Download publikationen - Miljøstyrelsen

Konkrete forslag omfatter:• Der bør etableres et bedre overblik over tilgængeligheden af fosfor (dvs. gødningsværdien)ved forskellige behandlingsmetoder.• Der er behov for en forbedret eller ny analysemetode for fosforplantetilgængelighed.• Forbedring af den biologiske fosforfjernelse på rensningsanlæg.• Behandling af rejektvand med henblik på at udvinde fosfor (f.eks. som struvit eller HAP -hydroxylapatit).• Forbrænding, der sikrer dedikeret forbrænding af spildevandsslam med efterfølgende kontrolleretdeponering af slamaske i fosforbanker for at sikre, at fosforressourcen kan udvindes(f.eks. landfill mining), når teknologien er udviklet, og/eller økonomien tillader det.Der er andre store fosforstrømme, som f.eks. kød- og benmel, som burde tænkes ind i en fællesdeponeringsløsning, således at de fosforasker, der i dag ikke kan oparbejdes, kan opbevares på enkontrolleret måde. Det kunne blive en målsætning at etablere fosforbanker med fosfor til fremtidensfødevareproduktion eller blot at opsamle asken og oparbejde den løbende for at recirkulereden danske fosfor. Fosforbanker kunne være et element, som yderligere vil flytte fokus på ressourceeffektivitet,og kunne være et nyt koncept, som måske kunne udvikles og eksporteres i form afsystemeksport.MarkedsudviklingDer blev skabt et overblik over markedssituationen for anvendelse af spildevandsslam samt forpotentielle markeder i relation til afsætning af teknologi for anvendelse af fosfor fra spildevand ogspildevandsslam samt salg af oparbejdede P-produkter.Der findes i Danmark teknologier, som sikrer en behandling af slammet, der giver brugerne dennødvendige kvalitet (let spredbart, høj gødningsværdi, overholder grænseværdier for tungmetallerog miljøfremmede stoffer). Der er i 2012 en udbredt anvendelse af slam som gødning på landbrugsjord,hvilket er et udtryk for, at de forskellige teknikker og produkter kan omsættes af slamformidlereog forsyningerne.Der vil fortsat være behov for at undersøge slammets kvalitet og indholdsstoffernes skæbne, delsved de forskellige behandlingsmetoder, dels ved evt. efterfølgende anvendelse som gødning. Dervedsikres den faglige viden, som er grundlaget for vurderinger af, hvordan slammet bedst kan nyttiggøres.Fosforprodukter fra rejektvand, slam, aske og biochar (en koks, som fremstilles ved pyrolyse afbiomasse, såsom slam) kan i stor udstrækning anvendes som gødning – enten direkte på lige fodmed konventionel handelsgødning, som råmateriale til gødningsfremstilling eller som alternativgødning, og der er mængdemæssigt grundlag for, at fosforen i spildevandet/spildevandsslammetkan afsættes som erstatning for handelsgødning.Prissætning for alle produkter sker efter markedsprincipperne – udbud og efterspørgsel bestemmerprisen. Sådan som markedssituationen er i dag, har den direkte anvendelse af slam som gødningden laveste pris, sammenlignet med andre eksisterende og nye teknologier.Der er forskellige holdninger i de forskellige dele af branchen i forhold til prissætning og afsætningaf slam. Blandt andet har det været diskuteret, om man i branchen kunne anvende et mere positivtord end ”slam”, der opfattes som noget negativt. I andre lande anvendes f.eks. ordet ”biosolids”.Tillid til produktet afhænger i høj grad af denne branding, samt om der er tale om et affald eller etegentligt produkt. Såfremt der ikke længere er tale om affald, men om et produkt, som f.eks. gødning,vil det ikke være omfattet af affaldsreglerne, men af de produktregler, der gælder for gødning.Denne oparbejdning og omklassificering fra affald til produkt må forventes at have betydning forInnovationspartnerskab for anvendelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam fra spildevandsforsyninger 9