4.1.2 BeluftningSpildevand, som er befriet for papir, større bestanddele, sand og evt. primærslam, ledes til en luftningstankmed mikroorganismer (aktiv-slam). Mikroorganismerne nedbryder og evt. fortærer deforurenende stoffer. Nedbrydningen foregår i et aktiv-slamanlæg under aerobe forhold, og det erderfor nødvendigt at belufte blandingen af aktiv-slam og spildevand.Beluftningen af aktiv-slamanlæg sker som regel med overfladebeluftere (rotorer, turbiner) ellerbundbeluftere (diffusorer) (Undervisningsministeriet, 2011).4.1.3 KalkstabiliseringVed kalkstabilisering tilsættes hydratkalk, hvorved pH hæves til over 12. Der tilsættes hydratkalk ien mængde svarende til 50 % af tørstofindholdet i det afvandede slam. Det svarer til ca. 100 kghydratkalk pr. ton slam med TS 20 %. Ved tilsætning af denne mængde kalk er pH-værdien i slammethøjere end 12 i 3 måneder, svarende til hygiejnisering, jf. Slambekendtgørelsen (se kapitel 7).Det betyder, at patogene bakterier inaktiveres, og lugtgener reduceres (Simon Moos MaskinfabrikA/S, 2012).Ved at tilsætte kalk får spildevandsslammet et højere tørstofindhold, som kan være en fordel vedden efterfølgende håndtering af slammet samtidig med, at landbrugsjorden får et kalktilskud sammenmed slamudbringningen.Kalkstabilisering foregår kun i begrænset omfang.4.1.4 UdbringningHvis analyserne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet overholder de angivne grænseværdieri bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål(Slambekendtgørelsen), jf. kapitel 7, må spildevandsslammet udbringes på landbrugsjord.Meget slam overholder i dag de gældende grænseværdier i Slambekendtgørelsen. Derudover krævesdet, at en række administrative og dyrkningsmæssige forhold også overholdes.I nogle få måneder om året – typisk i forbindelse med etablering af afgrøderne forår og efterår – erdet muligt at transportere slammet direkte fra rensningsanlægget ud på den mark, hvor slammetskal udspredes. Transporten sker med lastbil.I de øvrige måneder af året mellemlagres spildevandsslammet i miljøgodkendte lagre, som oftebestår af eksisterende gyllebeholdere. Her opbevares slammet, til det skal udspredes på marken.Under mellemlagringen vil der afgives ammoniak. Det er ikke undersøgt hvor meget, men det vurderes,at de væsentligste kilder til emission af ammoniak er fra udspredning og en evt. forudgåendekompostering (Ingvertsen et al., 2010). Få dage før udspredningen skal ske, grabbes slammet fralageret over i en lastbil, som efterfølgende transporterer det ud på den mark, hvor det skal udspredes.Selve udspredningen sker med en speciel traktortrukken slamspreder, som er designet til bl.a. atsprede spildevandsslam i et jævnt lag ud over marken. Slammet skal være indarbejdet i jorden indenfor6 timer efter udspredningen – enten med pløjning eller med harvning. For den optimaleudnyttelse af næringsstofferne er spredeeffektiviteten afgørende. Jo mindre slamklumper jo mereeffektiv udnyttelse af næringsstofferne. Der findes i dag spredere, der neddeler slammet til klumpstørrelsepå under 1 cm for 85 % af mængden og maksimal størrelse på under 5 cm og spreder detjævnt, når der køres bevidst med passende overlæg.40 Innovationspartnerskab for anvendelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam fra spildevandsforsyninger
4.2 Kompostering af slamKompostering er en behandlingsproces, hvor organisk materiale som f.eks. kildesorteret organiskhusholdningsaffald, spildevandsslam eller lignende omdannes til kompost (humus) gennem enbiologisk nedbrydning under tilstedeværelsen af ilt (aerob proces).Der har i de sidste 30 år været stærk fokus på komposts bekæmpende virkning på plantesygdomme.Det er især udforsket i USA, men også i enkelte andre lande. Der foreligger et righoldigt litteraturmateriale,som beskriver den udførte forskning og afprøvning, ligesom der er beskrevet flere praktiskeprojekter især inden for gartneri. US-EPA har ligeledes fremlagt en oversigt og beskrivelse af deforetagne undersøgelser og muligheder (se f.eks. US EPA, 1997 og Zinati, 2005). Fordelen ved kompostanvendelsehar været en væsentlig reduktion i brugen af såvel bekæmpelsesmidler som pesticider,herbicider og desinfektionsmidler, ligesom der på flere afgrøder er fremvist øget produktivitetog udbytte.Hvor det af forskellige grunde ikke er muligt at anvende slam direkte på markerne, kan det være enmulighed at bruge komposteret spildevandsslam. Komposteret slam har ikke de samme lugtgenersom rå slam, hvilket har betydning for spredning i områder, der ligger tæt på bebyggelse. Der findesen række undersøgelser, som dokumenterer, at komposteringsprocessen er med til at nedbryde enrække miljøfremmede stoffer (Umweltinstitut des Landes Vorarlberg, 2005; Ingvertsen et al.,2010).Komposteringen kan foregå ved forskellige processer. Den mest anvendte til slamkompostering iDanmark er milekompostering, men komposteringen kan også finde sted i lukkede processer, somf.eks. containerkompostering.Der findes endvidere en metode, som kombinerer komposteringsprocessen med produktion afbiogas. Beskrivelse af denne metode er ligeledes omfattet i det efterfølgende.4.2.1 Anlægsspecifik beskrivelse for milekomposteringDer findes 6-8 anlæg til milekompostering af spildevandsslam i Danmark, mens tallet for resten afverden kommer over 1000 anlæg.Ved milekompostering forstås, at det organiske materiale bliver udlagt i lange bunker i trapezform,kaldet miler. En mile er typisk 4-7 meter bred og 2-4 meter høj. Inden udlægningen bliver det organiskemateriale blandet med have-parkaffald for at opnå den rette struktur og evt. med andre fraktionerfor at få det ønskede forhold mellem kulstof og kvælstof. Inden blanding bliver haveparkaffaldetknust i en såkaldt neddeler, så det bl.a. får en tilpas størrelse.Milen vendes løbende af en såkaldt milevender, der trækker det yderste lag mod midten, og samtidigopbygges der hulrum for at sikre tilstrækkelig naturlig forsyning af ilt. Milen kan også beluftesmekanisk og f.eks. overdækkes med et biofilter eller en geotex membran for at beskytte den modnedbør og hindre lugtgener. Opsamlet luft kan evt. ledes til biofilter og/eller N-scrubber.De forskellige tiltag har til formål at vedligeholde den mikrobiologiske aktivitet, og temperatureninde i milen kan som følge heraf nå 60-80 grader. Herved bliver materialet varmebehandlet, typisksom kontrolleret kompostering, jf. Slambekendtgørelsen. Under komposteringsprocessen frigivesammoniak. Frigivelsen af ammoniak under komposteringen styres af temperatur og pH, men ogsåC/N forholdet i slammet og de andre organiske materialer, det komposteres med, vil have en indflydelsepå risikoen for ammoniaktab under komposteringen; jo højere C/N forholdet er (og dermedjo mindre N indholdet er), jo lavere er risikoen for ammoniaktab (Ingvertsen et al., 2010).Selv den mest aktive kompostering tager 4-12 uger, og derudover skal materialet eftermodne i 2-4måneder, alt efter anvendelse. Som det sidste skal komposten soldes. Det sker først i en tromlesigteInnovationspartnerskab for anvendelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam fra spildevandsforsyninger 41
- Page 1 and 2: Innovationspartnerskabfor anvendels
- Page 4 and 5: 5. Udviklingsteknologier til fosfor
- Page 6 and 7: 6 Innovationspartnerskab for anvend
- Page 8 and 9: SammenfatningI december 2011 blev i
- Page 10 and 11: pris og afsætning. Dette vil være
- Page 12 and 13: I relation til deponeringsbekendtg
- Page 14 and 15: Specific suggestions include:• A
- Page 16 and 17: Regulatory DevelopmentThe objective
- Page 18 and 19: 1. IndledningI december 2011 blev i
- Page 20 and 21: Selve partnerskabet har fungeret so
- Page 22 and 23: 2. Fosfor som ressourceFosfor er en
- Page 24 and 25: Figur 2.3 Danmarks landbrugs fosfor
- Page 26 and 27: 3. Fosforkilder fra spildevandsrens
- Page 28 and 29: Baseret på Miljøstyrelsens opgør
- Page 30 and 31: Nedenfor er vist de overordnede kem
- Page 32 and 33: 3.3.2 Forbehandling (ultralyd, ex U
- Page 34 and 35: Det skal dog bemærkes, at der er t
- Page 36 and 37: Renseanlæg 2Renseanlægget er et 2
- Page 38 and 39: 3.5 OpsummeringDer er kort beskreve
- Page 42 and 43: og på nogle anlæg efterfølgende
- Page 44 and 45: Figur 4.3 Procesdiagram - slamminer
- Page 46 and 47: • Er indholdet af miljøfremmede
- Page 48 and 49: 4.7 OpsummeringDer eksisterer forsk
- Page 50 and 51: ske/kemiske slam. Ligesom ved foraf
- Page 52 and 53: Figur 5.1 Ukontrolleret struvitudf
- Page 54 and 55: Tabel 5.2 Oversigt over de meste ke
- Page 56 and 57: EnergiEnergiforbruget ved struvitud
- Page 58 and 59: Hvis temperaturen hæves til over 1
- Page 60 and 61: Ved en metallurgisk behandling tils
- Page 62 and 63: I næste step tilsættes svovlsyre
- Page 64 and 65: er 450 kWh/ton TS som varme og 240
- Page 66 and 67: Processen kan behandle slam og aske
- Page 68 and 69: Figur 5.11 Procestegning af SEPHOS
- Page 70 and 71: SyreAskeSaltKage tilgenanvendelseKa
- Page 72 and 73: Figur 5.15 Skematisk illustration a
- Page 74 and 75: Figur 5.17 betyder det, at det midt
- Page 76 and 77: 6. MarkedsudviklingI dette kapitel
- Page 78 and 79: Tabel 6.2 Markedsoverblik - slam, s
- Page 80 and 81: Produktkarakteristika- Flydende/ fa
- Page 82 and 83: (Potentielle) markeder i Danmarkfor
- Page 84 and 85: Økonomi/ Evt. priseksemplerTillid
- Page 86 and 87: TeknologistatusUdnyttelsesgraden af
- Page 88 and 89: landbruget til restprodukterne pga.
- Page 90 and 91:
(Potentielle) markeder iudlandet fo
- Page 92 and 93:
- indhold af tungmetaller/miljøfre
- Page 94 and 95:
6.2.2 Anvendelsesmuligheder for fos
- Page 96 and 97:
umfosfat ligger på 40-65 kr. pr. k
- Page 98 and 99:
Fosfor og kvælstofudnyttelsen er i
- Page 100 and 101:
vendelsesteknologierne, vil stå st
- Page 102 and 103:
7. ReguleringNærværende kapitel b
- Page 104 and 105:
I bilag 10 findes den foreløbige o
- Page 106 and 107:
Der er i bekendtgørelsen fastsat h
- Page 108 and 109:
et i kap. 2 i bekendtgørelsen om v
- Page 110 and 111:
slam og evt. andre affaldstyper ska
- Page 112 and 113:
navnlig sige forurening af overflad
- Page 114 and 115:
om Forbundsministeriet for Miljø (
- Page 116 and 117:
Anvendelse af forsigtighedsprincipp
- Page 118 and 119:
ReferencerAndersen, K., Christensen
- Page 120 and 121:
Ingvertsen, S.T., Magid, J., Thayse
- Page 122 and 123:
Schaum, C., Cornel, P., Jardin, N.
- Page 124 and 125:
Deltagere i arbejdsgruppen Markedsu
- Page 126 and 127:
Bilag 2:Beskrivelse af eksisterende
- Page 128 and 129:
Anlægsspecifik beskrivelse af mile
- Page 130 and 131:
Hvor stor en mængde fosfor går ev
- Page 132 and 133:
Anlægsspecifik beskrivelse for Ode
- Page 134 and 135:
Anlægsspecifik beskrivelse for Kom
- Page 136 and 137:
Anlægsspecifik beskrivelse for con
- Page 138 and 139:
Anlægsspecifik beskrivelse for et
- Page 140 and 141:
Anlægsspecifik beskrivelse for Gri
- Page 142 and 143:
Anlægsspecifik beskrivelse for Ran
- Page 144 and 145:
Anlægsspecifik beskrivelse for tø
- Page 146 and 147:
Anlægsspecifik beskrivelse for tø
- Page 148 and 149:
fer?Hvad koster anlægget?ØkonomiH
- Page 150 and 151:
ØkonomiHvad koster anlægget?250 m
- Page 152 and 153:
pH løft til separation af tungmeta
- Page 154 and 155:
ProduktkvalitetDet oplyses, at det
- Page 156 and 157:
Ostara processenTeknologibeskrivels
- Page 158 and 159:
PRISA processenProduktbeskrivelsePR
- Page 160 and 161:
1992 Kommunalt renseanlæg, rejektv
- Page 162 and 163:
Airprex® processenTeknologibeskriv
- Page 164 and 165:
Åby renseanlæg, pilotforsøgAarhu
- Page 166 and 167:
Crystalactor® TechnologyThe Crysta
- Page 168 and 169:
Relationer til anden dansk lovgivni
- Page 170 and 171:
Bilag 7:Uddrag af Bekendtgørelse n
- Page 172 and 173:
Bilag 8:Uddrag af Bekendtgørelse n
- Page 174 and 175:
Derudover er der relationer til:•
- Page 176 and 177:
Tabel B3 Grænseværdier for patoge
- Page 178 and 179:
178 Innovationspartnerskab for anve
- Page 180 and 181:
180 Innovationspartnerskab for anve
- Page 182 and 183:
182 Innovationspartnerskab for anve
- Page 184:
Innovationspartnerskabet for anvend