TIDSSKRIFT FOR STOFMISBRUGSOMRÁDET nr . 1 5 . sommer 2 0 ...

TORBEN LINDBJERGCAND.PSYCH.,SOUSCHEF PÅ UNGDOMSINSTITUTIONbliver igen i stand til at sanse andreog kan, så at sige, igen være til stedei andres nervesystem, ja, i symbolskforstand, deltage i det fælles neuralenetværk. Spejling og medfølelse sikrerigen alkoholikerens grundlæggendebiologiske behov for tilknytningog socialt tilhørsforhold samtindfrier (igen) forudsætningen forat kunne genoptage de følelsesmæssige-og sociale udviklingsprocesser,væk fra ensomhedens socialtisolerende og selvcentrerende misbrugsproblematikker.Spejlingsprocessernemuliggør gamle somnye relationer i AA, og de socialeomgivelser (AA) stiller de signalertil rådighed, som spejlsystemerne ihjernen næres af. De aktiveres spontant,de gør de sociale situationerforudsigelige og beregnelige, og desikrer hermed også grundlaget forden nødvendige anonyme fortrolighedinden for AA.’Beretningerne og møder medspeakes gav mig noget at spejle migi og sammenligne mig med.’ 1Sociale møder former os psykologiskDet centrale i tilknytningsteoriernehandler om tilknytningssystemetsbiologiske drift mod social interaktionog tilsvarende iboende evnetil, alt efter den sociale situationsbeskaffenhed, at kunne selvregulereden fysiologiske tilstand herefter.For at mennesket kan indfri sitgrundlæggende behov for at kunneblive som andre og føle sig knyttettil andre, samarbejder det såledesmålsøgende fra begyndelsen, ogligeledes, målsøgende, kommernykommeren ind til gentagende interaktioner/oplevelser.I form af strukturerede,genkendelige AA-møderlærer nykommeren her om, hvordanhan/hun kan leve med følelsesmæssigesmerter; at alkoholikeren ikkeskal reddes fra de følelsesmæssigesmerter (som da vedkommendetidligere flygtede ud i akut, lindrendealkoholmisbrug), og det bl.a.fordi tilknytningens sikre base (AA)nu fremover altid vil være der:’AA er et fællesskab af mænd ogkvinder, der står sammen imod enfælles, dødelig sygdom. Den enkeltesliv er knyttet til de andres, næstenligesom de overlevende på enredningsflåde på havet. Hvis vi allearbejder sammen, kommer vi velbeholdenti land.’ 1Allerede i 1935 påviste socialpsykologien7 , at når et individ anbringesi en social situation, afstedkommerdet1) en informationssøgende proces,2) en inddragelse af andres afgørelser,3) en forhandling herom og4) en integrering af den opnåedefælles norm - og AA’s levevis,normer og moralbegreber kantolkes til også på den måde atpræge nykommerens udvikling iAA. Fælles oplevelser med andreAA-medlemmer opleves i stigendegrad som nye mulighederfor nykommerens måde at opleveverden på, og gradvis, som forhandlingerneundervejs foregår,integreres organisationens fællessociale referenceramme i dennespersonlighedsstruktur.Social struktur handler såledesom social sammenhængskraftog social sammenhængskraft handlerom social udveksling. En socialstruktur som AA-gruppen bygger pådisse elementære grundlæggendeenheder, da den sociale udvekslingforegår i form af gaven ædruelighed,som til stadighed forpligtigertil gengældelse om at give denne(ædrueligheden) videre. Et gensidighedensprincip om at få og gengælde,og som man siger i AA: Hergiver vi det videre, vi har fået gratis.Eller, for fem kroner til kaffen. ■REFERENCER1 Anonyme Alkoholikere. Til daglig eftertanke.En bog med tanker fra AA-medlemmer til AAmedlemmer.Servicekontoret. København. 2002.Anonyme Alkoholikere. Tolv trin og tolv traditioner.Hvordan medlemmer af Anonyme Alkoholikerebliver helbredt, og hvordan fællesskabetfungerer. Servicekontoret. København. 2002.Anonyme Alkoholikere. BOX 334. Mødet mellemmøderne (AA’s danske medlemsblad). Servicekontoret.København. 2006-2010.2 Hecksher, Dorte: Tidligere misbrugeres fortællinger.Identitet, forandring og strategier. AarhusUniversitetsforlag. Århus. 2006.3 Fx: Vaillant, George E.: Alcoholics Anonymous:Cult or Cure? In: Australian and New ZealandJournal of Psychiatry, 39, 431-436. 2005.4 Hart, Susan: Hjerne, samhørighed, personlighed.Introduktion til neuroaffektiv udvikling. HansReitzels Forlag. København. 2006.Bauer, Joachim: Hvorfor jeg føler det, du føler?Borgens Forlag. København. 2006.Rizzolatti, Giacomo & Sinigaglia, Corrado. Mirrorsin the Brain. How our minds share actions andemotions. Oxford University Press. UK. 2008.5 Allen, Jon G, Bateman, Anthony & Fonagy, Peter:Mentalizing in Clinical Practice. American PsychiatricPublishing, Inc. Arlington. 2008.Fonagy, Peter, Gergely, György, Jurist, Elliot L. &Target, Mary: Affektregulering, mentalisering ogselvets udvikling. Akademisk Forlag. København.2007.6 Allan, Jon G.: Mentalizing as Common Groundfor Psychotherapy. Papers given by Jon G. Allanfrom the Conference: Early development, Attachment,and Psychotherapy. Copenhagen University,Nov. 20-22, 2008.7 Asch, Solomon: Group forces in the modificationand distortion of judgements. In: Social Psychology.(pp. 450-501). Prentice-Hall, Inc. New York.1952.minnesotaTemaet fortsættes...www.stofbladet.dk · Stof 1585