4. Husets totale stabilitet - Mur

Fig. 5.3.2Statisk system for stabiliserende væg med flangerPå figuren angiver:Q h forskydningskraften fra flangen, der er trykpåvirket i bundenQ v forskydningskraften fra flangen, der er stabiliserende i kraft af egenlastog eventuel permanent lastIndeks ”h” og ”v” refererer henholdsvis til højre og venstre side af konstruktionensom den er set på figuren.Her skal man dog være opmærksom på, at samlingen mellem vægfeltet og ”højre”flange kun kan overføre en del af den lodrette reaktion og ikke en del af den vandrettereaktion. Dette skyldes, at stivheden i flangen overfor den vandrette påvirkning erså lav, at man i praktiske beregninger må se bort fra den.Dette betyder, at det ikke nødvendigvis er en fordel at lade ”højre” flange optage endel af den lodrette reaktion (R l ), da den lodrette reaktion bidrager til optagelsen afden vandrette reaktion (R v ) gennem friktion ved understøtningen (punktet er uddybeti afsnit 5.8 Forhold ved understøtning). Den ”venstre” flange kan derimod forøgebæreevnen markant.I det følgende betragtes alene stabiliserende vægge med flanger, idet et rektangulærttværsnit, som beskrevet i afsnit 5.2, blot betragtes som et specialtilfælde, hvor udstrækningenaf flangerne er 0.Når den lodrette, stabiliserende last fra flangerne skal beregnes, kan en eventuel permanentlast på flangerne medregnes. Denne permanente last kan fx stamme fra endæk- eller tagkonstruktion der ligger af på flangen. Flangen vil jo ofte være en bagmuri en facade.695874_afsnit 4-8.doc 99