4. Husets totale stabilitet - Mur

More documents

Recommendations

Info

340873631212Fig. 6.1.3Et lige stik. Beregnes som en bueDet lige stik beregnes normalt med pilhøjden 0 eller med en fiktiv indlagt pilhøjde,som illustreret på figuren.Stik kan have navn efter deres geometriske facon. Fx en parabelbue, cirkelbue, etc.Andre stik kan have mindre gennemskuelige navne. Fx en kurvehanksbue som udgøresaf en ellipse.6.2 Tryklinie og trykzone6.2.1 ForudsætningerForudsætningen for enhver bue er, at understøtningerne er fastholdt mod vandretteflytninger, således at der fremkommer både vandrette og lodrette reaktioner til sikringaf buens ligevægt.Denne forudsætning er tillige buens svaghed, idet man kan regne stolpe op og stolpened og til sidst med 4 decimaler eftervise, at buen har tilstrækkelig bæreevne, hvilketdog ikke hjælper ret meget for den faktiske konstruktion, såfremt understøtningensætter sig nogle mm i vandret retning. En ny ligevægt vil givet indtræde, men konstruktionenkan få revner og svagheder, der er bekostelige at renovere.Overordnet kan man sige, at der ved beregning af en bue forudsættes, at den omkringliggendekonstruktion er uendelig stiv i vandret retning, og når der tages i betragtning,at forsigtigt ansatte styrkeparametre normalt deles med partialkoefficienterfor at værdien skal være på den sikre side, må det siges, at en forudsætning om etelasticitetsmodul med værdien ”uendelig” er lidt dristig.Alt i alt må konkluderes, at inden en konstruktionsdel beregnes som en bue, skal understøtningsforholdenevurderes kritisk. Mere kritisk end ved bjælker, plader og ski-695874_afsnit 4-8.doc 117
ver, hvor konstruktionens virkemåde er knap så afhængig af mindre flytninger i understøtningerne.6.2.2 Beregninger af tryklinie og trykzoneTryklinien er den linie, der repræsenterer placering og retning af de indre kræfter, der(selvfølgelig) er i ligevægt med de ydre belastninger. Et eksempel på en tryklinie erangivet i nedenstående figur (i figuren er den jævnt fordelte last ikke vist).Fig. 6.2.1Trykline for bueelement påvirket af en jævn fordelt last og en excentrisk virkende enkeltkraft.Fra programmet ”<strong>Mur</strong>værksprojektering, ver. 3.0”695874_afsnit 4-8.doc 118
Page 1: 4. Husets totale stabilitet4.1 Indl
Page 4 and 5: hvort 1 er tykkelsen af vægskive 1
Page 6 and 7: Den relative stivhed bestemmes til:
Page 8 and 9: 5. Skivevirkning af den enkelte væ
Page 10 and 11: Fig. 5.3.2Statisk system for stabil
Page 12 and 13: Bemærk, at begge betingelser skal
Page 14 and 15: 5.7 ForskydningskapacitetI et norma
Page 16 and 17: Regner vi i ovenstående eksempel m
Page 18: Sættesσ(x) = 0fåsx =2l(12×ex)so
Page 21 and 22: For den slappe forankring gælder,
Page 23 and 24: 5.10 Forhold ved toppenDen lodrette
Page 25 and 26: 6. Buer6.1 IndledningBuer kan inden
Page 27: 333972Fig. 6.1.2Eksempel på skjult
Page 31 and 32: ikke af praktiske og æstetiske år
Page 33 and 34: For α = 90° (tryk vinkelret på s
Page 35 and 36: • Den resulterende reaktion (F R
Page 37 and 38: Fig. 6.4.5Generel bestemmelse af a
Page 39 and 40: Værdierne til højre for den dobbe
Page 41 and 42: Fig. 7.2.1Vederlagslængder. Fra EC
Page 43 and 44: kan den formelle kohæsion forøges
Page 45 and 46: 7.4 Fugtspærrens betydning for teg
Page 47 and 48: Skal bjælken være høj på grund
Page 49 and 50: tel på hele det foregående skifte
Page 51 and 52: I europæisk regi angives ingen ber
Page 53 and 54: Fig.8.4.1Bestemmelse af differensbe
Page 55 and 56: En krum binder har en jævn ensidig
Page 57 and 58: Bæreevnen ses her at toppe ved 266
Page 59 and 60: I nogle situationer bliver binderne
Page 61 and 62: Det lodrette hjørne regnes påvirk
Page 63 and 64: Anvendes følgende værdier som eks

4. Husets totale stabilitet - Mur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?