Vi deler årets overskud med bilkunderne - Hovedorganisationen for ...

slappet – ”jeg behøver ikke længere tale
sort” – og personligt indlæg. Hans indlæg
behandlede Syrien og den øvrige arabiske
verden, og konklusionen var at Syriens
revolution (i modsætning til Libyens) ikke
er blevet støttet fordi oppositionen er meget
mere uorganiseret samt at landet ikke
har bedt om hjælp (ej heller via den arabiske
liga). Naser Khader ser situationen
i Libyen som et eksempel på en nation,
der er trådt i karakter og tager ansvar, og
nu søger en 3. vej – ikke diktatur og heller
ikke Islam.
De militærpolitiske forhold blev beskrevet
af generalmajor Kurt Mosgaard fra Forsvarskommandoen.
Det blev fremhævet
at Libyen specifikt har frabedt sig fremmede
styrker på jorden, hvorfor det danske
F-16 bidrag jo passede glimrende. Det
efterspurgte multinationale samarbejde
om bl.a. kapacitetsopbygning bliver støttet
ved eksempler på nordisk samarbejde i
Østafrika, samt ved overvågningsopgaver
af havne ud til det Indiske Ocean. Men i
øvrigt ser man ikke umiddelbare militære
behov for assistance ved (gen-) opbygning,
og det er heller ikke et område
hvor Forsvaret har mange ressourcer (ref.
kapacitets opbygning). Endelig er der et
stort behov for at kunne fransk i regionen,
noget der vist ikke prioriteres synderligt i
den danske militære verden.
Journalist Jens Nauntofte gav en øjenvidne
beretning fra bl.a. interviews med
Muammar Gaddafi. Det politiske historiske
perspektiv blev journalistisk beskrevet,
og især Nassers kup i Ægypten i 54 blev
beundret af Gaddafi. Gaddafi selv lykkedes
med sit kup i Libyen i 69, hvor alle
udlændige bliver smidt ud af landet og
Libyen bliver ”arabisk”. Ved Saddam Husseins
fald i 2004 åbner Gaddafi dog for
udlandet for at få arabisk respekt og handel
(våben, terror-celler, penge) til landet.
Til slut blev det nævnt at især Frankrig har
behov for at støtte og handle med det nye
Libyen, der er fransk præsidentvalg næste
år, og at de første franske fly i den Libyske
mission skulle være lettet samtidig med
underskriften i Paris (man var altså forberedt),
og det var endda en lille uge før
NATO overtog operationen. Der gisnes
om at der måske allerede er/var aftaler
med de libyske oprørere.
Karsten Fledelius fra Københavns Universitet
beskrev det religiøse billede i
Nordafrika, og her skal kun fremhæves at
der primært er tale om 2-3 islamiske retninger
samt et mindretal, typisk ganske
få procent, af kristne. Det historiske perspektiv
blev gennemgået, hvor Marokko
skiller sig ud som kongedømme allerede
siden 15-1600. De øvrige lande dannes
ud fra det Osmanniske Rige, der besejres
under 1. verdenskrig, og hvor Frankrig ta-
ger Tunis og Algier, Italien
tager Libyen og England
tager Ægypten (egentlig
snuppet fra Frankrig).
Og disse interesser
søges fastholdt den
dag i dag.
Relationen til det
øvrige Afrika syd for
Sahara blev glimrende
belyst af Holger Bernd
Hansen. Trods det at Sahara
deler geografisk, kulturelt og
kolonialt, breder Islam sig via handelsruter
mod syd. Afrika syd for Sahara er dog
typisk kristent via indvandring fra havet.
Vand er en kritisk ressource, og Ægyptens
ret til 2/3 af Nilens vand er under pres
fra bl.a. Etiopien, der netop nu etablerer
vandkraftværker fra den vandrige blå
Nil. Al-Qaeda styrker i den sydlige del af
Nordafrika bekæmpes af flere lande syd
for Sahara, men Al-Qaeda er i øvrigt loyal
mod Gaddafi. Den samlende Afrikanske
Union (AU) udspringer af Organisation
of African Unity (OAU), der i øvrigt blev
grundlagt i 63 før Gaddafi kom til magten.
Det var Gaddafi, der i sin fødeby Sirte i
99 formidlede transitionen til AU, og det
er fortsat Libyen, der betaler ½ delen af
budgettet. Talsmænd for det forventede
nye styre har bekræftet fortsættelsen af
denne støtte.
Muligheden for en stabil udvikling blev
præsenteret af Rasmus Boserup fra Dansk
Institut for Internationale Studier (DIIS).
Trods den faldende politiske aktivitet over
de seneste 30-50 år er der nu en forventning
i befolkningerne om langsigtet
positiv udvikling i regionen. Al-Qaeda
er i samme periode skiftet fra at være internt
fokuseret – og hvor de derved tabte
muslimerne – til ekstremt bekæmpende
af anderledes tænkende herunder kristne.
Konklusionen, som jeg opfattede den, var
at muligheden er der, men også at Al-
Qaeda er slangen i paradis.
Afrikas strategiske betydning også i relation
til naturressourcerne blev præsenteret
af Steen Nordstrøm fra Forsvarets
Efterretningstjeneste. Mange lande bl.a.
USA, EU og Kina har behov for energiimport
og ser Afrika som et økonomisk
attraktivt marked. Kina ligefrem inviterer
kinesiske virksomheder til at ”gøre noget”
i Afrika, og kinesiske investeringer
er tiltagende. Udfordringen er dog ”ressourceforbandelsen”.
Politisk i forskellene
på hvad befolkningerne ønsker og har
brug for i forhold til de politiske ledere, og
økonomisk i den manglende udvikling,
hvor regimer og konflikter fortsat præger
regionen. Dertil kommer tilfælde af ”hollandsk
syge”, hvor fund og udnyttelsen af
naturressourcer presser kursen på valu-
Libyen
taen op
og derved
modvirker
landenes
eksport og
dermed handel
med omverdenen.
Religionens
indflydelse på
humanitære
rettigheder i regionen
blev forelæst
af Mu’ayyad
Mehyar fra The
Danish Institute
for Human Rights
(DIHR). Sammenfattet
er overgreb begrundet
i lokale traditioner og
regler mere end i selve religionen. Og religion
kan/bør ikke bruges til at retfærdiggøre
og begrunde overgreb.
Sluttelig var der et højst aktuelt og meget
spændende indlæg fra FLV om den aktuelle
aktion i Libyen. Der er vist ingen
tvivl om at det danske F-16 bidrag har
været markant og effektivt, også i forhold
til de øvrige deltagende nationer. Måske
kan man gå så langt som at sige at F-16
er et udtryk for dansk bidrag til ”Smart
Defence” jf. Anders Fogh Rasmussens
udtalelser tidligere på året. Især bemærkedes
den effektive bekæmpelse af udvalgte
mål i snæver tilknytning til civile
eller kulturelle installationer. Endelig blev
de forskellige nationers udlægning/fortolkning
af FN mandatet berørt, herunder
funktionen af den nationale ”red card
holder” i operationscentret. Det er klart
at en politisk formuleret hensigt ikke er
direkte omsættelig i konkrete sort/hvide
militære reaktioner (skal – skal ikke), og
slet ikke i forhold til dynamiske foranderlige
situationer.
Det var alt i alt et meget spændende arrangement
med en flot deltagelse. Jeg
kan på det varmeste opfordre alle til at
deltage i fremtidige SIKPOLSEM arrangementer,
det er oplysende og sætter vores
militære indsats i perspektiv, vel at mærke
et meget mere nuanceret af slagsen end
det man ser i medierne.
RESERVEN/2/2011 23