Horsens

6 Onsdag 20. februar 2013 FolkebladetdebatFartbøder. Penge ellertrafiksikkerhedBenny Jensen,Jerlev Boulevard 50,VejleOle Christiansen skriver i etlæserbrev her i bladet lørdag16. februar om sin holdningtil fartbøder og trafiksikkerhed.Den, er vi nokmange, der er enige i.Men sagen er, at da vi fiken ny regering, startede denmed at sætte bødetaksterneop på alle trafikforseelser -f.eks. manglende sele 1500kr. Da det ikke giver pengenok i kassen, har man indførtbestemte mål på forskeligeforseelser, som de enkeltepolitikredse skal nå.Derfor ser vi, at fartkontrollerforegår der, hvor der erflest overtrædelser.Man kan vel heller ikkefortænke politiet i, at det,når det kan se, det er bagefterde udstukne mål, sætterkræfterne ind på at nå demog sætter andre opgaver bagersti køen. Det skulle jo nødiggå ud over politidirektørernesresultatløn.Derfor arbejder regeringenikke for minimering affartbøder og forbedring aftrafiksikkerheden. Det erpenge i kassen, der tæller.Fredericia. Dårlig taxa-service på banegårdenJan Sønderby,Golfvænget 48,FredericiaJeg er nu gået hjem fra FredericiaBanegård - for fjerdegang på tre måneder. Detkan ikke være meningen, atder kommer mennesker tilFredericia, og så kan de ikkeblive kørt til deres slutdestinationi en taxa.Jeg ankommer med lyntogetfra Kastrup torsdag den14. februar og går ned i forhallen.Da der ikke er nogentaxaer på pladsen, ringerjeg og bestiller en.Da der er gået 15 minutter,ringer jeg til centralen ogrykker for en vogn og får beskedpå, at de har megettravlt i dag. Er ved at værenoget utålmodig og går derforover og ser ud af de andrevinduer og ser, der ligeer en kvinde, som sætter sigind i en taxa og kører væk.Hmm, går ud i kulden ogser, at der står et skilt, at deter her, bestilte taxaer kommer,men i det samme kommerder en taxa for at sætteen passager af. Fint, tænkerjeg, så kan den vel køre mighjem. Men nej, den kørerbare uden at åbne bagagerumeller dør, kunne jo ligehave sagt ud af vinduet, atden havde en anden tur.Fem minutter senerekommer der en gul taxamed en kvindelig chauffør.Fint, den kan jeg vel få, mennej, hun sætter en kunde afog prøver forgæves at forklaremig, at hun har en andentur, og at jeg derfor måvente.Nu har jeg fået nok og ringerigen til centralen og sigertil hende, at de ikke skaltænke på at køre mig hjemfra Fredericia Banegård, dajeg går hjem. Den venligedame ønsker mig en god tur.Nu på tirsdag skal jeg igenkøres til Billund Lufthavn,og det bliver ikke FredericiaTaxa, der får turen, da det joer lige så let at ringe efter BillundTaxa. Det er jo synd ogskam, at man ikke kan støttedet lokale erhvervsliv.Jeg synes, man skulle laveen aftale med chauffører ogvognmænd om, at de kunnefå et pause-/kafferum påFredericia Banegård. Dengangmange chaufførerholdt til ned på Henningsgrill på Vesterbrogade, vardet aldrig et problem og fåen taxa på Fredericia Banegård.Og så skal man se at bliveenig med sig selv, om manvil have taxa-holdeplads tilhøjre eller til venstre for hovedindgangentil banegården.Få enten malet de hvidestreger over eller sav denpæl ned med det skilt på.Hestekød. Det handler omdyrevelfærdHenriette Andersen,Mølletoften 23,HorsensJeg oplever nogle gange, atfolk bliver forarget over, atjeg spiser hestekød.Jeg køber nogle gange hestefarsved slagteren, fordidet er det kød, hvor han kangarantere, at der har væretden bedste dyrevelfærd.Skandale. Hestekød er sundtSvend H. Pedersen,Vandværksvej 28,KrusåIntet er skidt, uden at det ergodt for noget, siger et gammeltmundheld.Hestekødsskandalen skyldesvel i bund og grundmanglende deklaration -dvs. oplysning om indholdeti kødprodukterne.Hestekød er angiveligtlangt sundere end okse- ogsvinekød. Så nu kan vi sikkertse frem til et hestekødsboom,herligt.En hestekødshakkebøfmed løg er en lækker spise.Forsvaret. Ny lov ermalplaceretF.H. Pedersen,major,Østervænget 13,ViborgHans hestekød kommer fraprivate, og han siger, at dyrenehar gået på græs.Hestefarsen er også nogetaf det billigste kød, han har.For mig er dyrene lige megetværd - en ko, kylling,lam, hest eller gris.For mig er det slet ikkedet, det handler om, det er,hvordan de dyr har haft det,mens de levede!De små ridepiger behøverjo ikke at deltage i hestekødsspisningen,men kan istedet nyde en okse- ellersvinebøf med produktuionsbetingetindhold af antibiotika& co.Men kan man nu stole på,at oksekød ikke også indeholdersvinekød, for så harMuhammed og hans muslimskedisciple et vældigtproblem i de kristne lande.Mht. til kødet i dag måman nok regne med, at dermåske er smuttet et enkeltæsel med og måske også engammel udtjent orne; får oggeder ikke at forglemme.Velbekomme.Forsvarsministerens forslagom en ny lov, der giver hamfrie hænder til at indretteforsvarets ledelse, er malplaceretog et brud på mangeårs virke. Det kan dervedfratage forsvarschefen ansvaretfor økonomi og materiel.Jeg mener, at en sådanmodel vil være ude af tritover for de tre værn, hæren,søværnet og flyvevåbnet.Det vil samtidig skabesplid imellem politikerne ogde militære ledere, der medderes viden ved, hvad derbedst tjener forsvaret.Derfor skal nuværende systemmed en forsvarscheffortsætte, som det har fungereti årtier i forsvaret.Overenskomster. Kvalitet ta’r tidHans Erik Hansen,lærer,medlem afhovedbestyrelseni Frie Skolers Lærerforening,Aastrupvej 115,HaderslevLige nu er der fuld gang ioverenskomstforhandlingernei stat og kommuner.Kommunernes Landsforening,KL, forhandler overenskomstermed DanmarksLærerforening for folkeskolelærerne,mens Finansministeriet,FM, forhandlermed Frie Skolers Lærerforeningom overenskomsternefor de frie skoler (friskoler,privatskoler, tyske skoler,efterskoler m.fl.).Helt synkront har KL ogFM opsagt arbejdstidsaftalerne.OverenskomsterneSocialt snyd. Enklere reglerJens Jørn Pedersen,Radikale Venstrei Fredericia,Sanddalvej 4,FredericiaNår truget et tomt, bides hestene.Når kommunekassener tom, så strammes grebetom borgerne!På det seneste har vi hørten del om socialt snyd. Noglekalder det sågar socialtbedrag.Nu er det jo således, at derskal være to parter til dette.En der snyder, og en der bliversnydt. Ingen af de to parterønsker det sociale snyd.Den ene part, der snyder,kan føle sig tvunget af økonomiskeomstændigheder.Den part, der bliver snydt,kan ikke kontrollere snydet.Dog er det sådan, at de flestemennesker er korrupte på eteller andet niveau. Den snydendepart oplever det måskeikke som snyd, men somskal ”normaliseres”, og derer brug for midler til at finansiereden foreslåede folkeskolereform.Pengeneskal hentes ved, at lærerneskal bruge mere af deres arbejdstidpå at undervise. Detgør vi gerne; det er det, vi eruddannet til, og det, vibrænder for. Problemet ersådan set blot at finde ud af,hvad det så er, vi skal lavemindre af.Vi har ligesom alle andrelønmodtagere i dette landen årlig arbejdstid på 1924timer. De seneste 13 år har vii de frie grundskoler væretenige med FM om at afsnøre400 timer årligt til forberedelseaf undervisningen, opgaveretningm.m. Det harsikret, at al undervisning,uanset om det er undervisningi begynderdansk, ipraktisk/musiske fag eller ide prøveforberedende fag iudskolingen, gennemføresmed kvalitet.Min frygt er, at omfordelingenaf timer vil betydemindre tid til forberedelse,idet de fleste af de andreknapper, der kan skrues på(lejrskoler, efter- og videreuddannelse,skole-hjemsamtalerosv.), allerede erskruet ned til et minimum.Og det er altså svært at forestillesig, at en dårligere forberedtundervisning skal føretil højere kvalitet.Vi vil gerne indgå nye aftaler,der fortsat sikrer undervisningaf høj kvalitet, mendet er utænkeligt, at det kanske uden nogen form for aftaleom, hvordan arbejdstidenskal tilrettelægges. Desværreser det ud til, at voresforhandlingsmodparter i KLog FM har forskanset sig iskyttegraven uden vilje til atflytte sig. Og endnu værre eren mulighed. Resultatet ertrist for begge parter, nårdet bliver afklaret.Nu er det sådan, at mangeefterhånden mener, at manskal angive dem, man mener,der snyder, til det offentlige.Det er en megetubehagelig tankegang og etmoralsk skred eller en etiskglidebane. Hvor ender det?Vi har mange eksempler i historien,der fortæller, hvorvi kan ende. Derfor er detikke en farbar vej for nogenaf os. Der skal findes en anden!En vej er at forenkle lovgivningenpå det sociale område,så det er helt klart, omman har ret til støtte eller ej.For år tilbage talte jegmed en skatteadvokat, derklart gav udtryk for, at skattelovgivningener så kompliceret,at ingen, jeg skriveringen, har mulighed for atnavigere fuldkommen i dette.Det gælder også skatteadvokater.Det samme er tilfældetmed den sociale lovgivning.Der er en masse tolkningsspørgsmålog præcedenser,der er på kant medloven.MagtdelingVi påstås af nogen at leve i etretssamfund i en retsstat.Det betyder, at der skal væreen trepartering, så magtener delt i den lovgivende, denudøvende og den dømmendemagt, hvilket skal gælde ialle forhold.Her er især et problem iden sociale lovgivning ogskattelovgivningen. I skattelovgivningenfalder dendømmende og udøvendesammen i en person, skatterevisoren.Rettigheder formange kan derved være pået meget lille sted. I sociallovgivningenfalder dendømmende og udøvendemagt sammen i en socialrådgivereller socialrådgivergruppe.Det lyder så flot med endet, at det er børnene, derer i skudlinjen i denne skyttegravskrig.”Der er tre gode grunde tilat blive lærer: juni, juli ogaugust.” Sådan lyder en godog meget gammel vittighedom lærerjobbet, som til fuldelever op til de fleste menneskersfordomme om skolelærernesom dovne og ugidelige.De seneste tre år er børnetalleti skolen faldet med topct., mens antallet af lærereer reduceret med 10 pct., sånej, vi er ikke dovne, men vier godt nok ikke glade forudsigten til at skulle blivetvunget til at levere en undervisningaf dårligere kvalitetfremover.Så kære forhandlere fraKL og FM: Kom nu i gangmed reelle forhandlinger,der fortsat sikrer kvalitet iden danske grundskole.retsstat, der er dog mangeproblemer i det!Jeg tror, at det er således,at man aldrig vil kunne opnåretfærdighed gennem detaillovgivningi hverken social-eller skattelovgivningen.Hvis det skal være retfærdigt,skal det forenkles meget.Det er også for dyrt i administration,når man gårned i så mange detaljer. Detskal dog ikke forstås således,at vi ikke skal have en sociallovgivningeller skattelovgivning.Begge skal blot forenklesmeget med øget retfærdighedtil følge. Man skal reducereden personlige tolkningi de enkelte forhold. Og viskal have skilt den dømmendemagt fra den udøvende,hvis vi skal have en retsstat!Vi skal have adskilt dendømmende fra den udøvendei alle sociale sager, så denenkelte borger, kan føle sigsikker på behandlingen.