Deskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune.pdf

Deskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune2007-2011 - baselineGrundlaget for vurdering af effektenaf rehabiliterende ældreplejeForordVivi Altenburg MR, projektkoordinator ISBN 978-87-89810-03-41

Fredericia Kommune startede i 2008 et paradigmeskifte i den danske ældrepleje, hvor fokus er ændret frakompenserende, passiviserende og serviceorienteret hjemmehjælp til en rehabiliterende, aktiverende ogtrænende støtte til borgere der ansøger om hjemmehjælp efter Lov om Social Service.Siden da har ”Fredericia Modellen” vundet indpas i mange danske kommuner, da den demografiskeudfordring, med et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder, stort set er alment gældende iDanmark, med visse udsving fra kommune til kommune. I Struer Kommune har man også politisk vedtagetat starte et projekt om rehabiliterende ældrepleje.Struer Kommune har et ønske om at undersøge hvorvidt der er det samme potentiale, som det fremgår afevalueringen af Fredericias model for Hverdagsrehabilitering 1,2,3 , samt have et værdifuldt grundlag forvurdering af effekten af almindelig restituering i befolkningsgruppen over de sidste fem år.Denne rapport sammenligner på nogle områder data fra DSI´s ”økonomisk evaluering af Længst muligt iEget Liv fra Fredericia Kommune” 4 med data fra Struer Kommune. Der indgår alene kvantitative data derfortæller om udviklingen i hjemmeplejen i Struer Kommune, uden indførsel af hverdagsrehabilitering,sammenlignet med Fredericias data fra før og efter projektet ”Længst muligt i eget liv”.Det er et håb at denne analyse kan inspirere andre kommuner til at arbejde med databåret kvalitetsudvikling,når der arbejdes med at overføre andre kommuners erfaringer til egen kommune. Analysen har medført atStruer Kommune har udarbejdet en projektdesign ”manual” til inspiration for andre kommuner, medopmærksomhed på hvordan hverdagsrehabilitering kan gribes an, og hvilke faldgruber der er i forhold til atoverføre andres høstede erfaringer. Projektdesignet kan findes på www.struer.dkProjektkoordinator i Struer KommuneVivi Altenburg, MRDeskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune2007-2011 – baseline. Grundlaget for vurdering afeffekten af rehabiliterende ældreplejeProjektkoordinator Vivi Altenburg, MRStruer Kommunevial@struer.dkGimsinglundvej 37600 StruerISBN 978-87-89810-03-42

1. Udgangspunktet for Struer og Fredericia Kommuner ...................................................42. Analyse af aktivitet mellem Struer og Fredericia Kommuner ........................................42.1. Periodeafgrænsning...........................................................................................42.2. Populations- og indsatsafgrænsning..................................................................53. Demografiudfordringen i Struer og Fredericia Kommuner ............................................64. Antal visiterede borgere i Struer og Fredericia kommuner............................................75. Udvikling i antal visiterede borgere i Struer og Fredericia Kommuner ..........................95.1. Udvikling i andelen af visiterede borgere i Struer Kommune..............................96. Sammenligning af udviklingen i Struer med Fredericia Kommunes resultater............107. Sammenligning af ydelser / individuelt serviceniveau mellem Struer og Fredericiakommuner..........................................................................................................................108. Visiteringer og forløb...................................................................................................129. Deskriptivt billede af Struer Kommunes hjemmepleje.................................................139.1. Beskrivelse af populationen fordelt på kommunens hjemmeplejedistrikter ......1310. Visiteret serviceniveau på tværs af kommunen.......................................................1711. Afslutning af selvhjulpne borgere fra hjemmeplejen i årene 2007-2011..................1811.1. Myndighedsopgaven i forhold til afslutning af borgerforløb ..........................2112. Diskussion af resultater...........................................................................................2213. Konklusion på kvantitativ dataanalyse ....................................................................2314. Refleksion og perspektivering .................................................................................2415. Referencer ..............................................................................................................273

1. Udgangspunktet for Struer og Fredericia KommunerFor at undersøge potentialet for udvikling af en ny indsats, er det vigtigt at kende sit eget udgangspunkt. Iforbindelse med projekt ”Rehabiliterende Ældrepleje” i Struer Kommune, er det interessant om kommunenhar det samme udgangspunkt som Fredericia Kommune, der har påvist et stort effektpotentiale. Der er klareanbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen 5 om, at vurdere om evidens kan bruges af andre. Disseanbefalinger ønsker Struer Kommune også at anvende i forbindelse med den sociale indsats somomlægning af ældrepleje er. Det er lige så vigtigt at vurdere sociale indsatser og deres overførbarhed tilandre kommunale kontekster, som det er at vurdere sundhedsydelser.Rapporten bygger på data hentet fra Struer Kommunes omsorgssystem ”Unique Omsorg”. I de tilfælde hvordet har været muligt at hente de samme data som anvendes i Fredericia Kommune, er data sammenlignet,for at få et billede af lighed og forskelle mellem de to kontekster. Det er vigtigt at holde sig for øje atdatamateriale fra Fredericia Kommunes evaluering, kun indeholder data over to ½ års perioder, før og efterindførsel af hverdagsrehabilitering, mens der i Struer Kommune er anvendt data fra en femårig periode. IStruer Kommune har der ikke i årene 2007-2012 været indført ændringer i det kommunale serviceniveau.Der har været en enkelt tilpasning af områdernes geografi, som nogle steder kan have indflydelse på datafra 2007 til 2008 og så har Struer Kommune i 2008 været påvirket af den overenskomstmæssige strejke påældreområdet, lige som andre kommuner.I Fredericia Kommune har man valgt at bruge leveret tid som grundlag for evalueringen. I Struer Kommunebenyttes visiteret tid, da der ikke sker afregning i forhold til leveret tid, men i forhold til visiteret tid. I StruerKommune visiteres også akuthjælp. Det minimerer den faktor, at FOA og Sundhedskartellet i 2008 strejkedei forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Strejken har kun i begrænset omfang påvirket visitationerneog i større udstrækning påvirket leverancen. I Struer Kommune benyttes data for hele 5 kalenderår for atsikre et datagrundlag over så lang en periode at naturlige udsving kan identificeres.2. Analyse af aktivitet mellem Struer og Fredericia Kommuner2.1. PeriodeafgrænsningI Fredericia Kommune indgår data fra perioden 1.oktober 2007 til 21. marts 2008, som periode før indførselaf hverdagsrehabilitering og dermed sammenligningsgrundlag for effektmålingen, med data fra perioden 1.oktober 2009 – 21.marts 2010, som er efter-perioden. I Struer Kommune indgår data fra de fem helekalenderår 2007 til 2011.4

2.2. Populations- og indsatsafgrænsningStruer Kommune har siden 2007 været organiseret med fire hjemmehjælpsdistrikter som alle er ”udedistrikter”hørende under organisationen ”hjemmeplejen” i Unique Omsorg. Data fra disse organisatoriskeenheder i omsorgsystemet benyttes og ekskluderer dermed data på borgere fra plejeboliger og døgnafsnitunder centertag. Under ”hjemmeplejen” hører de fire distrikter A, B, V og N. Nogle steder vil data for alle firedistrikter være anvendt samlet som et udtryk for populationen i hjemmeplejen, mens det andre steder vilvære vist på distriktsniveau, for at fremhæve relevante pointer. I Fredericia Kommune indgår data fraborgere som er inkluderet i projekt ”Hverdagsrehabilitering” som sammenlignes med data fra det samledehjemmeplejeområde, for at vurdere effekten.Afgrænsning til visiterede ydelser er i Struer Kommune til ydelser under § 83 ydelser (figur 1)mensrehabiliteringsydelsen ikke indgår i denne rapport, da den først er oprettet i 2012 i forbindelse med projekt”Rehabiliterende Ældrepleje”. Ydelserne svarer til de ydelser som indgår i Fredericia Kommune selvomydelseskatalogerne er forskellige. Population er afgrænset til borgere der er visiteret til nedenståendeydelser og der anvendes data fra Struer Kommunes befolkningsprognose, der bygger på data fra DanmarksStatistik. Data har særligt fokus på nedenstående elementer:• Demografien og udviklingen i visiterede borgere i perioden• Overordnet serviceniveau ved visitation• Afsluttede borgere i perioden.På den måde undersøger Struer Kommune, hvordan borgernes adfærd og forbrug af hjemmeplejeydelserhar været i fem år, uden at der har været et særligt fokus på rehabilitering i ældreplejen.Figur 1. Struer Kommunes ydelseskatalog der præsenterer de ydelser som indgår i analysen. Kilde Unique Omsorg5

3. Demografiudfordringen i Struer og Fredericia KommunerFor at få et indtryk af udviklingen over tid, vises data over befolkningsudviklingen i Struer Kommune ogandelen af befolkningen som modtager hjemmehjælpsydelser, samtidig med at tallene fremskrives fra 2012til 2022 (tabel 1) Populationen er delt op i alderstrin med særligt fokus på den alder der relaterer sig tilældreområdet. Det vil sige, at der i rapporten fokuseres på populationen over 65-67 år som den primæremodtager af hjemmeplejens ydelser. Det fremgår, at demografien i Struer Kommune, er præget af et samletfaldende befolkningstal, som primært ligger i den yngste del af befolkningen. De ældste befolkningsgrupperhar haft mindre stigninger og vil stige kraftigere i de kommende ti år og udgøre en væsentlig større andel afden samlede befolkning.Struer2008Antal2010Antal2020AntalÆndring i %2008-2010Ændring i %2010-2020Andel afbefolkningen2010Andel afbefolkningen20200-66 år 19455 19104 16286 -1,8 -14,8 85,0 76,867-75 år 1727 1871 2856 8,3 52,6 8,3 13,576-85 år 1138 1147 1597 0,8 39,2 5,1 7,5> 86 år 352 361 464 2,6 28,5 1,6 2,222672 22483 21203 -0,8 -6,0 100,0 100,0Fredericia0-66 år 42558 42630 41189 0,2 -3,4 85,5 81,567-75 år 3700 3951 5118 6,8 29,5 7,9 10,176-85 år 2440 2483 3328 1,8 34,0 5,0 6,6> 86 år 765 785 900 2,6 14,6 1,6 1,849463 49849 50535 0,8 1,4 100,0 100,0tabel 1 Demografi sammenligning mellem Fredericia og Struer kommuner Kilde: DSI rapport og Danmarks StatistikSom det fremgår af tabellen er demografiudfordringen væsentlig større i Struer Kommune sammenlignetmed Fredericia Kommune. I Fredericia stiger den samlede andel af befolkningen over 67 år med 4 % fra14,5 % til 18,5 % i perioden 2010 – 2020, svarende til at der bliver 2127 flere personer i aldersgruppen elleren stigning på 29,5 %. I Struer stiger den samlede andel af befolkningen over 67 år med 8,2 % fra 15 % til23,2 % i perioden 2010 – 2020, svarende til at der bliver 1538 flere personer i aldersgruppen eller enstigning på 45,5 %.Grafisk fremstillet er det tydeligt hvilken udfordring Struer Kommune står overfor i de kommende ti år. Enudfordring som umiddelbart kan virke uoverskuelig at håndtere økonomisk, hvis det nuværendeserviceniveau i ældreplejen skal fastholdes til en meget større andel af befolkningen i fremtiden. Det er6

denne demografiske udfordring som har været den primære årsag til at flere kommuner har indført et størrerehabiliteringsfokus i de kommunale hjemmeplejer.Befolkningsprognose for pensionister i Struer kommune40003797350032583429300027022833291030492500Antal personer20001500personer 65 - 79 årPersoner 80 år >12831000950 928 958 952 950 97250002007 2008 2009 2010 2011 2012 2022ÅrstalFigur 2 Prognose for befolkningsudviklingen af borgere over 65 år i Struer Kommune4. Antal visiterede borgere i Struer og Fredericia kommunerDemografiudviklingen skaber behov for at se på forskelle i det kommunale serviceniveau. Ikke kun påindividniveau, men på andelen af borgere som er visiteret hjælp fra hjemmeplejen, samt hvordan denneudvikling har været over tid. Da der ikke er ændret på serviceniveauet i Struer Kommune i perioden 2007-2011, kan en monitorering af de ældres visitation til hjælp i hverdagen, sige noget om, hvorvidt detkommende antal ældre vil presse den kommunale økonomi yderligere. Det antages, at andelen af borgereder er visiteret til hjemmehjælp, har indflydelse på det potentiale der er ved at indføre rehabilitering iældreplejen da det kan være et udtryk for serviceniveauet i kommunen. Der kan selvfølgelig være andrefaktorer der spiller ind, boligmassen, sundhedstilstand, netværk og lignende som ikke er undersøgt iforbindelse med denne analyse.En højere andel af borgere der er visiteret kan være et udtryk for, en høj andel af borgere medfunktionsnedsættelser, som særligt forekommer i visse kommuner, med specialkompetencer på vissehandicaps. Disse borgere vil som regel findes på centre, f.eks. kommunale landsdelscentre og ikke påvirkedata for hjemmehjælp visiteret til hjemmeboende. En høj andel af visiterede borgere kan også være udtryk7

for en mere serviceorienteret tilgang til borgerne. Hvis det er en korrekt antagelse vil der være et størrepotentiale for en effekt af hverdagsrehabilitering. En let adgang til hjemmehjælpsydelser, ved begrænsetfunktionsnedsættelse, kan også være en mulig årsag ved en høj andel af borgere der modtager hjælp, ogher må rehabiliteringspotentialet ligeledes antages at være højt.Et lavt antal visiterede borgere kan eventuelt være et resultat af en høj dækningsgrad af plejeboliger. Detteer kontrolleret via www.tilbudsportalen.dk og sammenlignet med antallet af borgere over 67 år. Her harbegge kommuner en dækningsgrad på ca. 0,05 plads pr. borger og Struer Kommune ligger lavest af de tokommuner.En sammenligning mellem antallet af visiterede borgere i forhold til befolkningen viser en stor forskel mellemde to kommuner. I Fredericia Kommuner er der benyttet data over et halvt år, mens det i Struer Kommunekun har været muligt at trække data over et helt år.Antal visiterede borgere i hjemmeplejen Fredericia ½ år Struer 1 år1.10.2007-21.03.2008 (FK ½ år, SK 1-år 2008) 1867 7081.10.2009-21.03.2010 (FK ½ år, SK 1 år 2010) 1774 732Antal visiterede i forhold til befolkningen ´08 + 67 år 27,04 % 20,95 %Antal visiterede i forhold til befolkningen ´10 + 67 år 24,57 % 21,66 %Udvikling i befolkningstal + 67 år 2008- 2010 +4,50 % +5,00 %Tabel 2. Udvikling i andel af befolkningen der er visiteret til hjemmehjælp. kilde: Unique Omsorg og befolkningsopgørelse fraStruer Kommune samt data fra evalueringsrapport Fredericia Kommune.Som det fremgår ligger Struer Kommune ca. 12 % lavere i andelen af visiterede borgere i forhold tilFredericia Kommune efter indførsel af hverdagsrehabilitering. Struer Kommune ligger lavere på trods af enlille stigning i andelen af borgere der er visiteret i Struer Kommune. I samme periode er befolkningsgruppensteget med 4,5 % i Fredericia og 5,0 % i Struer Kommune.8

5. Udvikling i antal visiterede borgere i Struer og FredericiaKommuner5.1. Udvikling i andelen af visiterede borgere i Struer KommuneStruer Kommune har gennemført en opgørelse over antallet af visiterede borgere i hjemmeplejen over defem år 2007-2011, for borgere der er fyldt 65 år. Udviklingen kan pege på nogle tendenser i forhold til denbekymring der er om det demografiske pres på kommunens ressourcer.ÅrstalAntal 65+ årAndel visiterede borgere afÅrlig ændring hvis der tages(årlig ændring)+65 år (årlig ændring)højde for demografiskudvikling2007 3.652 16,2 %2008 3.761 (+3,0 %) 15,7 % (-3,0 %) - 3,5 %2009 3.868 (+2,8 %) 15,2 % (-3,2 %) - 3,7 %2010 4.001 (+3,4 %) 15,0 % (-1,3 %) - 1,5 %2011 4.208 (+5,2 %) 14,1 % (-6,0 %) - 6,9 %Tabel 3. Udvikling i andel af befolkningen der er visiteret til hjemmehjælp i Struer Kommune kilde: Unique Omsorg ogbefolkningsopgørelse fra Struer Kommune.Der sker et årligt fald i andelen af borgere over 65 år, der visiteres hjælp fra hjemmeplejen samtidig med atden samlede aldersgruppe stiger. Det kan være et udtryk for at det er blevet sværere at få visiteret hjælp iStruer Kommune, men der er ikke sket ændringer i serviceniveauet eller procedurer i visitationen i denpågældende periode. Det kan også være et udtryk for, at flere borgere ikke søger offentlig hjælp, men fårbehov for støtte dækket via privat hjemmeservice. Alternativt kan det være et udtryk for befolkningensstigende funktionsniveau og sundhedstilstand. Det sidste kan underbygges med en AKF-rapport 6 , der pegerpå et stigende funktionsniveau hos borgere i perioden 1997 – 2007, som årsag til et fald i offentlig hjælp,samtidig med at behovet for hjælp fra netværket også er faldet. Data underbygges yderligere af enkommunebenchmark fra KL. 7Der er ikke noget bud på hvad det ”rigtige” niveau for visitation bør være, for at være et udtryk for en effektivdrift. Såfremt udviklingen fortsætter i Struer Kommune indtil 2022, med et årligt fald på ca. 2 % der visitereshjælp, vil et niveau på ca. 11 % være en realitet i 2022. Med det nuværende serviceniveau svarer det til denomkostning som hjemmeplejen udgør i 2011. Den økonomiske udfordring ligger dermed ikke nødvendigvis istigende omkostninger til ældreplejen, men i manglende indtjening fra den faldende erhvervsaktive andel afbefolkningen i kommunen.9

Det kunne se ud som om en forebyggende indsats og aktiv alderdom, kan være en del af løsningen på denvelfærdsudfordring der ligger i demografifremskrivning, frem for at lægge alle kræfterne i ”at vende borgernei døren”. Ovenstående er udtryk for et fald i borgere, der overhovedet banker på døren og kommer ind.6. Sammenligning af udviklingen i Struer med FredericiaKommunes resultater.Af DSI rapporten med økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, fremgår det,at der sker et fald af visiterede borgere, fra før til efter projektindsatsen. I perioden før var 1867 borgerevisiteret hjemmehjælp mens der i perioden efter var visiteret 1774 borgere. Et reelt fald i antal visiteredeborgere over 67 år, på 5 % i perioderne 1.10.2007 – 21.03.2008 til 1.10.2009 til 21.03.2010. I Struerkommune sker der en reel stigning i antallet af borgere der får hjælp i samme periode (dog hele kalenderår)fra 708 til 732 personer eller en stigning på 3 %.Demografiøgningen i Struer Kommune er 0,5 % større i aldersgruppen i forhold til Fredericia, som kanforklare en del af differencen, men ikke det hele. I samme periode stiger Struers ældste del af befolkning(>80år) med 2,6 % mens Fredericias ældste (>80 år) stiger med 1,7 %. Eventuelt også en del afforklaringen. Når man ser på udviklingen i Struer Kommune for borgere over 65 år, er det de yngstepensionister der holdes fra døren.I Struer Kommune er der udsving mellem de fem år og mellem områderne. Det kan antyde at det kan væreproblematisk at konkludere, at årsagen til fald i antallet af borgere der er visiteret hjælp i et bestemt områdekan tillægges hverdagsrehabilitering som indsats. Der er i forvejen store udsving som skal tages højde for.7. Sammenligning af ydelser / individuelt serviceniveau mellemStruer og Fredericia kommunerSammenligning af indsatser på ydelsesniveau er meget svært på tværs af de to kommuner, da mangefaktorer kan spille ind i registreringen bl.a.:• Ydelseskataloget er bygget op forskelligt• Det er svært at sammenligne hvad de enkelte ydelser indeholderStruer Kommune har taget afsæt i de tilgængelige data fra DSI evalueringsrapporten fra FredericiaKommune, med de forbehold, at fremstilling af data afviger fra den måde Struer Kommune har opgjort data.Fra evalueringsrapporten er valgt at summere de leverede timer for ”akutbesøg, pleje, praktisk oggenoptræning” i Fredericia Kommune, leveret før projektstart og efter indførsel af hverdagsrehabilitering.Disse data krydses med antallet af visiterede borgere fra før og efter perioden, for at få et gennemsnitligt10

leveret antal timer pr. borger pr. uge, uden at se på ydelsestype. På den måde kan der på et overordnetniveau sammenlignes serviceniveau på tværs af kommunerne.Data fra Fredericia Kommune fremgår af tabel 3 og kan ikke følges ugevis som data i Struer Kommune derfremgår af tabel 4 for perioden, svarende til Fredericias ”efter periode”. Denne periode er den interessanteperiode at sammenligne med, da den ligger efter indførsel af hverdagsrehabilitering og er et udtryk for dethøstede potentiale i Fredericia Kommune og et billede på hvad Struer Kommune evt. kan forvente ateffektivisere på den enkelte borger. Det er vigtigt at pointere at det økonomisk har betydning hvilkenydelsestype borgerne modtager, da en rehabiliterings/træningsydelse er dyrere end en hjemmehjælpstime §83, som igen er opdelt i flere prisniveauer afhængig af type og leverancetidspunkt.Samlet antal leveredePeriodeAntal visiteredeborgeretimer (akut, praktisk,pleje oggenoptræning) på 26ugerGennemsnit antalleverede timer pr.borger pr. uge (alleydelser)Før periode uge40.2007- 12.2008 1867 133.198 2,7Efter periode uge40.2009- 12.2010 1774 111.767 2,4Tabel 3. Antal leverede timer pr. borger pr. uge før og efter perioden Fredericia Kommune. kilde: Økonomiskevalueringsrapport DSI side 8 leverede timer og side 15 visiteret population.Som det fremgår, falder antallet af leverede timer pr. borger pr. uge i Fredericia Kommune, efter indførsel afhverdagsrehabilitering, fra 2,7 timer pr. uge pr. borger til 2,4 timer pr. uge i gennemsnit. Struer Kommuneligger i samme tidsperiode som Fredericias efter periode, på et gennemsnit antal visiterede timer pr. borgerpå 2,3 t/u. Det indikerer at Fredericia Kommune med indførsel af hverdagsrehabilitering, næsten er lykkesmed, at reducere det leverede antal timer pr. borger til det niveau som Struer Kommune har, uden indførselaf rehabilitering. Det bliver interessant at følge om Struer Kommune med indførsel af ”RehabiliterendeÆldrepleje” kan reducere niveauet for visiteret hjælp yderligere, men udgangspunktet ser ud til at være etandet, end i Fredericia Kommune.PeriodeAktive borgereantalVisiteret timerVisiteret timer pr.borger pr uge(gennemsnit)Uge 40 729 1721 2,4Uge 41 735 1681 2,3Uge 42 738 1730 2,311

Uge 43 746 1775 2,4Uge 44 742 1741 2,3Uge 45 743 1732 2,3Uge 46 749 1741 2,3Uge 47 741 1726 2,3Uge 48 742 1695 2,3Uge 49 743 1690 2,3Uge 50 740 1765 2,4Uge 51 743 1719 2,3Uge 52 734 1738 2,4Uge 53 732 1719 2,3Uge 1 733 1717 2,3Uge 2 738 1684 2,3Uge 3 741 1690 2,3Uge 4 738 1738 2,4Uge 5 738 1717 2,3Uge 6 737 1692 2,3Uge 7 738 1721 2,3Uge 8 739 1755 2,4Uge 9 741 1717 2,3Uge 10 737 1714 2,3Uge 11 736 1743 2,4Uge 12 730 1759 2,4uge 40/09-12/10 739 1724 2,3gennemsnit i altTabel 4. Antal leverede timer pr. borger pr. uge i perioden uge 40.2009 – uge 12.2010, Struer Kommune.kilde: Unique Omsorg Struer Kommune8. Visiteringer og forløbStruer Kommune har valgt ikke at analysere antal visitationer og ydelser pr. borger til sammenligning medFredericia Kommunes data. Ovenstående data viser en klar tendens til, at Struer Kommune har et markantanderledes udgangspunkt for en rehabiliterende indsats i ældreplejen, i forhold til f.eks. Fredericia Kommuneog de to kommuner har så forskellige ydelseskataloger, at det i sig selv vil være en udfordring at skabe etsammenligneligt grundlag.12

Struer Kommune har valgt at analysere egen kommunekontekst på tværs, for at identificere andre indsatsersom databåret kvalitetsudvikling kan pege på, som supplement til Rehabiliterende Ældrepleje.I Struer Kommune er det besluttet at sætte fokus på rehabilitering i ældreplejen ved et kontrolstudie. Detsker ved en faseopdelt implementeringsproces, hvor to områder af hjemmeplejen modtager intervention frato terapeuter (en ergoterapeut og en fysioterapeut) der sammen med sosu-gruppen, skal arbejde målrettetmed afsæt i borgerens mål og afslutte borgerne igen. De resterende to hjemmeplejegrupper fungerer så somkontrolgrupper, inden de implementerer rehabiliterende ældrepleje i 2013.Der er valgt en strategi der ligger sig op af erfaringer fra hospitalsvæsnet, hvor der allerede ved indlæggelseskal være fokus på udskrivelsen. Struer Kommune ønsker at borgere der ansøger og opstarter hjælp iældreplejen, fra opstarten skal være; ”Hvordan gør vi borgeren i stand til at varetage opgaverne selv, så vikan afslutte igen”. Det er en arbejdsmetode som skal udbredes til alle dele af den kommunale ældrepleje,herunder også sygeplejen, som i dag modtager mange henvisninger på sundhedsydelser fra praktiserendelæger og hospitalerne. Flere af disse opgaver kan borgeren selv oplæres i f.eks. øjendrypning,blodsukkermåling og insulinindtag. På den måde styrkes borgernes mestringsevne ogegenomsorgskapacitet på flere fronter, så ressourcer kan kanaliseres til de svageste borgere, f.eks.demente, terminale og borgere store funktions-nedsættelser eller med psykiske lidelser.I Struer er man overbevist om, at den samlede ældrepleje kan styrkes i den rehabiliterende indsats og styrkeanvendelse af borgernes ressourcer og mål i samarbejdet, og gennem større inddragelse i hverdagensaktiviteter. Kontrolstudiet skal medvirke til at vurdere om det også har en gavnlig effekt påressourceforbruget og på det antal borgere som bliver afsluttet hjælpen til at klare sig selv. I den forbindelsehar Struer Kommune analyseret data fra de fire hjemmeplejedistrikter i perioden 2007-2011. Etdatamateriale som også kan anvendes til at sammenligne en effekt på det halve år interventionsstudietvarer.9. Deskriptivt billede af Struer Kommunes hjemmepleje9.1. Beskrivelse af populationen fordelt på kommunenshjemmeplejedistrikterStruer Kommunes hjemmepleje er opdelt i fire distrikter A, B, V og N, Hvor A og B dækker Struer by som erkommunens største. V og N er begge distrikter præget af langstrakt og tyndere befolket geografi medlandsbyer og landdistrikter. Analyserne er delt op på disse fire enheder, for at identificere forskelle mellemområderne som evt. kan influere på effekten, når der sammenlignes på tværs. Derudover er hensigten, at13

Struer Kommune får et kvantitativt grundlag, for strategisk ledelsesmæssig refleksion, over andreudviklingstiltag i ældreplejen.Kommunen har godt 22.000 borgere hvoraf de ca. 16 % er over 65 år. I alt er der et ret stabilt antal borgerevisiteret til hjemmehjælp (figur 3). Dog med udsving mellem de enkelte år på op til 3 %. Med dendemografiske udvikling, svarer det til en reel faldende andel af borgerne over 65 år, der visiteres til hjælp,som tidligere beskrevet.Antal visiterede borgere i hjemmeplejen fordelt på distrikter800700720 708 710732 720600500AB400V300200178252201 210209178192 192 190 190 184 197154 163 166 167 159136142 130NStruer10002007 2008 2009 2010 2011Figur 3. Fordeling af visiterede borgere mellem de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg Struer KommuneSom det fremgår af figuren sker der også en årlig forskydning mellem distrikterne som er vigtig viden at tagehøjde for når effekter gøres op af et rehabiliteringsprojekt, hvis der måles på antal visiterede borgere. IStruer Kommune viser en sammenligning mellem årene 2008 og 2010, en stigning i antal visiterede borgerepå godt 3 %, mens det mellem årene 2009 og 2011 er på under 1,5 %. Hvis der benyttes data mellem årene2010 og 2011 er der en ændring på -1,6 %.Aldersfordelingen blandt de borgere i hjemmeplejen, som er visiteret støtte fra Struer Kommune (figur 4)viser et stabil andel af borgere under 65 år der er visiteret hjælp (17-18 %), en svagt faldende andel af deyngste pensionister og en svag stigning andel blandt de ældste pensionister. En udvikling som indikerer atde ældste pensionister fylder gradvist mere i andelen af borgere der bevilges støtte. Det harmonerer medden viden der er om sammenhæng mellem stigende alder, sygdom, funktionsbegrænsninger og behov forstøtte. Det harmonerer også med den forventning der er i relation til demografien.14

Hvis data nedbrydes i de forskellige distrikter, kan man identificere en forskel mellem distrikterne, som kunnegive anledning til strategiske overvejelser om at sætte fokus på disse forskelle (figurerne 5,6,7).Andel aktive borgere fordelt på alder i Struer Kommunes hjemmepleje50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%2007 2008 2009 2010 2011

Andel af de aktive borgere mellem 65-79 år fordelt på distrikter45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%65-79 år A 65-79 år B 65-79 år V 65-79 år N2007 20% 40% 18% 22%2008 27% 28% 24% 22%2009 26% 28% 24% 22%2010 22% 28% 28% 22%2011 29% 24% 29% 17%20072008200920102011Figur 6. Fordeling af visiterede borgere mellem 65-79 år på de fire distrikter i Struer Kommune.kilde: Unique Omsorg Struer KommuneAndel af de aktive borgere på 80 år> fordelt på distrikter35%30%25%20%15%10%200720082009201020115%0%80+ år A 80+ år B 80+ år V 80-99år N2007 29% 28% 19% 24%2008 30% 22% 20% 28%2009 28% 24% 21% 27%2010 28% 22% 29% 21%2011 28% 24% 27% 20%Figur 7. Fordeling af visiterede borgere fra 80 år på de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg StruerKommuneMellem årene 2007 og 2008 sker der en ændring i geografien mellem distrikterne V og B som kan forklarede store udsving mellem de to år.16

Generelt kan man se at der er store udsving mellem områdernes andel af visiterede borgere fordelt påaldersgrupper. Det siger i sig selv ikke så meget, da det kan afspejle befolkningens sammensætning i detgeografiske område. Ved at sammenligne med den lokale befolkningsstatistik i områderne, kan manidentificere om visse områder har større eller mindre grad af visiteret hjælp i aldersgrupperne. Disse datakan anvendes til at målrette indsatser til de distrikter der har den højeste andel af borgere der modtagerhjælp i forhold til befolkningen i området. Det svarer til at målrette indsatserne til områder med størst ulighed,der kan være afhængig af boligmassen, sundhed og sygelighed, kultur eller andet.10. Visiteret serviceniveau på tværs af kommunenDet kan være relevant at se på det visiterede serviceniveau på tværs af kommunen. Det har ikke væretmuligt i detaljen, at sammenligne det visiterede serviceniveau i Struer Kommune med niveauet i FredericiaKommune, men internt kan lokale data give anledning til strategiske overvejelser. Tidligere er præsenteret etserviceniveau på i gennemsnit 2,3 timer om ugen pr. borger i hjemmeplejen i 2010, hvor FredericiaKommune har et niveau på 2,4 timer pr. uge pr. borger efter indførsel af hverdagsrehabilitering. Hvis de 2,3t/u undersøges i forhold til de forskellige distrikter i Struer Kommune viser der sig et mere differentieretbillede.Visiteret tid pr. borger i distrikterne03:5003:2102:52T id p r . u g e p r . b o r g e r02:2401:5501:26200920102011201200:5700:2800:00A B V NFigur 8. Visiteret tid pr. uge pr. borger i de fire distrikter i Struer kommune. kilde: Unique Omsorg Struer KommuneSom det fremgår af figur 8, er der forskel på tværs af distrikterne i visiteret serviceniveau, ligesom der erforskel på tværs af årstallene. Den forskel kan have forskellige forklaringer, men er vigtig viden når en effekt ihjemmeplejen skal måles. I Struer Kommune er distrikt A et interventionsdistrikt og sammenlignes det medf.eks. distrikt V, vil det, på visiteret tid, se ud som om der er opnået en stor effekt, mens udgangspunktet17

allerede er bedre inden interventionen sættes i gang og distrikt A ligger under kommuneniveauet på 2,3 t/upr. borger. Her kan det også være interessant at sammenligne med socioøkonomiske, kulturelle, sundhed ogsygelighedsdata, samt boligens indflydelse, for at identificere hvad der ligger bag denne forskel.11. Afslutning af selvhjulpne borgere fra hjemmeplejen iårene 2007-2011Et parameter som indgår i vurdering af effekten ved rehabiliterende ældrepleje i Struer Kommune og i andrekommuner, er afslutningsgraden af borgere der tilbydes et rehabiliteringsforløb. Interventionerne eller detnye hjemmeplejeparadigme, bygger alle steder på, at tilbyde en intensiv team-intervention fra dag et, nårborgeren visiteres til støtte fra hjemmeplejen. Kommunerne opsætter effektmål der peger på, at mellem 40 %og 50 % af de nye borgere der inkluderes i hverdagsrehabilitering, skal afsluttes indenfor 3 måneder.I Struer Kommune, er der en lang tradition for, at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende med bl.a.borgernes mestringskompetencer. Det har givet anledning til en refleksion over, hvorvidt nogle af de borgeresom tilbydes hverdagsrehabilitering, kunne tænkes at have en naturlig restitueringsperiode i forlængelse afet evt. sygdomsforløb eller f.eks. koglebrud. Det vil være en rimelig antagelse, at nogle af de borgere sommodtager støtte, i sær som midlertidig hjælp, af sig selv vil blive bedre indenfor en tre måneders periode.Såfremt det er en korrekt antagelse, kan den intensive rehabiliterende teamindsats, vise sig at være enfordyrende omkostning som ikke opvejes af en reel økonomisk effekt.Kommunen har valgt at analysere det eksisterende og naturlige afslutningsmønster blandt borgere ihjemmeplejen. Resultatet vurderes i forhold til det effektønske som er defineret i projektprotokollen. I StruerKommune er det forudsat at 117 borgere inkluderes i projektperioden på et halvt år. Af de borgere som harrehabiliteringspotentiale forventes 50 % afsluttet hvis de er nye ansøgere til hjemmehjælp. 50 % forventes atbevare eller reducere behovet for hjælp i forhold til ansøgningstidspunktet, hvis de er kendte afhjemmeplejen i forvejen og har ansøgt om nye ydelser. Hvis det antages at 2/3 af de inkluderede er ukendtenye borgere, der søger hjælp første gang, svarer det til at der i projektfasen skal afsluttes 50 % af 78 borgereeller 39 borgere, i de to interventionsdistrikter.I kommunen antages det, at bevilling af hjælpen som midlertidig foranstaltning med borgerbetaling eller somvarig foranstaltning uden betaling, har indflydelse på om borgerne afsluttes til egen hjælp igen. Derfor erfokus i projektet også, hvorvidt en højere grad af visitation til midlertidig støtte og progressive mål, vilmotivere borgerne til at blive selvhjulpne indenfor de 3 måneder.Gennem årene 2007 – 2011 er der afsluttet 419 borgerforløb til egen hjælp fra hjemmeplejens fire distrikter.Tallene er renset for borgere der er døde, fraflyttet kommunen eller flyttet på et plejecenter. Af de 419borgerforløb afsluttes ca. 62 % indenfor 95 dage som svarer til de forudsatte 3 måneder, ca. 24 % afsluttes18

mellem 3 måneder og et år og ca. 13 % skal bruge mere end et år på at blive afsluttet til at klare sig selv.(figur 9) 56 % af borgerforløbene er bevilget som midlertidig hjælp, mens 44 % er bevilget som varig hjælp.Borgerforløb der er bevilget som midlertidig hjælp afsluttes i højere grad indenfor de tre måneder, som manmåtte forvente, men det ser ikke ud til, at varig eller midlertidig bevilling, spiller en afgørende rolle for omborgere afsluttes fra den bevilgede hjælp igen. Det peger i retning af at sosu-personalet i forvejen har stortfokus på funktionsniveauet og arbejdet med at gøre selvhjulpne, uanset hvordan støtten er bevilget.Antal afsluttede forløb til egen hjælp i Struer Kommune 2007-2011 (419 forløb)80%70%62%71%60%50%40%30%52%24% 25% 24%24%365 dage20%13%10%5%0%i alt Struer = 419 midlertidig hjælp = 234 varig hjælp = 185midlertidig hjælp udgør 56% og varig hjælp 44% af de afsluttede forløbFigur 9. Antal afsluttede borgerforløb fra hjemmeplejen uden støtte i perioden 2007-2011. kilde: Unique Omsorg StruerKommuneHvis vi ser på hvor længe de enkelte borgerforløb varer, ser man tydeligt at hovedparten af de borgerforløbsom afsluttes ligger under 100 dage (figur 10). Der er en klar indikation af, at borgere der kan afsluttesindenfor tre måneder eller måske 100 dage, i stor udstrækning er i stand til at klare dette, med den vanligestøtte fra sosu-personalet i hjemmeplejen. Det er altså en myte, hvis man tror at hjemmeplejens sosupersonaleikke har været i stand til at afslutte borgerforløb, inden indførsel af rehabiliterende ældrepleje.19

antal dage for det enkelte forløb15001400130012001100100090080070060050040030020010000 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500samlet antal sagsforløbFigur 10. fordeling af afsluttede borgerforløb i forhold til antal aktive dage i hjemmeplejen. I alt 419 forløb. kilde: UniqueOmsorg Struer KommuneHvis ovenstående tal bruges til at stille et regnestykke op for projekt Rehabiliterende Ældrepleje i StruerKommune, vil det vise at ca. 30 % af de borgere som forventes afsluttet, sker helt af sig selv, hvis detforudsættes at alle de borgere som i dag afsluttes indenfor 95 dage, ville blive vurderet til at have etrehabiliteringspotentiale.Årligt afsluttes 84 borgere i Struer Kommune, 62 % indenfor 95 dage, Af disse afsluttes halvdelen i de tointerventionsdistrikter svarende til 26 borgerforløb årligt eller 13 borgerforløb pr. ½ år. I projektprotokollen ereffektmålet, at ca. 39 borgere skal afsluttes indenfor 3 måneder, på det halve år som projektet udgør. Detbetyder at de 13 borgere der ville blive afsluttet uden intervention udgør 33 % af den samlede forventedeeffekt. Det ser dermed ud til, at en tredjedel af den forventede effekt vil indtræffe af sig selv og enintensiveret effekt kan derfor vise sig ikke at være omkostningseffektivt. Det svarer til de fund som AarhusKommune har gjort på den korte bane i den økonomiske midtvejsevaluering af deres projekt ”GribHverdagen”. 8Det bliver interessant at se om projektet ”Rehabiliterende Ældrepleje” i Struer Kommune kan skaberesultater der får borgerforløbene til at vare endnu kortere eller flere til at blive afsluttet. Ellers kan det på sigt20

måske bedre svare sig økonomisk, at sætte ind hvis borgerne ikke af sig selv er restitueret og afsluttet efter100 dage.Når man ser på afslutningsdata på tværs af distrikterne i Struer Kommune og på tværs af årene, tegner dersig også her et billede af en dynamisk kontekst som skal tages højde for i en effektmåling. Der er storvariation mellem distrikterne og mellem de enkelte år. Det ser altså ud som om andre faktorer kan spille indpå afslutning af borgerforløb. Det kan være influenza epidemier, mange fald i glatte vintre eller andet. Detkan dog også skyldes tradition, kultur, fokus, praksis og/eller ledelse i hjemmeplejedistrikterne og/eller imyndigheden. I forhold til et interventionsprojekt med effektmåling, som i Struer Kommune ser man tydeligtat det kan påvirke resultatet, hvilke områder der interveneres i og hvilke områder der sammenlignes med oghvilket år der laves et studie.Andel af borgere der afsluttes til egen hjælp i forhold tilvisiterede borgereDistrikterNVBA201120102009200820070,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0%Andel af aktive borgere der afsluttes til egen hjælpFigur 11. Afsluttede borgerforløb i forhold til antal visiterede borgere. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune11.1. Myndighedsopgaven i forhold til afslutning af borgerforløbUnique Omsorg giver mulighed for at se på antallet af visitationer og revisitationer af borgerforløb ikommunen. Struer Kommune har organiseret sin myndighed så en visitator som udgangspunkt har etgeografisk område. Når der sker en forskydning af antallet af visiterede borgere på tværs af kommunensdistrikter, kan dette have indflydelse på de ressourcer den enkelte visitator har pr. visiteret borger i området,hvis der ikke sker en ressourcefordeling i forhold til antallet af aktive borgere i myndighedsområdet.En hypotese kan være, at afslutning af borgerforløb hænger i lige så høj grad sammen med myndighedensopfølgning på borgernes bevilling, som den gør med leverandørens indsats. En tættere og mere intensivopfølgning på det enkelte borgerforløb, kan understøtte leverandørens fokus på at gøre borgerenselvhjulpen. I Struer Kommune ses af figur 12 en stor forskel på antallet af revisitationer pr. visiteret borgerpå tværs af distrikterne.21

Antal revisitationer i distrikterne pr. visiteret borger4Antal revisitationer pr. borger3,532,521,510,5Øst AØst BVestNord02007 2008 2009 2010 2011 2007-2011Årne 2007 - 2011 + gennemsnit for de 5 årFigur 12. Antal revisitationer pr visiteret borgerforløb. kilde: Unique Omsorg Struer KommuneDer er ikke sket ændringer i myndighedsfunktionen som har indflydelse på procedurer eller erfaring medrevisitation og dataindtastning. I Nord er der ansat ny visitator i perioden, som kan have en mindre betydningpå data i det distrikt.Der kan ikke entydigt ses en sammenhæng mellem antallet af visitationer pr. borgerforløb ogafslutningsgraden, men dog en vis tendens. I alle år har distrikt N haft det færreste antal revisitationer og detfærreste antal afsluttede borgerforløb (2011 undtaget), mens de tre andre distrikter har en højere grad afrevisitation og afslutning af borgerforløb. Det kan altså være værd at undersøge om myndigheden og evt.samarbejdet mellem myndighed og leverandørleddet i områderne, har lige så stor indflydelse som selvesamarbejdet med borgeren.12. Diskussion af resultaterOvenstående resultater er alene baseret på kvantitative data fra det kommunale omsorgssystem. Data kanvære behæftet med fejl og usikkerheder baseret på dataadfærd. Sammenligninger med data fra FredericiaKommune, bygger alene på data som har indgået i DSI rapporten ”Økonomisk evaluering afHverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune”. Der har ikke været taget kontakt til kilder.Det må formodes at datarutiner i Struer Kommune er meget ens på tværs af organisationen, men der eringen viden om hvordan de to kommuner adskiller sig fra hinanden på datasikkerhed.22

Data siger alene noget om det kvantitative billede af Struer Kommunes hjemmepleje og intet om kvalitet,koordination, sammenhæng og borgerinddragelse eller oplevelse, som er afgørende faktorer irehabiliteringsindsatser.Hensigten har ikke været at sammenligne økonomi på tværs så det indgår ikke i analysen. Det har aleneværet hensigten at skabe et overblik over hjemmeplejen de sidste fem år, som grundlag for bedre at kunnevurdere en effekt af rehabiliterende ældrepleje i Struer Kommune. Fredericia Kommune er brugt somsammenligning, for at vurdere det potentiale som på forhånd kan forventes i Struer Kommune.Sammenligning mellem kommuner indbefatter også en vis usikkerhed, da kommunerne i udgangspunktetkan variere i rutiner, serviceniveau, kulturer og arbejdsgange som kan påvirke resultater.13. Konklusion på kvantitativ dataanalyseOvenstående analyse viser, at hjemmeplejen i Struer Kommune er en dynamisk organisation med storeudsving mellem distrikterne og mellem kalenderår. En vigtig faktor som kan påvirke tolkning af resultatet afinterventioner i den kommunale hjemmeplejekontekst. Resultater skal derfor tolkes med en vis forsigtighedog økonomiske rationaler i forlængelse af resultater kan blive overfortolket.Analysen viser at Struer Kommune har en væsentlig større demografisk udfordring i forhold til FredericiaKommune. At Struer Kommune har et andet udgangspunkt end Fredericia Kommune når der ses på antalletaf borgere der er bevilget hjælp fra hjemmeplejen og på serviceniveau pr. borger pr. uge. På alle parametreligger Struer Kommune allerede inden Rehabiliterende Ældrepleje, bedre end Fredericia Kommune.Analysen viser også at det ikke nødvendigvis er sandt, at det stigende antal ældre er lig med øgedeomkostninger i Ældreplejen. En konstant faldende andel af ældre borgerne har de sidste fem år fået bevilgethjemmehjælp. Den demografiske udfordring ligger nærmere i faldende indtægter fra den erhvervsaktivegruppe af borgere og der kan derfor ikke tales om en ”ældrebyrde” i fremtiden, når der sammenlignes medde seneste år.Der ses en kraftig indikation for, at en stor andel af de borgere som kan afsluttes indenfor 3 måneder,hænger sammen med en almindelig restitueringsperiode, hos ældre der bevilges hjemmehjælp uanset omdet handler om en varig eller midlertidig lidelse. Det er derfor en myte at Social & sundhedspersonalet ihjemmeplejen ikke har haft fokus på afslutning af borgerforløb. En terapeutbaseret teamindsats, kan vise sigat være en øget økonomisk omkostning.På tværs af Struer Kommune ses en tendens til store forskelle mellem distrikterne, som bør undersøgesnærmere for en naturlig forklaring og som afsæt for en strategisk kvalitetsindsats der kan have mindst lige så23

stort økonomisk potentiale, som indførsel af rehabilitering i ældreplejen. En undersøgelse af myndighedensudøvelse på tværs af distrikterne kan være lige så interessant som adfærden i leverandørleddet, da der sesen tendens til sammenhæng mellem afslutning af borgerforløb og det antal revisitationer den enkelt borgermodtager.14. Refleksion og perspektiveringAnalysen understøtter, at kommunerne har brug for et sammenligneligt grundlag når interventioner ogeffekter skal vurderes på tværs af kommuner og kontekster. Også på det sociale område er der brug for atarbejde mere videns og evidensbaseret, når der tilrettelægges interventioner eller omlægges arbejdsrutiner.Kommunerne bør intensivere arbejdet med databåret kvalitetsudvikling og anvende de mange data fra f.eks.de kommunale omsorgssystemer, til at se indad i organisationen, men også til at sammenligne nøgletal påtværs. Data som ikke altid kan findes nemt i f.eks. Danmarks Statistik.Det er vigtigt at huske på at rehabilitering ikke handler om kvantitet, men om kvalitet og borgercentrering afindsatsen, sammen med koordination og sammenhæng m.h.p at sikre borgeren gode livsbetingelser oglivskvalitet. Denne analyse siger intet om disse aspekter som er grundlæggende antagelser for at indføre enstørre grad af rehabilitering i ældreplejen.Analysen er et eksempel på hvordan der kan arbejdes med databåret kvalitetsudvikling i det kommunaleældreområde, men også et bud på at anvende de store datamængder fra ældreområdet til refleksion oversammenhæng mellem hjælp fra hjemmeplejen og f.eks. borgernes sundhedsprofil. Man kan overveje, omniveauet af bevilget støtte, kan hænge sammen med borgernes helbredssituation. Der ses f.eks. ensammenhæng mellem selvvurderet helbred og netværk med det antal borgere der er bevilget hjemmehjælp ide to kommuner:24

Figur 13. Sammenligning af selvvurderet helbred mellem Struer og Fredericia Kommune. Kilde Sundhedsprofil2010.dk 9Figur 14. Sammenligning af borgere der er ufrivilligt alene, mellem Struer og Fredericia Kommuner. Kilde: Sundhedsprofilen2010.dk25

Det kan give anledning til at sammenligne kommunale forebyggelses og sundhedsfremmeaktiviteter påældreområdet. Der er måske endnu større effekt i at holde ældre ”fra døren” frem for at ”vende dem i døren”.En samlet indsatsstrategi hvor forebyggelse og sundhedsfremme går hånd i hånd med rehabiliterendeadfærd kan tilsammen være en del løsningen på den velfærdsudfordring som kommunerne står overfor.En sammenligning med f.eks. de kommunale forebyggelses-, sundhedsfremme og rehabiliteringstilbud somtræning og hjælpemidler er også relevante at se på, sammen med kontaktmønsteret til regionalesundhedsydelser og yderligere oplysninger om antal borgere med f.eks. kroniske lidelser. Ligeledes kankulturelle aspekter og socialdemografiske faktorer have betydning.Når der tales om rehabiliteringsydelser, her den arve art der kaldes ”hverdagsrehabilitering” erborgerperspektivet vigtigt at inddrage i kommunale evalueringer. Rehabilitering handler om, at skabe bedreborgerforløb og arbejder ud fra en helt anden ”bundlinje” end kommunal økonomi. Det handler omlivskvalitet, livsindhold, muligheder for at varetage borgerrollen og skabe et meningsfuldt hverdagsliv med debegrænsninger som nedsatte funktioner kan betyde. Kun undersøgelse af borgeroplevelsen kan sige nogetom resultater på dette vigtige rehabiliteringsfelt. Et perspektiv som tjener den opgave kommunerne har somleverandør af offentlige velfærdsydelser i samfundet og som kan være lige så værdifulde foralmenbefolkningen som økonomiske faktorer.26

15. Referencer1 Kjellberg Pia Kürstein, Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering, DSI 20102 Kjellberg Pia Kürstein, Ibsen Rikke og Kjellberg Jakob, Fra pleje og omsorg til rehabilitering - viden og anbefalinger,DSI 20113 Kjellberg Pia Kürstein, Ibsen Rikke og Kjellberg Jakob, Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fraFredericia Kommune, DSI 20114 Kjellberg Jakob og Ibsen Rikke, Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, DSI 20105 Sundhedsstyrelsen, Kan evidensen bruges – miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens,SST 20116 Hansen Eigil B., Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år – udviklingen over tid og med stigende alderfra 1997 til 2007, AKF, Anvendt Kommunal Forskning, 20127 KL´s Kommunebenchmark, http://www.kl.dk/Okonomi-og-dokumentation/Hvor-mange-aldre-modtagerhjemmehjalp-i-din-kommune-id110524/8 Tonnesen Merete, Grib hverdagen midtvejsevaluering – sundhedsøkonomiskanalyse midtvejsstatus, AarhusKommune 20119 Sundhedsprofil 2010,www.sundhedsprofilen2010.dk27