På Anti Doping Danmarks hjemmeside www.steroids.dk kan man finde mere information om steroider samt links til, hvor man kan fårådgivning. Sitet henviser også til organisationens telefo<strong>nr</strong>ådgivning, Dopinglinien, som er bemandet med læger.blandingsmisbrugerne er derfor flydende.BlandingsmisbrugereErfaringer fra samtaler med steroidbrugeresamt fra behandlingog forskning fra bl.a. Sverige viserentydigt en stærk kobling mellemmisbrug af steroider og narkotika,i særdeleshed bensodiazepiner ogcentralstimulerende stoffer, menogså heroin og morfin.Kriminelle og personer, som færdes ivoldelige miljøerBlandt fx dørmænd forekommersteroider at være overrepræsentereti forhold til i andre erhverv og brancher.I denne branche og i kriminellemiljøer kan steroiderne både anvendesmed det formål at blive stærk ogat få en stor krop og dermed se ’hårdere’ud, men i særdeleshed ogsåfor at opnå aggression og mindskesamvittigheden fx i forbindelse medkriminelle handlingerMotiver for steroidmisbrugUngdomskultur, eksperiment og risikoStærk interesse for styrketræninggiver adgang til et miljø og et sammenhold,hvor krop, træning, kostog disciplin er fælles samlingspunktmed træningscentret som ramme.Tilhørsforhold giver tryghed forde unge, som vil høre til, samtidigmed at de ønsker at skille sig ud framængden. Derfor bruges livsstilenogså til at konstruere identitet. Miljøetkan opleves som en subkultur,hvori man gør oprør mod det ’normale’og ’rigtige’, som man kenderdet fra den traditionelle ungdomskultur.Og her er det relevant, at deti netop denne subkultur er normalt,at man anvender ’hjælpemidler’ forat nå målet om skønhedsidealet,samtidig med, at man sender tydeligesignaler om tilhørsforhold. Detgør man fx via tøjstil, tatoveringer,sprog og især kroppens størrelse.Men også kosttilskud, diverse lægemidlersamt ulovlige og muskelopbyggendeanabole steroider er endel af livsstilen for de dedikerede.Nutidens unge har en høj risikovillighedsamtidig med adgang til etmarked, der bugner af lettilgængeligeprodukter og præparater. Detkan være en årsag til, at man ofteser et sideløbende misbrug af andreeuforiserende og narkotiske stoffer,uden at man dog kan sige noget genereltom, hvad der leder til hvad.Nogle begynder fx at bruge steroidersom led i en generel eksperimenterendeadfærd, hvor man ogsåeksperimenterer med andre stoffer ijagten på spænding og rus, og andrebegynder fx at anvende andre stoffersammen med steroider for fx atfå mere energi, mere aggressivitet itræningen og for at mildne ubehagforårsaget af steroiderne.Sikkert er det, at de narkotiskestoffer og de ulovlige muskelopbyggendestoffer florerer i de sammemiljøer og for en stor del fremstilles,distribueres og forhandles af desamme mennesker.Kropskultur, skønhedsidealog præstationKropsidentitet og køn har længe væretcentrale forklaringer på, hvordanmennesket bl.a. former sin identitetgennem at forme sin krop. I dag erder, især blandt unge, stor fokus påkrop og udseende og bestræbelsernepå at leve op til ’skønhedsidealet’.For pigerne handler det om en tyndog slank krop. For de unge mændhandler det om at have markeredemuskler.I en Gallup-undersøgelsefra 2009 (©TNS Gallup for BerlingskeTidende) svarer 23 % afen adspurgt gruppe danske ungemellem 15 og 25 år, at deres vægter meget vigtig, og 16 % vejer sigflere gange om ugen. 36 % svarer,at det er vigtigt eller meget vigtigt,hvad deres venner/veninder synesom deres udseende, og 13 % svarer,at de taler krop og vægt med deresvenner flere gange om ugen. Ekspertersiger, at ca. 14 % af landetsteenagere er overvægtige, men 41 %af de unge i undersøgelsen angiverselv, at de mener, at de vejer for meget.Skønhedsidealetpåvirker sundhedsopfattelsen,da det også er de’smukke’ ideal-kroppe, der præsenterespå forsiden af sundhedsmagasinerog lign. Dermed sættes derlighedstegn mellem smuk og sund,uden at man nødvendigvis medregner,hvordan den enkelte krop komtil at se ud, som den gør, og om dendermed reelt er sund.Vi lever i entid, hvor der er mindre tid til at nåmere. Der stilles krav om præstationi forhold til både job/skole, venner,familie og fritidsinteresser. Og nuskal vi tillige se godt ud (være sunde),for det giver også status og eret udtryk for succes. Dermed bliverdet fristende at skyde genvej, hvorman kan, og det kan bl.a. gøres medanabole steroider.Derfor er det ikkeoverraskende, at den primære motivationfor at træne er en flot kropfrem for en sund krop. Og ønsketom at opnå idealet overskygger de<strong>nr</strong>isiko, som følger med brugen af anabolesteroider.Når du møder steroidmisbrugerenSåfremt man i stofbehandlingssammenhængfatter mistanke omet sideløbende steroidmisbrug hosklienten på baggrund af fysiske ogadfærdsmæssige kendetegn, børman stille spørgsmål hertil. Steroidbrugereopfatter oftest ikke selv steroidersom en del af et stofmisbrug.Derfor vil de ikke selv finde det oplagtat nævne i den sammenhæng.Men steroiderne kan som sagt spilleen væsentlig rolle i forhold dels tiltrangen til andre stoffer og dels tilklientens psykiske tilstand, uden atden enkelte nødvendigvis er klarover sammenhængen.For at nærme sig spørgsmålet omsteroider, kan man spørge ind til forbrugaf alkohol og tobak, vitaminerog kosttilskud. Derefter kan manspørge ind til den enkeltes kropsopfattelse,træningsmængde og vedkommendessubjektive oplevelse afandre symptomer, som kunne værerelaterede til et steroidmisbrug. Det46Stof 15 · www.stofbladet.dk
MALENE RADMER JOHANNISSONPROJEKTKONSULENT I ANTI DOPING DANMARKMED ANSVAR <strong>FOR</strong> MOTIONSDOPINGkan fx være akne, højt blodtryk,søvnbesvær, kraftig svedproduktion,infektioner, irritation, aggression,hovedpine og kvalme (se fleresymptomer på www.steroids.dk- Rådgivning - Til lægen). Fortællervedkommende om fysiske ellerpsykiske gener, kan man eventueltafværge en negativ oplevelse ved atgøre det klart for vedkommende, at;’Jeg spørger dig om de her ting, for omikke andet at kunne udelukke et steroidbrug,da det ellers kan betyde, at duikke får den optimale behandling for ditstofmisbrug’.Misbrugere af anabole androgenesteroider har oftest selv denopfattelse, at steroiderne er noget,de bruger frem for misbruger, og dekan dermed altid stoppe - hvis defår lyst. Derfor kan det være nødvendigtat hjælpe med opklarendespørgsmål for at få (og give) indsigti graden af afhængighed af steroiderne.Her kan man spørge til tidligereforsøg på at skære ned på ellerat stoppe med steroider. Får brugerendet skidt, når han stopper medsteroider? Hvordan? (fysisk/psykisk).Påbegynder han derfor nyekure tidligere end tiltænkt? Har hanudviklet tolerance, således at han nuikke har nogen effekt ved de sammepræparater i de doser, som han tidligerehar anvendt? Og har han derfortaget større doser og i længere perioderend først beregnet? Derudoverer det relevant at give klientenindsigt i steroidernes betydning forafhængigheden af øvrige stoffer, såfremthan er i behandling for et misbrugheraf.Som nævnt er de psyko-socialemotiver for et steroidmisbrug oftestmeget lig motiverne for stofmisbruggenerelt. Der findes desværre ikkeerfaringer fra behandling af steroidmisbrugi Danmark, men i bl.a.Sverige findes klinikker specifikthenvendt til steroidmisbrugere iGöteborg (Thord Rosén) og i Örebro(Kurt Skårberg), hvorfra det eroplagt at hente erfaring og viden. ■LITTERATURBach, A. R.: Mænd og muskler. En debatbog omstyrketræning og anabole steroider. Tiderne SkifterForlag. København. 2005.Barland, B. & Tangen, J.O.: Kroppspresentasjon ogandre prestasjoner - en omfangsundersøkelse ombruk av doping. PHS Forskning 2009:3. Politihøgskolen.Oslo. 2009.Birgner, C.: Anabolic androgenic steroids andcentral monoaminergic systems - Supratherapeuticdoses of nandrolone decanoate affect dopamine andserotonin. Digital Comprehensive Summaries ofUppsala Dissertations from the Faculty of Pharmacy77, 68pp. Uppsala Universitet. 2008.Brower, K.J.: Anabolic-androgenic steroid dependence?Insights from animals and humans. I FrontNeuroendocrinol. Jan 3. 2008.Brower, K.J : Anabolic steroid abuse and dependence.I Current Psychiatry reports. Oct;4(5):377-87. 2002.Hoff, D.: Doping- och antidopingforskning - Eninventering av samhälls- och beteendevetenskapligforskning och publikationer 2004-2007, FoU-rapport2008:1. Riksidrottsförbundet. Sverige. 2008.Klötz, F. et al.: Violent crime and substance abuse:a medico-legal comparison between deceased usersof anabolic androgenic steroids and abusers of illicitdrugs. I Forensic Sci Int., Nov 15;173(1):57-63.2007.Klötz, F. et al.: Criminality among individuals testingpositive for the presence of anabolic androgenicsteroids. I Arch Gen Psychiatry.63:1274-1279. 2006.Moberg, T. & Hermansson, G.: Mandom, mod ochmorske män.Mediahuset i Gøteborg AB. 2006.Mogensen, K.: Unge mænds brug af doping. Risiko/Sundhed/Identitet. Center for Ungdomsforskning,Learning Lab Denmark, Danmarks PædagogiskeUniversitet. København. 2004.Pärssinen M, U., et al.: Increased PrematureMortality of Competitive Powerlifters Suspected toHave Used Anabolic Agents. International Journal ofSports Medicin. 21: 225–227. 2000.Singhammer, J. & Ibsen, B.: Motionsdoping iDanmark – en kvantitativ undersøgelse om brug afog holdning til muskelopbyggende stoffer. SyddanskUniversitet – Center for Forskning i Idræt, Sundhedog Civilsamfund. 2010.Skårberg, K. & Alsbjer, M. (red.): Anabolic-androgenicsteroid users in treatment: social background,drug use patterns, and criminality. Örebro University.2009.Thiblin, I. et al.: Anabolic androgenic steroids andbehavioural patterns among violent offenders. IJournal of Forensic Psychiatry & Psychology, volume8, issue 2, September 1997.Thiblin, I. et al.: Anabolic androgenic steroids andviolence. I Acta Psychiatr Scand.106 (suppl. 412):125-128. 2002.Thiblin, I. et al.: Anabolic androgenic Steroids andviolence : a medicolegal and experimental study.Doktordisputats Retsmedicinsk Institut, KarolinskaInstituttet. Stockholm.1999.©TNS Gallup for Berlingske Tidende (http://www.berlingske.dk/danmark/unge-flygter-fra-holdsporten ).TEMAET UDSAT M/K <strong>FOR</strong>TSÆTTERArtikler i dette nummer har - fra forskelligevinkler - beskæftiget sig med køn somen væsentlig faktor i bestræbelserne påat tilbyde lige (god) behandling og hjælptil både mænd og kvinder.Temaet fortsætter i næste nummer og redaktionenmodtager meget gerne kommentarer,idéer og indlæg fra læserne.KONFERENCE OM KØNEn Nordisk Konference om køn i sundhedsogudsattesystemet bliver afholdt d. 16.nov. 2010. Der kommer spændende oplægsholderefra vores skandinaviske nabolande,der på flere områder er længerei arbejdet med at identificere og arbejdemed kønsforskelle end vi er i Danmark.Konferencen arrangeres for andet år i trækaf KABS VIDEN i samarbejde med KVINFO.Se mere på www.kabs.dk.www.stofbladet.dk · Stof 1547
- Page 5 and 6: tilhører, hvilket køn man tilhør
- Page 8 and 9: Jette var blevet socialt mishandlet
- Page 10 and 11: udsat m/kEt slag for den opsøgende
- Page 12 and 13: koordinerer vi ’gå med-funktione
- Page 14: ANITA HJORT RASMUSSENANTROPOLOG, PR
- Page 20 and 21: Kvindens overlevelsesstrategierKvin
- Page 22 and 23: LENE JOHANNESSONSOCIALRÅDGIVER, SE
- Page 24 and 25: - og af SIG SELV. Ofte havde mankna
- Page 26 and 27: GUDRUN ISLANDI BRAMSENCHEMICAL DEPE
- Page 28 and 29: forståelser eller problemidentitet
- Page 30 and 31: fakta om:Højløkke Kvindebehandlin
- Page 33 and 34: lingen, optimeres relevans og menin
- Page 35 and 36: figur 2: DiamantenTanker’Hun gør
- Page 37 and 38: GæsteredaktørKATRHRINE LOUISE BRO
- Page 39 and 40: op at slås, når han er i byen, k
- Page 41 and 42: FAKTA om Risikoadfærd blandt ungeA
- Page 43 and 44: udsat m/kAnaboleandrogenesteroider-
- Page 45: Sådan virker steroider ogsåPsykis
- Page 49: Narkotikarådet skriver: ’Kendete
- Page 52 and 53: DobbeltdiagnoserAF BIRGITTE VEJSTRU
- Page 54 and 55: gode indlæggelsesforløb på trods
- Page 56 and 57: mellem kontaktperson og patient på
- Page 60 and 61: anmeldelseet mirakel at blive ædru
- Page 62 and 63: minnesotaSindsrobønnenGud, giv mig
- Page 64 and 65: LIESE RECKEPSYKOLOG, AFDELINGSLEDER
- Page 66 and 67: Om bogen: Craig Nakken har skrevet
- Page 68 and 69: dom. Alle, der er udsat for disse t
- Page 70: emotionel intensitet sammen medinti
- Page 73 and 74: ingsgraden forholdsvis lav.Det høj
- Page 75: livsforløb 27 , på spontan bedrin
- Page 78 and 79: nister er særligt bekymrede overAA
- Page 80 and 81: MICHAEL S. HOLDENSOCIALPÆDAGOG, PS
- Page 82 and 83: ikke-alkoholikere om den basalemedm
- Page 84 and 85: ’Har du lyst til at gå til et m
- Page 86 and 87: at parkBruce K. Alexanderog ’Rat
- Page 88 and 89: LIESE RECKEPSYKOLOG, AFDELINGSLEDER
- Page 90 and 91: Figur 1. Procentvis fordeling afant
- Page 92 and 93: HELLE VIBEKE DAHLETNOGRAF, CAND.MAG
- Page 94 and 95: Settlementets rådgivning yder soci
- Page 96 and 97:
mindfulnessMindfulness i stofbehand
- Page 98 and 99:
JOHNNY LINDBLAD REINHARDTTIDL. BEHA
- Page 100:
STOF / CRF København, Artillerivej