koordinerer vi ’gå med-funktionen’indbyrdes i teamet. Vi drøfter konkretebrugersager på teammøder ogsparrer med hinanden. Vi hjælpermed at søge støtte til medicin, tandbehandlingetc. hos kommunen ogoplyser brugerne om deres rettigheder.Vi skriver journalnotater til internesamarbejdspartnere, informererom nye tiltag og brugerforløb,og vi følger op på sundhedsforløb.Vi oplever desuden, at afrusningsforløb,indlæggelser og udskrivelserfra sygehus, funktionel hjemløshed,hjemløshed efter afsoning, hepatitisbehandlingog tandrenoveringkræver en ekstra koordineret sundhedsindsats.Resultatet af indsatsener, at brugerne får positive oplevelsermed sundhedssystemet; deoplever et imødekommende personale,der vil dem det godt, samten sammenhængende og intensivbehandling. Brugerne udviser stortilfredshed, når de kan følge med iog forstå deres egen bedring og sygdomsforløb,og for flere omsættesdet til en handlekompetence, så debliver i stand til bedre at tage vare påeget liv og helbred.2. Kontinuitet og tillidDen gode kontakt og relationsarbejdetkan især lade sig gøre, fordi vihver mandag og løbende er tilgængeligei Kirkens Korshærs Varmestue.Vi er fleksible tidsmæssigt oguden andre opgaver om mandagen,så det giver brugerne (betænknings)tid til at fange os til en samtale. Noglegange tager vi generelle spørgsmålop i åbent forum. Det kan væreen snak om rygestop til gavn for andrenysgerrige. Andre gange kræverhenvendelsen en samtale under fireøjne, fordi man vil tale om et sårbartemne, og vi hjælper vedkommendemed at skærme sig selv. Det kandreje sig om tilsyn af sår efter fejlfix,traumer og vold, eller man skal havehjælp til at vurdere alvoren af de oplevedesymptomer. Den tidsmæssigefleksibilitet gør også, at vi kan tagepå mere eller mindre akutte hjem-mebesøg, når vi har kendskab til enbruger, som behøver en sundhedsindsatsher og nu. Vi kan ligeledesopsøge de brugere, der er indskrevettil behandling på Rusmiddelcenteret,når de kommer efter deres medicini klinikafdelingen. Kontaktenopstår enten ved, at brugeren selvhenvender sig, idet vores tilbud efterhåndener kendt af mange, ved atvi henvender os til dem, når vi vurdererdet nødvendigt, eller ved aten samarbejdspartner kontakter osangående en bruger med behov forsundhedsstøtte. Det kan være henvendelserfra personalet i KirkensKorshær, fra misbrugsbehandlerne,fra boformerne, fra sygehuset, frapraktiserende læger etc. Brugernehar vores mobiltelefonnumre, ogmobilsygeplejersken i teamet har etgratisnummer, så kontakten ikke afhængeraf, om brugerne har taletidpå mobilen. Blot tanken om, at dekan ringe til nogen, når de har det allerdårligst,har en beroligende effekt.Af iværksatte sundhedsfremmendeaktiviteter har vi hver tirsdaget ’brugertræf’ i varmestuen, hvorbrugerne i dialog med os vejledesomkring diverse sundhedsproblematikker.Personalet hører omangst, ’ondt i maven’ og depression.Konceptet er at indsamle ønskerfor ugens tema blandt brugerne.Det kan være temaer såsom smitte,træthed eller undervisning på et heltuformelt og uforpligtende niveau,for brugerne gider ikke blive belært,og flere har dårlige erfaringerfra skoletiden. Sundhedsplatformenuddeler også rent værktøj via projektetog i varmestuen, hvor vi samtidigkan vejlede i korrekt injektionsteknik.Løbende har vi motiverendesundhedssamtaler med brugerne,når vi er med dem på sygehuset, hoslægen, eller når vi transporterer demfrem og tilbage til sundhedstjek. Altsammen foregår med skadesreduktionsom praksisstrategi.Vi kan med andre ord tillade osat bruge tid på den enkeltes sundhedstilstand,hvilket er altafgørendefor en tillidsfuld kontakt, og for atvi kan rykke i nogle tråde nu ogher. Dét, at vi er tilgængelige i deresmiljø og tager del i den dagligetrummerum i varmestuen, lader tilat mindske skellet mellem ’os’ og’dem’. Der opstår situationer, hvorde lærer os en masse, og en snak ibilen nedbryder eksempelvis deformelle konfronterende rammer,som de er vant til fra andre instanser.Selve samarbejdet med KirkensKorshær bevirker, at vi ikke i sammegrad opfattes som repræsentanterfor ’systemet’, idet varmestuen eret frirum. Vi er på den måde medtil at genoprette tilliden til systemet,og samtidig kan vi bedre forstå ogforklare situationen fra systemetsside, fordi vi færdes i det, til glædefor både brugere og samarbejdspartnere.Mobilsygepleje har faktiskeksisteret i Silkeborg siden 2003, ogdet er tydeligt, hvordan en gennemgåendemedarbejder kan stadfæsteen uvurderlig sammenhængskraftfor brugerne. Mobilsygeplejerskenkender en stor del af brugerne gennemflere år, og vi skal ikke begyndeved status quo ved hver kontakt.3. VidensdelingVi fandt i projektets opstartsfase etbehov og en efterspørgsel fra voressundhedsfaglige samarbejdspartnere,såsom hjemmehjælpere, hjemmesygeplejerskerog sygeplejerskerpå sygehusafdelingerne, i forhold tilhåndtering af mennesker med misbrugi sundhedssystemet.På sygehusene står sundhedspersonaletofte magtesløse overfor målgruppens særlige behov ogfortvivlede adfærd, og der opståreksempelvis konflikter omkringsmertedækning og medicinudlevering,som kan munde ud i uafsluttedebehandlinger til stor skade forden enkelte. Vi har mødt brugere,der stadig gik rundt på et brækketben eller med en alvorlig infektionstilstand,fordi de tog fra sygehusetfør tid. Hjemmeplejen mangler videnog værktøjer til at samtale med12Stof 15 · www.stofbladet.dk
ældre borgere i hjemmene omkringderes overforbrug af rusmidler, ogsundhedspersonalet mangler overordnetviden om dobbeltdiagnosepatienter,hvilke tilbud der findestil mennesker med misbrugsproblematikker,og hvad forskelligemisbrug bevirker (se også artiklen’Alderdom, Alkohol og Medicin’ iSTOF <strong>nr</strong>. 14).Vi planlagde derfor et 10-dageskursusforløb på Social- ogSundhedsskolen i Silkeborg, hvorvi underviste 18 sundhedsfagligepersoner, der dagligt har kontakttil alkohol- eller stofbrugere i hjemmene,omkring disse temaer. Vi harligeledes haft samarbejdsmødermed sygehusafdelinger, hvilket hargivet personalet dels mere mod påat arbejde med målgruppen, dels entryghed i, at de kan kontakte voresteam angående konkrete brugere. Vigiver psykiatrisk og somatisk bistandtil forsorgshjemmet Godrum, vi giversparring til misbrugsbehandlereog personale i Kirkens Korshær, ogder er tilrettelagt et undervisningsprogramfor nyansatte i KirkensKorshær omkring smitte, hygiejneog livreddende indsats.4. SamarbejdeFlere brugere har opnået et paralleltbehandlingsforløb i Lokalpsykiatrienog i Rusmiddelcenteret via denpsykiatriske sygeplejerske i projektet.På begge fronter ser samarbejdetud til at løsne op for nye måder attænke behandling på. Nogle brugerekan eksempelvis bedre komme ud afderes misbrug, når de værste symptomerfra deres psykiske lidelse nedbringes5 , og ofte er sammenhængenmere kompleks, hvilket kræver godkoordinering og netværksdannelse.Sundhedsplatformen arrangerer temadagemed fokus på dobbeltdiagnoseog andre sundhedsfaglige temaer,hvor jobcentre, psykiatrien,behandlere, bostøtter, læger og andreinteressenter på misbrugsområdetinviteres på tværs af instanser. Ioplæggene prioriteres spørgsmåletHVOR ER KVINDERNE I PROJEKTET?Brugerne af Sundhedsplatformen er overvejendemænd. Vi møder kun få kvinder i varmestuenog på Rusmiddelcenteret, og en gang imellem ser vores psykiatriske sygeplejerske enkvinde med dobbeltdiagnoseproblematik påLokalpsykiatrisk Center. Men hvordan kan detvære, at vi er i kontakt med så få kvinder? 7 Denene mulighed er, at der er flere sociale tilbudtil kvinder end til mænd i Silkeborg - såsomkrisecentre, familiebehandling og selvhjælpsgrupper.Når vi endelig ser kvinder i vores projekt, er de virkelig udsatte, hvilket kanskyldes, at de etablerede kvindetilbud ikke længere kan rumme dem. De er for psykisksyge og/eller for misbrugende, og de falder derfor uden for rammerne af et tilbud,hvor der er krav, forventninger og regler. Den anden mulighed er, at kvinder er bedretil at tage vare på sig selv i længere tid. Selvom kvinderne er dårlige, sættes pleje ogernæring stadig højt, og flere formår at søge behandling i sundhedssystemet, men deer mere tilbageholdende med at søge hjælp i misbrugsregi. Undersøgelser peger på,at kvinder oplever større diskriminering og stigmatisering på grund af deres misbrug 8 ,og samtidig medvirker rollen som mor til, at de oplever skyld, skam og angst for systemetskontrol vedrørende deres børn. Meget tyder på, at det kræver en metodenænsomindsats og et dybdegående opsporingsarbejde at få kontakt til kvinder med disse kendetegn,for der er flere derude. Her kunne en sundhedskoordinerende indsats være etbud på en døråbner til ’kvindeverdenen’.Kønsspecifikke tilbudDer har i den seneste tid været et større fokus på udsatte kvinders vilkår, eksempelvis iHus Forbi 9 og i specialet ’Mere end udsat’ fra Ålborg Universitet 10 (se næste artikel i dettenummer). I Hus Forbi debatteres, hvordan den lave kontanthjælp kan presse unge kvinderunder 25 år ud i en nedværdigendeboligstrategi. ’Sex for en sofa’er en rammende overskrift forartiklen. Universitetsspecialet omhandlerhjemløse kvinder og de seksuelleovergreb, der finder sted påhjemløseinstitutionerne. Seksuelleovergreb, prostitution og fysisk ogpsykisk vold er heller ikke ukendtefænomener blandt de kvinder, vimøder igennem projektet, og mankan endvidere spørge, om det ikkehus forbi<strong>nr</strong>. 4 april 2010 14. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kortdesperate kvinder på kontanthjælpSex foren sofafinanskrisens skraldemændFoged oger en overhængende risikofaktor for udsattegruppen generelt? Vi har ligeledes kendskabtil mandlige brugere, der har prostitueret sig siden ungdomsårene låsesmed eller har på væretudsat for seksuelle overgreb fra ældre mænd. Vi er vidner til et indbyrdes overarbejde hierarki, hvorde mest sårbare fyre bliver tæsket og presset til tjenester. I projektet kan vi tydeligt se,at der er behov for at tage hånd om noget så tabuiseret som seksuelle og fysiske ydmygelsersamt give vejledning i sex og prævention, og det har i en rum tid været me-sparekniv truer værestederningen at oprette en særskilt kvindegruppe – og en mandegruppeKoldforskulderden sagstilskyld– hvor disse tunge emner kan tages op, og hvor erfaringerne kangrønlænderedeles med ligestillede.Krænkelserne og de traumatiserende overgreb hører godt nok under samme kategori,men de opleves vidt forskelligt kønnene imellem, og tilgangen bør derfor væreforskellig i henholdsvis et kvindespecifikt og et mandspecifikt tilbud.www.stofbladet.dk · Stof 1513
- Page 5 and 6: tilhører, hvilket køn man tilhør
- Page 8 and 9: Jette var blevet socialt mishandlet
- Page 10 and 11: udsat m/kEt slag for den opsøgende
- Page 14: ANITA HJORT RASMUSSENANTROPOLOG, PR
- Page 20 and 21: Kvindens overlevelsesstrategierKvin
- Page 22 and 23: LENE JOHANNESSONSOCIALRÅDGIVER, SE
- Page 24 and 25: - og af SIG SELV. Ofte havde mankna
- Page 26 and 27: GUDRUN ISLANDI BRAMSENCHEMICAL DEPE
- Page 28 and 29: forståelser eller problemidentitet
- Page 30 and 31: fakta om:Højløkke Kvindebehandlin
- Page 33 and 34: lingen, optimeres relevans og menin
- Page 35 and 36: figur 2: DiamantenTanker’Hun gør
- Page 37 and 38: GæsteredaktørKATRHRINE LOUISE BRO
- Page 39 and 40: op at slås, når han er i byen, k
- Page 41 and 42: FAKTA om Risikoadfærd blandt ungeA
- Page 43 and 44: udsat m/kAnaboleandrogenesteroider-
- Page 45 and 46: Sådan virker steroider ogsåPsykis
- Page 47 and 48: MALENE RADMER JOHANNISSONPROJEKTKON
- Page 49: Narkotikarådet skriver: ’Kendete
- Page 52 and 53: DobbeltdiagnoserAF BIRGITTE VEJSTRU
- Page 54 and 55: gode indlæggelsesforløb på trods
- Page 56 and 57: mellem kontaktperson og patient på
- Page 60 and 61: anmeldelseet mirakel at blive ædru
- Page 62 and 63:
minnesotaSindsrobønnenGud, giv mig
- Page 64 and 65:
LIESE RECKEPSYKOLOG, AFDELINGSLEDER
- Page 66 and 67:
Om bogen: Craig Nakken har skrevet
- Page 68 and 69:
dom. Alle, der er udsat for disse t
- Page 70:
emotionel intensitet sammen medinti
- Page 73 and 74:
ingsgraden forholdsvis lav.Det høj
- Page 75:
livsforløb 27 , på spontan bedrin
- Page 78 and 79:
nister er særligt bekymrede overAA
- Page 80 and 81:
MICHAEL S. HOLDENSOCIALPÆDAGOG, PS
- Page 82 and 83:
ikke-alkoholikere om den basalemedm
- Page 84 and 85:
’Har du lyst til at gå til et m
- Page 86 and 87:
at parkBruce K. Alexanderog ’Rat
- Page 88 and 89:
LIESE RECKEPSYKOLOG, AFDELINGSLEDER
- Page 90 and 91:
Figur 1. Procentvis fordeling afant
- Page 92 and 93:
HELLE VIBEKE DAHLETNOGRAF, CAND.MAG
- Page 94 and 95:
Settlementets rådgivning yder soci
- Page 96 and 97:
mindfulnessMindfulness i stofbehand
- Page 98 and 99:
JOHNNY LINDBLAD REINHARDTTIDL. BEHA
- Page 100:
STOF / CRF København, Artillerivej