mindre følsomme rigkær vil være beskyttet. Den maksimalt acceptable belastning, hvorrigkærrene vil kunne bevares som type uden uacceptable skadelige effekter, er på 20 kg Nha -1 år -1 . Under denne grænse vil de fleste arter fortsat være <strong>til</strong>stede og de uønskede arter vilikke være dominerende.Paludellavæld udgør en særlig type af rigkær. Typen tåler ikke græsning, men er tværtimodstabil uden græsning. Den har en særlig høj følsomhed overfor kvælstof. Her mådepositionen ikke overstige 10 kg N ha -1 år -1 . Typiske arter er bladmosserne PiberensermosPaludella squarrosa, Kær-gyldenmos Helodium blandowii, Guldglinsende kærmosTomenthypnum nitens og karplanten Gul stenbræk.For ekstremrigkærrene er truslerne generelt permanente ændringer af grundvandsstand,<strong>til</strong>strømning, gødskning, terrænændring og græsningsophør - for paludellavældet ergræsning dog en trussel p.g.a. nedtrampning. Overvågning af ekstremrigkær i Danmark erudført i DMU/SNS-regi i 1997 (Wind, 1998a).HederTålegrænse 10 - 15 (22) kg N ha -1 år -1 ; Lichenheder dog kun 7 - 12 (17) kg N ha -1 år -1 ).HEDERMaximal acceptabel <strong>til</strong>førseloverskridelse vil medføre uacceptabelfølsomhed overfor stress hos hedensdværgbuskeDe fleste hedetyper kanopretholdes med pleje - de flestesteder er græsning bedstKlitheder og heder med mangelichener beskyttes bedst meddenne max-grænse.Overskridelse medfører atnogle arter forsvinderN - belastningkg N/ha/årMax 22Max 15max 10Heder findes på næringsfattige sandede jorder og på Bornholm også på suregrundfjeldsarter som granit og gnejs. Hederne er domineret af dværgbuske med hedelyngfulgt af revling som de mest hyppige. Derudover findes f.eks. tyttebær, melbærris, blåbær,og på fugtigere steder kan der være klokkelyng, som på klokkelyngheder kan være denhyppigste art. Græsset bølget bunke forekommer hyppigt og kan under nogle forhold blivedominerende <strong>til</strong> skade for hedelyngen og de andre dværgbuske. Blåtop er en anden græsart,som udelukkende bør forekomme i lavninger, men som under indtryk af forhøjetkvælstofdeposition kan udkonkurrere dværgbuskene. Oprindelige danske træarter som ene,eg og bævreasp koloniserer gerne heden, hvis der ikke sker græsning eller anden pleje/brug.Hvis ikke indigene arter som arter af gran og fyr skal hindres i at invadere heden ogudkonkurrere dværgbuskene, skal der ligeledes foretages en eller anden hensigtsmæssigform for pleje eller brug af heden. Klitheden har den laveste tålegrænse på 10 kg N ha -1 år -1 ,102
medens de tørre indlandsheder kan tåle mellem 15 og 22 kg N ha -1 år -1 . Klokkelynghederneligger i den lave ende af dette spekter med en acceptabel maksimumdeposition på 15 kg Nha -1 år -1 .Den mest udbredte teori vedr. kvælstofpåvirkning af hederne er udviklet som resultat af denhollandske hedeforskning i ’80’erne (Van Dobben, 1991, Aerts & Heil, 1993). Ifølge denneteori kan Calluna domineret hede tolerere meget høje kvælstofbelastninger, så længevegetationen er lukket. Forhøjede kvælstofdepositioner vil imidlertid akkumuleres i mor- oglitterlaget og i vegetationen, hvor N indholdet forøges. Dette er også vist i engelskeundersøgelser, hvor lyngens indhold af kvælstof ved den naturlige baggrundsdeposition påca. 5 kg N ha -1 år -1 fører <strong>til</strong> et kvælstofindhold i lyngens blade på ca. 1,2%, medens allerede etnedfald på 10 kg N ha -1 år -1 medfører, at N-indholdet forøges <strong>til</strong> 1,4% (Pitcairn et al,. 1991).Det forøgede kvælstofindhold i vegetationen medfører en forøget følsomhed for frost, tørkeog angreb af Lyngens bladbille. Hvis Calluna vegetationen åbnes af en af disse grunde, ellerpga. pleje eller naturlig aldring af lyngen, vil det forøgede kvælstofindhold kunne medføre,at lyngen kan udkonkurreres af græsser, hvis græssernes konkurrenceevne ikke begrænsesaf andre faktorer. Den meget lave mængde af <strong>til</strong>gængeligt fosfor på nogen af de midtjydskeindlandsheder kunne være en sådan begrænsende faktor. Denne teori ligger sammen med<strong>til</strong>svarende resultater for våd hede bag udviklingen af hedemodellen Heathsol (Bakema et al.,1994), der bl.a. er brugt <strong>til</strong> beregning af de af UN/ECE fastsatte tålegrænser for beskyttelsemod overgroning af græsser på 15-20 kg N ha -1 år -1 for tørre- og 17-22 kg N ha -1 år -1 for vådeheder. Disse tålegrænser beskytter ikke nødvendigvis de mest følsomme arter.Lichenrige heder (Tålegrænse 7 - 12 (17) kg N ha -1 år -1 ) findes på de jordbundsmæssigtfattigste steder og ofte på steder, hvor der sker en stadig forstyrrelse af jordbunden fx i formaf moderat vinderosion eller sandpålejring, hvilket ofte er ved kysterne. De er kendetegnetved en høj dækning af laver > 50 % og sparsom dækning af mosser, fx arter af Polytrichum,græsser som sandskæg og katteskæg og halvgræsset sandstar vil også forekomme. De erfølsomme for forhøjet kvælstofdeposition og tålegrænsen er fastsat <strong>til</strong> mellem 7 og 12 kg Nha -1 år -1 . Kvælstofindholdet i den almindelige hederensdyrlav Cladina portentosa kananvendes som indikation på, om tålegrænsen er overskredet. Højere koncentrationer end ca.0,6 % indikerer overskridelse af tålegrænsen. Det naturlige baggrundsniveau ligger mellem0,2 og 0,4 %. I ikke kvælstofbelastede områder i Norge og det vestlige Irland liggerkvælstofniveauet i rensdyrlav mellem 0,26 og 0,33 %, medens det i Danmark først i 1990'ernelå mellem 0,53 og 0,96 %, lavest i Vestjylland og højest i det landbrugsintensive Midtjylland. IHolland, hvor afsætningen er så stor, at laverne skades, er indholdet mellem 0,88 og 1,03 %(Søchting, 1994; Søchting, 1995). I døende rensdyrlav i Holland fandtes 1,3 % kvælstof,hvilket udgør en grænse, hvor der forekommer akutte skader. Overskridelse af tålegrænsenpå 7-12 kg N ha -1 år -1 vil medføre, at de mest kvælstoffølsomme arter forsvinder.103
- Page 1 and 2:
Manual vedr. vurdering af de lokale
- Page 3:
ForordManualen vedr. vurdering af d
- Page 6 and 7:
IboendeusikerhedUsikkerhed om målP
- Page 8 and 9:
Tabel 2.2. Empirisk fastsatte tåle
- Page 11 and 12:
4 Arbejdsbeskrivelse4.1 OversigtDe
- Page 13 and 14:
Tabel 4.1 giver en oversigt over de
- Page 15 and 16:
3.3 Beregning af overskridelser af
- Page 17:
til databeskrivelser i afsnit 4.3 o
- Page 20 and 21:
områderne indtegnet og identificer
- Page 22 and 23:
stald og lager. Det er valgt ikke a
- Page 24 and 25:
Løsdrift, fast gulv 15 PelsdyrLøs
- Page 26 and 27:
E2: Der foretages en lidt mere deta
- Page 28 and 29:
Slagtekyllinger, 45 dage:Skrabekyll
- Page 30 and 31:
on i form af målinger. Alternativt
- Page 32 and 33:
• Der vil kun ske en forureningsp
- Page 34 and 35:
være mulighed for et vist overlap
- Page 37 and 38:
Tabel S2t1. Gennemsnitlig vindhasti
- Page 39 and 40:
hvor P er porøsiteten -, h er høj
- Page 41 and 42:
Tabel S3t3. Sammenhængen mellem ud
- Page 43 and 44:
4.4.3 TålegrænserTålegrænsen er
- Page 45 and 46:
Tabel 4.3. Beregnede tålegrænser
- Page 47 and 48:
Som det fremgår, udgør plejen af
- Page 49 and 50:
Weischel moræne 1,23 2,16Hedeslett
- Page 51 and 52:
Tabel T2t2. BC w for skov for forsk
- Page 53 and 54:
tes at være af størrelsesorden +3
- Page 55 and 56: Græsning er en ønskværdig plejef
- Page 57 and 58: edegørelser skal bl.a. påvirkning
- Page 59 and 60: 5 VurderingMellem hvert trin i vurd
- Page 61 and 62: 1) En højere vurderet deposition s
- Page 63 and 64: Også de udbragte mængder er en v
- Page 65 and 66: tidsforbrug og større omkostninger
- Page 67 and 68: N ha -1 år -1 , det mellemste inte
- Page 69 and 70: 7 Mere vidtgående metoderHvis usik
- Page 71: arbejde med opsætning og tilpasnin
- Page 75 and 76: Bilag 1Gennemsnitlige depositioner
- Page 77 and 78: Kommune KNR NH y NO x Total N S dep
- Page 79: Kommune KNR NH y NO x Total N S dep
- Page 82 and 83: 78Asman, W.A.H., Sutton, M.A. and S
- Page 84 and 85: 80Eldhuset, T., G”ransson, A. and
- Page 86 and 87: 82Heil, G.W. and Bruggink, M., 1987
- Page 88 and 89: 84Lovett, G.M., 1986. Canopy struct
- Page 90 and 91: 86Power, S.A., Ashmore, M.R., Cousi
- Page 92 and 93: 88Tamm, C.O., Wiklander, G. and Pop
- Page 94 and 95: Bilag 3: Forventede intervaller for
- Page 96 and 97: ske en konkret vurdering af tålegr
- Page 98 and 99: 1b. Græsningsbetingede økosysteme
- Page 100 and 101: ødel eller havtorn, der selv binde
- Page 102 and 103: LobeliesøerTålegrænse 5 - 7,5 (1
- Page 104 and 105: Fersk natureng på kvælstoffattig
- Page 108 and 109: OverdrevTålegrænse 10 - 25 (35) k
- Page 110 and 111: UN/ECE har fastsat en empirisk base
- Page 112 and 113: Bilag 4: Oversigt over parametrePar
- Page 114: The ABS-GIS system is developed in