tægt, hustruvold, incest, porn<strong>og</strong>rafi, prostitution– <strong>og</strong> på positivsiden <strong>om</strong> nye samlivsformer<strong>og</strong> seksuel mangfoldighed.Det var rødstrømperne, der under parolen“Det private er politisk” t<strong>og</strong> hul på dissetabuemner. I dag kan man finde temaer <strong>om</strong>h<strong>om</strong>oseksualitet, vold mod kvinder, seksuelchikane <strong>og</strong> prostitution på LOs <strong>og</strong> 3Fshjemmesider – det måske tydeligste tegn påfagbevægelsens vilje til at tage et genereltligestillingspolitisk ansvar.GlobaliseringenKøbenhavnerkongressen krævede <strong>og</strong>så fred,men fik i stedet to verdenskrige. Udbruddetaf den første i 1914 satte internationaltsamarbejde på stand by indtil afslutningenaf den anden i 1945. Også arbejder- <strong>og</strong>kvindebevægelsen, der begge var børn afglobaliseringen, vendte sig i denne periodemere mod det lokale. Da grænseb<strong>om</strong>meneatter gik op, havde de fået helt nye, stærkemed- <strong>og</strong> modspillere.2010 er <strong>og</strong>så jubilæumsår for CEDAW, ders<strong>om</strong> Kvindernes Internationale Kampdagblev lanceret i København, nemlig 1980 påmidtvejskonferencen i FNs internationalekvindetiår. Og jubilæumsår for FNs senesteverdenskvindekonference i Beijing 1995.S<strong>om</strong> nævnt satte FN sammen med EF efterkrigstidensligelønsdagsorden, <strong>og</strong> det erblot et af mange eksempler på, at nye internationaleGO’ere har overtaget de gamleNGO’eres rolle s<strong>om</strong> ligestillingspolitisketænketanke. Således var CEDAW slutstenenpå det arbejde med politiske, sociale, seksuelle<strong>og</strong> reproduktive rettigheder, s<strong>om</strong> FNhavde indledt i 1949 med en konventionmod trafficking <strong>og</strong> prostitution.Modviljen mod EF på venstrefløjen, inklusiveden nye kvindebevægelse, er velkendt.Begejstringen for FNs ligestillingspolitikhar heller ikke været stor. Den danskeaftalemodel har <strong>og</strong>så stået i vejen for ratificeringenaf ILO-konventioner, <strong>og</strong> blandtrødstrømpernes legendariske aktioner varen besættelse af TV-Avisen i 1975. De krævedeat få læst en protest op mod det internationalekvindeår, s<strong>om</strong> de mente b<strong>om</strong>bedefeminismen 50 år tilbage.I de hele taget har det historiske forspringvirket s<strong>om</strong> en sovepude. Det vrimler medeksempler på, at en form for dansk selvfedmehar gjort end<strong>og</strong> centralt placerede aktørerblinde for potentialet i internationalligestillingspolitik.S<strong>om</strong> første formand for C<strong>om</strong>mission onthe Status of W<strong>om</strong>en er Bodil Begtrup måskedanskeren med den klareste signatur påmoderne ligestillingspolitik. Blandt hendessejre var vedtagelsen af et dansk forslag <strong>om</strong>en erklæring <strong>om</strong> kvinders politiske rettighederi december 1946. Først i flyveren hjemtil jul k<strong>om</strong> hun i tanke <strong>om</strong>, at grønlandskekvinder ikke havde stemmeret. Det fik de såi en fart, så Danmark ikke skulle blive tagetmed bukserne nede.Danmark måtte s<strong>om</strong> de fleste andre medlemslandeændre Grundloven for at leve optil FN-pagten, bl.a. afkolonisere Grønland.K<strong>om</strong>munisterne foresl<strong>og</strong> at tage udgangspunkti FNs menneskerettighedserklæring<strong>og</strong> grundlovfæstede ligestilling, liges<strong>om</strong>bl.a. Tyskland, Frankrig <strong>og</strong> Italien, kernelandei det k<strong>om</strong>mende EF. Men det varder ifølge de øvrige partier ingen grund til.Kvindebevægelsen var enig. Den ville hellerehave kvindelig tronfølge.I 1975 måtte Ligestillingsrådet oprettesadministrativt, for at Danmark ikke skullefalde igennem ved verdenskvindekonferenceni Mexico. Da rådet 3 år senere blev lovfæstet,var det med færre ressourcer <strong>og</strong> smalleremandat end i de øvrige nordiske lande.Og s<strong>om</strong> nævnt er mainstreamingsstrategienkun nødtørftigt implementeret. Skulle manpege på en enkelt årsag til, at den ligestillingspolitiskederoute, ligger tyrkertroen påhjemmegroede løsninger lige for.110 <strong>Kvindekamp</strong> <strong>og</strong> <strong>klassekamp</strong> i <strong>100</strong> år
REFERENCERDahlerup, Drude (1979): Kvinders organisationi det danske Socialdemokrati 1908-1969, iMeddelelser <strong>om</strong> Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie 13, 5-35.Finnemann, Niels Ole (1985): I BroderskabetsAand, Den socialdemokratiske arbejderbevægelsesidehistorie 1871-1977, København,Gyldendal.Kruckow, Marianne (1996): Kvinder i bevægelse.Socialdemokratiets kvindepolitik, iUdfordring <strong>og</strong> <strong>om</strong>stilling. Bidrag til socialdemokratietshistorie 1971-1996, København,Fremad.Andersen, Alvilda (1926): Kvindeligt Arbejderforbund1901 – 3’Marts – 1926, København,Kvindeligt Arbejderforbund.Gloerfelt-Tarp, Kirsten (red.) (1937): Kvinden isamfundet, København, Martins Forlag.Jytte Larsen, cand.mag., konsulent, KvinFoe-mail: jytte.larsen@kvinfo.dkTidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. • nr. 2 • 2010 111
Change language