24markeder: obligationerCentralbanker holderrenterne i et jerngrebObligationskurserne er steget de seneste måneder, selvom de økonomiskenøgletal og aktiemarkederne har vist bedring. Det skyldes i høj gradcentralbankerne, som har åbnet pengekassen og derved pressetmarkedsrenterne ned. Med centralbankerne som en aktiv bremseklods,er der ikke udsigt til markante rentestigninger i de kommende måneder.af Erik Bech, formueforvalter, <strong>Formuepleje</strong> A/SPositive vinde er blæst ind over økonomierne ide seneste måneder med flere signaler om, atden økonomiske nedtur er stoppet, og at det nulangsomt begynder at gå i den rigtige retningigen. Det har medført optimisme på aktiemarkedetmed kraftige kursstigninger, men overraskendehar obligationsmarkedet stort set væretimmunt overfor bedringen i de økonomiske nøgletal.Hvorfor har obligationsmarkedet tilsyneladendevalgt at lukke øjnene overfor de merepositive signaler fra økonomierne? Der er flerefaktorer, der kan forklare dette.Centralbankerne har åbnet pengekassenDen primære årsag er, at centralbankerne spilleren meget aktiv rolle for at hjælpe økonomierneud af den værste krise siden 1930’erne. Defastholder de officielle renter på et historisk lavtniveau og signalerer, at der går lang tid, indende begynder at hæve renterne igen. Samtidighar centralbankerne pumpet enorme summeraf penge ud til især bankerne, dels for at sikretilstrækkelig likviditet i det finansielle system,men også for at bankerne skal låne pengene videretil kunderne. Det er nemlig en stor hæmskoFormuemagasin 4. kvartal 2009
markeder: obligationer 25Inflationen er lavEn tredje vigtig faktor er, at der er udsigt til lav inflation, somspiller en stor rolle i fastsættelsen af renteniveauet. Kerneinflationener faldet i de seneste måneder jf. figur 1, og derer udsigt til, at den falder til under 1% i begyndelsen 2010.Der er masser af ledig kapacitet og stigende arbejdsløshed,hvilket vil være med til at dæmpe prispresset fremadrettet.Udsigt til stabile renterRentemarkedet virker fastlåst i øjeblikket, hvor bedre økonomiskenøgletal og store udstedelser af statsobligationertrækker i retning af højere renter, mens centralbanker, tilbageholdendeforbrugere og lav inflation trækker i den modsatteretning. Derfor er der udsigt til stabile lave renter ide kommende måneder, indtil der kommer en afklaring aføkonomiernes bæredygtighed, når de forskellige tilskudsordningerog hjælpepakker stopper.Hold øje med centralbankerneDer er dog ingen tvivl om, at renterne aktuelt ligger på ethistorisk lavt niveau, jf. figur 1, og derfor vil de sandsynligvisstige igen, når der kommer mere gang i økonomierne. I densammenhæng er det vigtigt at holde øje med centralbankerne.Renterne vil sandsynligvis først stige for alvor, nårcentralbankerne begynder løsne grebet, signalerer renteforhøjelserog begynder at mindske mængden af penge, somde har pumpet ud i systemet.for nye investeringer og derved for økonomien, når bankerneklapper kassen i og ikke vil låne penge ud. Hovedparten af demange penge har bankerne dog suget til sig som en ekstrabuffer i tilfælde af, at krisen skulle blusse op igen. Det harmedført, at i stedet for at låne dem videre til kunderne, erpengene blevet parkeret på pengemarkedet eller i kortestatsobligationer, hvilket har presset de korte renter ned.Forbrugerne er tilbageholdendeEn anden vigtig faktor er, at der fortsat hersker stor usikkerhedom økonomiernes tilstand. Bedringen i økonomien stammerdels fra industrien, hvor virksomhederne er begyndt atøge produktionen igen, fordi deres lagre er blevet skåretfor kraftigt ned. Samtidig har forskellige tilskudsordningerpustet lidt liv i bilsalget i Tyskland og USA og i boligmarkedeti USA. Spørgsmålet er dog, hvad der sker, når disse ordningersnart bortfalder. Det store problem er nemlig, atforbrugerne i høj grad er tilbageholdende med at brugepenge. Det skyldes dels stigende arbejdsløshed og dervedusikkerhed omkring indkomsten, og dels reducerede formueri kølvandet af faldende boligpriser.Så økonomierne kan sammenlignes med en bil, hvormotoren har været gået i stå og derfor har fået autohjælp iform af statstilskud, men kun langsomt er kommet i gang iførste gear. Problemet er nemlig, at et par af hjulene har tabtluften, nemlig i form af forbrugerne, som står for over halvdelenaf økonomien og bankerne, der fortsat er tilbageholdendemed at låne penge ud.Stadig stor rentegevinst i <strong>Formuepleje</strong>selskaberneIndtil videre er vi dog meget fortrøstningsfulde med hensyntil obligationerne, da vi ikke forventer markante kursfaldi de kommende måneder. Derfor ligger rentefølsomhedenpå ca. 3,5 på obligationsbeholdningerne i <strong>Formuepleje</strong> -sel skaberne. Samtidig er der fortsat mulighed for høj rentegevinst,med lån i 1-3 mdr. euro og schweizerfranc til enrente på knap 1% og investering i danske realkreditobli -ga tioner med et forventet afkast på 4-5%.19%8%7%6%5%4%3%2%1%0%RENTE OG INFLATION I EUROLAND91 93 95 97 99 01 03 05 07 09Kilde: Bloomberg10-årig renteKerneinflationFormuemagasin 4. kvartal 2009