Horsens

12 Onsdag 20. februar 2013 Folkebladetdit job og erhvervHovedkontoret kaldes bunden af den høje hat, hvorskorstensfejeren gemmer køresedler og kvitteringer fradagens fejninger. Hatten er lavet af harepels og kosterknap 4000 kr. I gamle dage var det muldvarpe, der lagdeskind til.Stigen er et vigtigt værktøj, når skorstensfejeren skal op på taget.Han med stigen og de forskellige koste i jernbånd rundt omskulderen er det klassiske billede af skorstensfejeren.Tekst:Bente Justbj@hsfo.dkFoto:Morten Marboemm@hsfo.dkEn slagkost, en græker,en kollert,munddug og hovedkontoret.Det er bare nogle få af deindforståede fagudtryk, somhøres blandt skorstensfejere.De sortklædte mændmed sod i ansigtet og påhænderne, som i hvert faldtidligere balancerede på tagryggenepå bare fødder.Synet af den sorte mandmed de hvide øjenæblermidt i det sorte ansigt kunnei barndommen næsten forkommeuhyggelig. Menbortset fra tøjet og soden,der har det med at sætte sig,er han faktisk ganske fredelig,manden indeni.John Merrald er stolt af sitfag og synes stadig, at arbejdetsom skorstensfejer erspecielt.Vi møder ham på taget afen villa på Kirkevænget iHatting, hvor han skal fejeen stålskorsten, der klareraftrækket fra en brændeovn.Vel nede på jorden fortællerhan:- I gamle dage var det merebeskidt end i dag. Vi fårknap så meget sod i ansigtetsom tidligere, hvor der varmere sod i skorstenene. Menhænderne bliver stadig ligesorte, og jeg har da ogsåmunddug - den hvid kludomkring halsen - på. Denkan vi trække op foran munden,men jeg har nu ogsåmoderne åndedrætsværnliggende i bilen.- Jeg holder også fast vedden høje hat - i modsætningtil mange af de unge svende.Jeg synes, vi skal holde fast itraditionerne. Det er nogetmed faglig stolthed.7200 skorsteneJohn Merrrald overtog for etår siden skorstensfejningen iHorsens Kommunes sydligedistrikt, det vil sige Horsens,Lund, Hatting, Egebjerg ogStensballe, mens en andenmester klarer Brædstrup- ogGedved-området.- Der bliver flere brændeovne,men færre oliefyr. Sånetto får vi færre skorstene.I øjeblikket har jeg 7200skorstene, som jeg og minetre svende skal feje i mit område.- Vi kommer automatiskrundt i hele området i løbetaf et år. Smider en seddel ipostkassen, som fortæller,at vi er i området, og om detpasser husejeren den ellerden dag.- Husejerne kan ringe tilbage,så vi finder det tidspunkt,der passer dem.Skorstenenes ejer skalvære hjemme, for vi skal fejebåde udendøre og inde.- Først kravler vi på tagetog sænker en slagkost, enjernkugle i en kæde, eller en”græker”, en kost med strittendebørster, ned i skorstenen.Derved løsnes sod, somsidder på siderne af skorstenen.- Soden falder ned i brændeovneneller i bunden afpejsen, og derfor skal vi ogsåind i huset og feje densod, som er faldet ned, væk.- Derudover skal vi foretagedet, der hedder er brandpræventivteftersyn. Det vil irealiteten sige, at vi skal kiggeefter, om husejeren harændret nogen omkring pejsen,brændeovnen, fyretosv. siden sidst. Eller omhan f.eks. har hængt et billedeover lige ved siden afbrændeovnen eller stilletnoget brændbart tæt vedf.eks. brændeovnen.- Skorstensfejerens besøgen gang om året er lovpligtigt,og det er husejerens ansvar,at det bliver gjort.En del lovstofJohn Merrald elsker sit jobog kunne ikke forestille sigat lave andet.Han er oprindelig uddannetmaskinarbejder. Dereftersejlede han på de syv verdenshavei 10 år, men gik så iland og i voksenlære somskortensfejer.Bag i bilen hænger meget værktøj, som har været stort setuændret gennem flere hundrede år.Uddannelsen varer fire årog kræver andet og mereend at kunne sænke en slagkostned i skorstenen.- Det her job rummer endel lovstof. Så man skal kunnelæse og tilegne sig teori.Der er faktisk en del lærlinge,som dumper, fordi de ikkekan klare det boglige, fortællerMerrald.- Hvad er det, der gør det sådejligt at være skorstensfejer?- Det er kombinationen affrihed og ”fast arbejde”.Svendene og jeg har hverdag en stribe huse - typiskmellem 12 og 16 - vi skal besøge.Men vi tilrettelæggerselv - også svendene - hvornårvi vil besøge de enkelte.- Passer man sit arbejde,er der ingen, der blandersig.- Sådan en forårsdag elleren tidlig efterårsfag med solog høj klar himmel.... Jamen,så findes der da ikkenoget skønnere end at kravlerundt på tagene.- På en hed sommerdagkan det være varmt, og omvinteren bidende koldt. Dettager vi med. Forår og efterårer klart det bedste,- Og så kan jeg også lidedet sociale i jobbet. Kommer