Download publikationen - Miljøstyrelsen

Figur 4.6 Procesdiagram – slamforbrænding (DAKOFA)4.6 Deponi/mellemlagringI det omfang spildevandsslam ikke kan anvendes til jordbrugsanvendelse, eller slamasken fra forbrændingaf slammet ikke kan genanvendes, kan deponering være den eneste mulighed, skønt deter den lavest prioriterede disponeringsmetode. Hertil kommer at deponering af spildevandsslam eromfattet af deponeringsafgiften, hvilket gør deponering til en dyr løsning sammenlignet med andreløsninger.Afvandet slam kan deponeres sammen med andet affald, men slammets konsistens gør, at det ervanskeligt at håndtere på de fleste deponier. Komposteret slam kan dog anvendes som afdækningsmaterialepå deponierne.På Danmarks største renseanlæg Lynetten findes et depot med særskilt oplagring af aske fra slamforbrændingsanlægget.Det anslås, at fosformængden i dette depot udgør ca. 30.000 tons fosfor i2011.I Danmark deponeres ca. 3 % af slamasken. Herved går fosforindholdet i asken typisk tabt, medmindre den fosforholdige aske deponeres kontrolleret og midlertidigt, indtil der er udviklet teknologiertil at udvinde fosforen fra asken. Som ved udnyttelse af energien i spildevandsslammet gennemen dedikeret forbrænding, slamforbrænding eller forgasning, er det væsentligt, at den deponeredeaske håndteres separat og ikke blandes op med andre asker eller fragmenter. Ellers vil det ikkevære muligt at oparbejde fosforen i askerne i den vådkemiske proces. Der er i dag flere forskelligedeponier både i Danmark og i udlandet f.eks. Tyskland, hvor disse asker er deponeret separat.Livsforløbet for et egentligt deponeringsanlæg er betydeligt længere end den periode, hvor der tilføresaffald. Mange år efter anlægget er ophørt med at modtage affald, skal der fortsat ske en efterbehandling(håndtering af perkolat) og monitering på deponeringsanlægget (Miljøministeriet, 2007;DANVA, 2009; Kommunekemi A/S).Innovationspartnerskab for anvendelse af fosfor fra spildevand og spildevandsslam fra spildevandsforsyninger 47