TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÁDET nr . 1 5 . sommer 2 0 ...

Figur 3: Resumé af sagsformulering for SanneBegivenheder, der har præget grundantagelserneManglende validering gennem opvækst. Hårdhændet behandling/voldSannes mor døde, da hun var ganske ungSannes grundantagelser’Jeg er ikke noget værd’’Andre mennesker svigter’’Verden er uretfærdig og uforudsigelig’Sannes leveregler’Hvis jeg altid er 100 % ærlig selv, er jeg noget værd (og bliver aldrig svigtet)’’Jeg skal altid klare mig selv, aldrig være til besvær og bede andre om hjælp– ellers er jeg ikke noget værd’’Hvis jeg altid kæmper hårdt for retfærdighed, vil verden blive et retfærdigt sted at være i’Sannes vanskelige situation (Diamanten jf. fig.2)Grundantagelser/leveregler bestemmer og styrer indholdet i specifikke situationer,hvad angår: tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærdhold, men indimellem er det okaymed en lille hvid løgn’.Det er vigtigt, at de nye levereglerikke står i for stor kontrast tilde gamle for at undgå, at de bliverutroværdige og urealistiske. I stedetarbejdes der med en nuancering ogopblødning af de gamle, uhensigtsmæssigeleveregler, og de nye afprøvesi hverdagssituationer og justeres,hvis de ikke opleves anvendelige.For Sanne betød det terapeutiskebehandlingstilbud, at hun fik nyehandlemuligheder, større livskvalitetog selvværd. Sanne oplevede diamantenog indsigter ud fra levereglermv. som anvendelige redskabertil selv at analysere og håndtere andrevanskelige hverdagssituationer.For Sanne betød det, at stofferneikke længere var den eneste memuleret.Konkrete eksempler på sådanneformuleringer var:’Jeg er noget værd’’Jeg er et kærligt menneske’’Jeg er et oprigtigt menneske’Samtidig arbejdede gruppen ifællesskab på at få identificeret ogafprøvet nye leveregler med størrefleksibilitet og derved flere handlemuligheder.Sannes nye levereglervar:’Verden er nogle gange ond oguretfærdig, jeg kommer aldrig til atforstå det, men jeg kan ikke reddehele verden og det er ikke altid mintur til at hjælpe’.’Det er godt at kunne klare sigselv, men indimellem har jeg lov tilat bede om hjælp og råd hos andre’.’Det er godt at være ærlig, og jegønsker at være det i livets store forstringsstrategi,og på kort tid blevhendes sidemisbrug reduceret for tilsidst at ophøre. For Sanne betød detterapeutiske arbejde desuden, at detblev muligt for hende at se tv, høreradio og køre i bus. Hun gennemførtejobprøvning og planlagde aktiviteteruden for KABS. Depressionog magtesløshed ophørte, og hun fikbedre kontakt til sit netværk 8 .Hvad kan vi lære af Sanne?Vi mener, at der er flere væsentligepointer i relation til casen. For detførste viser casen, hvor invaliderendetilsyneladende små hverdagsepisoderkan være. Casen viser også,hvor vigtigt det er at tage vanskeligesituationer som eksemplet med hundelufterenalvorligt, og hvor megetvi kan lære af at have en nysgerrig,åben og undersøgende tilgang til deproblematikker, vores brugere kommermed. En anden vigtig pointefor os er, at stoffrihed ikke skal væreafgørende for, om man tilbydes terapeutiskhjælp. For Sanne (som andrekvinder) var det ikke muligt atreducere stofbruget, før hun kunnehåndtere de vanskelige situationer,hun stødte på i hverdagen. For allemennesker er det af stor betydning,at man får mulighed for at reflektereover såvel små som store og sværevalg i livet. Mange brugere har oftestikke et netværk at reflektere med,hvorfor vi mener, at behandlingenmå skabe bedre betingelser for dette.Ved at undlade at have et ensidigtfokus på stofbruget bliver der skabtmulighed for at reflektere over andrevanskeligheder, ressourcer, værdierog ønsker i livet 9 .Kvindespecifikt behandlingstilbud?Vi mener, det er vigtigt at kunnetilbyde kvindespecifikke behandlingstilbudtil stofbrugende kvinder.Som nævnt viser forskningen,at kvinders tilgang til behandling ermangefacetteret, og at der er særligeproblematikker og behov knyttettil kvinderne, som vi bør være opmærksommepå. Kvinders lave selv-36Stof 15 · www.stofbladet.dk