitet afgørende for vækst. Men mobilitet bærer også sociale opløsningstendensermed sig, idet mennesker, der hele tiden flytter sig, ermindre tilbøjelige til at opfatte sig selv som en del af et konsistent fællesskabmed specifikke værdier og normer (Burgess 1925:59).99

Hvad skal vi bruge fællesskab til?Storbyen, der blandt andet er kendetegnet ved et væld af mulighederfor eventyr, spænding og farer, er et sted, hvor mennesker nemt bliverfristet til at gøre ting, der opfylder umiddelbare lyster, og som er etmodsvar til de skjulte forventninger, der ligger bag alle disse mulighederfor underholdning og spænding. Men hvis mennesket blot giverefter for disse impulser, ender det ifølge Burgess med en disorganiseretog patologisk personlighed, der hverken bidrager til det nære eller detsamfundsmæssige fællesskab. Det vil i sidste instans være nedbrydendefor den kollektive moral og sociale kontrol. Især i storbyen er detderfor vigtigt, at individet ikke handler blot på baggrund af umiddelbarlyst (Burgess 1925:59). Sammenhængen mellem mobilitet og fællesskaber således, at mobilitet fører til individuel og bymæssig vækst,men samtidig trues kollektiv moral og fællesskab.Den sociale positionEn helt anden måde at anskue fællesskaber på repræsenteres af denfranske sociolog Bourdieu, der har udviklet en teori med udgangspunkti forskellige kapitalformer. Når man taler om at anvende fællesskabersom middel til social mobilitet, befinder man sig i traditioner, som har etandet fokus end forhold som følelser af sikkerhed, nærhed og gensidighedi hverdagslivet (Bourdieu 1986). Bourdieu opererer med tre formerfor kapital: økonomisk kapital, kulturel kapital samt social kapital.Social kapital 2 er en kapitalform på linie med andre kapitalformer.Den bruges til at positionere sig i det sociale rum og til at opnå andrepositioner end dem, som hvert enkelt individ er prædestineret til atindtage. Den økonomiske kapital er penge eller ting, der umiddelbartkan omsættes til penge (fast ejendom med videre). Kulturel kapitalskal primært forstås som uddannelse, men dækker også over andreforhold såsom dannelse, værdier og smag samt materialiseret i form afmalerier, monumenter, instrumenter, skrifter og lignende. Social kapitaler defineret ved summen af de aktuelle og potentielle ressourcer,der kan mobiliseres gennem medlemskab i sociale netværk af aktørereller gennem medlemskab af organisationer (Bourdieu 1986a). Mængdenaf social kapital, som kan mobiliseres gennem sociale netværk,afhænger af, hvor store netværk den enkelte har forbindelse til og afden kapitalbeholdning, som de enkelte aktører i netværket er i besid-100

Hvad skal vi bruge fællesskab til?delse af. Bourdieu beskriver, hvordan bestemte slægtsnavne, adelstitler,ærestitler, tilhørsforhold til bestemte og afgrænsede selskaber ellerforeninger med videre kan virke befordrende for akkumulationen afkapital. Adgangen til social kapital handler således om at indgå i bestemtenetværk, hvor en tilknytning kan have gunstig betydning forden samlede mængde af kapital, som en aktør råder over. Med andreord kan forbindelsen til et netværk udløse ressourcer, der kan overføreseller omdannes til økonomisk og/eller kulturel kapital. Adgangentil sådanne ressourcestærke netværk er ikke fri, men kontrolleret:Eksistensen av et nettverk av forbindelser er ikke naturgitt, og hellerikke sosialt gitt, det vil si konstituert en gang for alle gjennom en innledendeinstitueringshandling, som når det gjelder familiegruppen errepresentert gjennom en genealogisk definisjon av slektskapsrelasjoner,som er det karakteristiske for en sosial formation. Nettverket er et produktav en uendelig anstrengelse for å instituere, hvor institueringsriterne(som ofte feilaktig beskrives som overgangsriter) markerer de viktigeøyeblikkene, og er nødvendige for å produsere og reprodusere varige ognyttige relasjoner som kan sikre materiell og symbolsk profitt. Med andreord, nettverket av relasjoner er et produkt av individuelle eller kollektiveinvesteringsstrategier som bevisst eller ubevisst er rettet mot åetablere eller reprodusere sosiale relasjoner som er direkte anvendbarepå kort eller lang sikt. (Bourdieu 2006:18)Netværkstilknytning kan naturligvis medføre, at et individ oplever athave gode og sikre relationer til andre medlemmer af netværket, menBourdieus fokus gælder primært de motiver, som styrer interessen forbestemte fællesskaber, og fællesskabernes adgangsbetingelser. Bourdieuinteresserer sig for social kapital i lyset af sin teori om det socialerum og har som sin dagsorden at afdække uretfærdigheder som følge afvisse samfundsmæssige grupperingers formelle og uformelle magt tilat være toneangivende i forhold til andre samfundsmæssige grupperinger.Bourdieu er således mest optaget af de fællesskaber, som rummerflest ressourcer og dermed har størst indflydelse konkret og symbolsk.Bourdieus pointe er, at ethvert menneske har en forskellig mængdekapital og forskellig sammensætning af kapital, og at det er mængden101

Hvad skal vi bruge fællesskab til?og sammensætningen af kapital, der er afgørende for, hvilken positionman indtager i det sociale rum. De forskellige former for kapital kanoverføres til hinanden, men hvorvidt denne overførsel er komplicereteller mere gnidningsfri hænger sammen med, hvilken type af kapitalman ønsker at overføre fra og til. Økonomisk kapital kan uden videreomsættes til eksempelvis malerier, monumenter, instrumenter medvidere, mens det er sværere at overføre social kapital til eksempelviskulturel og økonomisk kapital (Anheier 1995). Disse overførsler kalderBourdieu for konverteringer. Alle mennesker er nødt til at konvertereen type kapital til en anden, hvis de ønsker at fastholde den socialeposition, som de besidder, idet de er tvunget til at imødegå inflation.Dette skyldes, at det sociale rum er præget af individer, som forsøger atstræbe opad og erhverve sig en større mænge af samlet kapital. Hervedopstår der inflation på en sådan måde, at man konstant må forsøge atforetage gode investeringer såsom at anvende økonomisk kapital for atfå en uddannelse, der er endnu bedre end ens forældre blot for at beholdesin position. Hvis man samfundsmæssigt forsøger at kontrolleredisse overførelser af kapital og påvise, hvordan magt og privilegier kanoverføres, vil dette ifølge Bourdieu skabe et større behov for at foretageskjulte overføringer:Altså, jo mer den offisielle overføringen av kapital forebygges ellerhindres, jo mer bliver virkningene av den hemmelige sirkulasjonen avkapital i form af kulturell kapital avgjørende i reproduksjonen av densosiale strukturen. Som et reproduksjonsinstrument med evne til åskjule sin egen funksjon tenderer utdanningssystemet mot å utvide sittspillerom, og sammen med denne utvidelsen går ensrettingen av markedetfor sosiale kvalifikasjoner som gir rett til å fylle sjeldne posisjoner.(Bourdieu 2006:26)Fællesskab er således ikke et fænomen, som er interessant på baggrundaf, at det skaber en følelse af sikkerhed, nærhed og gensidighedi hverdagslivet. Fællesskab er interessant som fænomen i forhold til atafdække, hvilke ressourcer det enkelte fællesskab synes at være i besiddelseaf. Her er det væsentligt, at den enkelte har en tilknytning tilbestemte typer af fællesskaber (de kapitalstærke), idet disse styrker det102

Hvad skal vi bruge fællesskab til?enkelte medlems mulighed for at fastholde eller forbedre sin position idet sociale rum.Noter1Arvid Brodersen påpeger, at Schutz forskellige steder i sine skrifter omtalerdisse relationer, som dem aktøren har til “consociates”, “associates” eller“fellow men”. Betydningen heraf er den samme (Schutz 1976:62).2Der findes mange undersøgelser og teorier, der har begrebet social kapitalsom omdrejningspunkt. Fra forskellige udgangspunkter og med forskelligtfokus betragtes teoretikere som Coleman og Putnam som nogle af dem, derer kommet med de mest væsentlige bidrag til diskussionen af social kapitali nyere tid.103

Fællesskab set fra beboernes perspektivFællesskab set frabeboernes perspektivDe følgende to kapitler vil omhandle analysen af de lokale fællesskaber,der findes i de to boligområder set fra forskellige perspektiver. Idette kapitel vil omdrejningspunktet være de oplevelser, som interviewpersonernei de to boligområder har i forhold til deres lokalområdeog de fællesskaber, som findes her. Herunder vil der også blive setnærmere på beboernes holdning til det at bo i nærheden af sindslidende.Hensigten er at undersøge, hvorvidt de lokale fællesskaber synesat kunne bære den sociale integration af sindslidende. Med udgangspunkti Schutz’ ideer omkring brugen af de udforskedes egne typificeringervil der blive fokuseret på de forhold, som beboerne selv oplever,er afgørende for deres tilhørsforhold til lokalområdet.Baggrunden for at flytte til områdetDer er primært to årsager til, at de interviewede har bosat sig i de undersøgteområder. Enten har de valgt stedet i kraft af, at der her varmulighed for at få en større og bedre lejlighed, end de hidtil havdehaft, eller også har de set sig nødsaget til at bosætte sig i området, fordide befandt sig i en livssituation, hvor de måtte takke ja til første tilbudtelejlighed. Det første motiv er udbredt blandt de interviewede iUrbanplanen, det andet blandt interviewpersonerne i Herredsvang.I Urbanplanen stammer hovedparten af de interviewede fra Københavnog primært fra Amager. Da området var under konstruktion, fulgteflere udviklingen og indskrev sig i boligforeningen FagforeningensBoligselskab i håb om at få en af de nybyggede lejligheder. Der varboligmangel i København, og mange steder boede hele familier i smålejligheder i tæt boligbyggeri. Udsigten til at kunne få en stor lejlighedmed mange omkringliggende grønne arealer tiltrak derfor mange. Enaf beboerne fortæller således om årsagen til, at han flyttede til områdetmed sin familie for 33 år siden:104

Fællesskab set fra beboernes perspektivJa, vi var jo blevet gift tre år før og havde to børn og boede i en 2-værelseslejlighed længere inde på Amager, og så fik vi tilbudt at rykkeherud, og ja, vi syntes, at det var et dejligt sted. At komme fra 50 kvadratmeterog så til 102, ikke. Og så fik vi plads til vores børn og sådan.Så det var årsagen.Urbanplanens lejligheder udgjorde et positivt alternativ til den tidligereboform, og en væsentlig del af de beboere, som dengang flyttedetil området, bor her stadig. Ansatte fra Partnerskabet fortæller, at enafdelingsbestyrelse i området havde besluttet at uddele en kurv tilbeboere, der havde boet i området siden starten. Det blev derfor undersøgt,hvor mange dette drejede sig om, og til bestyrelsens overraskelsevar det 30 % af beboerne. I Urbanplanen er der mulighed for internt atflytte til anden lejlighed enten ved, at beboere bytter lejligheder ellerved, at man lader sig skrive op på den interne venteliste, som har førsteprioritet, når lejligheder udlejes. Der er herved god mulighed for atskifte til en ny lejlighed inden for området, når eksempelvis ændringeri husstanden har krævet en enten større eller mindre lejlighed. Det harmedført, at mange er forblevet i området. Også unge, der er opvokset iUrbanplanen, har ofte bosat sig her, når de er flyttet hjemmefra. De kanligeledes drage nytte af fordelene ved den interne venteliste, og skalsåledes ikke vente de 26 år på en lejlighed, som står anført som ventetidentil flere af Urbanplanens lejligheder.Også i Herredsvang stammer hovedparten af de interviewede fra denkommune, som boligområdet hører under. Flere er fra Århus, mentil forskel fra de interviewede i Urbanplanen har et fåtal boet i Herredsvangsiden, det blev bygget. Der er en tendens til, at folk oprindeliger flyttet til området, fordi Herredsvang var deres eneste mulighedfor at få en bolig i en situation, hvor de var i akut bolignød, f.eks. iforbindelse med skilsmisse. Flere er altså flyttet til området af nød, ognogle af de interviewede fortæller, at de i den første lange tid ikke følteen tilknytning til området. Herredsvang blev udelukkende betragtetsom en station på vejen til en anden bolig i et andet område. Denneholdning har dog ændret sig hos hovedparten af de interviewede i forbindelsemed, at de er blevet involveret i forskellige tiltag og aktiviteteri området. Herved har de fået en større tilknytning, men de oplever,105

Fællesskab set fra beboernes perspektivat hovedparten af de øvrige beboere er præget af at befinde sig i ventepositionog er bevidste om områdets høje fraflytningsfrekvenser, sådansom f.eks. denne beboer giver udtryk for:Når man kommer til at kende nogle mennesker, så kommer man også tilat få en tryghed herude, fordi jeg ved godt, de fleste mennesker herudede har en opfattelse af, det er ligesom, det er jo bare en venteposition,de er i. De venter jo alle sammen på at komme et bedre sted hen at bo.Det er meget tilfældet her, fordi vi har jo ikke de højeste fraflytningsprocenter,men vi har nogle høje fraflytningsprocenter, de ligger på en 12,14 %, vil jeg tro. Det har de gjort ovre i min afdeling i hvert fald.Konsekvensen af disse tendenser kommer særligt til udtryk ved, at Urbanplanenfremstår som et område med en historie: Flere af beboernekender området fra dets start og har fulgt dets udvikling gennem tiden,hvorved de har fået et indgående kendskab til området. Mange harfamiliemedlemmer i området og under interviewene refereres der tiltidligere tider, som fremhæves i positive vendinger. Der er med andreord et mål for udviklingen af Urbanplanen: Det skal være som de gode,gamle dage. Der er altså noget konkret at efterstræbe, og det må antagesat have en væsentlig betydning for den enkeltes tilhørsforhold tilstedet og den arbejdsindsats, som vedkommende er villig til at lægge iområdet.Herredsvang synes ikke på samme måde at være et område med enhistorie. Der er stor mobilitet i området, og kun et fåtal af beboerne harboet her siden starten. Som følge synes beboerne præget af en fraflytningsmentalitet,og det er kun de færreste af de interviewede, som refererertil udviklingen i området gennem tiden. Det betyder, at der ikkefindes en fortælling om, hvorledes området har været og derfor hellerikke noget sammenligningsgrundlag eller konkrete mål for udviklingenaf området.Typer af områderelationerÅrsagen til, at den enkelte har bosat sig i området, synes således atspille en væsentlig rolle for vedkommendes holdning til boligområdet.I begge boligområder fremhæver de interviewede beboere lejlighederne106

Fællesskab set fra beboernes perspektivog de grønne arealer som et gode. Det er ikke samtlige interviewede,der bruger arealerne aktivt, men alle nyder, at de findes. Der er tilgengæld stor forskel på, om beboerne føler sig trygge i deres område.Følelsen af tryghed synes særligt at afhænge af formen for og antalletaf relationer, som den enkelte beboer har inden for området. MedSchutz’ termer handler det om intimiteten af den enkeltes vi-relationeri området. Beboernes relationer inden for området er karakteriseret afvarierende grader af intimitet. Intimiteten kan ifølge Schutz måles påtydeligheden af de typificeringer, der foretages mellem dem, som står idirekte ansigt til ansigts-relation til hinanden. Intimiteten er størst, nårtypificeringerne er sværest at få øje på og omvendt. Beboerne i Urbanplanenog Herredsvang kan opdeles i tre idealtypiske typificeringer påbaggrund af antallet og intimitetsgraden af deres vi-relationer inden forområdet:• Ikke-deltagerne: ”De fremmede”• Deltagerne: ”Kaffedrikkerne”• Initiativtagerne: ”Tordenskjolds soldater”I det følgende vil der være en gennemgang af disse tre typificeringer,og de former for relationer og holdninger til området, som præger denenkelte type. At typificeringerne er idealtypiske betyder, at de interviewedeikke entydigt kan placeres i én af kategorierne, men ofte befindersig et sted imellem disse. Typificeringerne afspejler således forskelligetendenser snarere end enkelte personer.Ikke-deltagerne: De fremmedeBeboerne i den typificering, vi har kaldt ”ikke-deltagerne” eller ”defremmede” har et begrænset antal intime vi-relationer inden forområdet og overvejende til familie og nære venner. De få intime virelationer,som den enkelte ikke-deltager har, synes at dække dennesbehov for kontaktrelationer i lokalområdet. De deltager ikke i områdetsarrangementer og aktiviteter og er derfor også fremmede over for envæsentlig del af de øvrige beboere. Beboerne forekommer desuden ensmule fremmede i forhold til boligområdet generelt, idet de hovedsageligtfærdes i et begrænset område nær deres egen bolig.107

Fællesskab set fra beboernes perspektivDe ikke-deltagendes holdning til boligområdet er generelt kendetegnetaf, at den enkelte umiddelbart udtrykker tilfredshed med områdetog særligt med lejligheden. Den begrænsede intimitet med deøvrige beboere medfører imidlertid, at der let opstår en vis utryghedi forhold til de øvrige beboere. Den ikke-deltagendes holdning til deøvrige beboere påvirkes af bevidstheden om, at området særligt af mediernefremstilles som socialt belastet. Den eneste viden, den enkelteikke-deltager har om sine naboer, er altså at de kan karakteriseres somsocialt udsatte eller belastede og som følge heraf som potentielt problematiskenaboer. Den manglende intimitet med de øvrige beboeremedfører, at den enkelte kan opretholde sine typificeringer af de øvrigebeboere. Fordommene bliver ikke udfordret af virkeligheden, og deandre beboere betragtes som grupperinger frem for som individer.Deltagerne: KaffedrikkerneEn del af de interviewede deltager og er engagerede i de aktiviteter ogarrangementer, der foregår i det boligområde, hvor den enkelte bor.Deltageren stifter herigennem bekendtskab til andre beboere i områdetog indgår i en række hverdagsfællesskaber. Typificeringen som deltagerspænder imidlertid vidt, idet den dækker over de beboere, derindgår i planlægningen af de enkelte aktiviteter, til dem, der møder opog benytter sig af områdets tilbud. Følgelig er der stor forskel på, hvorintime den enkelte deltagers vi-relationer er til de øvrige beboere, mengenerelt gælder det, at de gennem deres deltagelse har fået opbyggetintime vi-relationer med en del af de øvrige beboere. Hvorvidt mankan drikke kaffe sammen, fremgår under interviewene ofte som et målfor, hvor intime relationer den interviewede føler, at vedkommendehar til andre beboere. Det skyldes angiveligt, at man må invitere hinandenind i sit hjem og spendere tid sammen for at drikke kaffe sammen.Det er dog sjældent de nærmeste naboer, den enkelte er ”på kaffe”med og oplever sine intime vi-relationer i forhold til. En beboer i Urbanplanenfortæller om sine relationer til naboerne:Jeg siger da ”hej”, når vi mødes. Jeg kan godt ringe til naboen, ham jeghar arbejdet sammen med engang, altså, og bede ham hjælpe mig medat slæbe en sofa op eller sådan noget. Det er ikke sådan at ”nå”. Men108

Fællesskab set fra beboernes perspektivellers ikke. Det er ikke sådan noget med at få kaffe sammen eller kommeind. Det gør vi ikke.Relationerne opstår som oftest ved, at beboerne møder hinanden somdeltagere i en aktivitet eller et arrangement. Hensigten med aktiviteterneog arrangementerne i området er sædvanligvis at forbedre boligområdeteller at undervise beboerne inden for et emne, eksempelvis ibrugen af internettet, hvorfor de relationer og fællesskaber, som dannespå baggrund af deltagelse, i udgangspunktet er sagsorienterede ogorganiserede fællesskaber. Nogle gange forandrer fællesskabernes karaktersig dog over tid, og samværet med de øvrige beboere kommer tilat spille som minimum samme rolle for fællesskabet som sagen. Detteses også i tilfælde, hvor mødet fortsat finder sted i forbindelse med enaktivitet eller et arrangement og således i organiserede rammer. I dissesituationer får fællesskaberne et uorganiseret præg på baggrund af, atdeltagerne ikke udelukkende koncentrerer sig om mødets officielle omdrejningspunkt,men også mødes med henblik på eksempelvis at føreuformelle samtaler. En af beboerne i Herredsvang belyser i følgendecitat, hvorledes den områderelaterede klub, som han er formand for,danner baggrund for samværsorienterede og uorganiserede møder mellemham og hans venner:Interviewede: Man kan sige, at hovedparten af dem, jeg møder af venner,de er enten en del af klubben eller har en eller anden form for relationtil den, hvor de bare kommer ned, hvor vi snakker.Interviewer: Det er gamle venner?Interviewede: Ja, det er gamle og nye venner. Så bruger jeg klubben somet sted, hvor folk også kan mødes med ens venner, så man ikke skalmødes et tredje eller fjerde sted og finder ud af, at nu skal man gøre dether. ”Så lad os da mødes i klubben”. Der er jeg jo alligevel til stede, ellerder har jeg alligevel et holdested.Beboere mødes således i forbindelse med aktiviteter eller arrangementer,men ikke nødvendigvis med henblik på at deltage i den enkeltesag. Til tider er det blot for at dyrke fællesskabet og samværetmed de øvrige beboere. Gennem deltagelse stifter beboeren bekendt-109

Fællesskab set fra beboernes perspektivskab med en del af de øvrige beboere, og herved bliver den enkeltestypificeringer af disse udfordret og nedbrudt. Følgelig betragter deltagerenhovedparten af de øvrige beboere som individuelle mennesker,hvorfor nærområdet ofte karakteriseres som mangfoldigt og interessant.Den enkelte deltager indgår således i en række åbne fællesskaber,hvor vedkommende enten deltager eller er medarrangør på aktivitetereller arrangementer i området. Herved skabes relationer til andre beboere,der er medvirkende til, at typificeringer kan nedbrydes, således atden enkelte deltager betragter området som et mangfoldigt og trygt stedi stedet for fremmed og truende. Denne deltagende gruppe af beboereer væsentlig for det enkelte boligområde, idet de synes at være bindeleddetmellem de ikke-deltagende og initiativtagerne. De har ofte enrelation i form af at være i familie med eller nær ven til en af de ikkedeltagendei boligområdet. Gennem deres deltagelse illustrerer de forden ikke-deltagende, at det er muligt at være deltager uden nødvendigvisat bruge meget tid på det, sådan som initiativtagerne ofte gør. Samtidighjælper og støtter de initiativtagerne, så disse får mulighed for atgennemføre deres indsats.Initiativtagerne: Tordenskjolds soldaterBetegnelsen ”Tordenskjolds soldater” bliver brugt flere gange af deinterviewede om de beboere, der er initiativtagere til og arrangørerpå aktiviteter og arrangementer i boligområdet. I såvel Urbanplanensom Herredsvang fremhæves det af de interviewede, at der findesen mindre gruppe af initiativtagere, der arrangerer hovedparten afbegivenhederne, og at det således er disse, som har æren for, at derforegår noget. To interviewede beboere fra Urbanplanen fortæller om,hvordan initiativtagerne påtager sig en væsentlig opgave og arbejdsbyrdei forhold til planlægningen og udførelsen af arrangementer ogaktiviteter:Interviewede 1: Sådan til almindelige arrangementer, der er det desamme fire, fem, seks stykker, der står for det samme hver gang, ikke.Og cafeen, det er de samme seks, syv stykker, der følger hele tiden. Såbliver der lavet mad og handlet og stået i baren og ryddet af bordene,110

Fællesskab set fra beboernes perspektivog så går man ud og hjælper i køkkenet, for så er det jo de samme fire,der står i køkkenet efter, at festen er forbi, ikke. Det er sådan mere ellermindre de samme. De samme fire, der kører det der. Altså, cafeen foreksempel, der er jo ikke én, der kunne drømme… Der er jo nogen, mendet er ikke ret mange… Der kunne drømme om at samle tallerkner indog stille dem nede for enden af bordet, så hende, der havde køkkenet,bare skulle samle sammen nede for enden af bordet. Man ser jo helst, athun farer rundt og samler sammen efter 70 mennesker, ikke.Interviewede 2: Ja, det er rigtigt. Jeg synes da ellers, at vores bord er retgode til det.Interviewede 1: Ja, men det er… Hvis du lægger mærke til det, så er dernogen, de rejser sig op og forlader det hele. Altså, der skal jo være nogen,der rydder op.Interviewer: Ja, og det er de frivillige?Interviewede 1: Det er så de frivillige, der står tilbage med det, ikke,hvis ikke lige, at… Der synes jeg, at nogen er lidt bedre end andre, ikke.Men altså, der er nogen, som tror, at når de kommer ind i cafeen der…Det er meget nemt, når man skal ned og vartes op og ikke lave en skid.Tordenskjolds soldater udgør en mindre gruppe af beboerne, hvilketikke udelukkende skyldes, at andre beboere i de to boligområder ikkeønsker at indgå i planlægningen af aktiviteter og arrangementer. Flereaf de interviewede fortæller, at fællesskabet af tordenskjolds soldaterer lukket i en grad, så at det synes svært at blive en del af for andrebeboere. Det høje intimitetsniveau blandt tordenskjolds soldater harmuligvis medført, at andre føler sig som fremmede og udenforståendei forhold til de øvrige gruppemedlemmer og som følge heraf har sværtved at forsøge at blive en del af fællesskabet.Der er imidlertid forskel på, hvordan de interviewede i de to boligområderbetragter dette lukkede fællesskab. I Urbanplanen konstatererde interviewede, at det er en ulempe, at fællesskabet blandt initiativtagernehar et intimitetsniveau, der medfører, at det kan være svært forandre at søge om deltagelse, selvom gruppen ikke har intentioner omlukke nogen ude. En af beboerne i Urbanplanen fortæller således, dahan bliver bedt om at beskrive de negative sider ved fællesskaberne iområdet:111

Fællesskab set fra beboernes perspektivDer er ikke noget dårligt ved dem. Hvis man absolut skal sige nogetdårligt ved dem, så kan man sige, at… Det helt generelle er, at når manfår sådan et fællesskab, så bliver det hurtigt en lukket kreds, som ersvær at komme ind i, ikke. Men det er jo ikke kun her, det er alle vegne,ikke. Alt foreningsliv, og alt. Ja, selv arbejdspladser, ikke. Første gangman møder på en arbejdsplads, der er man jo også uden for murerneindtil… Og det er jo dårligt. Man kan sige, det er dårligt, at man i dethele taget har brug for at integrere, vil jeg sige, for at bruge et fint ord.Der er nye mennesker, der kommer ind og vil ind i kredsen, ikke, og såer det såmænd lige meget, om det er fodboldspil eller arbejdsplads ellerboligforening eller syklub, eller hvad det er.I Urbanplanen beskrives tordenskjolds soldater som et lukket fællesskabaf engagerede beboere, der kæmper for at gøre en forskel iområdet. Det bliver aldrig nævnt af de interviewede, at de oplever,at de bevidst bliver holdt ude af fællesskabet. Fællesskabets lukkedekarakter er tværtimod en konsekvens ved den høje grad af intimitet,der findes blandt ildsjælene. Herudover bliver det fremhævet af en afde øvrige beboere, at initiativtagerne ikke altid får den anerkendelseblandt beboerne, som de fortjener. En anden beboer fortæller ligeledesrosende om de engagerede i boligområdet – i dette tilfælde konkret omboligafdelingens bestyrelsesmedlemmer – at han oplever deres arbejdeog indsats som yderst gennemtænkt, og at de sætter ind på væsentligeområder.I Herredsvang fremgår det også under interviewene, at der er en lukkethedblandt tordenskjolds soldater, men her synes medlemmerneaf gruppen at søge denne lukkethed. Flere af de interviewede i Herredsvangfortæller, at de synes fællesskabet af initiativtagere som lukket,og at de oplever, at de bevidst holdes uden for af gruppen. En afbeboerne fortæller, at det dårlige ved området efter hans mening er, at:Der stadig sidder nogle gamle mennesker med gamle tanker. Selvfølgeligkan de godt forsvare et forslag og sige: ”Det er godt”. Men vi opleverhele tiden, det har vi altid gjort, at samfundet det forandrer sig hele tiden,og der er nogen, der vil stoppe og sige: ”Det er jeg ikke klar til”, også vil de blokere ved at protestere eller modsige eller oven i købet lyve,112

Fællesskab set fra beboernes perspektivhvis de finder ud af, at de er ved at tabe taburetten, og de kan ikke få lovtil at sidde på deres taburet. Det kan være i fællesrådet eller over whatever det nu er. Så oplever jeg en modstand blandt folk. Den kommer lidtligesom Janteloven: ”Du skal ikke tro, at du er noget”, når du prøver atgå hen i et område og prøver at lave om på nogle ting (…). Området, deter ikke gearet til at flytte ind i. Det er ikke gearet, fordi det er et bondesamfund,kan man godt kalde det.Hovedparten af de interviewede i Herredsvang oplever således initiativtagernesom konservative. De er ikke villige til at indføre nye tiltag,vurderes det. De kæmper for at bibeholde deres position i gruppenog holder andre ude af deres indbyrdes fællesskab. Det kan betyde,at andre beboere opgiver at gennemføre deres egne ideer og tiltag iområdet, idet de føler, at de støder på modstand blandt gruppen af initiativtagere.Idet initiativtagerne besidder væsentlige poster i de lokaleudvalg og foreninger, hvor tiltag bliver fremlagt og diskuteret, er det afessentiel betydning, at den enkelte beboer føler, at vedkommende harinitiativtagernes accept og samarbejdsvilje.Initiativtagerne i Herredsvang oplever dog selv,, at de øvrige beboereikke ønsker at deltage i arbejdet med området og de fællesskaber, somfindes her. De føler, at de kæmper for at få anerkendelse og for at fåde øvrige beboere til at engagere sig i området. En af initiativtagernefortæller i det følgende om denne problematik, og om den større tilknytning,han har oplevet at få til området efter, at han er begyndt atengagere sig:Da jeg begyndte at engagere mig i de ting, der er herude i området, så erjeg i den grad blevet adopteret. Så nu har jeg slet ikke noget ønske om atflytte herfra, fordi det er et stort, stort netværk, der er kommet med tiden.Men jeg har så kunnet mærke og erfare, at de tordenskjolds soldater, somer her i området, som altid stiller op, som altid er klar til at yde en indsats,det er vigtigt, at de får, eller vi får, en eller anden form for anerkendelse,fordi det er et stort, stort slæb, de tager. Det er utrolig svært at rekrutterefrivillige til at indgå i forskellige ting, om det drejer sig om børneller om det drejer sig om aktiviteter meget bredt. Det er utrolig svært. Jegtror, at det hænger sammen med, at man har den samme holdning, som113

Fællesskab set fra beboernes perspektivjeg selv havde til at begynde med: At man bor her i en periode, og jeginteresserer mig kun for mit, og så skrider jeg igen. Så området oplever, atdet er svært at få nogle nye ting i gang, så vi har brug for politisk opbakning,vi har brug for, at boligforeningerne involverer sig, eller at boligselskaberneinvolverer sig, i at sige, ”Jamen, vi er måske nødt til at støtte opomkring nogen af alle de her ressourcestærke, der er i området, for at fådem til at involvere sig endnu dybere, sådan at der kan blive hægtet flereog flere på”. Men det er rigtig, rigtig svært.I forhold til det lave engagementsniveau blandt beboerne i Herredsvangsynes der således at være flere faktorer på spil. For det førsteforekommer det, at mange beboere udelukkende betragter Herredsvangsom en mellemstation, mens de venter på en anden bolig. Derfor brugerde ikke deres kræfter og ressourcer på at møde de øvrige beboere ogtage aktiv del i de fællesskaber, som findes her. Herudover synes fællesskabetaf initiativtagere lukket i en sådan grad, at mange af dem, deregentlig ønsker at deltage, hurtigt opgiver. De beboere, der ikke destomindre bliver en del af fællesskabet af initiativtagere, vil antageligtføle en større tilknytning til og tryghed i området på baggrund af detkendskab, som arbejdet med området skaber.Former for engagement i boligområderneI begge områder findes der således at fåtal af initiativtagere, der danneret lukket fællesskab, men som det fremgik af det forrige, er derforskel mellem beboerne i de to boligområder på, hvorledes dette fællesskabbetragtes. I det følgende vil der blive set nærmere på, hvilkevariationer og mønstre, der herudover findes imellem Urbanplanen ogHerredsvang i forhold til de førnævnte typificeringer og særligt, hvordanfordelingen synes at være blandt beboerne i de to boligområder iforhold til engagementsniveau.Som det fremgik af det forrige, er der tre typer af engagementsniveaublandt beboerne i de to boligområder, nemlig ikke-deltagere, deltagereog initiativtagere. Til disse typer knytter sig forskellige former for fællesskab.De ikke-deltagende beboere indgår i samværsorienterede oguorganiserede fællesskaber i området. Dette skyldes, at de få intime virelationer,som denne gruppe har inden for området, er til familie eller114

Fællesskab set fra beboernes perspektivnære venner. Deltagerne indgår i fællesskaber, der som udgangspunkter sagsorienterede og organiserede, idet de oftest møder hinanden i forbindelsemed forskellige former for arbejde med området. Disse fællesskaberforandrer sig imidlertid til tider til at blive mere uorganiseredeog samværsorienterede. Deltagerne befinder sig derfor på et kontinuummellem ikke-deltagerne og initiativtagerne som to yderpunkter. Initiativtagerneindgår i udgangspunktet i et organiseret og sagsorienteretfællesskab, som dog med tiden kan få en væsentlig samværsorienteretbetydning. Sammenlignet med deltagerne er sagen imidlertid stadigden primære årsag til at mødes, idet fællesskabets omdrejningspunkter skabelsen og vedligeholdelsen af initiativer. Følgende model afspejlerde forskellige typer af engagementsniveau koblet med grundlagetfor, at fællesskabet skabes. Den stiplede linie illustrerer det kontinuumaf forskellige deltagelsesniveauer, som findes mellem de ikke-deltagendeog initiativtagerne.* Ikke-deltagerneSamværsorienteredeUorganiseredeOrganiserede* DeltagerneSagsorienterede* InitiativtagerneFigur 4: Typer af engagementsniveau koblet med fællesskabsgrundlagAlle kategorier findes i såvel Urbanplanen som Herredsvang. Der erdog specifikke karakteristika, som præger det enkelte område: Urbanplanener karakteriseret af, at der som nævnt findes et mindre antal afbeboere, der hører ind under typen ”Initiativtagerne”. Disse beboereindgår i et sagsorienteret fællesskab. I Urbanplanen findes der hovedsageligtto overordnede aktører i forhold til at strukturere indsatsen i115

Fællesskab set fra beboernes perspektivområdet: Partnerskabet og FB. Herunder er der et antal mindre indsatsgrupper,eksempelvis temapartnerskaberne og afdelingsbestyrelserne.Struktureringen af indsatsen i et antal mindre grupper medfører, at derfindes en del deltagere i Urbanplanen, som på forskellig vis tager deli de aktiviteter eller arrangementer, der findes i området. Herudoverfindes der en række beboere, som ikke deltager i aktiviteterne og arrangementerne,hvilket ifølge de interviewede skyldes, at folk i dag i harnok i sig selv:Folk, de har nok i sig selv. De går på arbejde, og så kommer de hjem,og så… Ja, så er det det. Så går de til aktiviteter, det gør jeg engangimellem og sådan noget. Jeg har mit herude. Men deres børn går til altmuligt fritidsfodbold, og hvad de ellers går til, og så når de er kommethjem, så har de nok i sig selv, ikke. Jeg tror, det er derfor. Jeg ved detikke. Desværre. Ej, men det er da trist, synes jeg.De interviewede i Urbanplanen fremhæver flere gange, at der ikkelængere findes plads i det moderne familiemønster og hverdagsliv tilat inkludere lokalområdet. Folk bruger simpelthen mindre tid i deresboligområde end tidligere. Når de endelig er i området, fortrækkerhovedparten til deres lejlighed, hvor de spenderer tiden med familieneller ser fjernsyn:Det er jo de samme syv, der skal lave alting. Folk har jo deres fjernsyn, ogde har deres børn og så børnebørn, og de har alt muligt, ikke, og det herdet er jo bare… Jamen altså, der er jo også det ved det, at der er folk, dergodt kan lide at være med i nogle fællesskaber, ikke, og så er der folk, derflytter ind herude, de flytter ind for at bo og færdig arbejde. Sådan er detaltså. Masser af mennesker siger: ”Jamen, jeg er ikke flyttet herud for atvære med til alt jeres interne fjams” eller ”Og rende og lege sygeplejer forpsykiske syge i min fritid”, hvor altså: ”Jeg er flyttet ind for at bo her! Jeger flyttet ind for at bo med min familie, mine børn, have det godt og rart,og have nogenlunde fred og ro, når jeg kommer hjem om aftenen”. Og fordem er det en bolig og ikke andet, og for os andre bliver det sådan lidtmere hen af en livsstil, ikke. Det vil sige, at det ikke bare er et sted at bo,for der er mulighed for noget andet end bare at bo.116

Fællesskab set fra beboernes perspektivDet er således ikke alle, som ønsker at deltage i de lokale fællesskaber.For dem er der andre ting i livet, som har en væsentligere betydning,og engagementet i området synes med andre ord at afhænge af, hvorledesden enkelte prioriterer sit liv og sin tid.I Herredsvang findes der ligeledes et fåtal af tordenskjolds soldater,men indsatsen synes mindre struktureret end i Urbanplanen, idet derikke findes en overordnet aktør som eksempelvis Partnerskabet, derstår for koordineringen af de boligsociale indsatsgrupper. Herudoverbelyser Herredsvangs beboere flere gange, at de betragter det som problematisk,at flere af medlemmerne af de sagsorienterede fællesskaberbestrider hverv i forskellige fællesskabsgrupper, hvorved de kommertil at sammenblande de enkelte gruppers interesseforhold. Således fortælleren beboer:Så er der mange i området, der måske har for mange kasketter på…Altså den samme person, fordi man ikke kan finde nogen, eller fordihan går igen i mange forskellige led. Det vil sige, at han kan sidde medi forskellige udvalg i området (…), og hvor man så blander kasketterne,hvor man måske kan komme rigtigt grueligt galt af sted ved, at man vedselvfølgelig nogle ting, så tager man det med til næste møde, og så vedman nogle ting derfra. Det har vi oplevet enormt meget, det problem dermed at folk har for mange forskellige kasketter på. Selvfølgelig er detpositivt. Men når man sidder med for mange kasketter, og man måskehar den samme holdning ét sted, så går det igen over det hele, og så kandet hurtigt få lukket en hel masse ting, fordi man er så negativ.Det kan således ende med at virke som en hindring for gennemførelsenaf nye tiltag, når nogle beboere bestrider flere forskellige hverv. Initiativtagerneslukkethed over for andre bevirker desuden, at de øvrigebeboere mister lysten til at deltage som medarrangører på aktiviteterog arrangementer, idet de ikke føler, at de har nogen reel medbestemmelsei gruppen. Flere af de interviewede fortæller, at initiativtagerneudelukkende igangsætter aktiviteter og arrangementer, som de selvfinder interessante uden først at afdække behovet for tiltagene. Detmedfører, at hovedparten af tiltagene ikke bliver en succes og hurtigtdør ud af mangel på deltagere. Tiltagenes indhold såvel som måden,117

Fællesskab set fra beboernes perspektivhvorpå indsatsgrupperne fungerer, synes at medføre, at der er få deltagerei Herredsvang. Beboerne ønsker ikke at deltage i indsatsgrupperne,fordi de ikke føler sig hørt, og samtidig har kun et fåtal interessei at deltage i de arrangerede tiltag. Afstanden fra initiativtagerne til deøvrige beboere synes stor, hvorfor det kan være svært at engagere deøvrige beboere til at deltage i de forskellige tiltag. I Urbanplanen synesafstanden mellem de forskellige fællesskaber af deltagere mindre, idetder er deltagere på flere niveauer: Fra initiativtagerne til en mængde afdeltagere tilknyttet indsatsgrupperne eller som deltagere til de forskelligearrangementer og aktiviteter. Det betyder formodentlig, at der ogsåer flere af de øvrige beboere i Urbanplanen, der stifter bekendtskabmed aktiviteterne og arrangementerne end beboerne i Herredsvang.Kommunikationskanaler i boligområdetOpbakningen omkring de boligsociale tiltag er altså i det hele tagetstørre i Urbanplanen end i Herredsvang, hvilket særligt skyldes områdernesforskellige historiske udvikling. Som tidligere belyst findes deri Urbanplanen en bevidsthed om områdets udvikling og dets historiskerødder. Flere af beboerne vil gerne vende tilbage til denne kultur, hvorbeboerfællesskaber i form af arrangementer og aktiviteter på tværs afområdet spillede en stor rolle:Men i gamle dage blev parken brugt til bålaftener, hvor der simpelthen varbål dernede på de store pladser, og der var gøgl, Sylvester og Erik Clausen,og… Simpelthen, hvor man samledes. Nu kan jeg ikke huske, om det varen gang om ugen eller en gang om måneden. Det har nok været en gang ommåneden. Men der var sådan en bålaften der… Ja, hvor man kom hinandenved forskellige steder i afdelingerne, og hvor der stod amatører og sang.I Urbanplanen er der tradition for, at beboerne tager del i arrangementerog aktiviteter i området. Denne tradition for arrangementer og deltagelsefindes ikke i Herredsvang.Beboerne fungerer selv som kommunikationskanaler, der udbrederkendskabet til arrangementerne og aktiviteterne i de to boligområder.Begge områder har også husstandsomdelte beboerblade, man kan orienteresig i. Herudover er der som tidligere beskrevet hjemmesider for118

Fællesskab set fra beboernes perspektivbegge boligområder, hvor det også er muligt at finde oplysninger om,hvad der foregår. Her synes Urbanplanens hjemmeside som nævntmere tilgængelig og overskuelig end Herredsvangs. Endelig råder Urbanplanenover en lokal beboerkanal, der fremhæves af mange af deinterviewede. Den bruges både til at tjekke aktivitetskalenderen og tilat se filmoptagelser fra de forskellige aktiviteter og arrangementer, derallerede har fundet sted. En af beboerne fortæller om beboerkanalen:Interviewede: Vi har jo det der, vores eget fjernsyn herude, ikke. Derfølger vi selvfølgelig med i, hvad de har af ture og sådan noget, ikke (…)Det bruger vi meget. Vi kigger meget på den der kanal.Interviewer: Ja? Hvad viser de så på den kanal?Interviewede: Så viser de for eksempel, når der har været juletræsfest,ikke. Der optager de, og når der har været viseaftener dernede, og såviser de lidt engang imellem ovre fra Hørgården. De har haft en eller andentryllekunstner, en halvstærk mand, som har været ude og optrædefor børn til et eller andet, ikke. Så ser man lidt om, hvad der også sker ide andre afdelinger.Interviewer: Så du synes generelt, at det er en god oplysning til folk om,hvad for nogen tilbud, der er her i området?Interviewede: Ja. Hvis man gider at sætte sig og kigge på det der. Det vareret sted mellem et kvarter og 20 minutter, det der normale program,der ruller, ikke. Og det er lige fra, hvem der sidder i bestyrelsen, og deandre afdelinger får også nogle meddelelser rundt. Og er der nogen,der har et eller andet, de vil sælge, en gammel seng eller noget, eller encykel eller sådan noget, så kan man også få det i, ikke. Det kører heletiden. Hele døgnet rundt.De lokale udsendelser giver altså ikke udelukkende et indblik i, hvilkeaktiviteter, der sker, men også et billede af boligområdet. Beboerkanalensynes med andre ord at styrke fortroligheden med området blandtbeboerne, idet de kan se billeder fra gode stunder og af de øvrige beboere,hvorved de forekommer mindre fremmede, når de møder demi området. I Herredsvang findes der ikke denne form for lokal-tv, mender er dog en film- og tv-gruppe i området, så muligheden for at starteet lignende tv-projekt synes nærliggende.119

Fællesskab set fra beboernes perspektivOmrådesammenhængEn omstændighed, der spiller en væsentlig rolle i forhold til de formerfor fællesskaber og kommunikationskanaler, som findes i det enkelteområde, er dets indre sammenhæng. Dette gælder såvel dets fysiskesom organisatoriske sammenhæng. Beboerne oplever ikke nødvendigvisderes lokalområde som sammenhængende på trods af, at det gårunder en samlet betegnelse. Der kan med andre ord være forskel på,hvorvidt et område objektivt set betragtes under en enhed, og hvorvidtden enkelte beboer i området føler, at dette er en naturlig afgrænsningaf området.Samtlige interviewede kender de overordnede betegnelser for detboligområde, de hører ind under, og de giver også udtryk for, at dekender dets afgrænsning. Blandt beboerne i Urbanplanen er der dog envis uenighed om, hvorvidt boligområdet Hørgården hører ind underbetegnelsen. Nogle af de interviewede fortæller, at Hørgården objektivtset hører med til Urbanplanen, men i praksis ikke opleves sådan. Detskyldes især, at Peter Lykkes Vej adskiller Hørgården fra det øvrigeområde. Af samme årsag bliver det ofte fremhævet, at Peter Lykkes Vejfungerer som en Berlinmur. Isoleringen af Hørgården forstærkes af, atHørgården tilhører en anden boligforening end Urbanplanen i øvrigt,og at Hørgårdens beboere som oftest ikke deltager i aktiviteter og arrangementerunder det øvrige område og omvendt. BoligorganisationenKSB, der ejer Hørgården, indgår dog under samme fællesadministrationsom FB, der står bag Remisevængerne/Dyvekevænget, og her findesder et samarbejde på tværs af boligorganisationerne. Dette samarbejdehar skabt grundlag for, at der fra administrativ side er kommet størrefokus på at skabe fællesskaber mellem Hørgårdens beboere og resten afUrbanplanen. De ansatte i Partnerskabet fortæller:Altså, det er jo noget af det, vi arbejder med, og som beboerne selvarbejder med, fordi for eksempel Nords lokaltv og Hørgårdens lokaltver nu slået sammen og arbejder sammen. Så det har de arbejdet med.Det, der hedder aktivitetsklubben i Hørgården, har et tæt samarbejdemed Nords beboerhus, fordi de ikke har noget i Hørgården, og så har delavet fællesarrangementer, ikke. Så har vi ligesom for første gang… Detvar sidste sommer, næ, sidste udfordringsdag, prøvet at lave fællesar-120

Fællesskab set fra beboernes perspektivrangementer, hvor alle afdelingsbestyrelserne var med, og det lykkedesfaktisk også i forbindelse med noget arrangement i parken, hvor mansluttede af med at sige: ”Så holder vi så en fælles beboerfest”. Så maner begyndt at lave fælles ting, også omkring hele det fysiske, hvor mansiger: ”Nå, men der skal være nogle fællestræk her”, hvor man så hararbejdet med tingene. Vi skal have en livsnerve, som går ned og krydserPeter Lykkes Vej.Det hindrer dog ikke beboerne i at opleve det anderledes. Det fremgåreksempelvis indirekte, når beboere udelukkende fortæller om Remisevængerneog Dyvekevænget, når de beskriver Urbanplanen. Hørgårdenindgår ikke i deres betragtninger af området, og en beboer sigerligefrem, at områdebetegnelsen er ”Urbanplanen og Hørgården”. Derer kun få fællesskaber, der inddrager Hørgården, og de, der gør, synesprimært at være administrative. Disse fællesskaber kan dog dannegrundlag for, at der i fremtiden vil ske flere tiltag på tværs af områderne,hvorved fællesskaber kan opstå blandt beboerne, idet der fra administrativside er et ønske om at danne et samarbejde og fællesskab påtværs. Dette samarbejde på tværs af de enkelte boligområder i Urbanplanener et af de væsentlige fokuspunkter ved Partnerskabets arbejde.Flere af de interviewede beboere i Urbanplanen fortæller, at de enkelteboligafdelinger sørger for at lave aktiviteter og arrangementer i det enkelteområde inden for Urbanplanen, hvor de øvrige beboere ligeledeser inviteret, men at Partnerskabet laver aktiviteter og arrangementer påtværs af boligområderne, hvorved de enkelte beboere gennem de sidsteår har fået bedre mulighed for at møde hinanden ”på neutral grund”,fx til sommerfester i den kommunalt ejede Remisepark.Der synes således at være en stigende tendens til, at Remiseparkenatter fungerer som samlingspunkt for Urbanplanens beboere på tværs afde enkelte boligområder, ligesom den gjorde i tidligere tider. I mellemtidenhar der imidlertid været en periode, hvor flere af beboerne føltesig utrygge i parken og derfor undgik at komme her, idet Remiseparkenhavde ry for at være samlingssted for ballademagere.Herredsvang er også præget af en vej, der løber gennem området, ogsom af flere beboere betegnes som Berlinmuren, nemlig Herredsvej.Den ligger ikke – som Peter Lykkes Vej i Urbanplanen – i udkanten af121

Fællesskab set fra beboernes perspektivboligområdet, men skærer det nærmest midt over, og flere af de interviewedepointerer, at vejen deler området i to. Denne opdeling forstærkesaf, at de to områdeopdelinger hører ind under forskellige skoledistrikter,og flere fremhæver frygten for, at de to opdelinger udvikler sigtil og betragtes som A og B dele. En beboer fortæller eksempelvis omde skel, som hun oplever i området:Interviewede: Vi har lidt med Herredsvej, den deler. Det er også trælstherude i området, når man skal samarbejde om tingene, at der er to skoledistrikter.Herredsvej deler skoledistriktet. Min datter går jo i klassemed folks børn, som bor herude, og så snakker man selvfølgelig meremed dem, når man møder dem, og de deltager også i arrangementerne,og så snakker man ikke så meget med dem på den anden side, for manmøder dem ikke i andre sammenhænge.Interviewer: Så det skiller folk, at børnene er i forskellige skoler?Interviewede: Ja. Men det er godt nok, at Trillegården ikke hører underHasle skole. Så ville koncentrationen alligevel være for stor.Interviewer: Koncentrationen af hvad?Interviewede: Dårligt stillede. Ressourcesvage hedder det. De er ikkemere ressourcesvage i Trillegården, men hvis der kommer en klumpmere som det her ned på Hasle skole, så bliver det for meget. Der hørerjo et stort villakvarter til Hasle skole også. Ikke for at sige, at deresunger ikke kan lave ulykker. Det er slet ikke det, men altså (…). Mansnakker jo meget om det delte Danmark.Interviewer: Og det synes du, at du kan mærke her?Interviewede: Det kan man godt være lidt bange for, A og B skole, A ogB område, hvor folk de egentlig er delt op.Interviewer: Så derfor synes du, at det er en god idé at have det herboligområde blandet op med et andet?Interviewede: Ja. Og så skulle man gerne have nogle flere ressourcestærkeind at bo i området også.Opdelingen af Herredsvang handler dog ikke udelukkende om Herredsvej.Samtlige af de interviewede fra området fortæller, at de ikkebetragter Herredsvang som en helhed, men tværtimod oplever det somen mængde små delområder. Opdelingen understreges af, at området122

Fællesskab set fra beboernes perspektivhører under fem forskellige boligforeninger med i alt 11 boligafdelinger.Imellem disse boligforeninger og -afdelinger er der ikke sammeadministrative samarbejde som i Urbanplanen, og det bliver ofte fremhævetunder interviewene, at samarbejdet på tværs af de forskelligeafdelinger er problematisk, idet de enkelte afdelinger har forskelligearbejdsgange. Således fortæller en af de interviewede om de bureaukratiskevanskeligheder:I kraft af, at det ikke er den samme boligforening, altså i kraft af, at detikke er de samme fællesskaber, vi har, fordi hver afdeling har sin mådeat tackle tingene på, og det blander man ikke sammen. Og der hvor deter fælles, ikke, der gør man ligesom ni forskellige vinde ikke, og det ersvært at få samling på, fordi altså, der er ikke noget, der er lykkedes.Altså, reelt har vi mistet et helt nyt beboerhus, der skulle koste en 17,18 millioner, fordi man ikke kunne finde ud af at gå ud og sælge budskabet,og så fik vi så denne erstatning her [et fælleshus], som vel alt ialt løber op i en tre, fire millioner, ikke, når vi engang er færdige altså,når det er kommet i brug, som et plaster på såret.Beboerne oplever således, at det er svært at forene de forskellige administrativearbejds- og tilgange, der er i forbindelse med styringen af tiltag.Det besværliggør opbygningen af et fælles projekt. Et medlem fra en boligforeningforklarer, hvorfor de vælger at lave deres egne aktiviteter ogarrangementer i området og ikke inkludere andre boligafdelinger:Man kan sige, at mange af de ting, vi [i boligforeningen] arrangerer, deer også møntet på vores egne beboere, fordi det er noget, vi stopper pengei. Det kan være udflugter og diverse ting. Sommerfester, dem holdervi åbne for alle, men vi gider ikke arrangere det sammen med andre,fordi vi har hver vores ting, vi laver. Det er det samme, vi laver hvertår, så alle kender deres pligter. Vi har prøvet at lave det sammen medde andre, så kan man holde ti møder for at diskutere petitesser. Nej, vihar prøvet det andet, det duede ikke. Ikke fordi det ikke kunne lade sigegøre, men det er også svært for andre at gå ind i vores, ikke. Vi kørerden, som vi kører den.123

Fællesskab set fra beboernes perspektivFlere af de interviewede beboere i Herredsvang fortæller, at uoverensstemmelsermellem medlemmerne i de forskellige boligforeninger og-afdelinger forstærker det manglende administrative samarbejde. Detinterne samarbejde i området synes herved mere kompliceret end iUrbanplanen, idet området er fragmenteret i sine administrative såvelsom uformelle netværk. Splittelsen af boligområdet forstærkes af, atder ikke er samme ønske om at skabe fællesskaber på tværs af de enkelteboligforeninger og -afdelinger, og generelt synes det administrativearbejde i Herredsvang mindre struktureret. Denne tendens til, atHerredsvang virker splittet, fremgår også af flere beboerinterview. Enbeboer fortæller:Hvis du forestiller dig, at der bor 6000 mennesker i det her område, derer 1850 husstande, der er 68 forskellige nationaliteter, der bliver talt 72forskellige sprog, der er fem boligforeninger, der er 13 afdelinger, så deter så splittet, som det overhovedet kan være.Forskellighederne i området ses således som en svaghed i forhold til atsamle området som en helhed. Desuden fremhæver flere, at der mangleret samlingspunkt, hvor der er mulighed for at mødes på tværs af deenkelte boligafdelinger. Den boligsociale medarbejder i Herredsvangfortæller i det følgende om sine oplevelser af, hvorledes området skillersig ud fra andre boligområder:Specielt det her med, at vi ikke har haft et naturligt omdrejningspunkt. Vihar ikke haft noget centrum for aktiviteter. Noget synligt sted, hvor folkkan gå hen og heller ikke noget uformelt sted, hvor folk kan mødes. Dethar vi fået med beboercafeen. Før havde man ikke mulighed for at kommeud og møde andre mennesker. Det er en stor forskel. Jeg kender ikkeandre steder, hvor der ikke er et beboerhus eller et eller anden omdrejningspunkt.Så er der også den forskel, at vi er så mange boligforeningerog så mange afdelinger. I andre boligområder er der typisk én boligforeningog én eller to boligafdelinger. Det vil sige, at beslutningskompetencenog -processen er kortere. Det er noget nemmere i én boligforening.Plus, at når der er så mange boligforeninger og så mange afdelinger, så erder mange forskellige kulturer repræsenteret. Hver enkelt boligforeninghar en kultur og dermed smitter det af ned på afdelingerne.124

Fællesskab set fra beboernes perspektivHerredsvang fremstår således som et område, der særligt adskiller sigfra andre boligområder ved at have relativt dårlige vilkår for at samleområdet og dets beboere.Opsummerende fremgår det, at der primært er fire omstændigheder,som har en væsentlig betydning i forhold til de former for fællesskaber,der findes i de to undersøgte boligområder. For det første har områdetsudvikling gennem tiden en betydning. Her fremgik det eksempelvis,at der tidligere i Urbanplanen har været tradition for, at beboerne indgiki lokale fællesskaber. Desuden bor der et større antal af beboere fraområdets begyndelse og det er formodentlig en medvirkende årsag til,at ideen om lokale fællesskaber og fælles aktiviteter falder de flestenaturlig. I Herredsvang synes der ikke at være en tilsvarende indstillingblandt beboerne. For det andet har det en betydning, hvorvidtområdet fysisk set er samlet. Manglende sammenhæng begrænserantallet af fællesskaber på tværs af de enkelte områder og får områdettil at synes splittet. Det mindsker også mulighederne for udviklingaf området generelt. En tredje omstændighed, der har betydning forudvikling af fællesskaber, er de administrative organiseringer. Administrativtsamarbejde er ofte det fundament, arrangementer og aktiviteteri boligområdet hviler på, og er derfor også en væsentlig forudsætningfor udviklingen af fællesskaber. Den fjerde omstændighed er antalletaf og formen for kommunikationskanaler til at sprede kendskabet tilaktiviteterne og arrangementerne blandt beboerne. Jo bedre, den internesammenhæng i området er, desto flere fællesskaber skabes der.De fællesskaber muliggør så igen flere såvel uformelle som formellekommunikations- og informationsudvekslinger. Der er altså tale om enselvforstærkende effekt, hvor eksisterende fællesskaber styrkes ogvirker fremmende for udviklingen af nye fællesskaber.Socialt belastet?I forhold til opbygningen af fællesskaber synes det også at have envæsentlig betydning, hvorledes de enkelte beboere forholder sig til, atde bor i et boligområde, der er stemplet som socialt belastet. Samtligeinterviewede er bevidste om denne stempling. Flere i såvel Urbanplanensom Herredsvang påpeger mediernes rolle og fortæller, at der er entendens til at skildre områderne unuanceret og udelukkende fremhæve125

Fællesskab set fra beboernes perspektivnegative hændelser. Herudover fremhæves det, at medierne, f.eks. iforbindelse med kriminalitet, refererer til områderne som helhed ogikke til de konkrete veje, det drejer sig om i det enkelte tilfælde. Dermedbliver det hver gang hele området, der knyttes til urolighederne.Således fortæller en af de ansatte i Partnerskabet:Ja, nu er vi blevet gode venner med Amagerbladet på en eller andenmåde, men i gamle dage så var det jo sådan, at hver gang der skete nogether, så var det i Urbanplanen: ”Det var røveri i Urbanplanen”, ”Der varbrand i Urbanplanen”. Hvis der skete noget ude på Amager, jamen, såvar det her. Der bor altså over 5000 mennesker i det her område, ikke.Men alligevel hver gang, der sker et eller andet, og det bliver kommunikeretud til pressen, så er det i Urbanplanen. Og den stigmatisering densidder jo inde i hovedet på folk, så: ”Åhh, det er også i Urbanplanen,det sker hver gang”. For os at se, så sker der altså ikke mere, men deter bare fordi, de skriver ikke: ”Det skete på Hattemagerstien” eller ”Detskete på Urmagerstien”, vel. De skriver ”Urbanplanen”. Og det vil svaretil, at hver gang du skriver, at der sker et eller andet, så skete det påAmager, ikke. Altså, Amager er jo et ”frygteligt” sted efterhånden, ikke.Altså, den effekt der, ikke.I Urbanplanen er der en tendens til, at stemplingen som et socialt belastetboligområde med megen kriminalitet affejes med kommentarerom, at det ikke er værre end andre boligområder, og at eksempelviskriminalitetsraten skyldes den koncentration af mennesker, som findesher. Beboerne fremhæver, at andre boligområder med samme mængdeaf beboere vil have samme niveau af kriminalitet og hærværk. Herudoverfortæller flere, at de oplever, at kriminalitets- og hærværksniveaueter faldende. Der er således en tendens til, at beboerne til en vis gradtager omgivelsernes stempling af Urbanplanen til efterretning, mensamtidig udtrykker de en stolthed over boligområdet og forsvarer det.For de interviewede i Urbanplanen at se skyldes stemplingen omgivelsernesuvidenhed om området.I Herredsvang synes der i højere grad at være en tendens til at tagestemplingen til sig. Ingen forsøger at modbevise den. Beboerne synessnarere at bekræfte den og give omgivelserne ret i kategoriseringen126

Fællesskab set fra beboernes perspektivaf området som socialt belastet. Området fremstår således som et lavstatusområdefor såvel omgivelserne som beboerne. Den tydelige bevidsthed,der findes i Herredsvang omkring omgivelsernes holdning tilboligområdet, kommer også til udtryk ved, at de interviewede beboerei Herredsvang ofte sammenligner områdets status med andre boligområders.I et forsøg på at højne områdets anseelse i andres – og muligvisogså egne øjne – fortæller beboerne ofte, at det væsentlige i området er,hvem man er som menneske og ikke, hvilken status man har. Det synesvigtigt for dem at forsøge at overbevise omgivelserne om områdets – ogformodentlig herved også deres eget – værd. De udtrykker følgelig englæde ved at bo i området, men ønsker dog som oftest at flytte væk,hvis muligheden byder sig.I Urbanplanen har beboerne ikke dette behov for at sammenligneområdets status med andre boligområders, idet de selv er overbevisteom dets værd og afviser omgivelsernes holdning til det som et socialtbelastet og problematisk boligområde. De ønsker at blive boende, og dekunne ikke forestille sig at bosætte sig andre steder.Der findes således en væsentlig forskel de to områder imellem iforhold til, hvorledes beboerne forholder sig til og håndtere at bo i etboligområde, der er stemplet som socialt belastet. I Urbanplanen er deren tendens til, at beboerne afviser stemplingen som fejlagtig og derforikke har et behov for at hævde sig selv, hvor beboerne i Herredsvang ihøjere grad tager stemplingen til sig og følgelig forsøger at hævde sigselv gennem sammenligning med andre beboelsesområder.127

Fællesskab set fra beboernes perspektivEr der plads til sindslindende?I det forrige er det blevet belyst, hvorledes beboerne i henholdsvisUrbanplanen og Herredsvang forholder sig til det boligområde, de bori, og de fællesskaber, der findes her. Som vi skal se i det følgende, harbeboernes generelle holdning til boligområdet betydning for deres meningerom at skulle integrere sindslidende i boligområdet og i lokalefællesskaber.Det er et generelt træk i de to områder, at de interviewede efterlyserflere ressourcer i forhold til det psykiatriske arbejde. Den utryghed, der iforskellig grad findes blandt beboerne i forhold til at bo nær sindslidende,skyldes primært, at de interviewede ikke føler, at der bliver ført tilstrækkeligopsyn med de sindslidende fra det offentliges side. Der er etønske om, at det i højere grad bliver sikret, at de tager deres medicin ogfår den omsorg og støtte, som er nødvendig, så de ikke sidder ensommetilbage i deres lejligheder. Beboerne såvel som de boligsociale medarbejdereføler, at de har fået tildelt en samfundsopgave i form af at skulleintegrere sindslidende, men de oplever ikke, at de får den nødvendigestøtte fra offentlig side til at kunne udføre dette arbejde. På spørgsmåletom, hvorvidt han mener, at sindslidende skal integreres i boligområdereller bo sammen på institutioner, svarer en af beboerne i Herredsvang:Jeg synes, at de skal have en så normal hverdag som overhovedet muligmed de forbehold, der kan være. Og det betyder, at jeg synes, at de skalbo, som de gør nu, som lokalpsykiatrien vil med de her lejligheder. Jegsynes, det er en rigtig, rigtig god idé. Jeg synes, det er fint. Desværre erder så nogen, som vender tilbage igen og bliver indlagt, fordi de ikke varklar til det. Og det er fair nok. Det er alletiders. Men der må også værenogen, som kommer ud og finder ud af, det her det er fint og overgangen,den er blød og sådan nogle ting. Men jeg tror, det er rigtig vigtigt, at manbruger de midler, der skal til og de ressourcer, der skal til for at sige, atdet ikke kan stå selvstændigt. Hvis de skal integreres, er vi nødt til at laveen integrationsfase, og det handler om, at det, der skal integreres i, skalhave en større viden. Og den anden vej rundt. De, som skal integreres,skal støttes. Og det er man altså nødt til at sætte en central person på,som har det som primære opgave. De, som er behandlingskrævende, skalselvfølgelig ikke være i de her lejligheder. Det skal de ikke, fordi det er128

Fællesskab set fra beboernes perspektivsynd for dem, fordi man jo bliver endnu mere ensom af at sidde herude.Der er jo ikke det samme tilsyn (…). Vi skal have en større viden om,hvordan vi integrerer til det, der nu er, men det er ikke lokalområdetsansvar, og det skal ikke stå med det rent økonomisk. Og det kan ikke skepå frivillig basis. Det kan det bare ikke. Der skal være en tovholder, somer professionel, som kan sætte den tid af til det, som det kræver. Hvorman på den ene side er sammen med de mennesker, som har brug for atfå hjælpen og på den anden side kan formidle, hvad der foregår, så vi kanfå aflivet alle de myter. For mig at se er det en fuldtidsstilling, og vi harbrug for det her. Prøv at forestil dig, hvor mange af de etniske minoriteter,der kommer hertil med psykiske men fra tortur… Vi ved ikke en skid om,hvad der sker. Man må ikke lade det slippe, og det synes vi, er det offentligesansvar. Det må bare ikke ske. Men vi har ansvaret for at være med tilat finde nogle modeller til, hvordan vi kan integrere dem, som har lyst tilat være med i en alle anden udstrækning. Det er vores ansvar, og det vilvi helt vildt gerne.Tilsvarende fortæller en boligsocial medarbejder fra Urbanplanen, atmåden, hvorpå den sociale integration fungerer nu, hvor naboerne måvaretage integrationen uden hjælp, efter hans mening er medvirkendeårsag til, at de boligsociale problemer bliver så store, at ressourcestærkefraflytter området. Beboerne i det enkelte område kan med andreord føle det som en uoverskuelig og uoverkommelig opgave at skullevaretage den sociale integration uden den fornødne hjælp og indsigt tilat igangsætte integrationsprocessen.Når de interviewede spørges om deres holdninger til at bo nær sindslidende,viser det sig imidlertid, at mange ikke har gjort sig specifikkeovervejelser om dette, og flere udtrykker ligefrem forundring over, atder bor sindslidende i området. Nogle af de interviewede har dog oplevetsituationer, hvor en sindslidende har fået det dårligt og er blevethentet af politiet. Det har naturligvis gjort dem opmærksomme på, atder bor sindslidende i området, men det synes ikke at være noget, derfylder meget i dagligdagen.Når der spørges nærmere til de interviewedes holdninger, finder dedet ofte problematisk at definere begrebet sindslidelse. Flere fortæller,at de finder det svært at konkretisere, hvornår en person er sindsliden-129

Fællesskab set fra beboernes perspektivde. Andre gange kommer usikkerheden omkring definitionen indirektetil udtryk ved, at den interviewede begynder at referere til eksempelvismisbrugere 1 eller fysisk handicappede som sindslidende. Det fremgårtydeligt, at hverdagssproget rummer en common sense-forståelse afbegrebet ”sindslidelse”, som gør, at de alle kan bruge udtrykket i deresdaglige tale, men at den mere præcise forståelse ofte varierer fra persontil person. Dette viser sig også flere gange under interviewene, nårbeboerne konkret skal forholde sig til begrebet og forklare, hvem demener, må betegnes som sindslidende. Når den enkelte interviewedeudtrykker sin holdning til, hvorvidt vedkommende mener, at sindslidendekan og bør integreres i boligområdet, må man derfor have ibaghovedet, at det ikke nødvendigvis er den samme forståelse af sindslidende,der ligger bag vurderingerne.Tre hovedtyper af holdninger kommer til udtryk blandt beboerne iinterviewene:• Sindslidende bør ikke være i boligområdet• Sindslidende kan være i boligområdet såvel som andre• Sindslidende bør være i boligområdetDet skal dog understreges, at disse holdningstyper er udtryk for tendenser,og reelt rangerer holdningerne på et kontinuum mellem, atsindslidende ikke hører hjemme i området til, at området er særligegnet til social integration af sindslidende. 2Sindslidende bør ikke være i boligområdetEn del af de interviewede giver udtryk for, at de ikke mener, at sindslidendebør være i området, idet dette ikke kan bære integrationenaf dem. Det fremhæves hos lidt under en tredjedel af både beboere iUrbanplanen og i Herredsvang. De nærmere begrundelser er dog forskellige:I Urbanplanen nævnes som argument, at området ikke hartilstrækkelig med ressourcer til at sørge for, at de sindslidende får denoptimale støtte og underlægges den fornødne kontrol i forhold til atsørge for, at de får deres medicin, således at de ikke er til fare for sigselv og andre.130

Fællesskab set fra beboernes perspektivDet er karakteristisk for de beboere, der har denne holdning, at de tilforskel fra mange andre i Urbanplanen ikke deltager aktivt i de fællesskaber,som findes i området, og ikke benytter sig af områdets faciliteter.De er med andre ord kendetegnet af en vis distance i forholdtil både området og de sindslidende, som de ikke har et personligtkendskab til. Tanken om sindslidende i boligområdet øger således denfremmedgjorthed og utryghed i forhold til området, som den enkelteikke-deltager føler i forvejen. En af de interviewede fortæller nogleaf de historier, som vandrer rundt blandt beboerne, om situationer iområdet, hvor en sindslindede har fremstået som voldsom og uregerlig.Disse historier fører efter hans ord til, at: ”Man begynder sådanengang at sige: ’Hvad er det egentlig for nogle mennesker’, ikke”. Hanpointerer dog, at han ikke selv frygter de sindslidende, men at hansutryghed snarere skyldes, at han tænker på sin kone, børnebørn og andrei området, som er mere forsvarsløse end han selv. Sindslidende erifølge ham utilregnelige, hvilket skyldes, at de for tidligt overlades afdet offentlige til at passe sig selv. Ifølge den interviewede er der medden måde, som systemet fungerer i dag, ikke tilstrækkeligt opsyn medsindslidende. Der er heller ikke en optimal vurdering af, hvem der børlukkes ud fra institutionerne, og hvem der ikke bør. Han fortæller:Interviewer: Synes du, at det er en god idé at forsøge at integrere sindslidendei normale boligområder?Interviewede: Jeg vil nok sige, at det afhænger af, hvor syge de er jo.Det er jo det. Altså sådan skelner jeg jo lidt, ikke. Fordi nogen, vil jegpåstå, de må jo slet ikke lukkes ud. Jeg har sgu mødt nogen, altså, hvorjeg siger, de skulle ikke have lov at gå frit omkring. Det har jeg. Mengenerelt vil jeg jo nok sige, at dem, som er lidt psykisk syge, ikke, altså,hvad er psykisk sygdom egentlig? Altså, jeg har selv prøvet at skulle gåtil psykolog, ikke. Og jeg følte mig da ikke syg af den grund. Jeg føltebare, at jeg fik noget hjælp, ikke. At jeg kunne snakke om nogle ting,som jeg måske ikke ville gå herhjemme og snakke om. Og nogle følelser,man har for nogle ting, man har oplevet og sådan noget, ikke. Der er joting, der er sket for 25, 30 år siden, der pludselig kommer, ikke. For vier jo et mandesamfund, vi snakker jo ikke om sådan nogle ting, vel.131

Fællesskab set fra beboernes perspektivNår han under interviewet forholder sig til, hvorvidt sindslidende børbo i området, fremgår det tydeligt, at han tænker ud fra et ’worst casesenario’, hvor den sindslidende fremstår som farlig og utilregnelig.Det medfører, at han betragter sindslidende som uønskede i området.Samtidig fortæller han, at folk sagtens kan opleve situationer i deresliv, hvor de får behov for psykologhjælp, men disse mennesker er efterhans mening ikke sindslidende. Ved hans afstandstagen til sindslidendeer det således nødvendigt at tage højde for, hvorledes han kategoriserersindslidende.I Herredsvang mener ligeledes omtrent en tredjedel af de interviewede,at sindslidende ikke bør integreres i et område som deres. Grundener ikke så meget frygt som en vurdering af, at området ikke kanbære integrationen, idet det i forvejen har tilstrækkeligt med boligsocialeproblemer at kæmpe med:Jeg tror måske, at vi bliver set ned på som område, fordi vi har de sindslidende,vi har indvandrerne, vi har de mærkelige mennesker her og dem,som ikke dur til noget. De bor i det her område. Så jeg tror ikke på, at deklarer det der også, det tror jeg ikke på. Der skal en større spredning til.Man kan ikke bare placere dem ét sted og sige: ”Nå, så ansætter vi nogleboligsociale medarbejdere”. Og oven i købet kun én: ”Og så skal de nokløse så mange problemer, de kan”. Jamen, det er noget mærkelig noget,altså. Det er et uopnåeligt mål. På den måde, den holder ikke. Og så stadig,hvis man nu spredte dem lidt, så ville det jo være en nemmere integration,fordi der er få. Det er ikke så svært, når der er få. Så burde de nemmerekunne integreres.Blandt denne gruppe af beboere, som ikke mener, at Herredsvang kanvaretage integrationen af sindslidende, er der en tilbøjelighed til attænke på området som problematisk og socialt belastet. Forskellighedernei området fremstår ikke som udtryk for en positiv mangfoldighed,men som en hæmsko for en givtig udvikling. Det fremgår også hosdenne beboer i Herredsvang, der forklarer, hvorfor han mener, at områdetikke kan bære social integration af sindslidende:132

Fællesskab set fra beboernes perspektivJeg synes faktisk, at de skal placeres ude i rigmandsområder. De skal ikkeplaceres der, hvor der i forvejen er problemer. De skal faktisk placeres der,hvor ministerfruen og borgmesteren bor. Dér hvor parcelhusgrundene errigtig dyre, og som man ikke har råd til. Dér skulle de faktisk placeres, nunår jeg tænker lidt nærmere over det. Vi har i forvejen en masse problemermed os. Altså, på den måde, at vi prøver at lære hinanden at kende, ellervi kender måske ikke hinanden, og så propper du sådan lidt flere, som ikkekender hinanden, ind i et område, dog ’krydret lidt’. Men det her er altsåen masse mennesker… Hvis man ikke sørger for, at dem, som i forvejenbor der, har det godt… De har det måske godt, men ikke får lavet den dersociale integration med dem, altså med danskere og nydanskere. Den er sgulidt svær (…). Jeg synes bare, at det er lidt skidt, at de bliver placeret i etområde, som i forvejen har et navn, der hedder ’boligsocialt område’.Helhedsindtrykket af området hos beboerne i Urbanplanen, som ikkemener, at området kan varetage den sociale integration, er i højere gradpositivt. Dog mener de, at enkelte beboergrupper kan være potentieltproblematiske.Der er således beboere i begge boligområder, som mener, at sindslidendeikke bør bo og integreres i det enkelte område, men forskelpå årsagerne til denne holdning. I Urbanplanen primært findes hosholdningen dem, der er fremmedgjorte i forhold til både området ogsindslidende. I Herredsvang findes holdningen blandt såvel de ikkedeltagendesom hos initiativtagerne og bygger på en mening om, atområdet har tilstrækkeligt at kæmpe med og derfor har svært ved atskulle håndtere yderligere belastende opgaver.Sindslidende kan være i området såvel som andreI begge boligområder er der lidt over en tredjedel af de interviewededer giver udtryk for den holdning, at sindslidende kan være i områdetsåvel som alle andre: Der findes i forvejen en broget flok af beboere iområderne, så de sindslidende vil ikke skille sig ud. I forhold til denneholdning er der ikke noget skel mellem beboerne i Urbanplanen og iHerredsvang.133

Fællesskab set fra beboernes perspektivGrundindstillingen i denne gruppe er, at sindslidende kan bo i deresområder såvel som andre steder, ligesom der også er plads til andrebeboergrupper. Det er uden væsentlig betydning. Der er dog nogle forudsætninger.For det første skal det sikres, at den sindslidende får dennødvendige støtte og hjælp, hvis han eller hun skal bo i området, ogfor det andet, at vedkommende faktisk er parat til at blive udsluset tilet boligområde. Er de betingelser opfyldt, er der ingen hindringer for,at den enkelte ikke kan indgå som beboer på lige fod med andre, og detbliver ofte fremhævet, at det ikke er muligt at skelne sindslidende frade øvrige beboere, hvis vedkommende får sin medicin.I forlængelse af dette bliver det pointeret, at naboerne ikke kan varetageden sociale integration i form af at skulle varetage opgaver i forbindelsemed sindslidende. En af beboerne i Herredsvang svarer såledespå spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende mener, at sindslidendebør integreres i et boligområde:Altså min ærlige holdning og mening til det er, at det er bedst at integreredem. Altså på lige fod med alle vi andre, ikke. Der skal jo selvfølgelig væreet eller andet tilsyn på det. Det kan man ikke forlange, naboerne skal gøre,fordi det er jo ikke alle naboer, der er sådan de bedst egnede til det. Altså,nogen vil have gevinst ved at komme ud, fordi de vil være heldige at kommeomkring nogle gode naboer. Der vil også være nogen, der kommer udog får nogle uheldige naboer.Det fremhæves, at beboerne i de enkelte områder ikke besidder defornødne ressourcer til at varetage integrationen, og at det er nødvendigtmed lønnet personale, der har til opgave at arbejde specifikt medintegrationen og sindslidende. Herved vil det ligeledes blive undgået,at de sindslidende opleves som en belastning af naboerne. Det interessanteved ovenstående citat er imidlertid, at den interviewede snarereproblematiserer naboerne end den sindslidende. Vedkommende menersåledes, at der findes naboer i boligområdet, som ikke vil være i standtil at yde den fornødne støtte og omsorg til sindslidende i forhold til atfå dem integreret. Derfor er det uretfærdigt for de sindslidende, hvis deikke tilbydes tilstrækkeligt med offentlig omsorg, idet dette ville sikreen professionel hjælp til alle.134

Fællesskab set fra beboernes perspektivDenne gruppe af beboere vurderer altså, at deres respektive boligområdekan rumme sindslidende. Det er dog ikke ensbetydende med, atsindslidende vil blive socialt integreret i områdernes fællesskaber. Detbliver tværtimod fremhævet, at boligområdet ikke selv kan varetageden sociale integration af de sindslidende; denne opgave bør og skalvaretages af det offentlige, idet beboerne ikke kan forventes at besiddede fornødne ressourcer. Disse beboere godkender således sindslidendesom naboer, men der er dog en risiko for, at sindslidende og de øvrigebeboere ikke reelt vil indgå i relationer med hinanden, og at den sindslidendeskontaktrelationer fortsat primært vil være til professionelle.Sindslidende bør være i områdetDen sidste del af de interviewede i de to boligområder mener, at netopet beboelsesområde som deres er særlig egnet til social integration afsindslidende. Begrundelsen er, at der i forvejen er en mangfoldighed afmennesker i deres respektive boligområde og derfor også en stor acceptaf menneskers forskellighed. Sindslidende vil ikke skille sig specieltud, og samtidig er der ressourcer og fællesskaber i området, som densindslidende kan trække på. En sindslidende fra Urbanplanen fremhæveret tilsvarende perspektiv, idet han pointerer, at området er specieltpå grund af den kontakt, som beboerne har med hinanden: Der er etreelt nabofællesskab, som det er muligt for den enkelte sindslidende atblive integreret i. Såvel Urbanplanen som Herredsvang bliver såledesfremhævet af flere af de interviewede som særligt egnet til at inkluderesindslidende, fordi der findes en sjælden rummelighed i områderne.Den forskellighed, som findes blandt beboerne i områderne, oplevesofte af andre mennesker som en hindring for områderne i forhold til enpositiv udvikling, og den bærer ofte en stor del af ansvaret for, at områderneopleves som problematiske beboelsesområder. Her fremhævesforskelligheden i stedet som et positivt træk, der fremmer åbenhed ogforståelse både indbyrdes blandt beboerne og i forhold til andre mennesker.Holdningen kommer dog stærkere til udtryk i Urbanplanenend i Herredsvang. Følgende er et brudstykke fra et interview med enbeboer i Urbanplanen, hvor den interviewede fortæller om mødet meden person, som omtalte Remisevænget som en ghetto:135

Fællesskab set fra beboernes perspektivFordi han mente, at Remisevænget var en ghetto, og så siger jeg:”Jamen, det er det ikke. Sådan opfatter jeg det ikke, altså. Jeg vil sigetværtimod”. Det er det modsatte af en ghetto, fordi hvis man snakkerom en ghetto… En ghetto for mig, det er et meget lukket område, og deter en homogen gruppe, og Remisevænget det er nærmest det modsatte.Altså, der er en åbenhed, og der er en meget, altså, det er meget forskelligemennesker, der bor der (…). Jeg har det lidt med det der udtryk’ghetto’, at jeg synes, der går utrolig inflation i det, ikke. Lige så snart, atder bor nogle folk, som på en eller anden måde adskiller sig fra det, somman kan definere som ’det normale’, så er det sådan en ghetto, ikke.Denne tendens til at mene, at de to områder er særligt egnede til atvaretage den sociale integration af sindslidende, spores særligt hos debeboere, der på en eller anden måde har et kendskab til en eller fleresindslidende. Gennem dette kendskab har de udviklet et nuanceretsyn på sindslidende og sindslidelse, og via den intime vi-relation harde fået nedbrudt deres typificering af sindslidende som problematiskenaboer. Dette kommer eksempelvis til udtryk hos en beboer i Urbanplanen,der har en sindslidende svoger:Jeg tror, at mange mennesker i det hele taget tager lang afstand fra detder med de psykiske syge. Dem skal man holde sig væk fra, ikke. Jegved ikke, hvad for en forestilling folk har af dem, vel. Det ved jeg faktiskikke. Jeg har selv haft en… hvad hedder det? En svoger, der er maniodepressiv,ikke. Han er da kommet, han er, jeg vil ikke sige normal, menaltså han er kommet på fode igen, fordi vi har snakket meget om detikke, familien også, så det er måske derfor, jeg ved det ikke. Jeg har ikkenoget imod det i hvert fald. Jeg tror måske, at man skal komme hinandenmere ved. Det er for lukket, når man bor i hver sin blok, ikke, sålukker du døren og går ind, ikke.Typificeringerne er svære at undgå. Den mest effektive måde, hvorpåfolk får sat spørgsmålstegn ved deres typificeringer og forudantagelserom sindslidende, er ved at stifte bekendtskab med dem gennem f.eks.forskellige former for fællesskaber i området. Denne gruppe af beboere,som mener, at det enkelte område er særlig egnet til at bære den so-136

Fællesskab set fra beboernes perspektivciale integration af sindslidende, er oftest beboere, der indgår i en formfor lokalt fællesskab, og som føler sig hjemme i området. De betragterområderne som rummelige og føler sig trygge ved at inkludere andre ifællesskabet.Grundlaget for fællesskabDet fremgår tydeligt af det forrige, at der blandt beboerne i såvel Urbanplanensom Herredsvang findes en stor mængde af forskelligeholdninger til lokalområdet og de lokale fællesskaber. Hovedparten erpositivt indstillet over for deres område, som de betragter som et godtsted at bo med mange grønne arealer og gode lejligheder. Det viser sigimidlertid, at Urbanplanens beboere er mere positivt indstillet endbeboerne i Herredsvang, idet de udtrykker, at de ikke ønsker at fraflytteområdet. I Herredsvang giver samtlige af de interviewede udtryk for,at de i fremtiden ønsker at flytte fra området. I den forbindelse er detimidlertid væsentligt at se på årsagen til, at den enkelte beboer er flyttettil området. Urbanplanen har for mange udgjort et positivt alternativtil det tætbefolkede indre København med dets små lejligheder. Tilforskel herfra oplever mange i Herredsvang, at de har været nødsagettil at bosætte sig i området, idet dette var det første sted, de fik tilbudten lejlighed i en situation med akut boligmangel.Denne årsag til at være tilflyttet området påvirker tydeligvis denenkeltes opfattelse af området, og flere af de interviewede fra Herredsvangfortæller, at beboerne er svære at engagere, idet området udelukkendeer en mellemstation for mange. Dette er ligeledes en tendens,som kan spores i flyttestatistikkerne, hvor det fremgår tydeligt, at derer stor udskiftning blandt områdets beboere. Der er også en betydeligudskiftning i Urbanplanen, men her findes en kerne af beboere, somhar boet i området siden starten, og som er årsagen til, at områdetfremstår med en historie og et mål for forandringerne. I Urbanplanenfindes der en tradition for lokale fællesskaber, og der er således bådeet grundlag at bygge videre på og et engagement at trække på. Herredsvangfremhæves derimod som splittet i såvel sine uformelle somformelle netværk, idet der tidligere ikke har været tradition for samarbejdeog fællesskab. Der er således tale om to helt forskellige udgangspunkterfor det boligsociale arbejde i de to områder.137

Fællesskab set fra beboernes perspektivDenne forskel forstærkes af, at der i Urbanplanen er en bedre organiseringaf arbejdet i form af flere ansatte og flere underordnedeaktivistgrupper end i Herredsvang. I Herredsvang findes der én ansatboligsocial medarbejder, mens den resterende indsats i området byggerpå frivillige. Disse findes der en del af i området i form af initiativtagere,der igangsætter aktiviteter og arrangementer, men internt blandtdisse er der samtidig en del forskelligheder og splid, hvorfor de sjældentsamarbejder. Herudover oplever de øvrige beboere, at der manglerfornyelse blandt initiativtagerne. Det er den samme gruppe, der står forsamtlige initiativer i området, og de undlader at undersøge behovet forde enkelte tiltag blandt beboerne. Flere fremhæver, at de ikke ønskerat deltage i de lokale fællesskaber, hvilket er en væsentlig årsag til, atHerredsvang primært synes karakteriseret af ikke-deltagere og en mindregruppe af initiativtagere. Der findes med andre ord kun få deltagerei området, hvilket påvirker mulighederne for lokale tiltag, og kommunikationenmellem de ikke-deltagende og initiativtagerne.I Urbanplanen er der flere deltagere, idet der her er bedre mulighedfor at deltage på et engagementsniveau, som passer den enkelte. Det erogså lettere for beboerne i Urbanplanen at indgå i et lokalt fællesskab.Der findes ikke den samme interne splittelse som i Herredsvang, ogbeboerne synes her i højere grad at være trygge ved og stolte over området.Det kommer f.eks. til udtryk ved, at beboere i Urbanplanen ofteafviser stemplingen af området som socialt belastet, mens man identificerersig med den i Herredsvang.Når de to områder betragtes fra beboernes perspektiv, fremstår de såledessom væsentlig forskellige på trods af deres umiddelbare lignendesocioøkonomiske karakteristika og betegnelse som socialt belastet. Disseforskellige omstændigheder, som påvirker den enkeltes syn på sitlokalområde, medfører også, at beboerne har forskellige opfattelser af,hvorvidt området kan varetage den sociale integration af sindslidende.Det skyldes, at synet på spørgsmålet ikke udelukkende bestemmes afområdets tilstand her og nu, men i høj grad påvirkes af områdets historicitetog den enkelte beboers biografisk definerede situation.138

Fællesskab set fra beboernes perspektivNoter1Det er i den forbindelse interessant, at sindslidende flere gange under interviewenelægger afstand til eksempelvis narkomaner og alkoholikere. Detteskyldes formodentligt, at de er bevidste om sammenligningen og derfor haret behov for at fremhæve forskellene.2De interviewede har en nær ligelig fordeling mellem de tre forskellige formerfor holdninger. Det skyldes til dels udvælgelsesmetoden af personer tilinterviews, da der er søgt en spredning i holdninger blandt informanterne.Opdelingen i de tre holdningstyper skal derfor ikke forstås sådan, at dernødvendigvis vil være samme opdeling, hvis man tager beboerne i de toområder som et hele – altså hører samtlige beboere om deres holdninger tilat bo nær sindslindende. Det interessante ved typologierne er de argumenter,beboerne lægger til grund for deres holdninger.139

Fællesskab set fra teoretisk perspektivFællesskab set frateoretisk perspektivDette kapitel er en teoretisk baseret analyse af de lokale fællesskaberi de to lokalområder Urbanplanen og Herredsvang. Formålet er at sebeboernes holdninger i forhold til generelle teoretiseringer om naborelationer,fællesskabsprocesser og lokale tilhørsforhold. Afsnittetvil trække på analysen i det forrige kapitel såvel som på den teori,der blev fremlagt i kapitlerne ’Lokale tilhørsforhold’ og ’Hvad skaberfællesskab?’. Først vil der blive set nærmere på de sociale processer,som finder sted mellem beboerne i de to boligområder. Hereftervil omdrejningspunktet være, hvordan forskellige omstændighederpåvirker udviklingen af forskellige former for tilhørsforhold til et boligområdeblandt beboerne. Afslutningsvist vil der blive sat fokus på,hvorvidt der synes at være rummelighed i forhold til sindslidende ide to boligområder på baggrund af den foregående analyse. En del afanalyserne i dette kapitel vil som i det forrige kapitel foregå på tværsaf de to boligområder, mens andre vil være koncentreret om et enkeltområde.Fællesskabets stadie og interaktionsformerOverordnet synes begge områder at være kendetegnet af forskelligeformer for fællesskaber. Som tidligere beskrevet er der i begge områderstor forskel på engagementsniveauet blandt beboerne, hvilketpræger stadiet af de fællesskaber, som findes her. I begge områderfindes der to yderligheder i Parks forståelse af fællesskaber, som erpræsenteret i under kapitlet ’Lokale tilhørsforhold’. Som den eneyderlighed er der en gruppe af ikke-deltagende beboere, som udelukkendehar en begrænset kontakt til andre beboere, og som ikke ønskerat have relationer til andre end deres primære relationer i lokalområdet.Som den anden yderlighed er der en gruppe af ’tordenskjoldssoldater’. I begge områder findes intime og lukkede fællesskaber, hvoren stabil kerne af medlemmer for det første ses ofte og for det andet140

Fællesskab set fra teoretisk perspektivsnakker om alt. Der synes imidlertid at være forskel på formerne forintime fællesskaber, som findes i henholdsvis Urbanplanen og Herredsvang.I Urbanplanen er der en række moralske fællesskaber, hvor medlemmernehar lært hinanden at kende gennem deres mange år i boligområdet,og fællesskabet bygger således ikke på, at de har mødt hinandengennem det boligsociale arbejde med området. Snarere bygger det pådet fællesskab, der blev skabt, da området var nybygget, hvor beboernehavde stor interesse i at komme hinanden ved. Gennem tidener andre beboere kommet med i disse fællesskaber, og i perioder harnogle valgt at indgå i et boligsocialt projekt sammen, men det er ikkedette arbejde, der danner baggrunden for fællesskabet. Denne gruppeaf beboere har en uformel samværsform og taler sammen om alt. Derer ingen formelle og nedskrevne retningslinier for samværet, men derer naturligvis en række uformelle og underforståede vaner og normer.I Putnams termer er der tale om bonding, idet alle implicerede harnære og stærke bånd til hinanden. Det er med andre ord et afgrænset,relationsorienteret fællesskab, hvor der findes en gensidig loyalitet ogsolidaritet blandt medlemmerne.En anden gruppe af beboere i Urbanplanen indgår i politiske fællesskabermed hinanden. Det er dem, der indgår i fællesskaber med andrebeboere på baggrund af, at de deltager i det boligsociale arbejde elleri beboerdemokratiet. Internt i disse fællesskaber har man tilpasset sighinanden og kender stort set ikke til interne delinger og stridigheder.Man øver i fællesskab en bevidst indsats for at forbedre området, menherudover er der begrænset kontakt mellem medlemmerne. I Putnamsforstand er de i højere grad karakteriseret af briding, dvs. de indgår i etbrobyggende fællesskab. Den afstand, der er mellem medlemmerne, erlegitim og giver den enkelte et frirum, hvor vedkommende kan værefælles med andre, uden at dette indebærer uudtalte og underforståedeforpligtelser. Der er med andre ord tale om et fællesskab præget afsvage bånd mellem medlemmerne, idet det udelukkende bygger på enfælles interesse i et specifikt emne. Således fortæller en af beboerne iUrbanplanen om sine oplevelser med at være deltager i disse politiskelokale fællesskaber:141

Fællesskab set fra teoretisk perspektivDu kan gå ned og være med, og du kan gå hjem, når det passer dig.Altså, der er ikke noget med, at man skal sidde der i så og så mangetimer, og du skal være der og alt det der, vel. Det passer lige mig.Altså, som tilløber, når der er noget, så kan du sådan set tage det,som det kommer, og gå, når du vil, ikke.Omvendt betyder det også, at der er grænser for, hvad man som individkan forvente sig af et sådant fællesskab. Fællesskaberne bygger påorganisatoriske strukturer og stiller i princippet ikke forventninger tilmedlemmerne ud over, at de respekterer de fælles spilleregler. Umiddelbarter der ingen aktiviteter, som kræver energi i en målestok, derminder om den mængde af tid, man anvender i et moralsk fællesskab.Fællesskaberne omkring det lokale arbejde handler i vid udstrækningom fælles interesser omkring områdets udvikling, og det har ikke moralskeaspekter. Nogle beboere tager mange af disse organisatoriskeopgaver på sig, hvorfor de synes at have et højt energi- og tidsforbrugi forhold til fællesskabet. Trods dette til tider store energi- og tidsforbrugdanner det organisatoriske arbejde dog sjældent baggrund formoralske fællesskaber, hvor den enkelte karakteriserer sine relationertil de øvrige som nære og intime. De fortæller tværtimod, at de har stiftetbekendtskab med flere af de øvrige beboere i forbindelse med detlokale arbejde, men at det ikke er folk, som de har nære relationer tilog ses med ud over arbejdet. Nogle gange udvikler de politiske fællesskabersig dog til moralske fællesskaber, hvor samværet med de øvrigebeboere spiller minimum samme rolle for den enkeltes deltagelse somsagen. Dette sker oftest ved deltagelse i aktiviteter og arrangementerog er i mindre grad tilfældet i forhold til arbejdet med området. Det erimidlertid sjældent, at alene deltagelsen i aktiviteter og arrangementerdanner grundlag for moralske fællesskaber. Oftest er det omvendt således,at moralske fællesskaber kan danne baggrund for fælles deltagelse.Urbanplanen synes således karakteriseret af tre forskellige stadier affællesskaber. Der er beboere, som holder sig for sig selv, og som udelukkendebruger området i forhold til at komme til og fra deres hjem.Herudover er der beboere, som deltager i beboerdemokratiet og de forskelligeformer for arbejde med området, hvorigennem de møder andrebeboere, som de indgår i politiske fællesskaber med. For det tredje142

Fællesskab set fra teoretisk perspektiver der grupper af beboere, som har dannet intime og relativt lukkedemoralske fællesskaber i området. Denne intime relation kan dog dannebaggrunden for, at nogle ønsker at indgå i det lokale arbejde sammen,men det er sjældent dette arbejde alene, der danner baggrunden forderes relation.Herredsvang synes karakteriseret af to former for fællesskaber. Størstedelenaf beboerne indgår i gruppen, der ikke kender de øvrige beboerei området, men blot synes at benytte området som et midlertidigtopholdssted, indtil de får en anden bolig. Herudover er der mindregrupper af beboere i området, som har skabt et fællesskab på baggrundaf arbejdet med området. Disse fællesskaber er således i udgangspunktetpolitiske fællesskaber, men synes at have bevæget sig i retning af atblive moralske fællesskaber. Dette er dog ikke ensbetydende med, atmedlemmerne nødvendigvis ses ofte og diskuterer personlige forhold.Ofte er fællesskabet koncentreret omkring områdespecifikke emner,men en af årsagerne til, at der i Herredsvang synes at være begrænsetmulighed for politiske fællesskaber, skyldes, at der imellem fællesskabernei området er interne delinger og stridigheder. Herved kan detenkelte medlem se sig nødsaget til at tage stilling til stridsspørgsmål ogvælge side, hvorved den moralske holdning får en plads i fællesskabet.I Herredsvang findes der således flere mindre fællesskaber, og samtligeaf de interviewede beboere fremhæver vanskelighederne med at indgåsamarbejde på tværs af de enkelte fællesskaber. Med udgangspunkt iScheff, der blev præsenteret i kapitlet ’Hvad skal vi bruge fællesskabtil?’, synes relationerne med andre ord at spille en betydelig rolle i defællesskaber, som umiddelbart burde være emneorienterede fællesskaber.Dette medfører, at beboere, der ønsker at indgå i arbejdet med lokalområdetuden nødvendigvis at skulle indgå i moralske fællesskabermed de øvrige medlemmer, ofte undlader at deltage. En af beboerne iHerredsvang fortæller om sin oplevelse af de moralske fællesskaber:For det første, så er det ikke nogen personer, som jeg altid… Altså, ikkealle sammen, men nogen af dem er nogle personer, som jeg ikke brydermig så meget om, deres handlinger, deres væremåde. Jeg synes også, atnogen af dem er lidt for seriøse, og der er nogen af dem, altså, det kanvære, at det lyder forkert, men måske er lidt for danske. Jeg har ikke143

Fællesskab set fra teoretisk perspektivnoget imod danskere. Overhovedet ikke forstået på den måde. Men detjeg mener i hvert fald, det er, at de brokker sig for meget. Det er sådan…Når vi bruger det udtryk herude, så er det sådan de negative sider af detat være dansk, det med at brokke sig hele tiden og sådan noget. Og derer nogle typer dernede [i de organisatoriske fællesskaber], som sidderog brokker sig og hakker på hinanden fuldstændig hele tiden. Sådannogle bryder jeg mig ikke om. Det er jeg træt af.Det fremgår således, at vedkommende fravælger at deltage i de lokalefællesskaber på grund af de øvrige medlemmer. Følgelig afholdes endel af beboerne i Herredsvang muligvis fra at deltage i et lokalt fællesskab,idet relationerne i de eksisterende fællesskaber er intime og lukkedei en grad, så de synes problematiske at indtræde i.I såvel Urbanplanen som Herredsvang findes der således intime ogrelativt lukkede moralske fællesskabsrelationer i form af bonding, hvormedlemmerne har stærke bånd til hinanden og en fælles identitetsfølelse.Herudover findes der særligt i Urbanplanen politiske fællesskaber,hvor medlemmerne har svagere bånd til hinanden. Disse fællesskaberfungerer som briding, hvorved der i Urbanplanen umiddelbartsynes at være bedre mulighed for kommunikationskanaler interntblandt beboerne og til omgivelserne generelt end det synes tilfældet iHerredsvang.Bevidste og ubevidste fællesskaberBåde i Urbanplanen og i Herredsvang findes der såvel ubevidste sombevidste fællesskaber. Først og fremmest findes der i begge områderet ubevidst fællesskab, der er præget af en ansigtsløs interaktion, hvorfolk ikke kender hinanden, selvom de lever ved siden af hinanden. Degrundlæggende ordensregler overholdes, og man arbejder på den mådefor organismens eksistens, men man er ikke en bevidst del af formuleringenog etableringen af ordensreglerne eller grundlæggelsen af andreformer for normer eller værdier med indflydelse på beboernes måde atfungere med hinanden på. Man deler ganske vist faciliteter som trappeopgang,gadedør, vaskemaskine med videre, men den indbyrdes interaktioner yderst begrænset. En af beboerne i Herredsvang fortæller således,at han møder andre i vaskekælderen, men at han ikke snakker med dem:144

Fællesskab set fra teoretisk perspektivAltså, der er da som regel nogen i vaskeriet, når man kommer, men deter ofte udlændingekvinder, og de giver sig ikke sådan i snak. Slet ikkemed en mand. Altså, det gør de ikke, og det gør jeg heller ikke. Altså,jeg har da snakket med en fyr derovre en dag, altså, en ældre mand, derbor herude, men jeg ved ikke i hvilken opgang, han bor. Jeg ser ham tit.Ham har jeg snakket med derovre, men ellers ikke. Altså indvandrerkvinderne,dem henvender jeg mig ikke til, fordi jeg ved, at det kanvære nogen, som lever af, at man snakker ikke sådan med mænd og sletikke fremmede mænd, ikke. Så jeg henvender mig ikke til dem, og dehenvender sig heller ikke til mig. Men hvis de henvendte sig til mig, såville jeg tale med dem, det ville jeg. Det er ikke fordi, jeg har noget imoddem, altså, enhver jeg møder her i området, som vil sige noget til mig,vil jeg også sige noget til.De beboere, der indgår i et moralsk fællesskab med hinanden, repræsentereret andet ubevidst fællesskab i Urbanplanen. Nok er disse bevidsteom fællesskabets og de øvrige medlemmers eksistens, men de ervant til at tage del i det lokale fællesskab i en grad, hvor det er blevetrutine og en selvfølge i deres dagligdag. Fællesskabet er blevet en selvfølgelighedfor medlemmerne og er derfor ubevidst i den forstand, atder ikke foregår nogen form for organiseret eller formaliseret forsøg påat samle eller forene stridende interesser. I dette fællesskab er folk ikkeknyttet til hinanden af anden grund, end at man nyder hinandens selskabi det daglige. Denne gruppe af mennesker er smeltet sammen påen måde, så eventuelle forskelligheder og uenigheder ikke kommer påtværs af det faktum, at de hører til i fællesskabet.Ud over disse to ubevidste former for fællesskaber, findes der i Urbanplanenbevidste og politiske fællesskaber blandt de aktive i detlokale arbejde. Disse fællesskaber arbejder på en forbedring af områdetsamtidig med, at der arbejdes for at varetage, samle og forene deforskellige interesser, som eksisterer blandt de forskellige områder ogfællesskaber i Urbanplanen. De politiske fællesskaber er som tidligerebeskrevet karakteriseret af svage bånd blandt medlemmerne, idet medlemmernesrelationer til hinanden bygger på en fælles interesse for atforbedre området og et ønske om at skabe en struktur på og organiseringaf arbejdet med lokalområdet.145

Fællesskab set fra teoretisk perspektivI Herredsvang, hvor der er vokset moralske fællesskaber frem blandtinitiativtagerne i området, ville det umiddelbart være oplagt at betegnedisse fællesskaber som ubevidste. Det er dog ingen selvfølge, at et moralskfællesskab er ensbetydende med et ubevidst fællesskab, og vednærmere eftersyn er det indlysende, at initiativtagerne i Herredsvanger yderst bevidste og reflekterende omkring fællesskaberne. Der er taleom moralske fællesskaber, som stadig er så nye, at de ikke er blevet ennaturlig del af medlemmernes dagligdag. Samtlige medlemmer erindrer,da det var anderledes, og er på den baggrund positivt opmærksommepå deres deltagelse i et nyt fællesskab. Eksempelvis fortælleren beboer, som har boet i området i omtrent ti år, følgende, da han bliverspurgt til, hvorvidt han føler, at han hører hjemme i Herredsvang:Interviewede: Ja, det gør jeg jo sådan set. Altså, det tror jeg… Ej, jeggjorde ikke i starten. Jeg gjorde det ikke først, fordi der var [lejligheden]egentlig mere bare opbevaring, ikke. Men jeg vidste ikke selv egentlig,hvad jeg ville. Altså, jeg havde selvfølgelig mange planer og sådan noget,men altså omvendt, så havde jeg heller ikke råd til at realisere dem(Griner). Men så efterhånden, ikke, så er det ligesom, så gror man jo til.Det hænger også sammen med, at man begynder at kende nogle mennesker,ikke. Der er nogle, der gider at sige ”goddag” til én, mens mangår, eller man får en sludder med en eller anden. Det betyder bare skidemeget, fordi de første par år jeg boede her, der var jeg ikke særlig aktivherude i området eller kendte ikke nogen faktisk. Og da kunne jeg så gåned og hjem igen uden egentlig at sige ”hej” til nogen som helst. Altså,jeg vidste dårlig nok, hvem der boede i min egen opgang, det er jeg såblevet lidt bedre til.Det fremgår, at den interviewede begyndte at føle en større tilknytningtil området i takt med, at hans engagementsniveau steg, idet han herigennemkom til at stifte bekendtskab med andre beboere i området.De moralske fællesskabers bevidste karakter skyldes dog ikke udelukkende,at de er relativt nye, men også at de enkelte fællesskaber i Herredsvangofte konfronteres med hinanden under det daglige arbejdemed området. Gennem denne konfrontation fremstår det enkelte fællesskabtydeligt for såvel medlemmerne som for udenforstående, og146

Fællesskab set fra teoretisk perspektivfællesskabernes forskelligheder og stridigheder fremhæver grænserneimellem dem. Grænsedragning pointeres hos Jenkins at være en væsentligmåde at tydeliggøre identiteter og gruppetilhørsforhold (Jenkins2006). Den indbyrdes grænsedragning mellem de enkelte fællesskaberi Herredsvang kan altså fungere som en måde at konstruere disse relativtnye fællesskaber på.Der findes således forskellige former for bevidste og ubevidste fællesskaberi de to boligområder. Den væsentligste forskel er imidlertid, atde moralske fællesskaber i Urbanplanen er ubevidste, mens de i Herredsvanger bevidste. Der er bevidste fællesskaber i Urbanplanen, mendette er politiske fællesskaber, som der ikke synes at være nogen afHerredsvang.Åbne og lukkede fællesskaberDet er karakteristisk for de moralske fællesskaber i de to områder, at deopleves som lukkede. Særligt de moralske fællesskaber i Herredsvangopleves af de øvrige beboere som lukkede i forhold til både omgivelserneog fornyelse. Det kan skyldes, at medlemmerne kæmper for dereseget fællesskabs legitimitet imod de øvrige fællesskaber, idet der erstridigheder blandt fællesskaberne. Medlemmerne forsøger følgelig atfastholde deres positioner og det enkelte fællesskabs status og værdi.Det skaber en konkurrencementalitet, hvor man ikke prøver at samordneeller overkomme forskelle og uenigheder. Et forsøg i den retningopleves som kompliceret og opgives igen, fordi fællesskaberne byggerpå organisatorisk forskellige opbygninger og arbejdsgange. Konkurrencementalitetenmellem fællesskaberne medfører, at de er lukkede iforhold til omgivelserne, idet det er yderst væsentligt for medlemmerneat drage deres grænser i forhold til de øvrige fællesskaber, hvorvedidentiteten synliggøres for såvel det enkelte medlem som for omgivelserne(Jenkins 2006).De moralske fællesskaber i Urbanplanen synes ligeledes at værelukkede, idet medlemmerne har nære relationer til hinanden, somgår mange år tilbage. Medlemmerne har gennem deres dagligdag iUrbanplanen fået mange fælles referencepunkter og oplevelser, somen nytilkommen vil have svært ved at blive en del af. Denne lukketheder imidlertid ikke noget, som de øvrige beboere fremhæver som147

Fællesskab set fra teoretisk perspektivet problem, idet de moralske fællesskaber primært foregår i uformellefora og derved ikke afholder andre fra deltagelse i områdets formellefællesskaber. Samtidig synes de dog relativt åbne i den forstand, atmedlemmerne ofte sidder uden for på bænke eller lignende i områdetog snakker, hvor andre er velkomne til at deltage i disse samtaler. Deter kun i situationer, hvor medlemmerne i disse uformelle fællesskabersamles under formelle aktiviteter eller arrangementer, at deres lukkethedfremhæves som et problem af de øvrige beboere. En beboer iUrbanplanen fortæller:Det kræver nogle stærke personer, der tør at mase sig på og sige ”Jeg vilfandeme være med”. Men de mennesker skal nok klare sig. Det er dem,der er lidt mere forsigtige, jeg er bekymret for. Når man som ny kommerind til sådan en lukket kreds, så er man altså på herrens mark, og samtidighar man ikke nogen, der kan tage sig af dem og få nytilkomne tilat føle sig velkomne og siger ”Goddag”.Det fremgår af citatet, at beboere muligvis afholder sig fra at deltage iformelle aktiviteter eller arrangementer, hvis hovedparten af de øvrigedeltagere har nære relationer. Det skyldes, at det kan være en grænseoverskridendeog uoverskuelig handling for en nytilkommen at skulleforsøge at blive en del af et lukket og intimt fællesskab.De politiske fællesskaber i Urbanplanen er åbne over for samtligebeboere, idet det eneste krav til medlemskab er, at man skal have etønske om at arbejde med forbedringer af området. Der er ingen af deinterviewede beboere i Urbanplanen, som fortæller, at de oplever depolitiske fællesskaber som lukkede. Det er udelukkende, når en stordel af deltagerne til en aktivitet eller et arrangement er fra et moralskfællesskab i området, at deltagelse i aktiviteterne opleves som problematiskaf de øvrige beboere.Overordnet synes der dog at være en tendens til, at de beboere i Urbanplanen,som ønsker at indgå i et fællesskab i området, indgår i etaf den ene eller den anden slags. I Herredsvang er der imidlertid flere,som nævner, at de i princippet ønsker at indgå i et fællesskab omkringforbedringer af området, men at de eksisterende fællesskabers moralskeog lukkede karakter afholder dem fra at deltage.148

Fællesskab set fra teoretisk perspektivTilbageblik på områdernes fællesskabsprocesserHistorien, herunder traditionerne for fællesskab i det enkelte boligområde,har en central betydning for, hvordan områderne og de lokalefællesskaber fremstår i dag. Det er derfor omstændigheder, som vilblive behandlet nærmere i det følgende afsnit, hvor der kommer interessanteudviklingsstadier til udtryk i de to boligområder.I Urbanplanen flyttede de første beboere til området, fordi der her varmulighed for nogle bedre boligforhold end i byens øvrige lejeboligerpå daværende tidspunkt. Her fandtes nye lejligheder med forskelligemoderne bekvemmeligheder, og de mange grønne arealer muliggjordeen let adgang til frisk luft, hvilket var et kærkomment alternativ tildet menneskefyldte København. En god og rummelig lejlighed var etfund, og flere af dem, som flyttede ind i Urbanplanen, da byggeriet varnyt, bor stadig i området. Området var gennem de første år præget afen progressiv udvikling, men efter at de generelle velstandsstigningerblandt andet har medført et løft i boligstandarden og forøget mulighedenfor at eje egen bolig, har området ikke længere samme statussom beboelsesområde. Herudover har det en væsentlig betydning, atkommunen har anvisningsret til hver tredje lejlighed i området, hvorvedder kommer en stor del af beboere til Urbanplanen, som ikke harsamme baggrund for at bosætte sig i området som de beboere, der selvhar valgt at flytte hertil.Områdets status har således været nedadgående gennem en årrække,og de moralske og politiske fællesskaber, som findes i området, er truetaf ikke at få nye medlemmer. Der er med andre ord sket en invasion afen anden form for beboergruppe: For de nytilkomne er det ikke nødvendigvissamme positive oplevelse at bosætte sig i området, hvorforden enkelte muligvis ikke har interesse eller behov for at indgå i fællesskaberher. Urbanplanen har herved gradvist ændret status og ergået fra at være et område, hvor beboerne kendte hinanden til at væreet område med mindre og mindre bevidst social samhandling. Områdethar således gennem en årrække har været præget af regression fremfor progression. Denne udvikling synes dog at være ved at vende. Flereaf de interviewede fremhæver, at der gennem de sidste par år er sketen positiv udvikling i området, hvor beboerne i stigende grad indgår i149

Fællesskab set fra teoretisk perspektivlokale fællesskaber, og at der er færre ballademagere og mindre kriminaliteti området.Dette har skabt en større tryghed blandt beboerne og er medvirkendetil, at flere beboere selv ønsker at tage del i den fortsatte udvikling,som Partnerskabet ofte roses for at have andel i. Flere beboere engagerersig i området, hvorved flere initiativer igangsættes blandt andetmed udgangspunkt i Partnerskabet. Udviklingen virker således selvforstærkendeog bidrager til, at flere beboere oplever en glæde ved at bo iområdet og siger, at de ikke ønsker at forlade det. Med andre ord forekommerdet i Colemanske termer som om, der er en stigende tendenstil closure blandt beboerne i Urbanplanen. Det medvirker til dannelsenaf fælles normer og værdier og dermed til en højnelse af den uformellesociale kontrol.Som tidligere belyst er Herredsvang ikke kendetegnet af samme udviklingsom Urbanplanen. I Herredsvang har der ikke tidligere væretsamme form for fællesskabsfølelse blandt beboerne som i Urbanplanen,og der er ikke samme tradition for, at beboerne engagerer sig i området.Herudover er området karakteriseret af en større flyttefrekvensend Urbanplanen, og fællesskabsdannelsen har derfor vanskeligerevilkår. Med henvisning til Park forekommer Herredsvang med andreord til at være en zone in transition, idet mange af beboerne synes atbefinde sig i en venteposition, indtil de kan flytte til et andet boligområde.Der findes således ikke samme grundlag for at skabe fællesskabersom i Urbanplanen, hvilket forstærkes af, at Herredsvang ikke har etfælles organisatorisk udgangspunkt. Det er således med afsæt i et splittetboligområde, at man forsøger at oparbejde lokale fællesskaber. Ikkeoverraskende er der derfor tale om bevidste og moralske fællesskaber,idet de er nye, isolerede og bunder i, at medlemmerne har en holdningtil specifikke emner. Den sortering, som finder sted i forhold til, hvilkebeboere, der deltager i de enkelte fællesskaber, og hvilke, som ikke gør,medfører, at fællesskaberne allerede i udgangspunktet er moralske. Dade enkelte fællesskaber ofte opstår på baggrund af en grænsedragningi forhold til de øvrige fællesskaber i Herredsvang, medfører dette, atmedlemmerne af de enkelte fællesskaber på afgørende punkter er såens, at de uden videre kan indgå i et moralsk fællesskab med hinanden.Udviklingen i Herredsvang synes dog at være progressiv i den150

Fællesskab set fra teoretisk perspektivforstand, at der er kommet fokus på de fællesskaber, som findes i området,og særligt på splittelsen mellem disse. Flere af de interviewedefremhæver splittelsen, som findes internt i området, og udtrykker etønske om at få et fælles mødested, som kan fungere samlende på området.Tendensen i de to områder er således, at der i Urbanplanen er en fællesforståelse, som ikke findes i samme grad i Herredsvang. Grundlagetfor fællesskaber og en gruppeidentifikation for et bestemt område erifølge Jenkins en bevidsthed om, at tingene gøres på en anden mådeuden for området, og fornemmelsen af den trussel, som dette repræsentererfor den måde, som tingene gøres på internt (Jenkins 2006:138).I Urbanplanen er der en samlet forståelse i området, hvor den truendepart er det omgivende samfund og dets stempling af Urbanplanen somsocialt belastet. I Herredsvang findes denne bevidsthed og grænsedragningtil gengæld internt blandt de enkelte fællesskaber, idet disse erpræget af en konkurrerende mentalitet. Dette forhindrer en mulighedfor at skabe et tilsvarende fællesskab og en gruppeidentifikation interntblandt beboerne. En anden årsag til, at det er svært at opbyggesamme form for overordnede fællesskab og gruppeidentifikation i Herredsvang,skyldes den høje flyttefrekvens. I et Colemansk perspektivkan man sige, at closure af et fællesskab danner mulighed for – mensamtidig er forudsætning for – at der kan grundlægges fælles værdierog normer. Den høje flyttefrekvens i området betyder, at det er yderstvanskeligt at skabe den forbindelse mellem beboerne, der muliggørclosure.Boligområde og tilhørsforholdDet fremgår således, at styrken af beboernes tilhørsforhold til dereslokalområde spiller en væsentlig rolle for områdets fællesskaber. Hvisden enkelte føler en tilknytning til sit lokalområde, er der en tendenstil, at vedkommende spenderer flere timer i området i fællesskab medandre beboere, end hvis vedkommende ikke føler en tilknytning tilområdet. Med andre ord kan man sige, at den enkelte beboers tilhørsfølelseog antallet af timer, som bruges i områdets fællesskaber, har engensidig indvirkning på hinanden. Omdrejningspunktet for det følgendeafsnit vil være arten af beboernes tilhørsforhold til deres respektive151

Fællesskab set fra teoretisk perspektivboligområde. Beboerne i Urbanplanen synes at have tendenser i retningaf et subkulturelt tilhørsforhold til boligområdet, mens beboerne iHerredsvang snarere fremstår som nomader.I Urbanplanen var der i starten en fællesskabsfølelse blandt beboerne,hvilket særligt havde sin grund i beboernes refleksive tilvalg afområdet. Den fremvoksende fællesskabsfølelse var udslagsgivende for,at der voksede en gruppeidentifikation frem. Beboerne i Urbanplanenidentificerede sig med hinanden, men særligt betragtede de sig selvsom beboere af området (Savage et al. 2005:29). Den fælles identifikationog tilhørsfølelse fortsatte efter, at området mistede sin status som attraktivtbeboelsesområde, og findes stadig i en vis udstrækning blandten del af beboerne i området. Fællesskabsfølelsen i Urbanplanen kommersærligt til udtryk i forbindelse med omgivelsernes stempling afområdet som socialt belastet, hvilket formodentlig skyldes, at tilhørsforholdeter knyttet til området snarere end til et specifikt fællesskab.Et forsvar af området er således også et forsvar af tilhørsforholdet til ogidentifikationen med området. På trods af kategoriseringen af områdetsom socialt belastet betragter hovedparten af de interviewede beboereområdet som attraktivt og med en høj grad af tolerance og mangfoldighedsammenlignet med det omgivende samfund. Eksempelvisbliver det flere gange fremhævet, at området ikke er værre end andreboligområder, og at omgivelsernes antagelser om, at stedet er prægetaf megen kriminalitet, er ukorrekt. Der ydes således en modstand modomgivelsernes stempling, hvilket eksempelvis fremgår af følgende citatmed en beboer i Urbanplanen:Interviewede: Jeg skulle nærmest være lidt stolt over at kunne bo sådanet godt sted.Interviewer: Ja? Så du føler, at det er et sted, du hører til?Interviewede: Ja, så absolut. Jeg ville kæmpe for det, hvis der var et ellerandet (…). Jeg forstår ikke, at man kalder det ghetto, det gør jeg ikke.Interviewer: Kalder man Urbanplanen en ghetto?Interviewede: Det er der nogen, der gør.Interviewer: Ja?Interviewede: Altså, engang imellem i pressen og sådan noget, synesjeg da godt, at man… når man så snakker om Urbanplanen, så kan man152

Fællesskab set fra teoretisk perspektivgodt finde på at skaffe en sammenligning med Vollsmose og andresteder. Det, mener jeg, slet ikke er relevant. Altså, vi har efterhåndenen del udlændinge boende, folk med anden etnisk baggrund, men jegsynes da generelt, at dem jeg har truffet, det har været pæne mennesker,der har opført sig ordentligt.Flere gange kommer det til udtryk blandt beboerne i Urbanplanen, atdet er deres definition af området, som tæller, og de synes herved athave opbygget en form for subkulturel forståelse af deres boligområde.Det medfører, at beboerne kan udtrykke en glæde ved at bo i områdetog opretholde en selvforståelse som respektable mennesker frem forsom socialt belastede, der er nødsaget til at bo i et af samfundets lavstatusboligområder.Samtidig forstærker deres glæde ved at bo i områdetden subkulturelle forståelse. Indirekte kommer denne forståelse tiludtryk ved, at beboerne aldrig under interviewene fremhæver andreboligområder som nogle med højere status end Urbanplanen. På denmåde synes beboerne til en vis grad at have tilsidesat omgivelsernesdefinition af forskellige steder som høj- eller lavstatusområder og istedet holde sig til deres egen forståelse af, hvilke boligområder, somhar værdi. Den subkulturelle forståelse findes dog antageligt primærtblandt beboere, der gennem mange år har været bosat i området, ogsom derfor har en stolthed og et særligt tilhørsforhold til det at værebeboer i området. Herudover findes den subkulturelle forståelse imidlertidogså blandt en del af de beboere, som deltager i arbejdet medlokalområdet, hvilket blandt andet skyldes, at disse stifter bekendtskabmed de oprindelige beboere, der indgår i arbejdet. Forståelsen findesdog formodentlig ikke blandt den store del af beboere i området, derikke har et stærkt tilhørsforhold til området. En anden omstændighed,der angiveligt har indflydelse på beboernes syn på Urbanplanen ogomgivelserne, er, at Ørestaden i øjeblikket er under udvikling. En beboerudtaler:Jeg mener, at når vi nu får lavet vores facader og altaner, hvor folk selvkan vælge, så får området et løft, ikke. Og jeg tror, at det bliver attraktivtat bo herude, ikke. Ørestaden kommer tæt på, og jeg tror, at det bliverrigtig attraktivt herude.153

Fællesskab set fra teoretisk perspektivDR-byen ligger nær Urbanplanen, hvilket har tilført området flere arbejdspladserog højnet anseelsen af området som helhed. Der er genereltkommet fokus på at opgradere Amager som beboelses- og arbejdsområde,og beboerne i Urbanplanen er bevidste om, at området er i en positivforandring.I Herredsvang eksisterer der ikke samme tendens til et subkulturelttilhørsforhold blandt beboerne. Tværtimod fremhæver interviewedefra Herredsvang flere gange, at området er socialt belastet, hvorved delegitimerer omgivelsernes definition af området, og hovedparten fortæller,at de er flyttet til området som en nødløsning. Beboerne fremstårfølgelig som nomader, der er bosat i et område på grund af mangelpå anden mulighed, og de søger derfor ikke fællesskab med lokalområdetsøvrige beboere. Det manglende fællesskab og den manglendegruppeidentifikation blandt beboerne i Herredsvang medfører, at derikke findes en fælles forståelse af området som attraktivt. Som tidligerebelyst fremhæves området af de interviewede som splittet, og begrebet,der benyttes til at karakterisere området, er forskellighed frem formangfoldighed. Forståelsen af området har således i højere grad fokuspå de differentierende punkter frem for på de samlende og alsidige.Herudover sammenligner beboerne ofte området med andre boligområder,hvorved Herredsvang indirekte rangeres i forhold til andre boligområder.Under denne sammenligning fremgår tydeligt den enkeltebeboers bevidsthed om Herredsvangs lave status.Rum til sindslidende?I det følgende vil der afslutningsvist blive set nærmere på, hvorvidt deto boligområder synes at kunne bære den sociale integration af sindslidende.Der findes i begge områder lokale fællesskaber, som sindslidendekan integreres i. Dog er der i Urbanplanen flere fællesskaber ogherudover også mulighed for en større variation af engagement, enddet umiddelbart synes tilfældet i Herredsvang. Et centralt spørgsmålbliver følgelig: Hvilken form for fællesskab og hvilken form for engagementsniveaubør den sindslindende have for at kunne karakteriseressom socialt integreret?Som nævnt i indledningen er forventningen fra det offentliges side,at den sindslidende indgår i lokale fællesskaber, således at der finder154

Fællesskab set fra teoretisk perspektiven gensidig tilpasning og accept sted, hvor omgivelserne kan støtteden enkelte sindslidende i at leve et så ’normalt’ liv som muligt. Derfindes dog som tidligere beskrevet to måder at forstå det socialpolitiskefokus på lokale fællesskaber i løsningen af samfundsproblemer, nemligi et empowerment perspektiv, eller ud fra en governmentalitytilgang.Det er i den forbindelse væsentligt at se på, hvorvidt det enkelte områdesynes at kunne bære integrationsforventningerne, og hvorvidt densindslidendes ønsker stemmer overens med de definerede mål for densociale integration.I forhold til det enkelte boligområde er det svært entydigt at konstatere,hvorvidt beboernes udsagn kan tages til indtægt for empowerment,eller om der tværtimod er tale om governmentality. I begge områdersynes der at være tendenser, som peger i både den ene og den andenretning. Som tidligere vist er der beboere i begge boligområder, sommener, at området ikke kan varetage den sociale integration af sindslidende,hvorfor de mener, at der er blevet pålagt området en opgave fradet offentliges side, som blot medfører, at det bliver endnu mere belastet.Samtlige interviewede fremhæver, at det enkelte område på nuværendetidspunkt ikke er rustet til at udføre den sociale integration, idetder mangler ressourcer til udførelsen af en sådan opgave. Hvis det enkelteområde tilføres disse ressourcer, mener en stor del af de interviewededog, at området er egnet til og kan bære den sociale integrationaf sindslidende, og nogle mener endda, at området er særlig egnet.I begge områder er der en del beboere, som har en særlig kritisktilgang til at skulle integrere sindslidende i lokalområdet. Dette erprimært beboere, der ikke har vi-relationer karakteriseret af en højgrad af intimitet til de øvrige beboere, og som ikke indgår i lokale fællesskaber.Andre beboere ser imidlertid opgaven som en mulighed forempowerment og styrkelse af de fællesskaber, som findes her, idet dersker fornyede tiltag i området. Dette er hovedsageligt de beboere, som iforvejen indgår i en form for fællesskab med andre beboere.Hensigten fra det offentliges side er, at sindslidende i såvel Urbanplanensom Herredsvang skal deltage i de arrangementer og aktiviteter,som finder sted i områderne. Herved skal de integreres i lokale fællesskaberog blive en del af lokalområdet. Et væsentligt spørgsmål iden forbindelse er, hvorledes de sindslidende selv stiller sig til dette155

Fællesskab set fra teoretisk perspektivsocialpolitiske mål. Det fremgår under samtlige interviews i begge boligområder,at de sindslidende på nuværende tidspunkt ikke er en synligdel af fællesskaberne, og hovedparten af de interviewede mener, atder ikke findes egnede tiltag for sindslidende i boligområdet. Flere eroverrasket over at høre, at der bor sindslidende i området, mens andreer opmærksomme på deres tilstedeværelse, men fortæller, at de holdersig for sig selv eller udelukkende færdes sammen med andre sindslidende.Samtidig nævner flere beboere, at sindslidende ikke umiddelbartskiller sig ud fra de øvrige beboere, hvorfor de meget vel kan indgåi fællesskaberne på forskellig vis uden, at andre beboere nødvendigviser bevidste om deres sindslidelse. Det fremgår således, at sindslidendeikke umiddelbart deltager i de lokale fællesskaber, og hvis de gør, harde øvrige deltagere sjældent kendskab til deres situation.At fællesskaber og det at være integreret ikke er entydige størrelser,fremgår dog af interviewene med de sindslidende selv. I Urbanplanenfortæller en sindslidende, at han føler sig integreret i området, idet handeltager i Mødestedets aktiviteter og her har mulighed for at møde andremennesker. Mødestedet er for alle beboere, men det er overvejendesindslidende, der benytter sig af tilbudet. Herudover fortæller han, athan sammen med andre brugere af Mødestedet har et band, som oftespiller til Urbanplanens aktiviteter og arrangementer. Han føler herved,at han tager del i de tiltag, som findes i området. På trods af, at fællesskabeti Mødestedet således primært rummer andre sindslidende, følervedkommende sig integreret i området. Han kommer ud og deltager iaktiviteter og arrangementer gennem Mødestedet, hvor han har mulighedfor at møde andre og indgå i forskellige lokale fællesskaber.Denne tendens til at føle sig som en del af området på trods af en begrænsetrelation til en stor del af beboerne findes også i Herredsvang.Her giver en sindslidende udtryk for, at han oplever boligområdet somåbent, og at han har fået det væsentligt bedre, siden at han flyttede tilområdet:156

Fællesskab set fra teoretisk perspektivFør havde jeg en ejerlejlighed i et villakvarter, og det her er betydeligbedre, betydelig bedre. Ja. Lejligheden er bedre. Men så har det samtidigværet… Der boede jeg jo alene, så at sige, ikke, og det gør man jo ikke påsamme måde i et bofællesskab. Bor alene, ikke. Så det har forøget mintryghed at flytte herud. Ja, det er nok næsten det væsentligste, at jeg kansige, det er, at det har forøget min tryghed, at jeg er flyttet herud. Delshar jeg fået en kontaktperson, som jeg snakker fast med en eller to gangeom ugen, og jeg har mine bofæller, jeg kan komme og snakke med og såvidere. Så det er ikke så ensomt at bo her, som det var, da jeg boede ivillakvarteret.Han føler sig således tilpas og integreret i Herredsvang på trods af,at han ikke tager del i de fællesskaber, som findes her. Dog har hanet fællesskab med andre sindslidende i området, hvor de mødes i enfælleslejlighed, som hører under det bofællesskab, han bor i. Andreaf de sindslidende deltager i nogle af arrangementerne og aktiviteternei området, hvor de tager af sted i samlet flok og således støtterhinanden. Personligt har den interviewede dog ingen intentioner omat deltage:Der er masser af tilbud til psykisk syge, virkelig mange. Jeg har aldrigfølt mig tiltrukket af dem. Det har noget at gøre med, at dels ved jeg, atjeg har det forskelligt hver dag, ikke, og jeg er ikke engang sikker på,at jeg ville kunne overholde for eksempel at skulle noget hver torsdag.Altså, jeg bryder mig ikke om at have sådan noget med, at jeg skal eteller andet hver torsdag. Det kan godt være, at det er i orden, at jegskal noget på torsdag, men derfor er det ikke sikkert, at det er i orden,at jeg skal noget næste torsdag. Sådan har jeg det. Plus… Jeg ved ikkerigtigt, hvordan jeg skal karakterisere det, men jeg vil ikke være sammenmed for mange psykisk syge. Altså, jeg prøver som menneskeat arbejde med min sygdom og få det bedre ikke, og det er ikke godtat blive konfronteret med andre psykisk syge. Det er det ikke. Det erokay i bofællesskabet, men det skal ikke være hele tiden. Ej men altså,hvis man bruger de aktiviteter der, så kommer jeg måske til at føle migsygere, end jeg faktisk er, altså. Så derfor bruger jeg dem faktisk ikke.157

Fællesskab set fra teoretisk perspektivDen sindslidende i Herredsvang ønsker således ikke at deltage til aktivitetermed en stor del af andre sindslidende, men samtidig fortællerhan også, at han har det tilsvarende svært ved at deltage i fællesskaber,hvor der er mange mennesker – ligegyldigt om disse har en diagnoseeller ej. Som belyst i citatet føler han sig ikke sikker på sin egen sindsstemningog har det derfor bedst i små selskaber med personer, han ertryg ved.Den sindslidende kan med andre ord have et andet mål for og enanden forståelse af, hvorvidt vedkommende er integreret. Af det forrigefremgår det eksempelvis tydeligt, at begge sindslidende føler sigintegreret og tilpas i lokalområdet på trods af, at de ikke opfylder deoffentlige krav om aktiv deltagelse i de lokale fællesskaber. Når målenefor succesfuld integration formuleres, er dette ofte ud fra andrepræmisser end dem, som den enkelte sindslidende lever under. Formange sindslidende kan det være en sejr blot at føle, at vedkommendestår på egne ben og har et sted i trygge rammer, hvor der er mulighedfor selskab i dagtimerne. Det er med andre ord ikke alle sindslidende,som har et ønske om at deltage i de lokale fællesskaber. Til tider erønsket blot at få lov at bo i et område på lige fod med andre, og hvorman ikke føler sig anderledes. Dette er i virkeligheden ikke specieltbemærkelsesværdigt, når man betragter engagementsniveauet blandthovedparten af beboere i såvel Urbanplanen som Herredsvang. Flertalletaf beboerne i de to områder ønsker ikke at deltage i de lokalefællesskaber, og herved synes de sindslidende ikke at skille sig ud frade øvrige beboere: Nogle ønsker at deltage i lokale fællesskaber, mensandre har det bedst med at passe sig selv og udelukkende have kontakttil de primære relationer i lokalområdet.158

KonklusionKonklusionUndersøgelsens sigte har været at spore særlige lokale betingelser forat integrere sindslidende i lokalområder. Herunder har især været fokuspå følgende:• At analysere lokale fællesskaber og tilhørsforhold• At afdække beboernes holdning til, at lokale fællesskaber skal bæredet offentliges forventninger om social integration af sindslidendeGennem analysen er dette dobbelte fokus blevet afdækket fra forskelligeperspektiver. I første del af analysen har beboernes perspektiverværet omdrejningspunktet, mens anden del har været centreret omteoretiske perspektiver på beboernes erfaringer. Hensigten har væretførst at skildre et tydeligt billede af beboernes erfaringer med og holdningertil lokalområdet, lokale fællesskaber og den sociale integrationaf sindslidende, og herefter at perspektivere disse ved at se dem i enteoretisk kontekst.Lokale fællesskaber og tilhørsforholdUrbanplanen og Herredsvang fremstår som to væsentligt forskellige boligområderpå trods af deres mange fællesstræk og en fælles betegnelsesom socialt belastet boligområde. Det enkelte områdes udvikling harvist sig at spille en væsentlig rolle for områdets nuværende fremtræden,særligt for beboerne. Først og fremmest grunden til, at den enkeltebor i området, har stor betydning. Flere af beboerne i Urbanplanen erflyttet dertil, fordi området udgjorde et positivt alternativ til det tætbebyggedeindre København, hvorved der forekommer en form for electivebelonging. Disse beboere har et stærkt tilhørsforhold til området.De afviser omgivelsernes kategorisering af området som socialt belastetog forsvarer det, og synes således karakteriseret af et subkulturelttilhørsforhold. Beboerne i Herredsvang er derimod præget af at være159

Konklusionflyttet til området i mangel på bedre, hvorfor de forekommer som nomader,der blot venter på en mulighed for at bosætte sig et andet sted.Dette er også en tendens, der kommer tydeligt til udtryk i flyttestatistikkenover Herredsvang.Variationen i beboernes tilhørsforhold er tæt forbundet med, at fællesskabsprocesseni de to områder har forskellig karakter. I Urbanplanenhar der gennem tiden været en tradition blandt beboerne for atindgå i lokale fællesskaber, og flere af de oprindelige beboere bor stadigi området. Herved er der i området et grundlag for gendannelsen ogopretholdelsen af fællesskaber såvel som dannelsen af nye. Der synesikke at være samme tradition for lokale fællesskaber i Herredsvang,og den store udskiftning blandt beboerne medfører, at muligheden forat danne en identifikation udadtil såvel som fælles værdier og normerfor området begrænses. Det er således væsentligt at have in mente, atde fællesskaber og det samarbejde, som man forsøger at opbygge i Herredsvanghovedsageligt skal etableres fra bunden.Der er flere forskellige former for fællesskaber i Urbanplanen end iHerredsvang. I Urbanplanen findes der såvel politiske som moralskefællesskaber, hvor de politiske fællesskaber er præget af svagere båndend de moralske fællesskaber. Herved er der mulighed for, at beboernekan deltage med det engagementsniveau, som den enkelte ønsker. I Herredsvangfindes der primært en række mindre, moralske fællesskaber,hvilket medfører, at flere beboere fravælger at deltage i de lokale fællesskaber,idet deltagelse kræver, at man opbygger stærke bånd til de øvrigedeltagere. Flere af beboerne oplever med andre ord, at de ikke kan deltagei de lokale fællesskaber med et begrænset engagement. Det medfører,at der i Herredsvang er en mangel på fællesskaber, hvor medlemmerneinternt har svagere bånd end i de moralske fællesskaber. Dermed finderder ikke den briding sted, som dels ville muliggøre og lette kommunikationeninternt blandt beboerne, dels kunne skabe grundlag for en identitettil området og fælles kommunikation i forhold til omgivelserne.Tværtimod fremstår Herredsvang som splittet, men denne interne splittelseer kommet i fokus, idet flere fremhæver, at den hæmmer områdetspositive udvikling. Der synes derfor at være dannet grundlag for, at der ifremtiden arbejdes for at samle områdets forskellige fællesskaber, hvorvedopbyggelsen af nye fællesskaber formodentlig lettes.160

KonklusionHoldninger til lokal integration af sindslidendeDet er således forskellige former for lokale fællesskaber, der findes ide to områder, men det er vigtigt at pointere, at der findes lokale fællesskaberi begge boligområder, hvorfor der er et grundlag for socialintegration af sindslidende. I forhold til beboernes holdning til atskulle bære en sådan integrationsopgave spiller den enkeltes syn påsindslidende en betydelig rolle. Her viste undersøgelsen, at en delinterviewede i begge områder er usikre på hvilken betydning det reelthar, at en person er sindslidende. Selve kategorien er således sværat definere, og der er store variationer mellem beboernes opfattelser.Særligt synes beboere, som i deres dagligdag har nær kontakt til sindslidende,at være karakteriseret af en åben og imødekommende tilgangtil sindslidende naboer, hvorimod beboere, som ikke synes at kendesindslidende personligt, i højere grad har en tendens til at kategoriseresindslidende som problematiske og utilregnelige typer og følgelig ogsåsom uønskede naboer. Holdningerne til og udsagnene omkring sindslidendeer således præget af den enkelte beboers forestillinger om, hvadder karakteriserer sindslidende som kategori.Samtlige interviewede mener, at sindslidende bør bo i såkaldt normaleboligområder, hvis de er parat til det. Der er imidlertid forskelblandt de interviewede på, hvorvidt de mener, at sindslidende skalbo i deres lokalområde. Som det fremgår af analysen mener noglebeboere, at sindslidende ikke bør bo i deres respektive boligområde,hvorimod andre mener, at området er specielt egnet til at integreresindslidende i, idet der her er en særlig åbenhed i forhold til beboere,der umiddelbart skiller sig ud fra mængden. Det skal dog i den forbindelsefremhæves, at en sådan rummelighed ikke nødvendigvis erensbetydende med social integration af sindslidende i områdets lokalefællesskaber. Et boligområde kan sagtens rumme en mængde beboereuden, at disse indgår i et lokalt fællesskab.Tilknytningen til lokalområdet spiller ligeledes en væsentlig rolle iforhold til den enkelte beboers syn på den sociale integration af sindslidende.På tværs af de to boligområder fremgår det eksempelvis, atbeboere i såvel Urbanplanen som Herredsvang, der føler sig trygge iboligområdet, i højere grad mener, at området er egnet til social integrationaf sindslidende end beboere, som føler sig fremmede i forhold161

Konklusiontil deres respektive boligområde. Den ikke-deltagende beboer har enbegrænset tilknytning til boligområdet og føler sig generelt mere fremmedgjortover for det og dets beboere end beboere med et højere engagementsniveau.Urbanplanens relativt store og forskelligartede fællesskabsnetværkbetyder, at beboerne her har god mulighed for at møde hinanden og atfå udfordret deres kategoriseringer af hinanden som persontyper. Herredsvangsynes i højere grad end Urbanplanen præget af, at mange brugerområdet som mellemstation eller zone in transition, før de flyttervidere til et andet boligområde. Dette kan på den ene side medføre, atdisse ikke-deltagende beboere føler sig utrygge og fremmedgjorte i forholdtil deres naboer og dermed betragter sindslidende som en uønsketgruppe i området. På den anden side kan det dog betyde, at de i mindregrad koncentrerer sig om, hvem som bor i boligområdet, og har enmere ligegyldig holdning i forhold til, hvorvidt sindslidende bor her.Deres manglende engagement i området kan med andre ord medvirketil, at de ikke stiller krav til de øvrige beboere og ikke har specifikkeholdninger til og viden om, hvem der omgiver dem i lokalområdet.Denne ligegyldighed medfører dog også, at der ikke opbygges lokalefællesskaber i området, hvori sindslidende kan integreres.Beboernes oplevelse af sindslidende er således tæt forbundet medderes holdning til lokalområdet. Betragter de eksempelvis områdetgenerelt som rummeligt og mangfoldigt, bliver det ofte fremhævet, atsindslidende er mere end velkomne i boligområdet og de fællesskaber,som findes her. Anser den enkelte beboer derimod lokalområdetsom et socialt belastet område, der kæmper med en mængde af socialeproblemer, fremhæves det ofte, at sindslidende ikke bør bor i området,fordi det blot vil tillægge området og dets beboere endnu en byrde,som det ikke kan bære.Med andre ord handler beboernes holdninger til den sociale integrationaf sindslidende sjældent udelukkende om sindslidende, meni lige så høj grad om den enkeltes tidligere erfaringer eller mangel påsamme med en eller flere sindslidende, og om den enkeltes holdningtil lokalområdet og de beboere, som bor her. Disse faktorer er igen påvirketaf en mængde af andre omstændigheder, såsom eksempelvis detenkelte boligområdes udviklingsproces. De lokale betingelser for social162

Konklusionintegration af sindslidende har kort og godt mange facetter. I forhold tilintegrationen af sindslidende bliver én omstændighed dog fremhævetaf samtlige interviewede i de to boligområder som væsentlig, nemligat det offentlige varetager sit ansvar. De sindslidende må have dagligstøtte og skal være underlagt kontrol med eksempelvis indtagelsenaf medicin samtidig med, at boligområdet skal tildeles de fornødneressourcer til at kunne bære integrationen af sindslidende. På nuværendetidspunkt er det de interviewedes oplevelse, at dette ikke skeri tilstrækkelig grad. Tværtimod mener beboerne, at de sindslidendeofte sidder efterladt i deres lejligheder uden offentlig omsorg og tilsynpå grund af nedskæringer, hvorfor de først bemærkes, hvis de skaderenten dem selv eller andre. Det er således nødvendigt, at der ydes enstørre støtte og bistand fra det offentliges side, hvis det enkelte boligområdeskal se sig i stand til at kunne integrere sindslidende. Tildeleslokalområdet en større støtte og flere ressourcer, fremhæver nær samtligeinterviewede imidlertid, at området er i stand til at rumme sindslidende.Det er kun en mindre gruppe af interviewede i Herredsvang,som ikke mener, at området vil kunne bære integrationen på trods af,at området blev tildelt flere ressourcer.Lokale betingelser for social integrationEt interessant spørgsmål er, hvad det socialpolitiske formål og ønske ermed tidens store fokus på fællesskaber og social integration. Som detfremgår i indledningen tages der hensyn til såvel et samfundsmæssigtsom et individorienteret perspektiv i de socialpolitiske værdier i dag,idet social integration handler om at skabe en gensidighed, hvor forskelligebefolkningsgrupper søger at opnå en fælles forståelse, såledesat de kan leve i harmoni med hinanden. Sociale netværk og fællesskaberfremhæves som væsentlige elementer i forhold til at skabe dennegensidighed.Der er imidlertid et utal af måder at forstå fællesskaber og deres virkepå. Som belyst i kapitlet ’Hvad skal vi bruge fællesskab til?’ er der eksempelvisvæsensforskelle mellem at betragte fællesskaber fra et mikro-eller et makroperspektiv. Er det med andre ord tilstrækkeligt, at etfællesskab handler om gensidighed, nærhed og sikkerhed i hverdagslivet,eller skal den enkelte kunne mobilisere ressourcer gennem fæl-163

Konklusionlesskabet og herved forbedre sin sociale position? Spørgsmålet handlerpå sin vis også om, hvorvidt fællesskaber betragtes fra den enkelteseller fra et samfundsmæssigt synspunkt. F.eks. kan en persons tilknytningtil og fællesskab med en subkulturel gruppe bibringe den enkeltenærhed i hverdagen, men set fra et samfundsperspektiv er borgernessubkulturelle holdninger ofte uønskelige, idet disse kan medføre enmodstand mod de gængse normer. Det er derfor også væsentligt at senærmere på, hvilken form for tilhørsforhold, der danner baggrund fordet enkelte fællesskab.Flere af beboerne i Urbanplanen bærer præg af et subkulturelt tilhørsforholdtil området forstået således, at de afviser omgivelsernesdefinition af området som socialt belastet. Set ud fra et samfundsperspektivkan det diskuteres, hvorvidt det er givtigt at forsøge at integreresindslidende i subkulturelle fællesskaber. Det er naturligvis at sættesagen på spidsen, men det sætter fokus på spørgsmålet om, hvilkeformer for fællesskaber, der bør danne grundlag for social integration,og hvad formålet er. Som det fremgik i analysen, er de to områder ikkeens med hensyn til formen og antallet af deres lokale fællesskaber. IUrbanplanen findes der en mængde politiske fællesskaber såvel somen række uformelle, moralske fællesskaber. I Herredsvang synes deemneorienterede fællesskaber at have udviklet tendenser i retning af atblive moralske fællesskaber.Der er således forskellige forudsætninger i de to boligområder forintegrationen af sindslidende i lokale fællesskaber. De politiske fællesskaberi Urbanplanen muliggør, at den sindslidende kan deltage i lokalefællesskaber med et engagementsniveau, som passer den enkelte.Det kan for flere – såvel sindslidende som andre – være uoverskueligtat skulle deltage i lokale fællesskaber med en høj grad af intimitet ogforpligtelse i forhold til de andre medlemmer. De politiske fællesskaberrepræsenterer derfor en middelvej, hvor den enkelte har mulighedfor at engagere sig i lokalområdet og lokale fællesskaber uden samtidigat skulle opbygge stærke bånd til de øvrige medlemmer. I Herredsvangsynes der imidlertid kun at være lukkede fællesskaber, hvor der er enhøj grad af intimitet blandt medlemmerne og skridtet mellem ikke-deltagelseog deltagelse virker følgelig væsentligt større end i Urbanplanen.164

KonklusionDer er ikke den mængde af forskellige engagementsniveauer i Herredsvang,og den sociale integration af sindslidende i lokale fællesskaberhar derfor vanskeligere vilkår her. De moralske fællesskaber erlukkede over for omgivelserne, så andre kan have svært ved at bliveinkluderet i fællesskabet, og flere fravælger deltagelse på grund af denhøje grad af intimitet. Indgår en sindslidende ikke desto mindre i etmoralsk fællesskab kan de stærke bånd blandt medlemmerne bibringeden sindslidende en støtte, som ikke findes i de politiske fællesskaber.Moralske fællesskaber er relationsorienterede fællesskaber, hvorimodpolitiske fællesskaber er emneorienterede. De moralske fællesskaber iHerredsvang befinder sig dog på grænsen mellem det emneorienteredeog det relationsorienterede fællesskab, idet udgangspunktet for fællesskabsprocessener politiske fællesskaber, der har udviklet sig i en moralskretning. Når en person indgår i et moralsk fællesskab, medvirkerde stærke relationer til, at der ydes en omsorg blandt medlemmerne.I de politiske fællesskaber er båndene mellem medlemmerne svagere,og relationerne mellem medlemmerne er uforpligtende.Det er således vigtigt at gøre sig klart, hvad hensigten med socialintegration af sindslidende i lokale fællesskaber er, og hvilken formfor støtte de lokale fællesskaber skal bibringe den sindslidende i dennesdagligdag. I de lokale moralske fællesskaber kan den sindslidendefinde en støtte og omsorg, som kan hjælpe i hverdagen, men samtidigkræver det en forpligtelse fra den sindslidendes side, der medfører,at det de færreste, der ønsker at deltage i moralske fællesskaber. Deltagelsei de politiske fællesskaber giver den enkelte sindslidendemulighed for at deltage i lokale fællesskaber med det engagementsniveau,som passer vedkommende. Disse former for fællesskaber kangive den sindslidende et forøget kendskab til lokalområdet og til endel af de øvrige beboere. Gennem deltagelse i et politisk fællesskab vilden sindslidende indgå i et lokalt fællesskab, hvorved vedkommendeformodentlig vil føle en forøget tryghed i forhold til lokalområdet ogsamtidig vil være engageret i en aktivitet i fællesskab med andre beboere.På den anden side er dette politiske fællesskab antageligt ikke etfællesskab, der vil kunne støtte og yde omsorg til den sindslidende ihverdagen, idet det er et uforpligtende fællesskab, hvor medlemmerneud over arbejdet med sagen har en begrænset relation til hinanden.165

KonklusionDe to former for fællesskaber vil således kunne bidrage den sindslidendemed en sikkerhed og tryghed på forskellige niveauer i dagligdagen,men formodentlig vil de ikke kunne støtte den enkelte medintegration i forhold til eksempelvis arbejdsmarkedet. Hvis hensigtenmed den sociale integration i lokale fællesskaber er, at disse skalkunne hjælpe den sindslidende dels ved at yde støtte og omsorg idagligdagen, dels ved at bidrage til integration på arbejdsmarkedet kandet diskuteres, hvorvidt fællesskaberne i de to boligområder vil kunnebære opgaven. En stor del af beboerne i Urbanplanen og Herredsvanger selv uden arbejde, og deres fællesskaber har derfor ikke denne formfor ressourcer. Er hensigten med integrationen derimod, at den sindslidendeskal føle en forøget tryghed i sin dagligdag og have en aktivitetat engagere sig i, synes de lokale fællesskaber at kunne varetage opgaven.Når beboerne i de enkelte boligområder spørges, hvorvidt de mener,at boligområdet kan bære den sociale integration af sindslidende,fremgår det, at disse mener, at social integration er ensbetydende med,at naboerne skal have særlig opmærksomhed på den sindslidende iform af at yde omsorg og støtte til den sindslidende i hverdagen. Samtligeinterviewede fremhæver, at det findes der ikke ressourcer til pånuværende tidspunkt. Social integration i lokale fællesskaber synessåledes at kræve aktivitet og et væsentligt engagement fra de impliceredesside. Dette skyldes antageligt, at hovedparten af de interviewedeassocierer lokale fællesskaber med gruppen af initiativtagere, idet dettefællesskab fremtræder tydeligt i lokalområdet. Herved fremstår lokalefællesskaber som relativt begrænsede enheder med aktivt handlendemedlemmer.Betragter man fællesskaber fra et teoretisk perspektiv fremgår detimidlertid, at fællesskab ikke udelukkende findes, når medlemmerneindgår i aktive og intime vi-relationer med hinanden. I begge boligområderfindes der et fællesskab, der medvirker til, at beboerne kan levei konsensus med hinanden. Set ud fra et samfundsperspektiv vil enintegration i disse fællesskaber dog næppe blive betragtet som tilstrækkelig,idet relationerne ikke er stærke nok til, at den enkelte sindslidendeindgår i støttende vi-relationer i sin dagligdag. Medlemmernehar begrænsede eller ingen relationer til hinanden. Den manglende166

Konklusionkontakt medfører ligeledes, at den sindslidende igennem dette fællesskabikke vil opbygge en kontaktrelation til andre befolkningsgrupper,hvilket er hensigten med social integration: At de normale og demarginale søger at tilpasse sig hinanden (Krogstrup 1999). Det er medandre ord nødvendigt, at forskellige befolkningsgrupper møder hinandenfor at opnå en bedre forståelse af hinanden som mennesker. Påbaggrund af interviewene med sindslidende i de to boligområder viserdet sig imidlertid, at de føler sig integreret i et lokalt fællesskab og følersig tilpas i boligområdet. Fra et Parks perspektiv fremgår det, at dehar fundet det område, hvor de føler, at de møder mindst konkurrenceog bidrager bedst til fællesskabet. De oplever, at de i deres respektiveboligområde har mulighed for at leve på lige fod med de øvrige beboereuden nødvendigvis at skulle have kontakt til disse. Dette svareroverens med en stor del af de øvrige beboeres engagementsniveau ogtilhørsforhold til det enkelte område, men set fra et samfundsperspektivvil de formodentlig ikke blive betragtet som socialt integreret. Derer således ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem omgivelsernesholdninger til, hvorvidt en sindslidende er socialt integreret, og densindslidendes egne holdninger, og heller ikke altid mellem boligområdetslokale perspektiv og samfundets overordnede.167

LitteraturlisteLitteraturlisteAndersen et al. (2003): ”Indledning. Empowerment i storbyens rum”.I Andersen et al. (red.): Empowerment i storbyens rum. København:Hans Reitzels ForlagAnheier, Helmut K. et al. (1995): “Forms of Capital and Social Structurein Cultural Fields: Examining Bourdieus Social Topography”.In American Journal of Sociology. 100 (4)Barry, Andrew et al. (1996): Foucault and Political Reason. London:RoutledgeBauman, Zygmunt (2001): Fællesskab. København: Hans ReitzelsForlagBauman, Zygtmunt (2002): Fællesskab – En søgen efter tryghed i enusikker verden. København: Hans Reitzels ForlagBellah, Robert N. et al. (1991): The Good Society. New York: KnopfBlakely, Edward J. & Mary Gail Snyder (1999): Fortress America– Gated Communities in the united states. Washington D.C.: BookingsLincolnBlokland, Talja (2003): Urban Bonds: Social relationships in an innercity neighbourhood. Cambridge: Polity PressBourdieu, Pierre (1984/1979): Distinction. A Social Critique of theJudgement of Taste. London: Routledge168

LitteraturlisteBourdieu, Pierre (1986): Distinction. A Social Critique of the Judgementof Taste. London: Routledge & Kegan PaulBourdieu, Pierre (1986a): “The Forms of Capital”. In John G. Richardson(ed.): Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education.New York: Greenwood PressBourdieu, Pierre (2006): ”Kapitalens former”. In Agora – Journal forMetafysisk Spekulation. nr. 1-2Brake, Michael (1985): Comparative Youth Culture –The sociology ofyouth culture and youth subcultures in America, Britain and Canada.London: RoutledgeBundesen, Peter, Lars Skov Henriksen & Anja Jørgensen (2001): Filantropi,selvhjælp og interesseorganisering – frivillige organisationer idansk socialpolitik 1849-1990’erne. Odense: Odense UniversitetsforlagBurgess, Ernest W. (1967/1925): The City –Suggestions for Investigationof Human Behavior in the Urban Environment. Chicago: TheUniversity of Chicago PressCastells, Manuel (1996): The Information age: Economy, Society andCulture. Volume I. The Rise of The Network Society. Oxford: BlackwellPublishersCastells, Manuel (1997): The Information age: Economy, Society andCulture. Volume II. The Power of Identity. Oxford: Blackwell PublishersCastells, Manuel (1998): The Information age: Economy, Society andCulture. Volume III. End of Millennium. Oxford: Blackwell PublishersCenter for Evaluering (2003): Når naboen er et offentligt tilbud – casestudieraf naboskabet til 8 forskellige sociale tilbud. Århus: Center forevaluering169

LitteraturlisteChristiansen, Connie Carøe & Garbi Schmidt (red.) (2002): Mange vejetil integration – resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttetsforskning om etniske minoriteter. København: SocialforskningsinstituttetColeman, James (1988): “Social Capital in the Creation of HumanCapital”. In American Journal of Sociology, Vol. 94Crawshaw, Paul et al. (2004): “Governing the Unhealthy Community:Some Reflections on UK Health Action Zones”. In Social Theory andHealth. Vol 2, pp 341-360Danermark, Berth et al. (1997): Att förklara samhallet. Lund: StudentlitteraturDear, Michael J. & Jennifer R. Wolch (1987): Landscapes Of Despair– From Deinstitutionalization to Homelessness. Princeton: PrincetonUniversity PressDear, Michael (1989): The Power of Geography –How Territory ShapesSocial Life. Winchester: Unwin Hyman Inc.Dengsøe, Poul (1999): Hverdagsliv på Vesterbro. Aalborg: AalborgUniversitetsforlagDurkheim, Emile (1933/1964): The Divison of Labour in Society. NewYork: The Free PressEjrnæs, Morten (1997): ”Sociale netværk”. I Ejrnæs, Morten et al.(red.): Socialt Miljøarbejde. København: Hans Reitzels ForlagElias, Norbert & John L. Scotson (1994/1965): The Established and theOutsiders. London: SageEtzioni, Amitai (1995): The Spirit of Community. London: FontanaPress170

LitteraturlisteFischer, Claude (1982): To Dwell among Friends: Personal Networks inTown and City. Chicago: The University of Chicago PressFormidlingscenter Storkøbenhavn (2003): Projektbeskrivelse. Februar2003. Formidlingscenter Storkøbenhavn er siden omdøbt til Videns- ogFormidlingscenter for Socialt Udsatte, der i dag indgår i Servicestyrelsen.Foucault, Michel (1986): “Of Other Spaces”. In Diacritics, vol. 16, no. 1Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser. København:Hans Reitzels ForlagGiddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet. København:Hans Reitzels ForlagGordon, Colin (1991): “Governmental Rationality: An Introduction”.In Burchell, Graham et al. (ed.) (1992): The Foucault Effect. Chicago:University of Chicago PressGranovetter, Mark S. (1973): “The Strength of Weak Ties”. In AmericanJournal of Sociology, 78, 1360-1380Harste, Gorm & Niels Mortensen (1996): ”Sociale samhandlingsteorier”.I Andersen, Heine & Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk ogmoderne samfundsteori. København: Hans Reitzels ForlagHedelund, Lone (1999): ”Bibliotekets rolle som socialcenter”. I Bertelsen,Ellen Warrer (red.): Biblioteker og etniske minoriteter. Råd og vinkfra biblioteksstyrelsen 4. København: BiblioteksstyrelsenHegland, Tore Jacob (1994): Fra de tusind blomsters land. Aalborg:Forlaget ALFUFF171

LitteraturlisteHelén, Ilpo (2000): “Welfare and its vicissitudes”. In Acta SociologicaVol. 43, nr. 2, pp 157-164Ilcan, Suzan & Tanya Basok (2004): “Community Government: VoluntaryAgencies, Social Justice and the Responsibilization of Citizens”.In Citizenship Studies, Vol. 8, no. 2, pp 129-144Jenkins, Richard (2006): Social Identitet. Århus: AcademicaJørgensen, Anja (2000): ”Hvad siger naboerne?”. I ForskningsgruppenArbejds- og Levemiljøer. Årg. 5 nr. 2/2000 ISSN 1396-0148Jørgensen, Anja (2002): ”Chicagoskolen – farvel til ”bibliotekssociologien”.I Jacobsen, Michael Hviid, Søren Kristiansen & Annick Prieur(red.): Liv, fortælling, tekst – strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg:Aalborg UniversitetsforlagJørgensen, Anja (2003): Når kvarteret opdager sig selv. Aalborg:Aalborg UniversitetsforlagJørgensen, Anja (2005): “Local Communities in Contemporary UrbanLife”. (Submitted to Journal of Contemporary Ethnography – SagePublications.)Kelstrup, Anders (1983): Galskab, psykiatri, galebevægelse – en skitseaf galskabens og psykiatriens historie. København: GalebevægelsensforlagKrogstrup, Hanne Katrine (1999): Det handicappede samfund – ombrugerinddragelse og medborgerskab. Århus: SystimeMason, Jennifer (2002): Qualitative Researching. London: SageNeuman, W. Laurence (2000): Social Research Methods. Quanlitativeand Quantitative approaches. Boston: Allyn & Bacon172

LitteraturlistePark, Robert E. & Ernest W. Burgess (1921): Introduction to the Scienceof Sociology. Chicago: The University of Chicago PressPark, Robert E. & Ernest W. Burgess (1967/1925): The City – Suggestionsfor Investigation of Human Behavior in the Urban Environment.Chicago:The University of Chicago PressPark, Robert E. (1952): Human Communities –The City and HumanEcology. Glencoe, Illinois: The Free PressPartnerskabet (2003): Remisevænget, Hørgården og Dyvekevænget.Forudsætningsmateriale 2003Partnerskabet (2005): Urbanplanen. Dyvekevænget, Hørgården,RemisevængernePutnam, Robert D. (2000): Bowling Alone. The Collapse and Revival ofAmerican Community. New York: Simon & SchusterRose, Nikolas (1995): “Towards a Critical Sociology of Freedom”. In:Joyce, Patrick (ed.): Class. Oxford: Oxford University PressRose, Nikolas (1996): Inventing Our Selves. Cambridge: UniversityPressRose, Nikolas (1999): Powers of Freedom. Cambridge: University PressRose, Nikolas (2000): “Community, Citizenship, and the Third Way”.In Amercan Behavioural Scientist. Vol. 43, No. 9, pp: 1395-1411Sassen, Saskia (2000): “New frontiers facing urban sociology at theMillennium”. In The British Journal of Sociology, vol. 51, no. 1Savage, Mike, Gaynor Bagnall & Brian Longhurst (2005): Globalization& Belonging. Gateshead: SAGE Publications173

LitteraturlisteScheff, Thomas J. (1997): Emotions, the social bond, and human reality– part/whole analysis. Cambridge: Cambridge University PressSchutz, Alfred (1975): Hverdagslivets sociologi. København: Hans ReitzelsForlagSchutz, Alfred (1976/1964): Collected Papers II Studies in SocialTheory. The Hauge: Martinus NijhoffSchutz, Alfred (1997/1932): The Phenomenology of the Social World.Evanston: Northwestern University PressSennett, Richard (1999): Det Fleksible Menneske. Højbjerg: HovedlandSimmel, Georg (1918): Lebensanschaungen. Leipzig: Duncker & HumblotSimmel, Georg (1955/1908): Conflict [Der Streit]. In Kurt H. Wolff (ed.):The Web of Group Affiliations. Glencoe: The Free PressTakahashi, Lois M. (1998): Homelessness, AIDS and Stigmatization–The NIMBY Syndrome in the United States at the End of the TwentiethCentury. Oxford: Oxford University PressTaylor, S. Martin (1989): “Community exclusion of the mentally ill”.In Jennifer Wolch & Michael Dear (ed.): The power of geography: Howterritory shapes social life. London: Allen & UnwinTonboe, Jens C. (1993): Rummets sociologi. København: AkademiskForlagUggerhøj, Lars (1997): ”Lokalsamfund og dets beboere”. I Ejrnæs, Mortenet al. (red.): Socialt miljøarbejde. København: Hans Reitzels ForlagUrban-Program (2004): Urban-Program. Bæredygtigt bysamfund gennemlokale partnerskaber. Gellerup-Hasle-Herredsvang174

LitteraturlisteVidens- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (2004): Inklusion ilokalsamfundet af beboere med psykiske lidelser. Metodeudviklingsprojekt2004-2005. Sammenskrivning af interview- og baggrundsmateriale.Sundby Syd 2004Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (2005): Inklusion ilokalsamfundet af beboere med psykiske lidelser. Metodeudviklingsprojekt2004-2006. Sammenskrivning af interview- og baggrundsmateriale.Herredsvang 2005Villadsen, Kaspar (2002): ”Michel Foucault og kritiske perspektiver påliberalismen”. I Dansk Sociologi, nr. 3, pp 77-97Warming, Eugenius (1895): Plantesamfund – grundtræk af den økologiskeplantegeografi. København: P. G. Philipsens ForlagWellmann, Barry (1979): “The Community Question: The IntimateNetworks of East Yorkers”. In American Journal of Sociology, vol. 84,Issue 5. p. 1201-1231Winsløw, Jacob Hilden (1991): ”Sociologisk Forulempning”. I SocialKritik, 3 (17)Hjemmesider og netpublikationerDet fælles ansvar. Regeringens handlingsprogram for de svagestegrupper (2002): Socialministeriet: www.social.dkSe under: Publikationer – Udsatte voksneFormål med SoPaSu: Center for Forskning i Socialt Arbejde:http://217.60.35.71/FSA/ Se under: Publikationer – Projekter –”Nye veje i den by- og boligsociale indsats”Glavind, Niels (2004): ”Polarisering på boligområdet”:Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: www.aeraadet.dkSe under: Analyser – Velfærd og fordeling – 2004175

LitteraturlisteHerredsvang: www.herredsvang.dkKommuneplan for Sundby bydel: www.kk.dk www3.kk.dk/upload/gfx.nsf/Kommuneplan-bydel/14SUNDBY.PDF#search=%22sundbyvester%22Partnerskabet: www.partnerskabet.dkRegeringens strategi mod ghettoisering (2004): Ny i Danmark:www.nyidanmark.dk – Se under: Afgørelser – By og bolig –Strategi mod ghettoisering – Relevante dokumenterFremme af lokal forståelse ved placering af tilbud til socialt udsattegrupper (2004): Servicestyrelsen: www.servicestyrelsen.dkSe under: UdsatteSundbygårds hjemmeside: www.sundbygaard.kk.dkUrbanplanen: www.urbanplanen.dk176