PDF-format velegnet til udskrivning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

være mulighed for et vist overlap i de aftegnede arealer, specielt hvis ejendommen har etstørre antal gødningslagre. Det samlede areal, hvor naturområder kan berøres, afgrænsessom foreningsmængden af de enkelte arealer. Dette kan medføre en undervurdering afbelastningen, hvis den samlede emission er fordelt på flere mindre kilder. Hvis det samledeantal kilder er større end 4, anbefales det at supplere med en afgrænsning, hvorejendommens samlede emissioner fra stald og lager placeres ved den største enkeltkilde(normalt staldanlægget). Naturarealerne, der skal indgå i den videre vurdering findesstadig som foreningsmængden.For kilder med en større kildestyrke end 20.000 kg N år -1 kan der ekstrapoleres ud fra deangivne kurver. Det anbefales dog at anvende 3000 m som en fast øvre grænse for detbetragtede areal.Der tegnes et kort over det potentielt berørte område.40003500afstand (m)30002500200015001000> 0,5 kg> 1 kg> 2 kg> 4 kg50000 50 100 150 200emission * 100 kg N / årFigur S1f2. Afstandsgrænser omkring punktkilder. Inden for grænsen kan kilden bidrage med mereend 0,5 kg N ha -1 år -1 (øverste kurve) og 4 kg N ha -1 år -1 (nederste kurve). Beregningerne dækkeren 4 m høj kilde med en udstrækning på 50x50 m 2 . Der er anvendt et højdepositions scenario, dvs.der er anvendt et sæt af parametre, der giver relativt stor lokal afsætning (u 10 m = 3,3 m s -1 , z 0 = 1,4m, R c = 15 sm -1 , hyppighed af vindretning = 0,21). Den mulige deposition er endvidere forøget forat tage højde for, at blandingslagets tykkelse primært bestemmes af oplandetS2: Den ekstra deposition fra de enkelte punktkilder på de potentielt berørte naturområderfindes ud fra kurver over sammenhængen mellem afstand fra kilden og afsætningen fraen enhedsemission på 100 kg N år -1 (S2f1). For fladekilder anvendes <strong>til</strong>svarende kurverbaseret på en enhedsemission på 100 kg N ha -1 år -1 (S2f3). De aflæste depositioner skaleresefter den faktiske emission og den lokale hyppighed af vindretninger (vindrose). Derantages et lineært forhold, så skaleringen foretages som:S2l1 deposition = aflæst deposition * S e * S v ;S2l2S e = faktisk emission/100 kg.S2l3 S v = hyppighed af vindretning (%) * 0,12.34
Der er regnet med 12 vindsektorer på 30 o . For punktkilder findes vindsektoren ved atindtegne den kortest mulige afstand mellem kilden og naturområdet. Punktet, hvor forbindelseslinjenrører naturområdet tages som centrum for vindrosen. For udbringningsarealerfindes den primære vindsektor ved at indtegne dels den kortest mulige afstandmellem naturområdet og udbringningsarealet, dels forbindelslinjen mellem de to områders(skønnede) massemidtpunkter. Hvis de to linjer falder i forskellige vindsektorerforetages en opdeling af udbringningsarealet. Afstanden findes som den kortest muligeafstand mellem de to områder. Hyppigheden af vindsektoren findes ved at vælge dennærmeste repræsentative station fra tabel S2t1..35
Page 1 and 2: Manual vedr. vurdering af de lokale
Page 3: ForordManualen vedr. vurdering af d
Page 6 and 7: IboendeusikerhedUsikkerhed om målP
Page 8 and 9: Tabel 2.2. Empirisk fastsatte tåle
Page 11 and 12: 4 Arbejdsbeskrivelse4.1 OversigtDe
Page 13 and 14: Tabel 4.1 giver en oversigt over de
Page 15 and 16: 3.3 Beregning af overskridelser af
Page 17: til databeskrivelser i afsnit 4.3 o
Page 20 and 21: områderne indtegnet og identificer
Page 22 and 23: stald og lager. Det er valgt ikke a
Page 24 and 25: Løsdrift, fast gulv 15 PelsdyrLøs
Page 26 and 27: E2: Der foretages en lidt mere deta
Page 28 and 29: Slagtekyllinger, 45 dage:Skrabekyll
Page 30 and 31: on i form af målinger. Alternativt
Page 32 and 33: • Der vil kun ske en forureningsp
Page 37 and 38: Tabel S2t1. Gennemsnitlig vindhasti
Page 39 and 40: hvor P er porøsiteten -, h er høj
Page 41 and 42: Tabel S3t3. Sammenhængen mellem ud
Page 43 and 44: 4.4.3 TålegrænserTålegrænsen er
Page 45 and 46: Tabel 4.3. Beregnede tålegrænser
Page 47 and 48: Som det fremgår, udgør plejen af
Page 49 and 50: Weischel moræne 1,23 2,16Hedeslett
Page 51 and 52: Tabel T2t2. BC w for skov for forsk
Page 53 and 54: tes at være af størrelsesorden +3
Page 55 and 56: Græsning er en ønskværdig plejef
Page 57 and 58: edegørelser skal bl.a. påvirkning
Page 59 and 60: 5 VurderingMellem hvert trin i vurd
Page 61 and 62: 1) En højere vurderet deposition s
Page 63 and 64: Også de udbragte mængder er en v
Page 65 and 66: tidsforbrug og større omkostninger
Page 67 and 68: N ha -1 år -1 , det mellemste inte
Page 69 and 70: 7 Mere vidtgående metoderHvis usik
Page 71: arbejde med opsætning og tilpasnin
Page 75 and 76: Bilag 1Gennemsnitlige depositioner
Page 77 and 78: Kommune KNR NH y NO x Total N S dep
Page 79: Kommune KNR NH y NO x Total N S dep
Page 82 and 83: 78Asman, W.A.H., Sutton, M.A. and S
Page 84 and 85:
80Eldhuset, T., G”ransson, A. and
Page 86 and 87:
82Heil, G.W. and Bruggink, M., 1987
Page 88 and 89:
84Lovett, G.M., 1986. Canopy struct
Page 90 and 91:
86Power, S.A., Ashmore, M.R., Cousi
Page 92 and 93:
88Tamm, C.O., Wiklander, G. and Pop
Page 94 and 95:
Bilag 3: Forventede intervaller for
Page 96 and 97:
ske en konkret vurdering af tålegr
Page 98 and 99:
1b. Græsningsbetingede økosysteme
Page 100 and 101:
ødel eller havtorn, der selv binde
Page 102 and 103:
LobeliesøerTålegrænse 5 - 7,5 (1
Page 104 and 105:
Fersk natureng på kvælstoffattig
Page 106 and 107:
mindre følsomme rigkær vil være
Page 108 and 109:
OverdrevTålegrænse 10 - 25 (35) k
Page 110 and 111:
UN/ECE har fastsat en empirisk base
Page 112 and 113:
Bilag 4: Oversigt over parametrePar
Page 114:
The ABS-GIS system is developed in
show all

PDF-format velegnet til udskrivning - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?