Figur 3: Resumé af sagsformulering for SanneBegivenheder, der har præget grundantagelserneManglende validering gennem opvækst. Hårdhændet behandling/voldSannes mor døde, da hun var ganske ungSannes grundantagelser’Jeg er ikke noget værd’’Andre mennesker svigter’’Verden er uretfærdig og uforudsigelig’Sannes leveregler’Hvis jeg altid er 100 % ærlig selv, er jeg noget værd (og bliver aldrig svigtet)’’Jeg skal altid klare mig selv, aldrig være til besvær og bede andre om hjælp– ellers er jeg ikke noget værd’’Hvis jeg altid kæmper hårdt for retfærdighed, vil verden blive et retfærdigt sted at være i’Sannes vanskelige situation (Diamanten jf. fig.2)Grundantagelser/leveregler bestemmer og styrer indholdet i specifikke situationer,hvad angår: tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærdhold, men indimellem er det okaymed en lille hvid løgn’.Det er vigtigt, at de nye levereglerikke står i for stor kontrast tilde gamle for at undgå, at de bliverutroværdige og urealistiske. I stedetarbejdes der med en nuancering ogopblødning af de gamle, uhensigtsmæssigeleveregler, og de nye afprøvesi hverdagssituationer og justeres,hvis de ikke opleves anvendelige.For Sanne betød det terapeutiskebehandlingstilbud, at hun fik nyehandlemuligheder, større livskvalitetog selvværd. Sanne oplevede diamantenog indsigter ud fra levereglermv. som anvendelige redskabertil selv at analysere og håndtere andrevanskelige hverdagssituationer.For Sanne betød det, at stofferneikke længere var den eneste memuleret.Konkrete eksempler på sådanneformuleringer var:’Jeg er noget værd’’Jeg er et kærligt menneske’’Jeg er et oprigtigt menneske’Samtidig arbejdede gruppen ifællesskab på at få identificeret ogafprøvet nye leveregler med størrefleksibilitet og derved flere handlemuligheder.Sannes nye levereglervar:’Verden er nogle gange ond oguretfærdig, jeg kommer aldrig til atforstå det, men jeg kan ikke reddehele verden og det er ikke altid mintur til at hjælpe’.’Det er godt at kunne klare sigselv, men indimellem har jeg lov tilat bede om hjælp og råd hos andre’.’Det er godt at være ærlig, og jegønsker at være det i livets store forstringsstrategi,og på kort tid blevhendes sidemisbrug reduceret for tilsidst at ophøre. For Sanne betød detterapeutiske arbejde desuden, at detblev muligt for hende at se tv, høreradio og køre i bus. Hun gennemførtejobprøvning og planlagde aktiviteteruden for KABS. Depressionog magtesløshed ophørte, og hun fikbedre kontakt til sit netværk 8 .Hvad kan vi lære af Sanne?Vi mener, at der er flere væsentligepointer i relation til casen. For detførste viser casen, hvor invaliderendetilsyneladende små hverdagsepisoderkan være. Casen viser også,hvor vigtigt det er at tage vanskeligesituationer som eksemplet med hundelufterenalvorligt, og hvor megetvi kan lære af at have en nysgerrig,åben og undersøgende tilgang til deproblematikker, vores brugere kommermed. En anden vigtig pointefor os er, at stoffrihed ikke skal væreafgørende for, om man tilbydes terapeutiskhjælp. For Sanne (som andrekvinder) var det ikke muligt atreducere stofbruget, før hun kunnehåndtere de vanskelige situationer,hun stødte på i hverdagen. For allemennesker er det af stor betydning,at man får mulighed for at reflektereover såvel små som store og sværevalg i livet. Mange brugere har oftestikke et netværk at reflektere med,hvorfor vi mener, at behandlingenmå skabe bedre betingelser for dette.Ved at undlade at have et ensidigtfokus på stofbruget bliver der skabtmulighed for at reflektere over andrevanskeligheder, ressourcer, værdierog ønsker i livet 9 .Kvindespecifikt behandlingstilbud?Vi mener, det er vigtigt at kunnetilbyde kvindespecifikke behandlingstilbudtil stofbrugende kvinder.Som nævnt viser forskningen,at kvinders tilgang til behandling ermangefacetteret, og at der er særligeproblematikker og behov knyttettil kvinderne, som vi bør være opmærksommepå. Kvinders lave selv-36Stof 15 · www.stofbladet.dk
GæsteredaktørKATRHRINE LOUISE BRO LUDVIGSENANTROPOLOG, PRAKSIS<strong>FOR</strong>SKER I KABSTINE LYDOLPHJORDEMODER, PROJEKTLEDER I KABSværd samt koblingen til tab og traumerer her vigtige områder at tagehøjde for i misbrugsbehandlingen.Men der er ikke tale om hurtige ’behandlingssmutveje’:Det kan væreretraumatiserende at gå direkte igang med svære begivenheder somfx seksuelle, fysiske eller psykiskeovergreb 10 .Det er derfor afgørende ikkeat forcere noget, men gå varsomtog nænsomt frem. De vanskeligehverdagssituationer viste sig heranvendelige som indgang til et terapeutiskforløb. På den måde kantraumebehandling med fordel omfatteandet og mere end fokus påtraumerne selv. I forhold til tilbudom kvindespecifikke gruppeforløbkan der peges på følgende pointer:Kvindernes hyppige erfaringer medvold og overgreb begået af mændgør det indimellem vanskeligt fordisse kvinder at være åbne og tryggei grupper, hvor der deltager mandligebrugere. Selv når emnerne ’kun’er hverdagens vanskeligheder 11 . Ligeledesviste en workshop om kvindebehandling12 , at erfaringer medkvindegrupper gav deltagerne mulighedfor at få positive erfaringermed ligesindede af eget køn. Sidst,men ikke mindst skærpes behandlernesfokus på kvindernes problematikker,når de ikke forsvinder imængden af mandlige brugere.Afsluttende bemærkningerHistorien om Sanne kan på mangemåder karakteriseres som en ’solstrålehistorie’.Men med til succesenhører forståelse, tålmodighed,nænsomhed og ikke mindst;behandlingsressourcer og tid. Voreserfaringer med stofbrugende kvinder(i interview og undersøgelser,behandlingstilbud og netværksskabendeaktiviteter mv.) har vist os,at disse kvinder har en relationelsårbarhed, der bør håndteres megetomhyggeligt. Den relationelle sårbarhedbetyder, at kvinderne konstanter på vagt i forhold til de relationer,de indgår i. Selvom mangeaf de kvinder, vi har mødt gennemtiden, har udtalt et stort ønske omat få en tæt veninde, er de samtidigmeget hurtige til selv at afbrydekontakten. De er bange for at blivesåret, snydt eller misforstået. Detsamme gælder i behandlingsalliancenmed den professionelle. I voresarbejde med stofbrugende kvinderhar vi brugt meget tid på at følge op,mægle, afklare misforståelser samtbekræfte og hjælpe med at italesættekvindernes intentioner og ønsker.Det har betydet, at vi indimellemhar stået til rådighed ud over almindeligarbejdstid. I Fra tab til trivselbetød dét at afprøve nye mestringsstrategierfx, at kvinderne indimellemblev grebet af panik, tvivl osv.Eller de faldt tilbage til gamle (uhensigtsmæssige)mestringsstrategier.Her stod gruppeterapeuterne tilrådighed med en åben telefon heledøgnet. Selvom det ikke blev brugtsærlig meget, var muligheden for at fåhjælp, råd og støtte i en svær situationbetryggende og altafgørende for,at nogle af kvinderne turde vove sigud i nyt land. ■NOTER1 Ludvigsen har uddybet dette i STOF <strong>nr</strong>. 14.2 Se fx Jacob Hilden Winsløw: Narreskibet – e<strong>nr</strong>ejse i stofmisbrugerens selskab fra centrumtil periferi i det danske samfund. ForlagetSocPol. 1984; og Helle Vibeke Dahl & MadsUffe Pedersen: Kvinder og køn: Stofbrug ogbehandling. Center for Rusmiddelforskning.2008.3 For mere om Projekt Kvindeedukation, se:Kathrine Bro Ludvigsen og Tine Lydolph:’At blive taget alvorligt’. Første delrapportfra Projekt Kvindeedukation: Stofbrugendekvinders syn på behandling og hjælp. KABS.2007; og Tine Lydolph: Fra tab til trivsel. Andendelrapport fra Projekt Kvindeedukation:Gruppeforløb for stofbrugende kvinder medtab og traumer. KABS, under udgivelse i 2010.4 Helle Vibeke Dahl & Mads Uffe Pedersen:Kvinder og køn: Stofbrug og behandling. Centerfor Rusmiddelforskning. 2008. s. 56ff; Seogså K. Ludvigsen, STOF <strong>nr</strong>. 14, 2010, hvoren opsummerende gennemgang af stofbrugendekvinders problemer og behov præsenteres.5 Lydolph: Fra tab til trivsel. Anden delrapportfra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløbfor stofbrugende kvinder med tab og traumer.KABS, under udgivelse i 2010.6 En tak til Liselotte Kaae Veistrup, der sammenmed Tine Lydolph tilrettelagde, gennemførteog evaluerede Fra tab til trivsel og dermedindirekte har bidraget til nærværende artikel.7 Ken Heap: Gruppemetode inden for socialogsundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag.2005.8 Casen om Sanne og de dertil knyttedeterapeutiske værktøjer er hentet fra Lydolphsrapport: Fra tab til trivsel. Anden delrapportfra Projekt Kvindeedukation: Gruppeforløbfor stofbrugende kvinder med tab og traumer.KABS, under udgivelse i 2010. Her findesmange andre cases og grundige metodiske oganalytiske forklaringer på den terapeutisketilgang.9 Behovet for – og mulighederne med – at skabereflektionsrum har Ludvigsen bl.a. beskreveti kapitlet: En ikke-behandler i en behandlingsinstitution.Perspektiver fra arbejdetmed stofbrugere med børn. Fra antologienHverdagspraksis i socialt arbejde. Redigeret afKatrine Schepelern Johansen, Kathrine LouiseBro Ludvigsen og Helle Schjellerup Nielsen.Akademisk Forlag. 2009.10 Denne pointe bekræftes i flere undersøgelserog publikationer, fx tidligere omtalte udgivelseaf Dahl & Pedersen: Kvinder og køn: Stofbrugog behandling om konfronterende behandling(s. 30-31;103), samt af Loretta Finnegansmangeårige erfaringer med arbejdet medmisbrugende gravide kvinder (se: STOF <strong>nr</strong>. 13s. 7).11 I Kvinder og køn: Stofbrug og behandlingbeskrives det (s. 36), at kvinder med traumehistoriervedrørende seksuelle og voldeligeovergreb kan opleve behandling i kønsblandedegrupper som truende, overskridende og/eller retraumatiserende.12 Afholdt af Servicestyrelsen d. 12. april 2010.www.stofbladet.dk · Stof 1537
- Page 5 and 6: tilhører, hvilket køn man tilhør
- Page 8 and 9: Jette var blevet socialt mishandlet
- Page 10 and 11: udsat m/kEt slag for den opsøgende
- Page 12 and 13: koordinerer vi ’gå med-funktione
- Page 14: ANITA HJORT RASMUSSENANTROPOLOG, PR
- Page 20 and 21: Kvindens overlevelsesstrategierKvin
- Page 22 and 23: LENE JOHANNESSONSOCIALRÅDGIVER, SE
- Page 24 and 25: - og af SIG SELV. Ofte havde mankna
- Page 26 and 27: GUDRUN ISLANDI BRAMSENCHEMICAL DEPE
- Page 28 and 29: forståelser eller problemidentitet
- Page 30 and 31: fakta om:Højløkke Kvindebehandlin
- Page 33 and 34: lingen, optimeres relevans og menin
- Page 35: figur 2: DiamantenTanker’Hun gør
- Page 39 and 40: op at slås, når han er i byen, k
- Page 41 and 42: FAKTA om Risikoadfærd blandt ungeA
- Page 43 and 44: udsat m/kAnaboleandrogenesteroider-
- Page 45 and 46: Sådan virker steroider ogsåPsykis
- Page 47 and 48: MALENE RADMER JOHANNISSONPROJEKTKON
- Page 49: Narkotikarådet skriver: ’Kendete
- Page 52 and 53: DobbeltdiagnoserAF BIRGITTE VEJSTRU
- Page 54 and 55: gode indlæggelsesforløb på trods
- Page 56 and 57: mellem kontaktperson og patient på
- Page 60 and 61: anmeldelseet mirakel at blive ædru
- Page 62 and 63: minnesotaSindsrobønnenGud, giv mig
- Page 64 and 65: LIESE RECKEPSYKOLOG, AFDELINGSLEDER
- Page 66 and 67: Om bogen: Craig Nakken har skrevet
- Page 68 and 69: dom. Alle, der er udsat for disse t
- Page 70: emotionel intensitet sammen medinti
- Page 73 and 74: ingsgraden forholdsvis lav.Det høj
- Page 75: livsforløb 27 , på spontan bedrin
- Page 78 and 79: nister er særligt bekymrede overAA
- Page 80 and 81: MICHAEL S. HOLDENSOCIALPÆDAGOG, PS
- Page 82 and 83: ikke-alkoholikere om den basalemedm
- Page 84 and 85: ’Har du lyst til at gå til et m
- Page 86 and 87:
at parkBruce K. Alexanderog ’Rat
- Page 88 and 89:
LIESE RECKEPSYKOLOG, AFDELINGSLEDER
- Page 90 and 91:
Figur 1. Procentvis fordeling afant
- Page 92 and 93:
HELLE VIBEKE DAHLETNOGRAF, CAND.MAG
- Page 94 and 95:
Settlementets rådgivning yder soci
- Page 96 and 97:
mindfulnessMindfulness i stofbehand
- Page 98 and 99:
JOHNNY LINDBLAD REINHARDTTIDL. BEHA
- Page 100:
STOF / CRF København, Artillerivej