Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ... - Socialstyrelsen

Husker du?Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre– En undersøgelse af reminiscensmetodenForfattere:Konsulent, cand.med. Claire Gudex, CAST, SDUKonsulent, cand.oecon. Charlotte Horsted, CAST, SDUUdviklingskonsulent cand.scient. Anders Møller Jensen, VIOLA,VIA University CollegeErgoterapeut og demenskoordinator Marianne Kjer,Rødovre KommuneFotos: Anders Møller Jensen, VIOLAModelbilleder: Nils LundLayout: KreativGrafisk ApSISBN:Trykte udgave: 978-87-92031-29-7Elektroniske udgave: 978-87-92031-32-7© 2009 CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ogTeknologivurdering, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen.Udarbejdet af:CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ogTeknologivurdering, Syddansk UniversitetJ. B. Winsløws Vej 9b, 1. tv., 5000 Odense CTlf. 65 50 38 42cast@cast.dkwww.cast.sdu.dkUdgivet af:ServicestyrelsenEdisonsvej 18, 1. sal5000 Odense CTlf.: 72 42 37 00Email: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dkPublikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.2

På trods af stigende interesse for at bruge reminiscens som metode inden for social- ogsundhedsområdet har der været tvivl om dens virkning som omsorgsmetode; især om derer længerevarende effekter. Nærværende undersøgelse blev gennemført for at undersøgevirkninger og konsekvenser ved bevidst anvendelse af reminiscens på danske plejeenhederfor ældre. Undersøgelsen foregår ikke på demensenheder, men blandt ældre beboere på almindeligeplejecentre.uNdersøGeLseNs desIGNUndersøgelsen blev gennemført som et randomiseret interventionsstudie med i alt 10plejeenheder. Disse blev fordelt i to sammenlignelige grupper. Fem enheder deltog somkontrolgruppe, dvs. var med i undersøgelsen, men anvendte ikke reminiscens bevidst idagligdagen. De øvrige fem plejeenheder, som var interventionsgruppen, fik indført reminiscensmetodenog skulle bruge denne bevidst i hverdagen.Det randomiserede undersøgelsesdesign blev valgt for at kunne sammenligne og vurdereeventuelle forskelle mellem kontrolgruppen og interventionsgruppen (se fig. 1 på side 7).Personalet på de plejeenheder, som skulle til at anvende reminiscensmetodenbevidst, blev ved opstarten af undersøgelsen inviteret til at deltage i et tre dagesreminiscenskursus.5

Rekruttering af plejeenheder iRegion Midtjylland2005EksklusionskriterierDataindsamlingMarts 2006Randomisering af plejeenhederMaj 2006InterventionsgruppeKontrolgruppeDataindsamlingAugust 2006DataindsamlingAugust 2006Undervisning i reminiscensAugust 2006 til marts 2007Midtvejs dataindsamlingMarts 2007Midtvejs dataindsamlingMarts 2007Undervisning i reminiscensApril til juni 2007Afsluttende dataindsamlingAugust 2007Opfølgende interview med plejepersonaleog data behandlingForår 2008Figur 1: Oversigt over undersøgelsens faser7

eMINIsCeNskursusPersonalet i interventionsgruppen blev introduceret til reminiscensmetoden viadeltagelse i et kursusforløb. Her blev de undervist i, hvordan man systematisk kanarbejde med beboernes minder og erindringer. Kurset bestod af to hele og to halvetemadage, der blev fordelt over en periode på ca. ni måneder.På kurset blev der lagt op til, at personalet skulle involveres aktivt iimplementeringsforløbet. Personalet blev præsenteret for reminiscensteorien,erindringsmaterialer og eksempler fra hverdagen. Der indgik også øvelser i form afgruppearbejde.Målet med de tre kursusdage var:• At personalet opnåede viden om reminiscensmetoder og -materialer,der kan anvendes i den daglige omsorg og pleje.• At personalet blev bevidst om mulighederne for at anvende reminiscensi det daglige arbejde.• At personalet kunne inddrage oplysninger fra beboernes livshistorier.• At personalet var i stand til at gennemføre reminiscensaktiviteter.Generelt var plejepersonalet meget tilfredse med kurset, ogmange fik inspiration til selv at tage materiale med på arbejde(se fig. 2 på næste side).Formålet med at anvende reminiscens er at vække minder ogerindringer via genkendelse af forskellige genstande eller viasamtale om kendte emner.8

Kursets hensigt er at inspirere det personale, der omgås ældre, til atfokusere på mere end blot plejesiden. Kursusdeltagerne får inspiration tilat se alt det, som de ældre indeholder af livserfaring, oplevelser, følelser,interesser, vaner, meninger, osv. Kurset har til formål at gøre opmærksompå mulighederne for at fremkalde og støtte disse sider hos de ældre.Ved at personalet får et mere nuanceret syn på den ældre, er erfaringen, atder opstår flere situationer, hvor både omsorgsyder og den ældre oplever etnærvær og en accept, der kan føre til større tilfredshed hos dem begge. Hosden ældre drejer dette sig primært om at føle sig forstået og betydningsfuld;hos den ansatte om at kunne tage udfordringen op og vække disse sider hosbeboeren.Erindringsmaterialet hargivet mig inspiration til selvat tage materiale med påarbejde13,5 43,8 24 17,7Det er vanskeligt at omsætteviden fra undervisningi reminiscensmetodentil praktisk anvendelse ihverdagen3,111,3 26,8 48,5 10,30 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenigFigur 2: Personalets tilfredshed med reminiscenskurset9

Målet med reminiscens er at give den ældre mulighed for aterindre sin egen fortid. På den måde oplever den ældre etnærvær og en accept, der kan føre til større tilfredshed og glædei nuet.Metoden henvender sig især til ældre, der mere eller mindre harmistet evnen til at relatere begivenheder til hinanden og huskehændelser.Man kan arbejde med reminiscens på forskellige måder:• Man kan anvende remedier (f.eks. gamle genstande så somredskaber, billeder, bøger, musik), eller man kan gøre brug afsanseindtryk (f.eks. lugte-, høre- eller smagssansen).• Man kan arbejde med den enkelte beboer alene eller med enmindre eller større gruppe af beboere.• Man kan bruge reminiscens spontant (ikke planlagt), f.eks.i forbindelse med daglige gøremål som personlig plejeog måltider, eller struktureret, f.eks. i form af planlagtegruppemøder og udflugter.Reminiscens handler om at få det enkelte ældre mennesketil at nyde erindringsprocessen og om at få genopvækketeller forstærket følelser af selvværd og selvidentitet påen ikke-konfliktskabende og uformel måde. Reminiscensbruges ligeledes til at skaffe viden om, hvad den ældre følerer vigtigt for sin livskvalitet – en viden, som ofte udtrykkesi overkommelige ønsker, hvis man som omsorgsgiver eropmærksom derpå.B10

Baggrunden for anvendelsen af reminiscens i ældreplejen stammer fraRobert Butler’s arbejde om ’life review’ (2), hvor reminiscens defineredessom ’en naturlig psykisk proces, hvori et individ kigger tilbage over sit liv ogreflekterer over tidligere oplevelser, herunder uløste problemer og konflikter’.Man betragtede disse refleksioner som en mulig psykoterapiform, der kunnefremme følelsen af personlig identitet og tilpasning hos ældre individer. Sidenda er reminiscens blevet brugt på forskellig vis og med forskellige formål.(2) Butler R. Life Review – an interpretation of reminiscence in aged. Psychiatry 1963; 26 (1)11

HVAD KAN REMINISCENSBIDRAGE MED?Der vil på enhver plejeenhed være samvær og hygge medbeboerne, ligesom en del af personalegruppen i en mere ellermindre bevidst form anvender reminiscens i deres omgangmed beboerne. Efter et reminiscenskursus vil det nye være, athele personalegruppen har lært at bruge reminiscens merebevidst og målrettet. Materialer i form af erindringskasser ogspil bliver tilgængelige i hverdagen. Dette gør metoden mereoverskuelig at anvende for personalegruppen.Reminiscens kan udvide de tilbud, somplejepersonalet giver de ældre beboere. Fokuspå den ældres tidligere liv (livshistorie) kan giveet andet og mere personligt kvalitetsindhold idagligdagen for plejepersonerne, idet de får enstørre forståelse for beboerne og deres behovi dagligdagen. Brugen af reminiscens kan gørearbejdet sjovere og mere meningsfyldt samtgive faglig udvikling.Hensigten med reminiscensmetoden er, at plejepersonaletbliver mere bevidst om at anvende minder og erindringersom et redskab i forbindelse med omsorgen og plejen af deældre beboere.Nærværende undersøgelse havde netop til formål atvise, hvilken betydning brugen af minder og erindringerhavde for de ældres velbefindende samt for personaletsarbejdskvalitet.12

uNdersøGeLseNs resuLTATerUndersøgelsen viser, at det er svært at dokumentere faktiske effekter vedbrug af reminiscensmetoden. Resultaterne viste tendenser til positiveresultater for både beboerne og for plejepersonalet. Resultaterne gik iretning af, at beboere og personale i interventionsgruppen fik det bedre endbeboere og personale i kontrolgruppen. Forskellene mellem de to gruppervar dog ikke store, og kun få var påviseligt forskellige.det primære fokus i undersøgelsen er, hvilken effektreminiscens har på:• Beboerne – deres kognitive evner, funktionsniveau, adfærdog livskvalitet• Personalet – deres jobtilfredshed og grad af udbrændthed• Personalets erfaringer med implementering af reminiscenseFFekT PÅ BeBOerNeI forhold til beboerne i kontrolgruppen viste beboerne iinterventionsgruppen følgende:• En tendens til forsinket forværring af det kognitive funktionsniveauhos beboere, der allerede havde stærkt forringet kognitiv funktion ibegyndelsen af undersøgelsen• Færre tilfælde af agiteret adfærd hos beboerne (beboerne ikontrolgruppen viste tendens til hyppigere agiteret adfærd)• Demenssymptomer blev forstærket hos beboere i begge grupper, mensymptomerne blev forstærket mest hos beboerne i kontrolgruppen• Livskvaliteten hos beboerne blev forværret i begge grupper, men mesthos beboerne i kontrolgruppen.14

I forhold til beboernes daglige funktionsniveau samtpersonalets oplevelse af forstyrrende agiteret adfærd var deringen forskel mellem resultaterne i de to grupper.To tredjedele af plejepersonalet vurderede, at brugen afreminiscens styrkede beboerne i deres daglige færdigheder.Knap en tredjedel af plejepersonalet fandt, at metoden var medtil at reducere problematisk adfærd hos beboerne.En stor del af plejepersonalet fandt dog, at den effekt, der kunneopnås ved reminiscensmetoden, var kortvarig.’Vi har haft mange gode øjeblikke… Jo,det synes jeg påvirker til, at man haren god stemning. Men mange gangekan de jo ikke huske det, vel. Men altså,vi kan huske det og se, at de har væretglade. I et kort øjeblik, der har væretsmil og sang og sådan noget.’eFFekT PÅ PersONALeTPlejepersonalet i interventionsgruppen havde opnået følgendeeffekt af reminiscensmetoden:• Personalet i interventionsgruppen havde en uændretvurdering af deres egen trivsel og udvikling af deresprofessionelle rolle. Personalet i kontrolgruppen viste enforværring over tid.• Personalet i interventionsgruppen viste tendens til, atde fandt det vigtigere at kunne leve sig ind i beboernesoplevelser, sammenlignet med personalet i kontrolgruppen.15

• Personalet i interventionsgruppen fandt det mere interessant at arbejdemed de samme beboere hver dag, sammenlignet med personalet ikontrolgruppen.• Personalet i interventionsgruppen viste tendens til bedre psykisk helbredog mindre følelsesmæssig udmattelse over tid, mens der var tendens tilen forværring i kontrolgruppen.Man kunne ikke skelne mellem de to grupper i forhold til personaletsselvvurderede fysiske helbred.’Jeg var skeptisk i starten, men er nu helt solgt. Jeg haroplevet, hvad det betyder for beboerne og har heltovergivet mig. Det har været det hele værd, jeg oplevedestørre indsigt, mening og værdi som omsorgsperson.’’Det gør mig glad det her. Jeg gør noget vigtigt.’En del plejepersonerne fandt, at de havde ændret opfattelse af nogle afbeboerne i forbindelse med reminiscensforløbet (se fig. 3 på næste side).De fandt endvidere, at de nu brugte minder og erindringer mere bevidstend tidligere. Metoden havde også gjort dem bedre til at kommunikere medbeboerne.’Det har givet et tættere samarbejde. Vi slutter os tilhinandens initiativer og hjælper hinanden.’I forhold til personalet viste resultaterne, at reminiscens har visse positivevirkninger, især på personalets arbejdsliv (se fig. 4 på næste side).16

Jeg har ændret min opfattelseaf nogle af beboerne ifm.reminiscensforløbet8,234 39,2 17,5reminiscens gør mig bedretil at kommunikere medbeboerne11,257,1 26,5 4,1Jeg bruger minder ogerindringer mere bevidstnu end tidligere18,657,7 17,5 4,20 20 40 60 80 100I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenigFigur 3: Personalets opfattelse af arbejdet med beboerneJeg anvender kollegaersreminiscenserfaringer til atskabe gode situationer forbeboerne3,1 61,9 28,9 6,1Mine kollegaer bemærker,når jeg med brug afreminiscens skaber en godsituation for beboerne2 50 42,9 5,10 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenigFigur 4: Personalets brug af metoden indbyrdes17

IMPLEMENTERING AF REMINISCENS PÅEN PLEJEENHEDI denne undersøgelse blev reminiscens introduceret til hele personalegruppenog ikke kun for udvalgte og særligt interesserede medarbejdere, der muligvis iforvejen havde fokus på værdien af det sociale element i plejen.Det er muligt at gøre brug af en anden implementeringsmodel – nemlig at detkun er den del af personalegruppen, som er mest interesserede i reminiscens,der (i første omgang) kommer på kursus i reminiscensmetoden. Dermed kandenne personalegruppe forhåbentligt blive en inspirationskilde for de øvrigeplejepersoner på plejecentret, som efterfølgende selv går i gang med at anvendereminiscens eller ønsker at komme på kursus.Anvendelse af reminiscens i undersøgelsenPå hver af de fem interventionsenheder brugte personalet de udleveredematerialer (spil, bøger og erindringskasser). Derudover medbragte mangeplejepersoner genstande hjemmefra eller udførte aktiviteter og ture, derbyggede på minder og erindringer.De overordnede reminiscenstemaer var meget varierede og omfattede f.eks.madlavning, barndommen, årstider og traditioner, landbrug, familien.På hver enhed var der enkelte plejepersoner, der (set i forhold til de øvrigekolleger) anvendte reminiscens meget.På alle enheder opsatte man reminiscensplakater, og flere enheder indrettedeogså en reminiscensstue eller -krog.På de plejeenheder, hvor reminiscensmetoden blev implementeret, berettedealle informanterne om, at personalet nu var mere sammen med beboerne –og dette på en mere opmærksom måde end tidligere. Personalet oplevede,at beboerne som helhed havde fået en hverdag med mere kontakt ogflere situationer med positive oplevelser end før reminiscensmetodensimplementering.18

Undersøgelsen viste, at plejepersonalet generelt gjorde en stor indsats underimplementeringsforløbet. Hos de fleste var der en stor lyst til at afprøvemetoden. Personalet forsøgte i det hele taget at ændre på dagligdagens rutinerinden for de mulige rammer.Hvorvidt reminiscens blev implementeret lige godt på alle plejeenheder, eruklart. På trods af personalets interesse i metoden og deres villighed til atanvende de forskellige reminiscensformer med beboere var det projektgruppensindtryk, at personalet mange steder manglede ressourcer og redskaber tilorganisering af egen hverdag. Dette betyder, at personalet ikke kunne anvendereminiscenskundskaberne fuldt ud i dagligdagen.19

HVAD KRÆVER BRUGEN AF REMINICENS?Implementering af reminiscens kræver forberedelse og planlægning. Metodenlægger op til bevidsthed om respekt for det enkelte menneskes erindringer ogerfaringer.’Det kræver, at vi får noget viden, at ledelsen bakker op, og vi fårsnakket om det på vores temamøder. Også om de gode historier ogde gode oplevelser, når vi snakker. Det kræver gode rollemodeller.’Det er vigtigt, at personalet får den nødvendige tid til drøftelse og planlægningaf reminiscensaktiviteter. I undersøgelsen gav en stor del af personalet udtrykfor, at de gerne ville have mere tid i hverdagen til at lave reminiscensaktiviteterog til at tale med kollegerne om, hvad metoden kan tilføje plejen.De plejepersoner, der går foran og bruger metoden aktivt, er en vigtig ressourcei forbindelse med implementering af reminiscens på en plejeenhed. Udoverat være ansvarlig for de praktiske forhold i forbindelse med undervisning ogløbende vejledning til personalet (også de nye) kan de være primus motor iforbindelse med:• At drøfte enhedens forventninger til reminiscensmetoden• At drøfte, hvordan en almindelig dag ser ud på enheden, og hvordan dennehænger sammen med enhedens værdigrundlag• At være rollemodel i anvendelsen af reminiscens med udgangspunkt ierindringskasser, reminiscensspil, gamle bøger og blade m.m.• At beskrive livshistorien og dens betydning for den daglige omgang medbeboerne• At planlægge udstillinger for beboere, pårørende og ansatte om reminiscens.20

eTIske AsPekTerGenerelt vurderedes det, at der kun er ganske få etiske problemstillingerforbundet med brugen af reminiscensmetoden. Det viser sig, atreminiscensaktiviteter ikke er velegnede i forhold til alle beboere.En reminiscensaktivitet kan i visse tilfælde give enkelte beboere så mangesanseindtryk, at de bliver overstimulerede og f.eks. bliver urolige. Det er hervigtigt at vurdere, hvilke beboere der har glæde af at deltage i fx de merestrukturerede aktiviteter.I projektet fremgår det, at meget få plejepersoner oplever, at etreminiscensemne eller -redskab bragte ubehagelige minder frem hos en beboer.At indsamle information om beboernes livshistorie kan til tider være vanskeligt.Der er enkelte pårørende, der ikke ønsker at oplyse om beboerens tidligere liv.Ligeledes fremgår det af projektet hos to ud af fem plejepersoner, at man letkan komme til at overskride beboernes grænser, når man spørger ind til dereslivshistorie.22

eMINIsCeNs er FOr ALLeGenerelt fandt personalet på de fem interventionsenheder, at reminiscensmetodenkan bruges af alle; både af unge, ældre og ansatte med anden etnisk baggrund.Reminiscens gør det muligt at skabe et fællesskab over generationer og kulturer,fordi den åbner op for fælles oplevelser. Den 22-årige social- og sundhedshjælperog den 89-årige tidligere købmandskone kan godt tale sammen om at hjælpemor i køkkenet, lære at lave mad, det første arbejde, at blive forlovet og gift osv.Forskellene i livserfaring og tid er kun med til at gøre samtalerne mere interessantefor begge parter.Selvom anvendelse af reminiscens kræver en indsats fra personalets side (se fig.5), ville langt de fleste (85 pct.) i interventionsgruppen anbefale metoden til andreplejeenheder. Ligeledes syntes ni ud af ti plejepersoner, at reminiscens var et godtarbejdsredskab, som havde været til gavn for både personalet og beboerne.Jeg vil anbefale reminiscenstil andre plejeenheder58,825,81,014,4I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenigFigur 5: Personalets indstilling til reminiscens23

Eksempler fra interventionsgruppen viser, atder er mange måder, hvorpå man kan skabehyggeligt samvær med beboerne:• I en plejeenhed boede flere forhenværendefiskere. En plejeperson tog en privatoptaget film om fiskeri med på arbejde ogviste den til beboerne. I filmen blev dervist steder og personer, der var kendtefor beboerne. Især gøremålene inden forderes gamle fag fastholdt beboerne og gavanledning til lange samtaler.• En plejeperson tog nyopgravedegrøntsager med. De blev ordnet, mens mannød duften og synet af friske jordfyldteporrer, rødbeder og løg. Det affødte en godsamtale, hvor beboerne overraskede medderes viden om dyrkning og forberedelseaf grøntsager.• Der var indbudt til middag med pårørende,og det gav en naturlig anledning til atpynte op på stedet. Det viste sig, atenhedens sølv- og kobberting trængte tilen kærlig hånd, og de beboere, der havdelyst, hjalp med at pudse det op. I flere dageefter blev det strålende sølvtøj beundrethøjlydt og gav anledning til stolthed ogmange minder om, hvordan det var atpynte op til gæster.• En plejeperson havde taget materialerfra naturen med, så man sammen kunnelave efterårsdekorationer. Det blev en24

hyggelig eftermiddag med gode samtalerog stolthed over de færdige dekorationer,hvor materialer og fremstilling gavanledning til snak om gamle traditionerosv. – også i de følgende dage.• En plejeperson arrangeredeoplæsningsaftener (kendte tekster oghistorier fra gamle dage) med stearinlys oghygge. Det var en rolig, hyggelig situation,der gav megen respons.• Ved flere lejligheder blev et par beboereopmuntret og hjulpet til at mødes over etemne. De fik igen muligheden for at værevært, byde velkommen, byde på kaffe ogandet, der hører til den rolle. Samtidigmodtog de også komplimenter for f.eks.billeder og møbler, som fandtes i boligen.• Der blev arrangeret ture, f.eks. til DenGamle by i Århus, hvor personalet oplevedeoverraskende respons – bl.a. fra en beboer,der aldrig tidligere havde kunnet ellervillet tale om fortiden. Hun blev heltopslugt af omgivelserne, og til personaletsstore overraskelse fortalte hun mangeinteressante ting.• I en træningsgruppe brugte man et båndmed en gammel radiooptagelse medKaptajn Jespersen, og de medbragte bl.a.gamle skøjter. Der blev talt om Kaptajnen,som alle huskede, sport som skøjteløb,fodbold mm.25

kONkLusIONUndersøgelsen har vist, at reminiscens på en række områder umiddelbarthar en positiv virkning for både beboerne og personalet. Noget tyder på, atmetoden kan være med til, at plejepersonen oplever et mere meningsfuldtarbejde, og at afstanden mellem personalet og de ældre på plejeenhedermindskes.Reminiscensundersøgelsens resultater fremkommer dog primært kun medtendenser i retning af, at beboere og personale i interventionsgruppen fik detbedre end beboere og personale i kontrolgruppen. At man i undersøgelsenikke opnåede bedre dokumentation for effekten af reminiscensmetodenkan skyldes, at reminiscensmetoden kun har en mindre effekt på beboere ogpersonale – eller på nogle beboere og plejepersoner. En effekt, som ikke erstor nok til at kunne måles på gruppeniveau over tid.Det er også muligt, at helt andre faktorer havde en større påvirkning påenhederne og dermed overskyggede en eventuel effekt fra den bevidstebrug af reminiscens. Reminiscensundersøgelsens design betød muligvis, atreelle effekter fra reminiscens ikke kunne identificeres. Der var også en visoplevelse af, at reminiscensmetoden ikke blev fuldt ud implementeret påplejeenhederne.Det overordnede indtryk af resultatet fra reminiscensundersøgelsen er, atpersonalet oplever at have fået et redskab, der skaber sammenhold og giverflere positive oplevelser mellem personalet og beboerne i dagligdagen.26

Pjecen er skrevet på baggrund af undersøgelsen: konsekvenserved anvendelse af reminiscens – et kontrolleret forsøg på ti danskeplejeenheder.undersøgelsen har bestået af:• spørgeskemaundersøgelse og anden dataindsamling over 1½ år blandtbeboere, plejepersonale og pårørende• Interviews af 14 plejepersoner på enheder, der fik implementeretreminiscens, om deres erfaringer med metodenreminiscens blev implementeret på fem enheder i region Midtjylland.Projektet er finansieret af servicestyrelsen.undersøgelsens fulde rapport kan rekvireres hos servicestyrelsen påtelefon 72 42 37 00 eller downloades fra servicestyrelsens hjemmesidewww.servicestyrelsen.dk.27

Reminiscens sompleje-/omsorgsmetode– et kontrolleret forsøg på ti danskeplejeenhederReminiscens er en metode, hvor man bevidst forsøger atvække erindringer via genkendelse gennem forskellige typer afmindevækkere. Disse genstande fra fortiden kan være i form afmusik, billeder, genstande, lugte mm. Reminiscens henvender sigisær til personer, der i større eller mindre grad har mistet evnentil at relatere begivenheder til hinanden og huske hændelser.Denne pjece giver et billede af, hvordan implementeringen afreminiscensmetoden kan forløbe, og hvilke resultater man kanopnå ved at implementere metoden.Der præsenteres hovedresultater fra et kontrolleretinterventionsstudie foretaget på ti danske plejeenheder, hvorhalvdelen fik implementeret reminiscens. Studiets fokus var isærpå reminiscensmetodens effekt på beboerne og personalet.Pjecen er tænkt som inspiration til fagprofessionelle, ledere,ældrechefer og andre, der er involveret i at tilrettelægge nyetiltag på danske boenheder for ældre.Undersøgelsen er gennemført af CAST, Syddansk Universiteti samarbejde med VIA University College (ved Anders MøllerJensen) og Dansk Center for Reminiscens (ved Marianne Kjer),der har stået for implementeringen af reminiscens på de femplejeenheder. Undersøgelsen er finansieret af Servicestyrelsen,der er en styrelse under Indenrigs- og Socialministeriet (tidligereVelfærdsministeriet).31

Denne pjece omhandlerresultater fra en undersøgelse afreminiscensmetoden.Undersøgelsen er finansieretog iværksat af Servicestyrelsen,Indenrigs- og Socialministeriet(tidligere Velfærdsministeriet) isamarbejde med CAST (Center forAnvendt Sundhedstjenesteforskningog Teknologivurdering), SyddanskUniversitet, med opstart i 2005.

Husker du?Om anvendelse af minder ogerindringer i plejen af ældreeN uNdersøGeLse AF reMINIsCeNsMeTOdeN