Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelsefor SpeciallægeuddannelseniPatologisk Anatomi og CytologiSundhedsstyrelsenDansk Selskab for Patologisk Anatomi og CytologiJanuar 2004

Indholdsfortegnelse1. Indledning ........................................................................................................................................31.1 Specialet patologisk anatomi og cytologi .................................................................................31.2 Specialets organisation...............................................................................................................31.3 Specialets udvikling...................................................................................................................31.4 Speciallægeuddannelsens opbygning.........................................................................................42. Kompetencemål, læringsstrategi og evaluering...............................................................................52.1 Kompetencemål .........................................................................................................................52.2 Læringsstrategier........................................................................................................................82.3 Evalueringsstrategier..................................................................................................................93. Obligatoriske teoretiske kurser ......................................................................................................113.1 Tværfaglige kurser...................................................................................................................113.2 Specialespecifikke kurser.........................................................................................................123.3 Forskningstræning....................................................................................................................144. Kompetencekrav ............................................................................................................................164.1 Introduktionsuddannelsen, medicinsk ekspert........................................................................174.2 Introduktionsuddannelsen, andre ekspertområder ..................................................................194.3 Hoveduddannelsen, medicinsk ekspert...................................................................................214.4 Hoveduddannelsen, andre kompetencer .................................................................................362

1. Indledning1.1 Specialet patologisk anatomi og cytologiPatologisk anatomi og cytologi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger ogpraktiserende læger med diagnoser baseret på morfologiske forandringer i organer, væv og/eller celler.Viden om patofysiologi og patogenese samt prognostiske og prædiktive faktorer indgår i specialet.Diagnoser stilles ved makroskopi- og konventionelle lysmikroskopiundersøgelser suppleret medspecielle teknikker som fx immunhisto-/cytokemi, elektronmikroskopi og teknikker der omfattermolekylærbiologiske og genetiske forhold. Den optimale diagnostiske kvalitet er i mange tilfældeafhængig af samarbejdet med klinikere. Specialet er ofte involveret tidligt i patientforløbet i form affrysesnitsundersøgelse peroperativt eller hurtige diagnoser på vævs- og/eller celleprøver. Det kanforventes at kravene til hurtig diagnostik vil øges i takt med planlagte patientforløb ogventetidsgarantier.Specialets diagnostiske udsagn danner således basis for kliniske beslutninger om operative indgrebog/eller medicinske behandlinger. Specialets diagnostiske udsagn rummer derudover vejledning omsygdommens udbredning, herunder om behandlingseffekt og sygdommens prognose. Specialetbidrager ved gennemførelse af kræftscreeningsprogrammer. Diagnostik af tumorsygdommedominerer, men også diagnostik og klassifikation af inflammatoriske og degenerative sygdomme er enstor opgave for specialet. Der leveres diagnostiske data til en lang række databaser, såvel forskningssomkliniske databaser.Obduktion er også et af specialets opgaver, og patologen foretager obduktioner i hospitalsregi i detomfang der fremsættes begæring herom, for blandt andet at fastslå den umiddelbare dødsårsag ogmedvirkende dødsårsager. Obduktioner er tillige et vigtigt led i kvalitetssikring og sygdomsstatistiksamt i undervisningsøjemed.Uddannelsen af speciallæger i patologisk anatomi og cytologi er i høj grad baseret påmesterlærerprincippet og selvstudium kombineret med praktiske og teoretiske færdighedskurser. Denpatologisk-anatomiske diagnoses korrekthed er afhængig af den undersøgende læges viden, indsigt,erfaring og omhu.1.2 Specialets organisationPatologisk anatomi og cytologi er helt overvejende et hospitals speciale og der findes ikkefuldtidspraktiserende speciallæger. Langt de fleste celle- og vævsprøver undersøges således påsygehusvæsenets patologiafdelinger. Der er ingen lands-/landsdelsafdelinger i specialet.Patologiafdelinger ved lands-/landsdelssygehusene varetager højt specialiserede opgaver (såsomneuropatologi, hæmatopatologi mv.) i overensstemmelse med de kliniske specialerslandsdelsfunktioner. I 2003 var der 23 patologiafdelinger med ca. 210 ansatte læger.1.3 Specialets udviklingPatologisk anatomi og cytologi har en væsentlig rolle i udforskningen af sygdomme og deresudvikling. Specialet er præget af den hurtige bioteknologiske udvikling og af nye molekylærbiologiskeog genetiske teknikker. Molekylærbiologiske undersøgelser har især vundet indpas i diagnostik ogbehandling af kræft. Denne udvikling må forventes at fortsætte og behovet for samarbejde med dekliniske specialer forventes øget. Desuden spiller specialet en vigtig rolle ved stadieinddeling afkræftsygdomme, en udvikling som også forventes udbygget. Kvalitetsudvikling og automatiskbilledbehandling er andre udviklingsområder inden for specialet.3

1.4 Speciallægeuddannelsens opbygningSpeciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi består af en introduktionsuddannelse og enhoveduddannelse.Introduktionsuddannelsen varer 1 år og omfatter de mere basale kompetencer inden for patologienog giver den uddannelsessøgende indblik i faget. Vurdering af den uddannelsessøgende lægesegnethed i specialet foretages undervejs i ansættelsen, senest ved afslutningen afintroduktionsuddannelsen. I introduktionsuddannelsen indgår tværfaglige kurser (1 uge) (se 3.1). Foransættelse i introduktionsstilling, skal tilladelse til selvstændigt virke som læge være opnået.Hoveduddannelsen varer 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsenskompetencer opfyldes. Uddannelsen foregår gennem ansættelse i godkendte forløb på PatologiskeInstitutter. Det er under disse ansættelser at den mere organspecifikke del af patologien læres ogrelateres til klinikken. I hoveduddannelsen indgår tværfaglige kurser (2½ uge) (se 3.1), teoretiskespecialespecifikke kurser ( 6 uger) (se 3.2) og forskningstræning (12 uger) (se 3.3) samt kliniskfokuserede ophold af højst 4 ugers varighed.Kvalifikationskrav til ansættelse i hoveduddannelsen er tilladelse til selvstændigt virke som læge samtgodkendt introduktionsuddannelse. Ansøgere til hoveduddannelsen vil derudover blive bedømt på enrække supplerende kriterier.Sundhedsstyrelsen har i Dimensioneringsplan 2003 anbefalet, at der årligt opslås 12hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi ved en kombination af afdelinger med forskellig grad affaglig subspecialisering, således at målbeskrivelsens opstillede mål kan opnås.Hoveduddannelsesforløbene anbefales af Sundhedsstyrelsen fordelt med 3,5 hoveduddannelsesforløb iregion Nord, 3 i region Syd og 5,5 i region Øst.4

2. Kompetencemål, læringsstrategi og evaluering2.1 KompetencemålNyskabelsen i forhold til tidligere målbeskrivelser er, at de fremover skal indeholde en angivelse af:• de minimumskompetencer som alle uddannelsessøgende skal opnå i løbet afspeciallægeuddannelsens enkelte ansættelser (introduktionsuddannelse og hoveduddannelse)• hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås, læringsstrategi• hvorledes der kan foretages en kompetencevurdering – mundende ud i dokumentation af, atkompetencerne er opnået, evalueringsstrategiDesuden skal en speciallæge ikke kun uddannes som medicinsk ekspert, men også kunne mestrekommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremmende virksomhed, akademiskholdning til faget og professionelt arbejde med faget.Udfra målbeskrivelsens kompetencemål udarbejdes der på uddannelsesstederneuddannelsesprogrammer for de enkelte dele af uddannelsesforløbet. I uddannelsesprogrammerne skalder indgå en beskrivelse af afdelingernes læringsrammer. Programmet indeholder altså både en planfor hvilke kompetencer der skal indlæres, men også hvordan organiseringen på uddannelsesafdelingenskal sikre maksimale uddannelsesforhold.Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledereI den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af kompleksekompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, og ikke på undervisning. Den pædagogiske opgavebliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilketikke kun kræver pædagogisk tænkning men også ledelse, organisation og administration. Formålet meddette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Denuddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ogansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktionersamordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke iafdelingens uddannelsesmiljø.I professionsuddannelser kan der også findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltagerfrivilligt og af ideelle grunde uden ansvar som ansat og deltager således ikke i planlægning oggennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver og støtte for den udannelsessøgendelæge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse.At opsøge en mentor og fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til denuddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduatelægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælgeat lægge mentorfunktionen i mere faste rammer.Uddannelsesansvarlig overlægeDen administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af enuddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar forvidereuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererertil afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserendelæge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne.Arbejdsopgaverne:• Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen.• Sikre at der forefindes uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger.• Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende.• Planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem.• Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere iuddannelsesforløbet.5

• Planlægge og sikre program for introduktion i afdelingen.• Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder.• Engagere og instruerer daglige kliniske vejledere.• Sikre hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge.• Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.• Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret.• Sikre at evaluering af uddannelsen udføres.• Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte og gennemførekvalitetsudviklingsarbejde.HovedvejlederDen uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har enhovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederenhar en helt central rolle og pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flereuddannelsessøgendes forløb i afdelingen.Arbejdsopgaverne:• Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb.• Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet iafdelingen.• Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført.• Sikre løbende justering af uddannelsesplanen.• Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen.• Være ansvarlig for at introduktionsprogrammet bliver gennemført.• Anvende pædagogiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fxugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven.• Yde daglig klinisk vejledning og give feed back.• Gennemføre fortløbende vejledersamtaler.• Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.• Evaluere enkelte kompetencer.• Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået.Daglig klinisk vejlederVejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkeltperson. I den dagligearbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra denuddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere og attestere opnåelsen afenkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger.Arbejdsopgaverne:• Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger.• Deltage i gennemførsel af introduktionsprogrammet.• Anvende pædagogiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter,sammen med den uddannelsessøgende.• Yde daglig klinisk vejledning og give feed back.• Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapportere tilhovedvejleder.6

Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder og Daglige kliniske vejledereFunktionsområder UddannelsesansvarligoverlægeUddannelsesprogramUddannelsesplanIntroduktionsprogramKlinisk vejledningEvaluering af denuddannelsessøgendeEvaluering afuddannelsen- Sikrer at derforefindesuddannelsesprogrammerfor afdelingenstyper afuddannelsesstillinger- Sikrer at der bliverudarbejdet enuddannelsesplan til denuddannelsessøgende- Planlægger fokuseredeophold og sikrergennemførelsen af dem- Sikrer videreførelse afden uddannelsesmæssigestatus ved skiftaf hovedvejledere iuddannelsesforløbet- Sikrer program forintroduktion iafdelingen- Sikrer at enhveruddannelsessøgendetildeles enhovedvejleder- Engagere og instruererdaglige kliniskevejledere- Sikrer hovedvejledersog daglige kliniskevejleders arbejdsopgaverved denledende overlæge- Deltager ihåndteringen afuhensigtsmæssigeuddannelsesforløb- Engagerer oginstruerer dagligekliniske vejledere- Sikrer at opnåedekompetencer bliverattesteret- Sikrer at evaluering afuddannelsen udføres- Giver afdelingen feedback, iværksætter oggennemfører kvalitetsudviklingsarbejdeHovedvejleder (enudpeget)- Sætter sig grundigt indi uddannelsesprogrammetfor det gældendeuddannelsesforløb- Udarbejder sammenmed den uddannelsessøgendeenuddannelsesplan forforløbet i afdelingen- Sikrer atuddannelsesplanenbliver gennemført- Sikrer løbendejustering afuddannelsesplanen- Informerer dagligekliniske vejledere omuddannelsesplanen- Er ansvarlig for atprogrammet forintroduktion iafdelingen blivergennemført- Anvender sammenmed den uddannelsessøgendei fornødentomfang pædagogiskeredskaber, fxugentlig/månedliglæringskontrakter. - Evt.uddelegeres opgaven.- Yder daglig kliniskvejledning og giver feedback- Gennemførerfortløbendevejledersamtaler- Inddrager denuddannelsesansvarligeoverlæge iuhensigtsmæssigeuddannelsesforløb- Evaluerer enkeltekompetencer- Attesterer at de tiluddannelsesforløbetsvarende kompetencerer opnåetDaglig klinisk vejleder(flere personer)- Er forpligtiget til atholde sig orienteret omuddannelsesplaner forafdelingensuddannelsessøgendelæger- Deltager igennemførelse afprogram forintroduktion iafdelingen- Anvender, efterdelegering, sammenmed den uddannelsessøgendei fornødentomfang pædagogiskeredskaber, fxugentlig/månedliglæringskontrakter- Yder daglig kliniskvejledning og giver feedback- Evaluerer efterdelegering enkeltekompetencer ellerdelkompetencer ograpporterer tilhovedvejleder

2.2 LæringsstrategierDe patologiske anatomiske institutter, hvorpå størstedelen af uddannelsen foregår, er kendetegnetved at der er mange speciallæger pr. uddannelsessøgende, og gennem tiden har ”mesterlære”sammen med selvstudie og kurser været fagets vigtigste indlæringsmetoder. Faget er præget af atvære meget konkret med løsning af diagnostiske problemstillinger. Dette arbejde kan med storuddannelsesværdi løses via et tæt samarbejde mellem uddannelsesgivende og uddannelsessøgende.Som konsekvens af dette kan kompetencerne nås vha. relativt få læringsstrategier:1) Superviseret dagligt arbejde:I det følgende er indlæring vha. mesterlære kaldt superviseret dagligt arbejde. Dette dækker overden stigende kompetence, der opnås ved, at praktiske håndelag (præparatudskæring/obduktionermv.) først demonstreres for den uddannelsessøgende af en mere erfaren læge, hvorefter denuddannelsessøgende i stigende omfang, initialt under supervision, men efterhånden som kvalitetenaf arbejdet er i orden, selvstændigt udfører de samme funktioner. På samme måde foregår der enomfattende oplæring, under tæt supervision, i arbejdet med mikroskopi og udfærdigelse afpatologisvar. Initialt bliver alt hvad den uddannelsessøgende har mikroskoperet superviseret, ogogså formuleringen af patologisvaret godkendes, før end der afgives svar til rekvirenten.I det superviserede daglige arbejde med umiddelbar feedback indgår også klinisk-patologiskekonferencer. Her relateres patientforløb til patologiske fund og den uddannelsessøgende oplæres iaktivt at deltage i disse konferencer. På uddannelsesstederne afholdes interne lægemøder hvorsærligt lærerige præparater gennemgås af mere erfarne patologer. Via denne konstante og tættesupervision med umiddelbar feedback sikres der en progression i uddannelsen og denuddannelsessøgende kan i det tempo som kompetencerne mestres, i stigende omfang selvstændigforestå udskæring, frysemikroskopi, obduktioner, mikroskopi, svarafgivelse, konferencer mv.2) Selvstændigt studie:Som støtte til mesterlæren forudsættes Selvstændigt studie. Således forudsættes det at denuddannelsessøgende af egen drift og hjulpet af sin vejleder benytter lærebøger og tidsskrifter.Internettet er også i stigende omfang blevet en vigtig informationskilde. Afdelingerne har desudenegne instruksbøger/vejledninger, og for mange præparattyper gælder landsdækkendereferenceprogrammer for udskæring og efterfølgende mikroskopivurdering. Desuden findes forflere patoanatomiske områder love og cirkulærer. Drøftelse af selvstudie forudsættes at være etemne i vejledersamtaler, hvor forslag til fortsat læsning kan drøftes.3) Specialespecifikke kurser:På specialespecifikke kurser gives en mere systematiseret undervisning i organsystemernesspecielle patologi. Som forberedelse til og evaluering af disse kurser benyttesundervisningsmateriale, bl.a. fra kursuskasser indeholdende mikroskopipræparater relateret tilsygehistorier med patientforløb. Den uddannelsessøgende indsender inden kursets afholdelsediagnoseforslag til delkursuslederen. Indsendelse af udfyldte diagnoselister er en betingelse forkursusgodkendelse. Herved kender delkursuslæreren kursusdeltagernes niveau forud for kurset ogkan tilrettelægge kurset herefter. På færdighedskurser indlæres (teoretisk og praktisk) rationalet baganvendte laboratorieteknikker inden for patologien, således at den uddannelsessøgende opnårkompetencer i brugen af de specialteknikker som er nødvendige i det diagnostiske arbejde.4) tværfaglige kurser:Ved aktiv deltagelse i de tværfaglige kurser opøves flere af de andre roller (kommunikator,samarbejder, leder/administrator, forebygger/sundhedsfremmer, akademiker, professionel). Disseroller er også vigtige for patologer, selvom faget ikke har direkte patientkontakt. Kompetencerneindlæres desuden løbende under introduktions- og hoveduddannelsen ved at deltage i det8

superviseret daglige arbejde. Man lærer, igen under tæt supervision med feedback, efterhåndenhvordan man på professionel måde aktivt deltager i konferencer og forskning, samt bliver ensamarbejdspartner på afdelingen og i forhold til kolleger i andre specialer.5) Undervisning af kolleger og andet sundhedspersonale:Undervisning af kolleger og andet sundhedspersonale er en indlæringsmetode som især benyttesunder den sidste del af hoveduddannelsen.6) ForskningstræningForskningstræning (se 3.3) giver via metodekurser og arbejdet med selve projektets forskelligefaser indlæring i de videnskabelige metoder der benyttes inden for specialet Patologisk Anatomi ogCytologi.7)Fokuserede kliniske ophold:Den patoanatomiske diagnose er en del af en diagnostisk proces og har betydning forbehandlingsstrategier inden for et bredt spektrum af sygdomme fordelt på mange kliniske specialer.For forståelse af kliniske diagnostiske problemstillinger, prøvetagningsteknikker og overvejelser isamråd med patienten om valg af behandling anbefales at der planlægges fokuserede kliniskeophold på relevante afdelinger (af max 4 ugers varighed), dels i form af afdelinger tilknyttet etpatientforløb, dels afdelinger med tværgående diagnostik eller behandling. Opholdene placeres pårelevante tidspunkter i uddannelsesforløbet.2.3 EvalueringsstrategierVha. de nedenfor angivne evalueringsmetoder kan det afgøres om den uddannelsessøgende har ellerikke har erhvervet en given kompetence og når målet er nået kvalitativt, kan dette påtegnes iporteføljens logbog. Udover evalueringen af den uddannelsessøgende skal der også løbende foregåen vurdering af læringsrammerne. Dvs. om der er optimale uddannelsesforhold påuddannelsesstedet og dette skal evalueres i porteføljen.1) Struktureret observation og tilbagemelding:Struktureret observation og tilbagemelding er den evalueringsmetode mesterlæren naturligtbenytter. Den meget tætte supervision gør at den uddannelsessøgende får en umiddelbar vurderingaf en arbejdsprocedure og samtidig anvisninger om hvordan evt. fejl eller mangler kan rettes.Kompetenceopnåelsen kan først attesteres, når et mål er nået kvalitativt.2) Vejledersamtale:Vejledersamtale er en evalueringsmetode hvor den uddannelsessøgendes arbejde gennem enperiode vurderes via strukturerede aftalte samtaler. Dvs. her er ikke tale om en umiddelbar feedbackpå en arbejdsprocedure, men en evaluering af en periodes arbejde med mange kompetencer. Veddisse samtaler evalueres både den uddannelsessøgendes aktuelle praktiske færdigheder, men ogsåom den teoretiske viden inden for faget er svarende til hvad der er forudsat i målbeskrivelsen på detgivne tidspunkt. Det forventes derfor at vejlederen forud for samtalerne har skaffet sig viden omden udannelsessøgendes aktuelle kunnen og teoretiske viden, dvs. har forhørt sig hos kolleger ogandre som deltager i den uddannelsessøgendes uddannelse. Med udgangspunkt i porteføljen ogvejlederens viden om hvordan den uddannelsessøgende fungere i det daglige arbejde, kan der opnåsoverblik over indlæringen (logbogen). Ved samtalerne med vejlederen kan eventuelleuddannelsesproblemer justeres eller løses, således at det sikres at der til stadighed finder enkompetenceprogression sted. Samtidig kan problemer iht. læringsrammerne på afdelingendiskuteres. Kompetenceopnåelsen kan først attesteres, når målet er nået kvalitativt.9

3) Kursusgodkendelse:Kursusgodkendelse af de tværfaglige og specialespecifikke kurser kræver aktiv deltagelse somdemonstrerer at teoretisk viden kan omsættes i praktisk kunnen. Kursusdeltagelsen skal attesteres afdelkursuslederen, dvs. også her foregår der en evaluering af den uddannelsessøgende, f.eks. vedindsendelse af diagnoseliste til delkursuslederen. Også færdighedskurserne kræver aktiv deltagelsemed demonstration af, at teoretisk viden kan omsættes i praktisk kunnen for at kunne godkendes.4) Forskningstræningsevaluering:Forskningstræningsevaluering finder sted undervejs i projektet via den ansvarlige vejleder, somskal sikre at der er progression i projektet, samt til slut i forløbet hvor vejlederen og den eksternefaglige bedømmer skal godkende projektet.10

3. Obligatoriske teoretiske kurser3.1 Tværfaglige kurser3.1.1 Kursus i pædagogikDet overordnede formål med kurserne i pædagogik er at understøtte deuddannelsessøgende muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstilledekompetencer i pædagogik.Kursus i pædagogik: kursus i læringFormålet er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne styrke ogvidereudvikle egen læring.Kurset skal give deltagerne en grundlæggende viden om læreprocesser ogkompetenceudvikling, træne deltagerne i at identificere og kvalificere læringssituationer iden kliniske hverdag samt udvikle deltagernes evne til at give og modtage feedback.Gennemføres i turnusuddannelsen som et 2 dages internatkursus.Kursus i pædagogik: kursus i vejledningFormålet er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede ogsupervisere andre.Kurset skal styrke deltagernes viden om og færdigheder i pædagogisk tilrettelæggelse,herunder fremmende og hæmmende faktorer på læringsprocessen samt styrke deltagernesforudsætninger for at kunne varetage en vejlederfunktion.Gennemføres i introduktionsuddannelsen som et 2 dages internatkursus.3.1.2 Kursus i ledelse, administration og samarbejdeDet overordnede formål med kurserne i ledelse, administration og samarbejde er atunderstøtte de uddannelsessøgende muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsenopstillede kompetencer inden for disse områder.I alt 2 uger fordelt på 3 moduler.Modul 1: Gennemføres i introduktionsuddannelsen.Formålet er at give deltagerne et basalt kendskab til det danskesundhedsvæsens funktion belyst ved lokale (decentrale) eksempler samt at medvirke til atskabe en regional identitetsfølelse.11

Modul 2: Gennemføres i begyndelsen af hoveduddannelsenFormålet er at give deltagerne en basal viden inden for ledelse, organisation og samarbejdesamt at bibringe dem nogle basale færdigheder i at anvende denne viden i forbindelse medløsning af konkrete forvaltningsmæssige og organisatoriske problemstillinger af relevans forderes kliniske funktion.Modul 3: Gennemføres i løbet af hoveduddannelsenFormålet er at give deltagerne et basalt kendskab til det danske sundhedsvæsens funktion påcentralt niveau samt give deltagerne et grundlæggende kendskab til love, bekendtgørelser,aftaler og overenskomster af betydning for sundhedsvæsenets funktion.3.1.3 OrganisationAnsvaret for praktisk tilrettelæggelse og gennemførelse af de tværfaglige kurser ligger hosde regionale råd for lægers videreuddannelse.3.2 Specialespecifikke kurser3.2.1 RationaleNedennævnte række af specialespecifikke kurser skal uddybe de uddannelsessøgendeshidtidige erfaringer inden for de enkelte emneområder. Kurserne skal bygge på måleneopnået i introduktionsuddannelsen, og give de uddannelsessøgende redskaber at byggevidere på til opnåelse af slutkompetence som færdiguddannet speciallæge. Kurserne skalendvidere uddybe og anvende de erfaringer, de uddannelsessøgende har opnået i det dagligediagnostiske arbejde på patologiafdelingerne samt bearbejde emner, som kun sparsomt ertilgængelige i daglig diagnostik. Kurserne sikrer på den måde et ensartet teoretisk niveaublandt de uddannelsessøgende.3.2.2 MålDe enkelte emnerelaterede og organspecifikke kurser skal ved deltagernes aktive medvirkensikre en ensartet og høj kvalitet i at opnå de opstillede mål for hoveduddannelsen. Afhængigaf deltagernes forudsætninger inden for de enkelte emner, som beskrevet i målbeskrivelsen,vil kurserne udbygge allerede erhvervet basisviden eller formidle en oversigtsmæssigindføring i mere specielle emner.Kurser, hvor basisviden er forudsat:Gynækologisk patologiTestispatologiMammapatologiNedre luftvejes patologi12

Gastrointestinal og pankreaspatologiUrinvejs- og nyrepatologiKardiovaskulær patologiHudpatologiRetsmedicinKurser, som tager sigte på at formidle en generel oversigtsviden:Diagnostiske metoderPerinatal- og placentapatologiØvre luftvejes og halsorganers patologiHæmatologisk patologiKnoglers og bløddeles patologiLever- og galdevejspatologiCNS- og muskelpatologiOnkologi3.2.3 Indhold og metoderKursusrækken indeholder brede og tværgående specialespecifikke emner samt en rækkeorganrelaterede specialespecifikke emner.Kursusrækken udgør i alt ca. 6 uger (max 210 timer incl. færdighedskurser).Hvert år starter der p.t. 12 læger i det 4-årige hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomiog cytologi. Kursusrækken ønskes at strække sig over 2 år og tænkes placeret inden for deførste 2 år af hoveduddannelsen, således at hvert kursus gentages hvert andet år. Der vil afpraktiske årsager være kursusdeltagere med forskellige forudsætninger på hvert kursus.Hver kursussæson starter derfor med brede emner og emner, som deltagerne forudsættes athave et vist kendskab til fra introduktionsuddannelsen. De mere specielle emner læggessenere i kursusrækken.For alle kursers vedkommende vil undervisningsmetoderne være en blanding af katedralundervisning, interaktiv kursistdeltagelse på baggrund af på forhånd udsendt og forberedtmateriale, gruppearbejde, praktiske og teoretiske øvelser, præ- og posttests, samt opfølgendeopgaver/projekter i kursernes efterforløb.Hvert kursus vil have et deltagerantal på 24, jf. den aktuelle dimensionering af tilgangen tilspecialet. Alle kurser vil delvist bygge på løsning af på forhånd udsendte opgaver, hyppigst iform af kursuskasser indeholdende mikroskopiske snit med tilhørende sygehistorier.Nogle kurser vil have behov for at blive afholdt i lokaler med adgang til mikroskoper tilpraktiske øvelser, og andre kurser vil have behov for lokaler med adgang til internet medhenblik på anvendelse af databaser mm.Kursernes indhold fastlægges af DSPACs Uddannelsesudvalg i nært samarbejde medhovedkursuslederen og de enkelte delkursusledere. Indholdet justeres løbende, se punkt3.2.5 Evaluering. Undervisningsmetoderne er i vid udstrækning de enkelte delkursuslederesansvar, i nært samarbejde med DSPACs Uddannelsesudvalg, hvor også repræsentant for deuddannelsessøgende deltager.13

3.2.4 FærdighedskurserHistologisk og cytologisk laboratorieteknik:Tænkes placeret i hoveduddannelsen i nær tilknytning til kurset i Diagnostiske metoder.Tilrettelægges og afholdes på patologiafdelingen af bioanalytikerundervisere i samarbejdemed den på stedet uddannelsesansvarlige overlæge eller evt. overlæge med faglig ansvar forenkelte laboratorieområder.Afholdes for 1-4 uddannelsessøgende ad gangen.Indhold:Fiksering, håndtering af cytologisk materiale, indstøbning af histologisk materiale,vævspræparering, farvning, farveteori inkl. histokemi, immunhistokemi,elektronmikroskopi, frysesnit mm.3.2.5 EvalueringForegår dels på baggrund af deltagernes og lærernes skriftlige tilbagemeldinger tilhovedkursusleder og DSPACs Uddannelsesudvalg, dels på baggrund af skriftligetilbagemeldinger fra de uddannelsesgivende afdelinger senere i deltagernesuddannelsesforløb og endelig på baggrund af skriftlige tilbagemeldinger fra specialetsinspektorer.3.2.6 OrganisationKursusrækkens overordnede planlægning sker i nært samarbejde mellem hovedkursuslederog DSPACs Uddannelsesudvalg (7 medlemmer valgt af generalforsamlingen i DSPAC,heraf et medlem er valgt af de uddannelsessøgende i det teoretiske kursusforløb samthovedkursusleder som født medlem).De enkelte delkurser planlægges af en delkursusleder, som forestår det faglige indhold, inært samarbejde med hovedkursusleder og DSPACs Uddannelsesudvalg.Hovedkursusleder er overfor Sundhedsstyrelsen ansvarlig for budget og regnskab for såveldelkurser som hele kursusrækken3.3 ForskningstræningForskningstræning er indført i speciallægeuddannelsen i alle specialer, men erspecialespecifikt. Det helt overordnede mål med denne træning er, at denuddannelsessøgende erhverver sig forskningsmæssige færdigheder, som sikre atvedkommende løbende kan opretholde et livslangt højt vidensniveau inden for sit speciale.Denne træning i livslang læring skal sikre at patologer arbejder på grundlag af den til enhver tid eksisterende viden. Det 12 ugers forskningstræningsmodul indarbejdes som enintegreret del af hoveduddannelsen, tæt knyttet til det daglige arbejde på Patologiskeinstitutter. Forløbet planlægges individuelt for den enkelte uddannelsessøgende afhængig af14

tidligere erfaring, valgt forskningsemne og projektets karakter i øvrigt. I løbet af de 12 ugersom kan fordeles hoveduddannelsen formuleres et projekt, projektet gennemføres, ogmunder ud i en såvel mundlig som skriftlig afrapportering. En del af de 12 uger benyttes tildeltagelse i nødvendige teoretiske kurser og seminars/workshops planlagt af de regionale rådfor lægers videreuddannelse i nært samarbejde med specialets postgraduate kliniske lektorerog de videnskabelige selskaber.Den uddannelsessøgende skal således kunne udarbejde et for faget Patologisk anatomi ogcytologi relevant projekt, dette i samarbejde med vejleder eller en specielt udpegetprojektvejleder. Projektet skal demonstrere færdigheder indenfor:- Udarbejdelse af projektprotokol inkl. tidsplan- Litteratursøgning og kritisk tolkning af forskningslitteraturen- Gennemførelse af den praktiske del af projektet- Brug af basal biostatistik- Resultatopgørelse og evt. sammenligning med ligende projekter- Sammenfatte projektet og formidle resultatet såvel skriftligt sommundtligt..Projektrapporten og den mundtlige fremstilling skal vurderes af projektvejlederen, evt. isamråd med en af det regionale sundhedsvidenskabelige fakultet udpeget bedømmer.15

4. KompetencekravLæsevejledning til skemaet i målbeskrivelsen:I de følgende skemaer beskrives de kompetencer den uddannelsessøgende skal besidde vedafslutningen af hhv. introduktionsuddannelsen og hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskravopnået uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Afhængig af den uddannelsessøgendesforudgående viden og evt. specielle interesseområder vil der således være områder hvorvedkommende vil have større viden og kunnen.Første kolonne ”mål” angiver overordnede mål. Om nødvendigt er dette uddybet i anden kolonne”konkretisering”, oftest ved at der er angivet eksempler. Konkretiseringskolonnen er således tænktsom en hjælp for den uddannelsessøgende, så denne får et indtryk af hvilke organlæsioner der er devigtigste i et givent organ. Det er vigtigt at pointere at kolonnen ikke er en pensumliste. F.eks. vil enuddannelsessøgende ikke komme til at diagnosticere alle de typer af hjertemisdannelser som ernævnt i konkretiseringskolonnen. Men ved at have arbejdet med f.eks. en af typerne er de øvrigetyper samtidigt blevet udelukket og på denne måde er det vist at kompetencen beherskes. Ordet”diagnosticere” dækker over den diagnostiske proces hvorved man kommer frem til en diagnose;dvs. evt. nødvendige kliniske oplysninger, makroskopisk udseende, mikroskopiske fund samtendelig en entydig beskrivelse af fundende.I tredje og fjerde kolonne er lærings- og evalueringsstrategier angivet.16

4.1 Introduktionsuddannelsen, medicinsk ekspertMålKunne skaffe informationom kliniske forhold/tidligereundersøgelserKonkretisering Læringsstrategi EvalueringsstrategiPRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER• Forud for patoanatomisk diagnosticering sikre Superviseret dagligt arbejde Struktureret observation/patientidentitet og vurdere om rekvisitionen indeholder ogtilbagemelding ogtilstrækkelige kliniske oplysninger.Selvstændigt studieVejledersamtaleKunne modtageoperationspræparat udenfiksativKunne udformemakroskopisk beskrivelseog udskære hyppigstforekommendeoperationspræparaterKunne foretagefrysesnitsundersøgelse vedhyppigt forekommendepræparattyperKunne arbejde sikkert ilaboratoriet og påobduktionsstuenKunne anvende dealmindeligste histo- ogcytokemiske farvningerKunne redegøre forimmunhistokemiske metoderPRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING• Klargøre til fiksering• Fremstille imprintpræparater samt udtage væv tilspecialundersøgelser, hvis indiceret, fx flowcytometrieller elektronmikroskopi• Foretage målrettet og korrekt udskæring afalmindeligste operationspræparater iht. gældenderekommandationer, f.eks. konus, nyre, galdeblære,uterus med benign lidelse, tarm osv.FRYSESNITSUNDERSØGELSE• Modtage, beskrive og udtage relevante snit fra dealmindeligste operationspræparater/biopsier tilfrysesnitsundersøgelse. Efter supervision afgive svarSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieDIAGNOSTISKE METODER/LABORATORIETEKNIK• Arbejde i henhold til afdelingens sikkerheds- oghygiejneinstruks inkl. arbejde med smittefarligtMaterialeSelvstændigt studie• Diagnosticere udfra præparater farvet med:HE, Giemsa, PAS, Alcian blue,Masson trichrom,Van Giesson, Papanicolau• Redegøre for antistoftyper, visualiseringsmetoder samtbrug af pos./neg. kontrolsnit.Superviseret dagligt arbejdeogSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleVejledersamtale17

Kunne diagnosticereinflammationKunne diagnosticere hyppigtforekommende benignetumorer/tumorlignendelæsionerKunne diagnosticere benigneforandringer i pladeepitelKunne diagnosticere andrehyppigt forekommendesimple præparattyperKunne foretage korrektSNOMED-kodning eftergældende retningslinierKunne sikre at korrektlovgrundlag for obduktion eropfyldtKunne foretage enukompliceret voksenobduktionSelvstændigt studieHISTOLOGISK DIAGNOSTIK OG SVARUDFÆRDIGELSE• Diagnosticere inflammation i fx: Appendix, cervix uteri Superviseret dagligt arbejdesalpinx, luftveje m.v.og• Diagnosticere tumorer så som: Lipom, hæmangiom,schwannom, fibroadenom, leiomyom, nævus,cervixpolyp, planocellulært papillomSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studie• Erkende hyperplasi, metaplasi Superviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studie• Diagnosticere aterom, normale graviditetsprodukter,normale tubae uterinae, endometrium i normale faser,ektopisk graviditet, normale ductus deferentes,prostatahyperplasiOBDUKTION OG RETSMEDICIN• Godkende korrekt udfyldt dødsattest samt korrektudfyldt begæring om obduktion• Sikre sig patientidentitet• Anvende lovgivningen vedrørende anmeldelse afdødsfald, ligsyn og medikolegal obduktion• Adskille organblokken i delblokke og foretage ensystematisk makroskopisk undersøgelse af disse• Udtage væv til mikroskopi• Fremvise og diskutere obduktionsfund med klinikere• Udføre bakteriologisk obduktionSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieKunne vurdere behovet forSuperviseret dagligt arbejdespecielle typer obduktioner• Udføre almindelig neuropatologisk undersøgelse afogufikserede hjerner på obduktionsstuenSelvstændigt studie• Vurdere evt. indikation for neuropatologiskspecialundersøgelseKunne diagnosticere de • Diagnosticere fx : myokardieinfarkt, lungeembolus, Superviseret dagligt arbejdeStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/18

hyppigste obduktionsfundKunne udforme en samletobduktionsjournal•••pneumoni, aneurismer, hyppigste benigne og malignetumorer.Udforme klinisk resuméBeskrive makroskopiske og mikroskopiske fundRelatere obduktionsfundene til patientens kliniskeforløbogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studietilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtale4.2 Introduktionsuddannelsen, andre ekspertområderMålKonkretisering Læringsstrategi EvalueringsstrategiKOMMUNIKATORKunne kommunikere alment • Etablere kontakt og kommunikere i en form præget aftillid og situationsfornemmelse i forhold tilSuperviseret dagligt arbejdeogVejledersamtale ogKursusgodkendelselægekolleger og øvrige samarbejdspartnere påafdelingenTværfaglige kurserKunne indsamle og anvenderelevant informationangående det aktuellesygdomstilfælde• Indgå konstruktivt i samarbejde og kommunikation(såvel skriftligt som mundtligt) mellem de sundhedsmedarbejdere,som er ansvarlige forpatientbehandlingen, og bidrage til at alle kender deresopgaverSuperviseret dagligt arbejdeogTværfaglige kurserVejledersamtale ogKursusgodkendelseKunne samarbejde med deøvrige medarbejdere påafdelingenKunne deltage iadministrative opgaverSAMARBEJDER• Give feedback til sekretærerne vedrørende besvarelser• Give feedback til bioanalytikerne vedrørendeudskærings- og frysesnitprocedure samt de hyppigstanvendte farvemetoder• Give feedback tillaboratoriebetjentene/kapelassistenterne vedrørendeobduktioner• Fremlægge præparater for lægekollegerSuperviseret dagligt arbejdeogTværfaglige kurserLEDER/ADMINISTRATORSuperviseret dagligt arbejde• Fx tage aktiv del i arbejdstilrettelæggelse(skemaplanlægning, søjlefordeling,obduktionsstueplanlægning, ferieplanlægning o.s.v.)og/eller deltage i samarbejdsudvalg, virke somVejledersamtaleogkursusgodkendelseVejledersamtale19

Kunne redegøre for denoverordnede struktur i detdanske sundhedsvæsenKunne indgå i etteamsamarbejde med andrefaggrupperKunne redegøre forarbejdsmiljø på egenarbejdspladsKunne redegøre for arbejds-/erhvervsbetinget lidelseKunne anvende og vurderevidenskabeligepublikationerKunne arbejde professioneltsom diagnostikertillidsrepræsentant i reservelægeråd mv.• Redegøre for opdelingen i primær/sekundær sektor,Sygehusets ledelsesstruktur samt egen afdelingsledelsesstrukturSelvstændigt studie ogTværfaglige kurserTværfaglige kurserSUNDHEDSFREMMER• Redegøre for den relevante lovgivning vedrørende Selvstændigt studiefysisk og psykisk arbejdsmiljø• Anvende denne viden konstruktivt i forbindelse medegen arbejdsplads/eget arbejdssted• Redegøre for relevant lovgivning vedrørende arbejds- Superviseret dagligt arbejde/erhvervsbetingede lidelserog• Anvende denne viden i forbindelse med denSelvstændigt studiediagnostiske procesAKADEMIKERSelvstændigt studiePROFESSIONEL• Udvise omhu i det daglige diagnostiske arbejde• Følge de rekommandationer der foreligger inden fordiagnostikken af forskellige sygdomskategorier og enevt. efterfølgende rapportering til databaser• Arbejde iht. de love og cirkulærer som er gældendegenerelt for læger, samt specielt de forordninger somgælder for patologers arbejde ved obduktioner ogafgivelse af diagnoser på histologisk og cytologiskmaterialeSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieVejledersamtale ogkursusgodkendelseVejledersamtale ogkursusgodkendelseVejledersamtaleVejledersamtale ogStruktureret observation/tilbagemeldingVejledersamtaleVejledersamtale20

4.3 Hoveduddannelsen, medicinsk ekspertMålKunne skaffe nødvendigeprædiagnostiske oplysningerKunne deltage i den kliniskeudredning af de almindeligstforekommende malignesygdommeKunne udformemakroskopisk beskrivelseog udskære kompliceredeoperationspræparaterKunne foretagefrysesnitsundersøgelseKunne redegøre for almenelaboratorieteknikkerKonkretisering Læringsstrategi EvalueringsstrategiPRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER• Redegøre for relevante organspecifikke diagnostiske Fokuserede kliniske ophold, Vejledersamtalemetoder, der klinisk benyttes forud for udtagelse af Superviseret dagligt arbejdevæv til patoanatomisk undersøgelseog• Skaffe og vurdere de kliniske og parakliniske fund, Selvstændigt studiesom kan være nødvendige for endelig patoanatomiskdiagnostik (diagnostiske funktionsprøver,billeddiagnostik mv.)• På baggrund af kliniske fund og udfra sinpatoanatomiske viden kunne benytte optimalebilleddiagnostiske metoder. (Staging, recidivpåvisningmv.)• Bestille relevante blodprøver ved patientbehandling(specielt tumormarkører)Fokuserede klinisk opholdSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studiePRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING• Foretage målrettet og korrekt udskæring afkomplicerede operationspræparater i henhold tilgældende rekommandationer, fxmastektomi/lumpektomi, radikal hysterektomi-,cystektomi-, Whipple-, hoved-/hals-, lunge-, lever-,amputationspræparater (sarkom) og fikserede hjernerFRYSESNITSUNDERSØGELSE• Modtage, beskrive og udtage relevante snit frakomplicerede operationspræparater/biopsier tilfrysesnitsundersøgelse.• Mikroskopere og afgive svarSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserDIAGNOSTISKE METODER/LABORATORIETEKNIK• Redegøre for almindeligste fikseringsmetoder(formalin/alkohol/lufttørring) og indstøbningsmedier(paraffin)• Redegøre for artefaktforandringer, fx autolyse,Superviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserVejledersamtale,Struktureret observation/tilbagemeldingStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleVejledersamtale ogKursusgodkendelse21

Kunne anvendeimmunhisto-/cytokemiKunne vurdere egnethed afhistologisk og cytologiskmaterialeskrumpning mv.• Redegøre for specielle histokemiske farvemetoder ogindikationerne for brugen af disse• Kvalificeret anvende immunfarvninger udfra viden omantistof type, demaskering, visualiseringsmetoder, ogforstærkningssystemer• Kritisk kunne vurdere immunfarvede snit• Benytte immunhistokemi, inkl. immunfluorescensinden for de sygdomskategorier hvor det er påkrævet• Sammensætte relevante diagnostiske immunpaneler• Vurdere fx behov for dybere- eller trinskæring• Vurdere om cytologisk materiale er repræsentativt ogopfylder kriterier for egnethedSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleKunne redegøre forprincipperne ved speciellelaboratorieteknikkerKunne fremlæggepræparater vedklinisk/patologiskkonference• Redegøre for principperne bag og indikationerne forbrugen af elektronmikroskopi• Redegøre for principperne bag og indikationerne forbrugen af molekylærbiologiske metoder inden forrutinediagnostik, fx flowcytometri, in situhybridisering, polymerase chain reaction, fluorescensin situ hybridisering• Redegøre for principperne bag og indikationerne forsamt foretage fluorescensmikroskopiSelvstændigt studie,Specialespecifikke kurserKLINISK-PATOLOGISK KONFERENCEDELTAGELSE• Fremlægge egne præparater samt præparater Superviseret dagligt arbejdediagnosticeret af anden patologVejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding samtVejledersamtaleMIKROSKOPISK DIAGNOSTIK OG SVARUDFÆRDIGELSE (GENERELT) INKL. DATABASEREGISTRERINGKunne gradere og • I det daglige arbejde anvende organspecifikke tumorgraderingssystemer(fx WHO)Superviseret dagligt arbejde, KursusgodkendelseFokuserede kliniske ophold, Vejledersamtale ogstadieinddele malignetumorer• I det daglige arbejde anvende patoanatomiskSelvstændigt studie ogstadieinddeling (fx pTNM)Specialespecifikke kurser• Redegøre for anerkendte klinisk stadieinddeling (fxFIGO)22

Kunne diagnosticeremetastaserKunne diagnosticerestråleforandringer ihistologisk og cytologiskmaterialeKunne vejlede klinikere medhenblik på videre patientkontrol/-behandlingKunne indberette tildatabaser hvortilpatologiafdelinger rapporterer• Afgøre/sandsynliggøre om et givent tumorvæv kanvære primært eller evt. stamme fra en primærtumor iandet organ, med angivelse af det mulige primæreudgangspunktSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieFokuserede kliniske ophold,Superviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieStruktureret observation/tilbagemelding samtVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding samtVejledersamtaleVejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleKunne diagnosticere dealmindeligste former forkongenitte oginflammatoriskehudforandringerKunne diagnosticere dehyppigste neoplasier ihenhold til gældendeklassifikationHUD OG HUDREGIONERDiagnosticere fx:• Kongenit melanocytært nævus, epidermalt nævus• Spongiøs-, dermoepidermal, interfase- og psoriasiforminflammation• Bulløs, interstitiel og granulomatøs inflammation• Follikulær og vaskulær inflammation• PanniculitisDiagnosticere fx:• Epiteliale prækankroser (mb. Bowen, aktiniskkeratose)• Epiteliale tumorer (seboroisk keratose, pilarcyste,keratoakantom, pilomatrixom, basocellulært- ogplanocellulært karcinom)• Mesenkymale tumorer (dermatofibrom, neurofibrom,granularcelletumor, angiolipom, leiomyosarkom)• Melanocytære tumorer (junction/compound/dermaltnævus, blue nævus, halo nævus, Spitz nævus, in situmelanom, varianter af malignt melanom)• Lymfo- og myeloproliferative sygdomme (mycosisSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse23

Kunne diagnosticerehistologisk grovnålsbiopsiog cytologiskfinnålsaspiration i henholdtil gældende klassifikationfungoides, leukæmisk infiltrat)• Evt. metastaser ved sentinel node teknikMAMMA• Diagnosticere histologisk og cytologisk: uegnet,benign, atypi, malignitetssuspekt og malign• Redegøre for triplediagnostik: klinik, billeddiagnostikog patologiSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseKunne diagnosticereinflammatoriskeforandringer samt neoplasieri mamma i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticere ikkeneoplastiske blod- ogknoglemarvsforandringermed angivelse af muligårsagDiagnosticere fx:• Absces, fremmedlegemereaktion, duktektasi• Gynækomasti• Intraduktalt papillom• Juvenilt fibroadenom• Radialt ar• Hyperplasier (duktale og lobulære)/skleroserendeadenose• In situ forandringer og invasivt karcinom iukomplicerede tilfælde• Pagets disease of the nipple• Karcinomer (duktalt, lobulært og medullært)• Phyllodes tumorBLOD OG KNOGLEMARV• Foretage differentialtælling af blod og knoglemarv• Foretage LAP-score på perifert blod• Diagnosticere anæmiformer (jernmangel,megaloblastær, hæmolyse, kronisk sygdom,toksisk/medikamentel påvirkning)• Diagnosticere leukopeni/-cytose• Diagnosticere trombocytopeni/-cytose• Erkende erytrocytform – forandringer• Diagnosticere infektiøse og reaktive tilstande (virus,parasitter), granulomer• Diagnosticere benigne lymfoide aggregater• Diagnosticere nekroseSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse24

Kunne diagnosticerepræmaligne og maligneknoglemarvsforandringer ihenhold til gældendeklassifikationKunne diagnosticerebenigne forandringer ilymfeknuder og extranodaltlymfatisk vævKunne diagnosticerebenigne forandringer i miltKunne diagnosticeremaligne forandringer ilymfeknuder, extranodaltlymfatisk væv og milt ihenhold til gældendeklassifikationKunne diagnosticerebenigne forandringer samtneoplasier i thymus ihenhold til gældendeklassifikationKunne vurderefinnålsaspirater fralymfeknuderKunne diagnosticereinflammatoriskeDiagnosticere fx:• Myeloproliferativt syndrom• Myelodysplastisk syndrom• Leukæmier (akut og kronisk, lymfomleukæmi, hairycell leukæmi)• Plasmacellesygdomme (myelomatose, MGUS,plasmacytom)• Malignt lymfomSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserEXTRANODALT LYMFATISK VÆV, LYMFEKNUDER, MILT OG THYMUSDiagnosticere fx:• Reaktiv lymfatisk hyperplasi (B og T zone)Superviseret dagligt arbejde• Infektiøse, granulomatøse og nekrotiserende Selvstændigt studie oglymfadenopatier (toxoplasmose, tuberkulose, cat Specialespecifikke kurserscratch disease, infektiøs mononukleose, sarkoidose)• Forandringer ved autoimmune sygdomme• Diagnosticere traumatisk miltruptur,stasemilt, infarkt,malariaSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studie• Diagnosticere malignt lymfom Superviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurser• Diagnosticere hyper-/hypoplasi• Diagnosticere neoplasier (thymom, karcinom, maligntlymfom)• Erkende og skelne reaktive tilstande fra neoplastisketilstandeSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,VejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseMESENKYMALT VÆVDiagnosticere fx:• Fasciitis Superviseret dagligt arbejde Struktureret observation/25

forandringer samt dehyppigst forekommendeneoplasier i bløddele, led ogknogle i henhold tilgældende klassifikationKunne identificere krystalleri ledvæskerKunne diagnosticere dehyppigst forekommendekongenitte misdannelserKunne diagnosticere dehyppigst forekommendedegenerative forandringerKunne diagnosticere dehyppigst forekommendeinflammatoriskeforandringerKunne diagnosticere dehyppigst forekommendeneoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereinflammatoriskeforandringer samt neoplasieri næse, bihuler ognasopharynx i henhold tilgældende klassifikation• Cikatricielle forandringer• Fibromatose• Uspecifik synovit• Osteokondrom, kondrom• Malignt fibrøst histocytom, liposarkom,leiomyosarkom• Osteogent sarkom, Ewings sarkomHJERTE OG KAR• Redegøre for og anvende en metode til systematiskkortlægning af misdannelser i hjertet• Diagnosticere fx:VSD, ASD, ductus arteriosuspersistens, pulmonalstenose, coarctatio aortae,aortastenose, Steno-Fallot, transposition• Diagnosticere aterosklerose, inkl. trombose, emboli,blødning, stenose• Foretage datering af myokardieinfarkt• Diagnosticere erhvervede klapforandringer• Diagnosticere kardiomyopatityper• Diagnosticere vaskulit (Wegener, kæmpecellearterit,polyarteritis nodosa, leukocytoklastisk vaskulit)• Diagnosticere kardit (endo-, myo-, peri- og pankardit)• Diagnosticere hæmangiom, glomustumor,hæmangiopericytom, angiosarkom samt myksom,rhabdomyomLUFTVEJEDiagnosticere fx:• Eosinofili i nasalsekret• Nasale papillomer (planocellulært, transitionalt, invert)• Juvenilt angiofibrom• Epiteliale prækankroserSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kursertilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,VejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse26

Kunne diagnosticereinflammatoriskeforandringer samt neoplasieri epiglottis og larynx ihenhold til gældendeklassifikationKunne diagnosticere nonneoplastiskelungeforandringerKunne diagnosticereneoplasier i lungerne påhistologisk og cytologiskmateriale i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticerebenigne forandringer imund, læbe, tunge,spytkirtler, pharynx ogtonsillerKunne diagnosticereneoplasier i mund, læbe,tunge, spytkirtler, pharynxog tonsiller i henhold tilgældende klassifikation• Karcinomer (adenokarcinom, nasopharynx karcinom,lymfoepitelialt karcinom)• Spytkirteltumorer (se disse)Diagnosticere fx:• Nodulus laryngis, Reinke ødem, granulomer og cyster• Papillom/papillomatose, karcinoidtumor,paragangliom• Epiteliale prækankroser• Karcinom (planocellulært/verrukøst)• Spytkirteltumorer (se disse)Diagnosticere fx:• Inflammatoriske tilstande, herunder pneumonier,sarkoidose og tuberkulose• Lungesygdomme med vaskulitis• Lungelidelser i forbindelse med AIDS og anden formfor immunsuppression• Degenerative tilstande og aflejringssygdomme: infarkt,amyloidose, asbestoseDiagnosticere fx:• Karcinomer (planocellulært, adeno-, småcellet,storcellet, adenoskvamøst, neuroendocrint)• MesoteliomHOVED OG HALSDiagnosticere fx:• Candida• Hyperkeratose, pseudokarcinomatøs hyperplasi• Benign lymfoepitelial læsion, mucocele,extravasationsmucocele, cyster, bidfibrom,• Nodulær og diffus lymfatisk hyperplasiDiagnosticere fx:• Benigne tumorer (papillom, myoblastoma granulare)• Benigne spytkirteltumorer (pleomorft adenom,adenolymfom (Warthin))• Epiteliale prækankroserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse27

Kunne vurdere ogdiagnosticere etfinnålsaspirat frahoved/halsregionenKunne diagnosticerebenigne forandringer i tand,parodontium, mandibel ogmaksilKunne diagnosticere dehyppigst forekommendeneoplasier efter gældendeklassifikationKunne diagnosticerefunktionelle oginflammatoriske lidelser ithyreoideaKunne diagnosticereneoplasier i thyreoidea ihenhold til gældendeklassifikationKunne vurdere etfinnålsaspirat fra thyreoidea• Karcinomer (planocellulært, adeno-, adenoskvamøst,basaloidt, spindle cell, småcellet)Diagnosticere fx:• Cyster og kende faldgruber• De almindeligste benigne spytkirteltumorer (pleomorftadenom, Warthin)Superviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserTAND OG PARODONTIUM, MANDIBEL OG MAKSIL• Diagnosticere tandrelateret inflammation fx: Superviseret dagligt arbejde,osteomyelitis samt cyster (radikulær, kerato) Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurser• Diagnosticere fx : odontomer, ameloblastomer Superviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserTHYREOIDEADiagnosticere fx:• Diffus og nodøs struma• Autoimmun, lymfocytær, granulomatøs og Riedelstyreoidit• Differentialdiagnosticere funktionelle fra neoplastiskelidelser (follikulær neoplasi)Diagnosticere fx :• Follikulært adenom• Follikulært karcinom, papillært adenokarcinom,anaplastisk karcinom, medullært karcinom• Diagnosticere inflammatoriske, funktionelle ogneoplastiske lidelser ved FNA (sandsynliggørefollikulær neoplasi, diagnosticere papillært karcinom)Superviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseKunne diagnosticereforandringer iparathyreoidea, neoplasier i• Differential diagnosticere funktionelle fra neoplastiskelidelser (hyperplasi overfor adenom)• KarcinomSuperviseret dagligt arbejdeogSelvstændigt studieStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtale28

henhold til gældendeklassifikationKunne diagnosticereforandringer i esophagus,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i ventriklen,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i tyndtarmen,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i appendix,colon, rectum oganalkanalen, neoplasier ihenhold til gældendeklassifikationGASTROINTESTINALKANALENDiagnosticere fx:• Esophagitis og sandsynliggøre årsagen (refluks,svampe, virus, mb. Crohn)• Metaplasi, Barretts esophagus• Epiteliale prækankroser• Karcinomer (Adenokarcinom, planocellulærtkarcinom, karcinoidDiagnosticere fx:• Mucosacyster, metaplasi• Gastritis, grader inflammationen samt sandsynliggøreårsagen (infektiøs (helicobacter), kemisk, autoimmun,eosinofil, kollagen)• Polypper og ved adenom bestemme histologisk typesamt gradere dysplasi• Karcinomer ( varianter af adenokarcinom, herundersignetringscellekarcinom) og karcinoiderDiagnosticere fx:• Hyppigste kongenitte misdannelser, specielt Meckelsdivertikel• Metaplasi og angiodysplasi• Akutte og kroniske iskæmiske læsioner• Infektiøse og non-infektiøse enteriter. Specielt kunneerkende mb. Crohn, mb. Whipple samt ved cøliakigradere atrofi• Polypper og ved adenomer bestemme histologisk typesamt gradere dysplasi• Karcinomer (adenokarcinomer) og karcinoiderDiagnosticere fx:• Mucocele i appendix, divertikler• Mb. Hirschprung i colon• Angiodysplasi samt iskæmiske læsioner, inkl. solitærtrektalt ulcusSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse29

Kunne diagnosticere ikkeneoplastiskeforandringer ilever og galdevejeKunne diagnosticereneoplasier i lever ogintrahepatiske galdegangehistologisk og cytologisk ihenhold til gældendeklassifikationKunne diagnosticereforandringer i galdeblære oggaldeveje, neoplasier ihenhold til gældendeklassifikation• Akutte og kroniske inflammatoriske forandringer samtpåvise eller sandsynliggøre colitistype(infektiøs/kronisk inflammatorisk tarmsygdom, fxcolitis ulcerosa, mb. Crohn)• Polypper og ved adenom bestemme histologisk typesamt gradere dysplasi• Lymfocytær og kollagen colitis samt diversionscolitis• Karcinomer (Adenokarcinom, neuroendokrinetumorer)LEVER OG INTRAHEPATISKE GALDEVEJEDiagnosticere fx:• Kongenitte fibrocystiske forandringer• Funktionelle tilstande (induktion, akut og kroniskstase, steatose)• Vaskulære forandringer (fokal nodulær hyperplasi,veno-okklusiv sygdom)• Metaboliske sygdomme (hæmosiderose, alfa-1-antitrypsinmangel, Wilsons sygdom)• Inflammatoriske tilstande (gradering af inflammationog stadieinddeling af cirrose (steatohepatitis, viralhepatitis, medikamentel hepatitis, autoimmunhepatitis, granulomatøs hepatitis, uspecifik hepatitis,primær biliær cirrose, primær skleroserendecholangitis))Diagnosticere fx:• Adenom, hæmangiom, angiomyolipom• Hepatocellulært og cholangiocellulært karcinomSamt• Vurdere aspirater eller børstebiopsier mhp.inflammation eller malignitetSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserGALDEBLÆRE OG EXSTRAHEPATISKE GALDEVEJEHistologisk diagnosticere fx:• Hyppigste former for kolecystitSuperviseret dagligt arbejde,• Adenomyom(atose), adenomer, dysplasiSelvstændigt studie og• Karcinomer (adenokarcinom)Specialespecifikke kurserSamtStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse30

Kunne diagnosticereinflammatoriskeforandringer i pancreas,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i binyre,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticere ikkeneoplastiske forandringer inyrerneKunne diagnosticereneoplasier i nyren i henhold• Vurdere aspirater eller børstebiopsier mhp.inflammation eller malignitetPANCREASDiagnosticere fx:• Akut og kronisk pancreatitis• Cyste, cystadenom, borderline cystadenom• Duktalt adenokarcinom, cystadenokarcinom ogneuroendokrine tumorerSamt• Vurdere aspirater eller børstebiopsier mhp.inflammation eller malignitetBINYREDiagnosticere fx:• Atrofi og hyperplasi• Akut binyreblødning• Benigne og maligne binyrebarktumorer• Fæokromocytom, neuroblastomSamt• Vurdere finnålsaspirater fra binyre mhp. primæretumorer/metastaserNYRE OG URINVEJEDiagnosticere fx:• De mest almindelige kongenitte misdannelser• Polycystiske forandringer i nyrerne• Mest almindelige vaskulære patologiske forandringer(Diabetes, hypertension)• Amyloidose• Inflammatoriske lidelser som pyelonephritis,interstitiel nephritis og xantogranulomatøspyelonephritisSamt• Kunne redegøre for de histologiske forandringer vedglomerulonephritisSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseDiagnosticere fx:• Benigne tumorer (onkocytom, adenom) Superviseret dagligt arbejde, Struktureret observation/31

til gældende klassifikation • Børnetumorer (Wilms tumor)• Maligne, epiteliale tumorer samt kunne gradere ogstadieinddele disse (renalcellekarcinom)Samt• Vurdere finnålsaspirater fra nyretumorer/cyster mhp.diagnostik af ovennævnte tumortyperKunne diagnosticereinflammation i nyrepelvis,ureteres, blære og urethraKunne diagnosticerepræmaligne og maligneneoplasier i nyrepelvis,ureteres, blære og urethra ihenhold til gældendeklassifikationKunne vurdereurincytologisk materialeKunne diagnosticereforandringer i prostata,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationDiagnosticere fx:• Pyelitis cystica/ureteritis cystica/cystitis cystica• Reaktive og inflammatoriske tilstande i urinvejene(strålecystitis, interstitiel cystitis, eosinofil cystitis,malakoplaki samt granulomatøs inflammation efterBCG-instillation eller som resektionssequelae)Diagnosticere fx:• Metaplasiformer• Fladeformede, uroteliale prækankroser• Solide og papillomatøse, uroteliale tumorer, graderea.m. Bergkvist og bestemme dybdevækst• Inverteret papillom• Benigne/maligne non-uroteliale, epiteliale tumorer,inkl. metastaser i urinvejene• Gradere uroteliale neoplasier• Erkende inflammationSelvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserMANDLIGE GENITALIADiagnosticere fx:• Infarkt og infarktsequelaeSuperviseret dagligt arbejde,• Atrofi, hyperplasi og metaplasiSelvstændigt studie og• Uspecifikke og specifikke inflammatoriske tilstande Specialespecifikke kurser• Prækankrøse tilstande (PIN)• Karcinomer (adeno-)• Uroteliale tumorer i prostataSamt• Redegøre for non-maligne differentialdiagnoser tiladenokarcinom samt kunne erkende ekstraprostatisktumorvæksttilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse32

Kunne diagnosticereforandringer i penis,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i testis,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i epididymis,ductus deferens og funikel,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i vulva ogvagina, neoplasier i henholdtil gældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i uterus(cervix), neoplasier ihenhold til gældendeklassifikationDiagnosticere fx:• Kondylom, chanker, candida• Lichen sclerosus et atrophicus (balanitis xeroticaobliterans), Peyronies sygdom samt bowenoidpapulose• Præcancroser (PeIN)• Benigne og maligne epiteliale neoplasier(planocellulært karcinom)Diagnosticere fx:• Kryptorkisme, sertoli cell-only syndrome, atrofi• Akut hæmoragisk infarkt (torsion)• Prækankrose i tubuli• Orchitis,malakoplaki, spermagranulom• Germinalcelletumorer (seminom, embryonaltkarcinom, blommesækstumor, teratom ogchoriokarcinom)• Sexcord stromale og rene stromale tumorer (Leydig,sertoli)Diagnosticere fx:• Uspecifikke og specifikke inflammationer• Benigne og maligne epiteliale tumorer, maligntmesoteliomKVINDELIGE GENITALIADiagnosticere fx:• Bartholincyste• Kondylom• Epiteliale prækankroser• Karcinomer (planocellulært karcinom)Diagnosticere fx:• Mikroglandulær hyperplasi, decidual reaktion• HPV, actinomyces• Epiteliale prækankroser• Karcinomer (planocellulært, adeno ogadenoskvamøst)Superviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse33

Kunne diagnosticerecervixcytologisk materialeKunne diagnosticereforandringer i uterus(corpus), neoplasier ihenhold til gældendeklassifikationKunne diagnosticereforandringer i tuba ogovarier, neoplasier i henholdtil gældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i serøseoverfladerDiagnosticere fx:• Inflammation••••AtypiVirusforandringerEpiteliale prækankroserKarcinom (plano-, adenokarcinom)Diagnosticere fx:• Dysfunktionelle blødningsforstyrrelser• Hyperplasi af simpel eller kompleks type +/- atypi• Mola (partiel/komplet)• Varianter af leiomyom med afgrænsning over forsarkom.• Karcinom (endometrioidt, mucinøst, serøst, clearcell)• Andre neoplasier (leiomyosarkom, stromasarkom,malign trofoblastsygdom, karcinosarkom.Diagnosticere fx:• Endometriose, funktionelle cyster i ovariet,hypertekose, stromal hyperplasi• Salpingitis isthmica nodosa• Primære benigne, borderline og maligne tumorerudgået fra overfladeepitelet (serøse, mucinøse,endometrioide, Brenner)• Tumorer udgået fra germinalceller eller sex cordstroma(dysgerminom, teratom, granularcelletumor,tekom, fibrom)• Histologisk diagnosticere reaktivmesotelproliferation, malignt mesoteliom ogmetastaser• I peritoneal-, pleura- og perikardievæske cytologiskskelne mellem mesotel/maligne epiteliale tumorcellerSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseKunne diagnosticerecytologisk materiale fra detlille bækken• Vurdere aspirater fra ovariecyster mhp. at skelnemellem funktionelle og epiteliale cyster• Diagnosticere tumorceller i FNA fra lymfeknuderSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale og34

eller bløddele i det lille bækken KursusgodkendelseKunne diagnosticereforandringer i placenta,fosterhinder og navlestreng,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationKunne diagnosticereforandringer i hypofysen,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationDiagnosticere fx:• Fødselslæsion af navlesnor, hinder og placenta• Hindeforholdende ved tvillinge- ogflerfoldsgraviditeter• Retroplacentært og intervilløst hæmatom• Forsinket/accellereret modning, degenerativeforandringer ved intrauterin fosterdød• Infarkt inkl.kvantitering af infarktets størrelse,intervilløs fibrin, intervilløs trombe og akut aterose imaternelle kar• Uspecifik og specifik chorioamniitis, funiculitis,villitis, intervillositis og deciduitis• Hæmangiom, trofoblastsygdom (mola,koriokarcinom)Superviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserDET CENTRALE OG PERIFERE NERVESYSTEMDiagnosticere fx:• Infarkt• Inflammatoriske tilstande• Hyperplasiformer/-typer i adenohypofysen• AdenohypofyseadenomerSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelseKunne diagnosticereforandringer i det centraleog perifere nervesystem,neoplasier i henhold tilgældende klassifikationDiagnosticere fx:• Mest almindelige kongenitte misdannelser• Mest almindelige demyeliniserende sygdomme• Cirkulatoriske/vaskulære CNS-sygdomme• Mest almindelig neuro-degenerative sygdomme: mb.Alzheimer, Parkinsons sygdom, amyotrofisk lateralsklerose• CNS-læsioner (ødem/blødning/inkarceration)• Infektioner i CNS• Tumorer udgået fra neuroepitel og gliaceller(astrocytomer, oligodendrogliom)• Perifere nervetumorer: schwannom, neurofibromSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studie ogSpecialespecifikke kurserStruktureret observation/tilbagemelding,Vejledersamtale ogKursusgodkendelse35

Kunne udføre specielleobduktionsprocedurerKunne foretage en samletkonklusion af specielleobduktionsprocedurer• MeningeomOBDUKTION OG RETSMEDICIN• Foretage exvisceration af organblokken• Sikre udtagelse af hjerne, medulla, perifere nerver ogmuskulatur til fiksation mhp. egentligneuropatologisk undersøgelse• Kunne undersøge hjertet systematisk mhp. diagnostikaf de hyppigst forekommende kongenittemisdannelser• Dvs. ud fra kliniske oplysninger, makroskopi,mikroskopi og specialprocedurer foretage en samletkonklusion.• Inddrage relevante ekspertområder f.eks.mikrobiolog eller genetiker i forbindelse medtolkning af obduktionsfund og prøvesvarSuperviseret dagligt arbejde,Selvstændigt studieFokuserede klinisk ophold,Superviseret dagligt arbejde ogSelvstændigt studieStruktureret observation/tilbagemelding ogVejledersamtaleVejledersamtale4.4 Hoveduddannelsen, andre kompetencerMålKunne etablere og håndterepersonlige samtalerKunne indgå i samarbejdemed andre faggrupperKunne indgå i samarbejdetmed de kliniske afdelingerKonkretisering Læringsstrategi EvalueringsstrategiKOMMUNIKATOR• Integrere samtaleteknikker og det personlige nærværVejledersamtale ogi kommunikationssituationenFokuserede kliniske ophold Kursusgodkendelse• Afdække krav og forventninger til kommunikationen og• Disponere og styre en samtale i forhold til tid og Tværfaglige kurserformålSAMARBEJDER• Samarbejde med bioanalytikerne og give feed backvedrørende kvaliteten af arbejdet i laboratoriet• Samarbejde med de øvrige faggrupper på afdelingen iløsning af konflikter og hvor det er hensigtsmæssigtat indtage en lederrolle• Indgå i det tværfaglige team i forbindelse medklinisk/patologiske konferencer og samtidig bidragemed sin egen specialespecifikke ekspertiseSuperviseret dagligt arbejde,Fokuserede kliniske opholdogTværfaglige kurserFokuserede kliniske opholdogSuperviseret dagligt arbejdeVejledersamtale ogKursusgodkendelseVejledersamtale36

Kunne varetageledelsesopgaverKunne redegøre forinfektioner/smitsommesygdommeKunne redegøre forsygdomsmønstreog/ellerdødsårsager over forsundhedspersonale ogbefolkningenKunne redegøre forprincipperne for screening(primær forebyggelse)Kunne planlægge,gennemføre og fremlæggevidenskabligt projekt.• Indgå i det tværfaglige team i forbindelse medklinisk/patologiske konferencer og samtidigfremlægge egne præparaterLEDER/ADMINISTRATOR• Træffe beslutninger og foretage en fornuftigafvejning i henhold til fordele og ulemper vedrørendekliniske konsekvenser af stillede diagnoser, også irelation til resourcer• Varetage ledelsen i et team med bioanalytikere ogsekretærer i forbindelse med håndtering af præparaterog diagnostik• Motivere og engagere samarbejdspartnere• Indgå i planlægning, budgettering og evaluering afbehandlingsprogrammer samtkvalitetssikring/udvikling• Indgå/eller varetage ledelsen ibehandlerteam/arbejdsgrupper vedrørendetværfaglige problemstillingerSUNDHEDSFREMMER• Redegøre for og anvende relevant lovgivningvedrørende diagnosticering af smitsomme sygdommeAKADEMIKER• Formulere et videnskabeligt projekt relateret til detpatoanatomiske arbejde.• Udarbejde en projektbeskrivelse.• Udføre en hensigtsmæssig litteratursøgning.Fokuserede kliniske opholdSuperviseret dagligt arbejdeogTværfaglige kurserFokuserede kliniske opholdSelvstændigt studie ogSuperviseret dagligt arbejdeSelvstændigt studieUndervisning af kolleger ogandet sundhedspersonaleSelvstændigt studieForskningstræning inkl kurser,Selvstændigt studieVejledersamtale ogkursusgodkendelseVejledersamtaleVejledersamtaleVejledersamtaleGodkendelse af kursusGodkendelse af projektet ogVejledersamtale37

Kunne erhverve sig nyvidenKunne varetageuddannelsesfunktion overforandre• Konsultere og samarbejde med relevante eksperterfor at udføre projektet• Gennemføre projektet i henhold tilprojektbeskrivelsen• Fremlægge resultaterne af projektet skiftligt såvelsom mundtligt• Redegøre for relevante etiske overvejelser i forholdtil den videnskabelige undersøgelse• Anvende grundlæggende videnskabsteori i relation tilklinisk og teoretisk forskning• Holde sig ajour med den nyeste viden inden forrelevante fagområder – herunder udvikle en personligkontinuerlig uddannelsesstrategi• Foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur• Foretage en kritisk vurdering af lægelig praksis indenfor specialet.• Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære,dialog og refleksion for at optimere læring hos sigselv og andre• Formidle faglig information til kolleger og andresamarbejdspartnere på baggrund af viden omlæring og kompetenceudvikling• Udvælge hensigtsmæssige læringsstrategier veduddannelse af studenter, yngre læger, kolleger ogandre faggrupper, herunder overveje rammerne forundervisningen• Facilitere læring hos kolleger, studenter og andre,herunder hjælpe andre til at identificereuddannelses- og udviklingsbehov samt givekonstruktiv feedbackForskningstræning inkl kurser,Selvstændigt studie,Fokuserede kliniske opholdUndervisning af kolleger ogandet sundhedspersonaleFokuserede kliniske opholdTværfaglige kurserUndervisning af kolleger ogandet sundhedspersonaleGodkendelse af kursusGodkendelse af projektet ogVejledersamtaleVejledersamtale ogGodkendelse af kursus38

Kunne arbejde somprofessionel diagnostikerPROFESSIONEL• Løbende opretholde og ajourføre sin ekspertvideninden for patologisk anatomi og cytologi• Trods sin ekspertviden kende sine fagligebegrænsninger og i sådanne situationer kunne søgeassistance• Arbejde professionelt i det diagnostiske arbejde dvs.interpersonelle problemer må ikke forringemulighederne for at opnå korrekt diagnoser• Redegøre for og overholde de love og cirkulærer somer gældende generelt for læger, samt specielt deforordninger som gælder for patologers arbejde vedobduktioner og afgivelse af diagnoser på histologiskog cytologisk materiale• Anerkende, analysere og forsøge at løse de etiskespørgsmål som opstår i det diagnostiske arbejdespecielt ved indførelse af nye diagnostiske metoderSelvstændigt studieFokuserede kliniske opholdSuperviseret dagligt arbejdeogKursusVejledersamtaleStruktureret observation/tilbagemelding ogGodkendelse af kursus39