5147 Alkohol_3.indd - Socialstyrelsen

Vokset op med alkoholmisbrugDet voksne barns profil, behov og behandlingsmuligheder5147 Alkohol_3.indd 53 07/12/05 14:44:29

Copyright: VFC Socialt Udsatte 2005Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelseCarrie L. LautrupVokset op med alkoholmisbrug – det voksne barns profil, behov og behandlingsmulighederISBN-13: 978-87-91509-32-2ISBN-10: 87-91509-32-71. udgave 1. oplagTrykt i 1.000 eksemplarerSproglig bearbejdelse: Karen Rostrup BöyesenLayout: Aakjærs a/s, VejleTryk: GrafikkonsulentenPris: GratisPublikationen kan bestilles på www.vfcudsatte.dk eller ved henvendelse til:VFC Socialt UdsatteSuhmsgade 31125 København KTlf. 33 17 09 00Fax. 33 17 09 01kbh@vfcudsatte.dkCVR/SE: 27 18 10 07Det er også muligt at downloade publikationen i pdf-format på www.vfcudsatte.dkVFC Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet.Centrets formål er at indsamle, udvikle og formidle viden og praksiserfaring om socialt udsatte grupper. Centret skal desuden bidrage tiludvikling af det sociale arbejdes metoder og medvirke til udvikling af handlingsperspektiver og konkrete løsningsforslag. Vi udfører undersøgelser,evalueringer, analyser og kortlægninger. Desuden tilbydes konsulentbistand i forbindelse med bl.a. metodeudvikling og udviklingsopgaver,faglig vejledning og undervisning. Vi løser opgaver i hele det offentlige system, særligt for statslige, regionale og kommunalemyndigheder samt for private og frivillige organisationer. Vi arbejder både med rekvirerede opgaver og efter aftale med Socialministeriet.Læs mere på www.vfcudsatte.dk.Hæftet er del af en serie om forholdene i det sociale arbejde for alkoholmisbrugere og deres pårørende. I serien er tidligere udgivet• Børn i familier med alkoholmisbrug – kortlægning af de eksisterende tilbud (april 2005)• Rum til at være – dilemmaer ved omsorg for værestedsbrugere med alkoholmisbrug (juni 2005)5147 Alkohol_3.indd 2 07/12/05 14:44:33

Vokset op med alkoholmisbrugDet voksne barns profil, behov og behandlingsmuligheder5147 Alkohol_3.indd 3 07/12/05 14:44:33

5147 Alkohol_3.indd 4 07/12/05 14:44:34

IndholdForord ...............................................................................................................................................................7Indledning ........................................................................................................................................................8Barnet som voksen ...........................................................................................................................................9Kendetegn ...................................................................................................................................................9Helbred ....................................................................................................................................................11Afhængighed ..........................................................................................................................................11Styrke .......................................................................................................................................................13Køn ...........................................................................................................................................................13Særlige problemer ....................................................................................................................................14Medafhængighed ...................................................................................................................................14Dysfunktion .............................................................................................................................................17Minder fra barndommen ...............................................................................................................................18Misbrugets magt .......................................................................................................................................20Centrering ...............................................................................................................................................21Familieroller ............................................................................................................................................23Barnets håndtering ...................................................................................................................................24Behandling .....................................................................................................................................................27Rettidig indsats .........................................................................................................................................27Det voksne barns behov ...........................................................................................................................29Kognitiv behandling .................................................................................................................................30Analytisk gruppeterapi .............................................................................................................................34Behandling af unge voksne børn .............................................................................................................37Tolvtrinsmodellen......................................................................................................................................40Anbefalinger ..................................................................................................................................................43Organisering ............................................................................................................................................44Bemanding ..............................................................................................................................................45Behovsanalyse .........................................................................................................................................45Metode ....................................................................................................................................................46Litteratur .........................................................................................................................................................495147 Alkohol_3.indd 5 07/12/05 14:44:34

65147 Alkohol_3.indd 6 07/12/05 14:44:34

ForordAf hver eneste børneårgang vokser et sted mellem 5 % og 25 % op i en familie med alkoholmisbrug. Alligeveler voksne børn af alkoholikere ikke udførligt beskrevet i litteraturen. Forskningsverdenen og behandlerverdenenhar begge stærke meninger om denne målgruppe, men har tilbøjelighed til at tale forbihinanden. I dette hæfte har vi søgt at samle viden og erfaring fra begge ’lejre’ og skabe overblik over området.Målgruppen er beskrevet på baggrund af den tilgængelige dokumentation og forskellige behandlingsformerer gennemgået.Metodeudviklingen på området er i sin spæde start; mange tilbud starter som forsøg og forsvinder nårprojektmidlerne er brugt op. Der er få etablerede tilbud og de er typisk under stadig udvikling. Mulighedenfor støtte – og typen af den – varierer med de lokale forhold. Brugbare og dækkende tilbud fordrermangfoldighed og professionel indsigt idet der tilsyneladende er behov for både individuel behandlingog muligheden for at indgå i grupper.Ligesom i seriens to foregående udgivelser, er det primære ønske med dette hæfte at skabe et mere sikkertafsæt for det udviklingsarbejde der aktuelt foregår omkring alkoholens ofre; her afgrænset til voksnebørn fra familier med alkoholmisbrug. Ud over at beskrive status quo, kan hæftet dog også bibringe fagpersoneren forståelse for karakteren af målgruppens problemer, så de får mulighed for at sætte ind medstøtte tidligere i forløbet, dvs. forebyggende.Hæftet er blevet til på baggrund af et kvalitativt litteraturstudie af teori og dokumenterede projekterfaringer,suppleret med en rundspørge i kommuner og amter. Resultatet heraf har dannet grundlag for enfælles diskussion om emnet med en referencegruppe bestående af praktikere og forskere, med henblik påat afdække forholdet mellem de skrevne ord og den behandlingsmæssige virkelighed. Referencegruppen,som ikke kan drages til ansvar men har kvalificeret materialet betydeligt, bestod af:• Helle Lindgaard, Center for Rusmiddelforskning• Erik Morten Jensen, TUBA• Lene Fencker, Frederiksborg Amts Misbrugscenter• Kirsten Müller, Frederiksborg Amts Misbrugscenter• Charlotte Tengnagel, Blå Kors Behandlingshjem• Susanne Weissert, Sønderjyllands Amts Misbrugscenter• Ole Thofte, Det Ambulante Team, Roskilde75147 Alkohol_3.indd 7 07/12/05 14:44:34

Barnet som voksenAt fastslå antallet af børn fra familier med alkoholmisbrug er en svær opgave. Det samme gælder præcisetal på de voksne børn af alkoholmisbrugerne. Sundhedsstyrelsen har i et notat givet tre bud på hvormange børn der lever i misbrugsfamilier i Danmark (Broholm, 1999):• 60.000 – et forskningsbaseret minimumsskøn baseret på børn med mindst én forælder med en sygehusindlæggelsepga. skader relateret til alkohol.• 300.000 – et skøn baseret på forbrugsmønstre og statistik om alkoholmisbrugeres familiemønstre.• 140.000 – Sundhedsstyrelsens skøn baseret på skandinavisk forskning. Her antages det at ca. 12 % afhver årgang har fået problemer eller skader pga. forældrenes overforbrug af alkohol.Det sidste skøn ligger tættest på WHO’s definition af misbrug, dvs. en definition der omfatter de legemlige,psykiske og sociale skader misbruget kan påføre barnet. En af de faktorer der gør det svært at rammeet præcist tal, og dermed fastslå størrelsen på den målgruppe der har brug for en behandlingsindsats,er variationen i forbrugsmønstret. De typiske årsager til børnenes problemer er fuldskab, regelmæssigtstorforbrug såvel som decideret afhængighed. Disse kendetegn findes på alle forbrugsniveauer og i allesociale lag, selvom forekomsten er hyppigere i resursesvage samfundsgrupper.Når omfanget af barnets problemer skal vurderes, må der tages stilling til i hvor høj grad forælderensalkoholforbrug er ødelæggende for familiens relationer. Man kan ikke tale om ’misbrugsfamilier’ som etentydigt begreb og dermed heller ikke om ’voksne børn af alkoholmisbrugere’ som en fast størrelse. Detafgørende for en bestemmelse af målgruppen er alkoholforbrugets virkning på forældrenes og familiensfunktionsniveau. Hertil kommer de belastninger misbruget i øvrigt påfører familien, fx skilsmisse, voldog arbejdsløshed.KendetegnBehandlingsverdenen beskriver voksne børn af alkoholmisbrugere nogenlunde præcist. Men den profilder her tegnes, bliver kun i meget begrænset omfang bekræftet af forskningsverdenen. Generelt kan mansige at danske erfaringer tyder på at de voksne børn kan karakteriseres som andre med omsorgssvigt,men med særlige behov for støtte. Tydeligst blandt disse er de voksne børn der har behandlingskrævendeproblemer forårsaget af forældres alkoholmisbrug – en gruppe der typisk har haft svært ved overgangen95147 Alkohol_3.indd 9 07/12/05 14:44:35

fra barn til voksen, og som har en væsentlig højere forekomst af eget alkoholmisbrug end gennemsnittet.De mest behandlingskrævende problemer hos denne gruppe er ikke udtømmende beskrevet. Densparsomme mængde danske bøger og artikler om emnet viser dog tydeligt den førnævnte splittelse mellembehandlingsverdenens beskrivelser baseret på praktiske erfaringer, ofte i form af selvhjælpsbøger, ogforskningsmiljøernes udmeldinger baseret på indsamlede data.MÅLGRUPPEN, MED BEHANDLERØJNEI misbrugsbehandling og anden psykoterapeutisk behandling arbejdes der på at genoprette skader hos den voksneder har haft sin barndom i en familie med et problematisk alkoholmisbrug. Disse behandlingsformer beskriver detvoksne barn således:• Gætter sig til hvad normal adfærd er• Har svært ved at gennemføre et projekt• Lyver når det ville være lige så nemt at sige sandheden• Er nådesløst selvkritisk• Har svært ved at more sig• Tager sig selv meget højtideligt• Har problemer med nære forhold• Overreagerer på forandringer han/hun ikke har kontrol over• Søger konstant accept• Føler sig som regel anderledes• Er overansvarlig eller overuansvarlig• Er loyal langt ud over det rimelige• Er impulsiv, men med tendens til at låse sig fast på en bestemt fremgangsmåde uden tanke for alternativer ellerkonsekvenser(Woititz, I: Thofte, 1997)105147 Alkohol_3.indd 10 07/12/05 14:44:35

Langt fra alle i målgruppen søger hjælp. Mange er velfungerende og har ikke behov for særlig støtte ellerbehandling. Det ved vi fra den akademiske forskning der giver os en mere nuanceret profil af de voksnebørn end behandlerverdenens. Det skyldes blandt andet at den også omfatter den del af målgruppen derikke har søgt behandling (Thofte, 1997; Velleman & Orford, 1999; Lindgaard, 2001). Nuancerne gør profilenuskarp. Det eneste sted vi finder en vis skarphed er i forekomsten af misbrug i næste generation. Herer det tydeligt at voksne børn af alkoholikere har større risiko for selv at få et misbrug. Det er endviderepåvist at køn og alder er afgørende for hvilke problemer de får som voksne.HelbredDer synes at være en tendens til at det voksne barn fra en familie med alkoholmisbrug har følelsesmæssigear fra barndommen. Ar der kan have følger for voksenlivet, fx lavt selvværd, problematiske personligeforhold, flere psykiske lidelser som angst og depression og lavere uddannelses- og beskæftigelsesniveau(Velleman & Orford, 1999; Lindgaard, 2001). Der er også tegn på flere fysiske sygdomme hos det voksnebarn. Problemerne synes at stamme fra familiens problematiske interaktionsmønstre, ikke fra selve alkoholmisbruget.Hvis familien kan fastholde brugbare interaktionsmønstre, har barnet som voksen ikkeflere problemer end andre.Det skal dog understreges at der ikke er påvist en klar sammenhæng mellem opvækst i en misbrugsfamilieog psykiske lidelser og andre problemer i voksenlivet. Nogle undersøgelser finder de ovennævnte forskellei sammenligningen mellem de voksne børn og andre grupper, andre gør ikke. Mange ubesvaredespørgsmål og modsigende resultater tyder på at problemet har mange facetter der endnu ikke er klarlagt.AfhængighedDet voksne barn fra en familie med alkoholmisbrug skiller sig klart ud fra andre med sit forhold til alkoholog stofmisbrug. Dette forhold er typisk kendetegnet ved et mere problematisk brug af rusmidler ellerved et meget lille forbrug, fx fuldstændig afholdenhed.Personlig dysfunktion hænger ofte sammen med brug af rusmidler. Adskillige undersøgelser påviser ensammenhæng mellem misbrug i familien og det voksne barns forbrug. De færreste børn fra misbrugsfamilierudvikler selv et misbrug, men har alligevel tydeligt større risiko for at blive misbruger end andrebørn. På den anden side har flere af de voksne børn fra misbrugsfamilier et meget lille – eller intet – forbrugaf alkohol og andre rusmidler, sammenlignet med andre. Det gælder både dem der har modtagetpsykoterapeutisk behandling, og dem der ingen behandling har søgt (Velleman & Orford, 1999).115147 Alkohol_3.indd 11 07/12/05 14:44:36

Danske, psykologiske undersøgelser, baseret på både statistik og interviews, viser at hvert tredje barn frafamilier med alkoholmisbrug selv har et alkoholmisbrug. Isolerer man mændene, kommer deres tal oppå to ud af tre. Disse tal er baseret på målgruppens egne udtalelser og er ikke justeret i forhold til andresociale faktorer som økonomi, indlæringsvanskeligheder og traumatiske omstændigheder som vold ogincest (Lindgaard, 2001).I undersøgelser hvor statistikkens tal får lov til at stå alene, ser det ud som om misbrug i næste generationer knap så hyppigt forekommende. Men her er til gengæld udelukkende de groveste tilfælde medregnet,idet den anvendte definition på en familie med alkoholmisbrug er forekomsten af konkrete indlæggelser,dvs. forældre indlagt med alkoholrelaterede skader eller sygdomme. Flere landes undersøgelser afdenne art viser dog at barnet af en alkoholafhængig forælder har mindst dobbelt så stor risiko for selv atudvikle et alkoholmisbrug når man samtidigt tager højde for andre sociale vilkår, dvs. økonomi, indlæringsvanskelighederog traumatiske omstændigheder.Tendensen til misbrug hos det voksne barn stiger i undersøgelser omkring stofmisbrug. Det viser sig at etbarn af en alkoholmisbruger har større risiko for at udvikle et stofmisbrug end et barn hvor ingen af forældrenehar et misbrug. Statistikken dokumenterer at voksne børn af alkoholmisbrugende fædre har tredobbeltrisiko for at udvikle et stofmisbrug, mens voksne børn af alkoholmisbrugende mødre har næstenseks gange så høj risiko (Christoffersen, 2002). Faktorerne der forhøjer barnets risiko for eget misbrug er:• Omsorgssvigt – lavt selvværd grundlagt i barndommen• Miljø – barnets indlæring af handlemønstre• Arv – genetisk tilbøjelighed til afhængighedObservationer i behandlingssammenhæng har peget på at misbrug i hjemmet kan føre til at barnet somvoksen har øget risiko for selv at blive misbruger. Observationerne viser et mønster der tyder på at voksneder modtager behandling for alkoholmisbrug, selv har forældre med et misbrug. Forskningen understøtterdenne viden, selvom man ikke kan påvise at alkoholmisbruget i næste generation er en selvfølge.Andre forhold end forældrenes misbrug har betydning for udviklingen af misbruget hos det voksne barn,fx psykiske lidelser hos forældrene og oplevelser med vold (Christoffersen, 2002).En øget hyppighed af misbrugsproblemer er ikke det samme som at det voksne barn almindeligvis kommerud i misbrug. Antallet af unge fra misbrugsfamilier der netop ikke udvikler et misbrug selv, er stegeten smule. En dansk undersøgelse fastholder at det ikke er korrekt at sige at børn arver forældrenes misbrug.Faktisk fører myten om den sociale arv til at socialarbejdere har ubegrundet negative forventninger125147 Alkohol_3.indd 12 07/12/05 14:44:36

til børn fra disse familier. Den negative forventning smitter af på gruppen og fører til Rosenthaleffekten,dvs. bliver en selvopfyldende profeti (Ejrnæs, 2004).StyrkeOgså positive følgevirkninger hæftes af forskningen på de voksne børn af alkoholmisbrugere. Denneforskning er ikke omfattende, men kan ikke desto mindre pege på styrker og resurser hos det voksne barni et omfang der overstiger normens. De tydeligste af disse er:• Mindre alkoholforbrug eller fuldstændig afholdenhed• Højere forekomst af et voksenliv som læge, professor eller politiker• Et stærkt blik for svære sociale situationer og forståelsen af dem• Stor modenhed og god indlevelsesevne(Velleman & Orford, 1999)KønKønnet, både barnets og den misbrugende forælders, er et vigtigt element i problemfeltet omkring detvoksne barn. Der er forskel på hvordan mænd og kvinder fra misbrugsfamilier reagerer som voksne, oghvilke problemer de får, ligesom der er forskel på om det er moderen eller faderen der har haft et alkoholproblem.Tendenserne hos børnene er disse:• Drengen har som ung færre venner og får som voksen flere problemer med vrede, vold og kriminalitet.Han har endvidere øget risiko for selv at udvikle et misbrug.• Pigen er som ung mere præget af skyldfølelse og angst og har en mere seksualiseret adfærd. Som voksenhar hun øget risiko for depression, spise- og personlighedsforstyrrelser og hun kommer lettere ud iuønsket graviditet og tidligt eller ulykkeligt ægteskab.(Velleman & Orford, 1999; Christensen, 2000)Kønnet hos den alkoholmisbrugende forælder er også udslaggivende for det voksne barns liv og typer afproblemer. Gennemsnitligt giver det de mest omfattende problemer for barnet hvis moderen er alkoholmisbruger.Det giver øget risiko for at det voksne barn får fysiske og psykiske skavanker såvel som et egetmisbrug (Yu, 1997; Christoffersen, 2000).135147 Alkohol_3.indd 13 07/12/05 14:44:36

Ser man isoleret på de kvindelige, voksne børn rammer faderens misbrug derimod hårdest. Deres selvværder mere svækket end deres brødres, og de har flest personlighedsforstyrrelser, sammenlignet bådemed de kvinder der har haft en misbrugende mor og med hele gruppen af mænd (Velleman & Orford,1999; Harkness & Curtis, 2002).Særlige problemerBlandt professionelle behandlere af voksne børn danner især to begreber rammen om forståelsen af målgruppen:medafhængighed og dysfunktion i familien.MedafhængighedBegrebet medafhængighed kommer fra den private organisation Anonyme Alkoholikere (AA), grundlagti USA i 1935. Oprindelig beskrev begrebet hvordan de pårørendes handlinger kunne komme til atøge misbrugerens afhængighed af alkohol, men siden har betydningen udvidet sig til også at omfatte enlivsholdning som skader den pårørende selv. Medafhængighed bruges i den offentlige, danske alkoholbehandlingi den brede betydning af ordet.Medafhængig adfærd indebærer at vise alkoholmisbrugeren alt for stor hjælpsomhed. Pårørende opfordresaf AA til at holde op med at hjælpe alkoholmisbrugeren fordi det kun gør situationen værre. I organisationensprogram for voksne børn af alkoholmisbrugere opfordres deltagerne til at undlade at kontrollereog behandle alkoholmisbrugeren som et barn. Man skal derimod lægge afstand til den misbrugendeforælder og standse sin medafhængige adfærd fordi den fastholder begge parter i en misbrugsadfærd.Man skal bearbejde sin egen afhængighed af misbrugeren.Medafhængig adfærd udspringer af en medafhængig holdning, dvs. en tendens til at investere sit selvværdi at påvirke eller kontrollere egne og andres følelser og adfærd. Man føler sig ansvarlig for at opfyldeden andens behov på bekostning af sine egne. Det gælder det voksne barns forhold til forældrene,men også forholdet til andre mennesker. Den medafhængige holdning får barnet af en alkoholmisbrugertil at forveksle intimitet med opslugning – med at gøre den andens dagsorden til sin. Denne forståelseaf medafhængig holdning bruges især i Minnesotabehandlingen, men har også vundet indpas i behandlingsverdenenuden for Minnesota-regi (Lindgaard, 2001).145147 Alkohol_3.indd 14 07/12/05 14:44:36

MINNESOTAMinnesotamodellen opstod som behandlingsform i 50’ernes USA, baseret på erfaringerne fra det tidlige AA. Behandlingenforegår i 12 trin og tager bl.a. udgangspunkt i følgende:• Alkoholisme er en sygdom – dén skal angribes, ikke det menneske der har den.• Ædru alkoholikere er de rigtige til at hjælpe aktive alkoholikere.• Alkoholisme er en familiesygdom – ikke-misbrugende familiemedlemmer kan smittes (medafhængighed).Medafhængighed i ekstrem form, den afhængige personlighedsforstyrrelse, er optaget som diagnose ipsykiatrien.TEGN PÅ MEDAFHÆNGIGHEDSelv når den pårørende ikke længere har kontakt med misbrugeren – det kan i denne sammenhæng for eksempelvære når barnet er flyttet hjemmefra – kan den pågældende vise tegn på medafhængig holdning, især i forhold tilsin samlever:• Kun andres anerkendelse udløser positiv selvfølelse.• Egne hobbyer og interesser tilsidesættes, i stedet dyrkes andres.• Sjælefreden påvirkes af andres udfordringer og problemer.• Andres problemer og smerte er i fokus. Selvværdet styrkes ved at løse andres problemer.• Andres adfærd søges ændret ved at behage, beskytte eller manipulere.• Behovet for at spejle sig i andre viser sig ved et ønske om at diktere andres tøj og udseende, typisk partnerens.• Opmærksomheden er større på andres følelser end på egne.• Frygt for vrede og afvisning styrer adfærden.• Tilsidesættelse af egne værdier bruges som middel til at komme tæt på andre.(Burney, 1995)155147 Alkohol_3.indd 15 07/12/05 14:44:36

Medafhængig holdning stikker dybere end medafhængig adfærd. Holdningen er en relativt stabil og vedvarendetilbøjelighed der medvirker til at den pårørende udvikler et dysfunktionelt mønster: I forholdettil andre har den medafhængige sit fokus uden for sig selv, følelsesudtryk er en mangelvare og nære forholder uden personlig mening for den medafhængige. Er den medafhængige barn af misbrugeren, kanmedafhængigheden føre til at barnet som voksen finder sin identitet i andres følelser og problemer ogføler sig ansvarlig for at andres behov bliver tilfredsstillet – med svigt af egne ønsker og behov til følge.Voksne børns afhængighed af andre er typisk så dominerende for deres personlighed at de ikke kan mærkehvad de selv føler eller ønsker.NORMAL, KVINDELIG ADFÆRD?I feministisk psykologi fremhæves det at behandlingsverdenens brug af begrebet medafhængighed sygeliggør dennaturlige, kvindelige måde at agere. Den kvindelige måde har mere fokus på relationer og omsorg end den mandligeder typisk er mere rationel.I en feministisk, psykologisk forståelse medfører den negative holdning til medafhængig adfærd at den pårørendetil alkoholmisbrugeren, typisk kvinden, pålægges skyld. Hun, der i realiteten er offer, får ansvar for mandens misbrug.Det accepteres ikke i feministisk psykologi som hverken mener at kunne bruge begrebet medafhængighed iselvhjælpsgrupper eller i anden behandling.(Babcock & McKay, 1995)Der foreligger ikke talmateriale der kan pege på en tendens til at kvinder bliver diagnosticeret medafhængigeoftere end mænd, men kvinderne er mere synlige i behandlingsverdenen. Især får kvinder medmedafhængig holdning og adfærd problemer senere i livet. De klarer sig dårligere end andre voksne døtreder ikke har vist tegn på medafhængighed, og dårligere end voksne sønner generelt, dvs. hele gruppen– både dem med og dem uden medafhængighed. Faktisk klarer den voksne, medafhængige søn sig bedreend andre ikke-medafhængige, mandlige pårørende – og bedre end hele gruppen af kvinder fra misbrugsfamilier(Harkness & Curtis, 2002).165147 Alkohol_3.indd 16 07/12/05 14:44:37

DysfunktionLigesom medafhængighed er dysfunktion et vigtigt forståelsesbegreb i arbejdet med de voksne børn frafamilier med alkoholmisbrug. Både behandlererfaring og forskningen omkring behandlede og ikke-behandledevoksne børn peger på at denne gruppe har særligt vanskeligt ved at knytte sig nært til andre.I USA har en landsdækkende sundhedsundersøgelse (Watt, 2002) vist at voksne børn af alkoholmisbrugereadskiller sig fra normen ved• at være mere tilbøjelige til at lade være med at gifte sig,• at være mindre tilfredse i deres ægteskaber og• at have større risiko for at blive skilt.Hvis manden eller kvinden er vokset op i en dysfunktionel familie, vil denne dysfunktion have betydningfor det voksne barn, uanset om det udløser behandlingskrævende problemer eller ej. Familienshandlemønster danner grundlag for udviklingen af barnets personlighed – på godt og ondt. Arbejdsdygtigheden,funktionsevnen i forhold til egen familie og den personlige tilfredshed hos det voksne barnafhænger af dets selvværd, og dette selvværd er direkte afhængigt af den identitet barnet har fået byggetop med familiens handlemønster som regi.DYSFUNKTIONSom begreb bruges dysfunktion om alle typer problemfamilier, ikke kun dem med alkoholproblemer. Dysfunktion ifamilier har nogle af følgende karakteristika:• Kærlighed og accept er ikke ubetinget (skal fortjenes).• Positive følelser får ikke åbent udtryk.• Problemer bliver skjult og diskuteres ikke.• Man arbejder på at vise omgivelserne en falsk facade.(Burney, 1995)175147 Alkohol_3.indd 17 07/12/05 14:44:37

I en velfungerende familie opbygges barnets selvværd, dvs. tilfredsheden med at være den man er ogmed det man gør, via den gode interaktion mellem familiemedlemmerne. Dette handlemønster forstyrresi særlig høj grad af alkoholmisbrug der er den mest almindelige kilde til familiedysfunktion. Det erdenne dysfunktion der er den egentlige kilde til de voksne børns vanskeligheder – ikke selve alkoholmisbruget.Dysfunktion kan medføre en splittelse af familien, fx skilsmisse eller tvangsfjernelse af barnet. Alkoholmisbruger en af de væsentligste årsager til at børn bliver fjernet fra hjemmet. I op mod halvdelen af defamilier der har fået små børn anbragt uden for hjemmet, har forældrene et alkoholmisbrug – eller harhaft (Egelund, 2004). ”Årsagerne til at børn bliver anbragt uden for hjemmet er en tredjedel alkohol, entredjedel vold og en tredjedel begge dele.” Og ifølge Socialministeriet har 20 % af børneanbringelserne etstort alkoholforbrug hos forældrene som hovedårsag (Grene, 2000).Minder fra barndommenERINDRING”Stol ikke på nogen. Tal ikke. Føl ikke.”(Black, 1981)Som beskrevet i det foregående, kan opvæksten i en misbrugsfamilie give problemer i voksenlivet. Forskeresåvel som behandlere er enige om at der er visse fællestræk i typen af problemer hos de voksnebørn fra familier med alkoholmisbrug. Det er problemer fra barndommen udpeget af de voksne børn selv:uforudsigelighed, rolleombytning, benægtelse, isolation og konflikter (Thofte, 1997). Ved at forstå dissefællestræk kan den professionelle blive bedre til at støtte det voksne barn.185147 Alkohol_3.indd 18 07/12/05 14:44:37

UforudsigelighedDe voksne børn mindes typisk en barndom præget af manglede forudsigelighed. Det var aldrig sikkerthvad der ventede dem når de kom hjem fra skole. Alle familiens regler for hvordan man skulle opføresig, ændrede sig fuldstændig, afhængigt af om den drikkende forælder var fuld eller ædru. Uforudsigeligeforhold er en primær kilde til et forhøjet stressniveau i de ramte familier (Velleman & Orford, 1999).RolleombytningMisbrugets herredømme over familien medfører i mange tilfælde at børnene må påtage sig ansvaret forderes forældre. Rollerne byttes om: Barnet lægger for eksempel sin far i seng eller er sin mors fortrolige;barnet tager sig af praktiske såvel som følelsesmæssige forhold og påtager sig ansvaret for mindre søskende.BenægtelseMange alkoholmisbrugere fastholder at deres forbrug af alkohol ikke er et problem. Det kan skyldes atdet omgivende samfund har et tabuiseret forhold til problemet eller at erkendelse kræver handling – muligegrunde til at også familiens øvrige medlemmer benægter misbruget. Hvis misbruget har fået en statushvor det er familiens styrende element, får benægtelsen typisk et stigende omfang. Misbruget bliverskjult af hele familien, og følelser knyttet til misbruget og dets konsekvenser bliver undertrykt.Benægtelsen fører til løgne, forvrængninger og tavshed som efterlader følelser af skam, skyld og vrede.Benægtelsen får endvidere en stærk rolle i familiens kommunikationsmønster og medfører at familiemedlemmernelærer at kontrollere følelsesmæssige udtryk. Denne kollektive undertrykkelse af følelserkan føre til at den enkelte mister evnen til at erkende – og forholde sig hensigtsmæssigt til – sine egnefølelser.IsolationBenægtelsens trofaste følgesvend er isolation. For at beskytte sig, og for at kunne opretholde løgne, forvrængningog tavshed, isolerer familien sig. Venner kommer ikke mere på besøg og nye bekendtskaberbliver ikke indledt fordi misbruget risikerer at blive afsløret. Isolationen fra omverdenen skal sikre imodat der bringes skam over familien, men den medfører at misbrugsfamiliens børn ikke lærer velfungerendefamiliemønstre at kende. De kommer dermed til at mangle positive rollemodeller under udviklingenaf deres egen identitet. Isolationen udadtil genspejles indadtil i familiemedlemmernes indbyrdes isolation– en isolation der resulterer i ensomhed og lavt selvværd, ude såvel som hjemme.195147 Alkohol_3.indd 19 07/12/05 14:44:38

KonflikterAlkoholmisbrug forhøjer familiens risiko for konflikter, både ægtefællekonflikter og forældre/barn-konflikter.Misbruget forhøjer også risikoen for fysisk og seksuelt misbrug inden for familien, ligesom børneneer mere udsatte for fysisk og psykisk omsorgssvigt. Hertil kommer en øget skilsmisserate og fleretidlige dødsfald end i tilsvarende ikke-misbrugsfamilier.Misbrugets magtFor at forstå hvordan et alkoholmisbrug kan komme til at påvirke familiens medlemmer – aktuelt og påsigt – er det hensigtsmæssigt at fokusere på to elementer i familiens livsmønster: Centrering og rollefordeling.Disse elementer er indbyrdes afhængige og medvirker hyppigt til at familien både lægger afstandtil omverdenen og cementerer et familiemønster der fastholder problemet frem for at løse det.STRESSHÅNDTERINGUforudsigelighed, rolleombytning, benægtelse, isolation og konflikter påfører familier med alkoholmisbrug et højerestressniveau. Stress ophober sig og kan føre til både uhensigtsmæssig adfærd og følelsesmæssige skader hosfamiliemedlemmerne. Omfanget af skader der påvirker barnets voksenliv vil afhænge af hvilke mestringsstrategierfamilien har haft, særligt barnet selv. Hvis ikke barnet på egen hånd finder brugbare strategier til at mestre livet i endysfunktionel familie, kan disse strategier læres, fx ved at give barnet professionel støtte eller behandling.Misbrugsfamiliens fælles håndtering af dens særlige situation kaldes ’centrering’ blandt professionelle behandlere.Typisk vil centreringen i en dysfunktionel familie give sig udtryk i at børnene får bestemte roller de kun sjældentforlader. Blandt disse finder vi især helten, syndebukken, klovnen og det fortabte barn – barneroller der også harindflydelse på barnets voksenliv.205147 Alkohol_3.indd 20 07/12/05 14:44:38

CentreringI den systemiske forståelsesramme bruges begrebet centrering til at forstå og beskrive familier hæmmetaf et altoverskyggende, tabuiseret problem. En sådan familie beskrives som et system hvor der ikke er etdirekte forhold mellem årsag og virkning. Al interaktion i familien sigter mod at skabe og vedligeholdeet mønster. I familier med alkoholmisbrug er misbruget det element der styrer forholdet og handlingernemellem familiens medlemmer.Centrering er et hovedproblem for familier med alkoholmisbrug. Som begreb kan det medvirke til at beskrivefamiliens dysfunktion og kaste klarhed over de mere langsigtede problemer familiemedlemmernemå døje med – også når misbrugeren er blevet ædru eller er flyttet, eller når barnet eller børnene er flyttethjemmefra.SYSTEMISK FAMILIETEORIDen systemiske familieteori er en gren af en større videnskabelig teori udviklet i 1950erne, generel systemteori, derbygger på ideen om synergi: I levende systemer skaber systemets dele en helhed som er andet og mere end summenaf de enkelte dele. Adskillige parallelle systemer og forskellige systemniveauer påvirker hinanden. Således fungererfamiliesystemet parallelt med andre familiesystemer, og med systemer på arbejdspladser, i skoler og i sociale netværk.Familien ses også som et element i et større socialsystem, fx et nabolag, som ses i et større socialsystem, enbydel, en by osv.Synergi i familien betyder at en familie er mere end bare summen af de enkelte familiemedlemmer. Den er et systemhvor synergien skal opretholdes, og der bruges derfor megen energi på at få helheden til at fungere. Stabilitet erfamiliesystemets primære mål.Systemisk terapi adskiller sig fra analytisk terapi ved at fokusere på interaktioner og sammenslutninger i forskelligedele af familiesystemet. Årsager og virkninger er ikke i centrum, sammenhænge og mønstre er centrale. Det interessanteer hvordan familien som helhed fungerer, ikke funktionsevnen hos det enkelte familiemedlem.Systemisk familieteori placerer ikke fejl og skyld hos enkeltpersoner eller på enkelte begivenheder: Alt hænger sammenog fungerer i et samspil. Derfor vil den enkeltes udvikling og forandring påvirke alt og alle — på godt og ondt.I terapien arbejder familien med målsætninger frem for problemer og lærer at fokusere på forhold den selv kanændre på. Det giver mulighed for at påvirke hele familiesystemet og endda også andre sideordnede systemer.(Sharf, 2000; Brofenbrenner, 1979; Huber & Baruth, 1989)215147 Alkohol_3.indd 21 07/12/05 14:44:38

Centrering i en familie med misbrug viser sig ved at al aktivitet og energi koncentreres om den eller dealkoholmisbrugende familiemedlemmer; dermed også adfærden hos det enkelte barn. Centreringen giversig især udtryk i følgende kendetegn:• Misbruget har indflydelse på hele familielivet.• Familien prøver at kontrollere misbruget.• Familien lukker øjnene for konsekvenserne.• Familien udvikler et destruktivt mønster.• Misbrugeren er afhængig af sin alkohol, familien er afhængig af misbrugeren.For den afhængige kommer alkoholen i første række, arbejde og familie i anden. Den misbrugende benægterat have et problem og fastholder en illusion om at kunne håndtere situationen og have kontrolover sit forbrug. For familien kommer den afhængige i første række. Familien tror de kan hjælpe misbrugerenog at familiesituationen vil blive anderledes og misbruget komme under kontrol. I dette mønsteropstår en rollefordeling der bl.a. er præget af at familien prøver at forandre den afhængige (Helgasson,1993).Den anden forælderNår familiemønstret er centreret om alkoholmisbruget, mangler der overskud til at tage vare på børnenesbehov. Familiens energi bruges til at vedligeholde systemet, dvs. opretholde familien via en adfærd derer problemløsende i forhold til misbruget. Det kan indebære at den forælder der ikke har et alkoholmisbrug,ikke formår at tage sig af børnenes behov fordi også dennes energi fokuseres på misbruget. Denafhængiges behov prioriteres altså over barnets behov. Den ikke-misbrugende forælder belastes af at bæreansvaret for at tage vare på alle familiens voksenpligter alene. Hvis belastningen bliver for tung, kan detmedføre at denne (ellers) resursestærke forælder vælger at fjerne sig fysisk, ved at forlade misbrugeren,eller følelsesmæssigt, ved mentalt at trække sig tilbage.I nogle tilfælde vil barnet holde med den ikke-misbrugende forælder og føle at de begge to er ofre. I andretilfælde vil barnet holde med den misbrugende forælder, som barnet kan opfatte som syg eller svag,og opfatte den ikke-misbrugende forælder som urimelig. Sådanne alliancer føres ofte videre i barnetsvoksne liv – et liv der præges af uløste konflikter, også med den ikke-misbrugende forælder.225147 Alkohol_3.indd 22 07/12/05 14:44:39

FamilierollerI behandlingen af alkoholrelaterede skader har man erfaring for at centrering kan føre til at familiensmedlemmer udvikler bestemte roller. Disse roller ser ud til at have flere formål. Dels skal de bruges til atlede opmærksomheden væk fra familiens alkoholproblem, dels skal de skabe en slags orden i familiensuorden. De samme roller kan findes i velfungerende familier, om end i mindre grad. Men i den dysfunktionellefamilie er rollerne stive og firkantede, mens de typisk er mere flydende og nuancerede i familieruden dysfunktion. De oftest forekommende børneroller i familier med alkoholmisbrug er helten, syndebukken,klovnen og det fortabte barn.PEST ELLER KOLERA”I min alkoholiske familie havde jeg to muligheder at vælge mellem: At lade mig absorbere af familiens mønster elleriskold ensomhed. Jeg var en pæn og velopdragen pige så jeg valgte at absorberingen – lod mig opsluge.”(T. Dayton, ph.d.)Familierollerne er ikke lige tydelige i alle familier eller hos det enkelte familiemedlem. Rollebesætningener ikke en facitliste, men en forenklet beskrivelse af hvordan visse problemer samler sig i sæt hosdet enkelte individ. Problemkonstellationerne ser ud til at følge barnet ind i voksenalderen (Veronie &Fruehstorfer, 2001; Helgasson, 1993).HeltenBarnehelten veksler mellem børne- og voksenadfærd, og påtager sig forældrerollen, føler sig ansvarlig forfamilien og udviser stor selvstændighed – ofte kombineret med at være god til både sport og det boglige.Barnet medvirker aktivt til at opretholde familiens selvværd og facade. Den voksne helt er stiv, kontrollerendeog ekstremt dømmende over for andre og (mindre synligt) over for sig selv. Helten har succes udadtilog får megen positiv opmærksomhed, men er amputeret i forhold til sit indre følelsesliv, sit sande jeg. Pådet ubevidste plan føler helten sig utilstrækkelig og usikker med en impulsiv og stræbende adfærd til følge.235147 Alkohol_3.indd 23 07/12/05 14:44:39

SyndebukkenSyndebukken er det udadreagerende barn med rollen som familiens sorte får, den familien skammer sigover. Familiens vrede kommer ud gennem barnet. Syndebukken leder opmærksomheden væk fra familiensmisbrugsproblemer. Som voksen er syndebukken meget følsom og omsorgsfuld, men også meget nemat såre – en romantiker der kan blive meget kynisk og fuld af mistillid. Selvhad, måske endda selvdestruktion,kan præge den voksne syndebuks liv.KlovnenKlovnen har taget ansvaret for familiens følelsesmæssige trivsel. Dette barn koordinerer familiens socialeliv og bortleder opmærksomheden fra familiens smerte og vrede. Klovnen er ofte en dreng. Den voksneklovn værdsættes typisk for sit varme hjerte, sin rundhåndethed og sin evne til at lytte til andre. Menklovnen har svært ved at få sine egne behov tilfredsstillet, kan ikke modtage kærlighed – kun give – oger ofte involveret i forhold hvor partneren skal reddes. Lavt selvværd og stor skyldfølelse præger denvoksne klovn, hvis hele identitet er afhængig af andre.Det fortabte barnDet fortabte barn befrier sig selv ved at gøre sig usynlig: læser, ser fjernsyn, dagdrømmer og lever i enfantasiverden. Barnet håndterer sin virkelighed ved at trække sig væk fra den. Adfærden omfatter fornægtelseaf følelser: ”Det nytter ikke noget at blive sur”. Det fortabte barn er ofte en pige. Som voksenkan det fortabte barn ikke længere føle. Lavt selvværd og frygt for nærhed i personlige forhold gør denpågældende tilbageholdende, genert og socialt isoleret – for at undgå at blive såret. Det er ikke ualmindeligtat det fortabte barn bliver skuespiller eller forfatter som voksen, måske fordi disse hverv tilbyder mulighedenfor at udtrykke følelser i et kontrolleret regi og uden at det voksne barn selv kan tages direkte tilindtægt for dem.Barnets håndteringDet er ikke alle børn af alkoholmisbrugere der trives dårligt som voksne. Det at vokse op i en familie medalkoholproblemer kan tilmed give barnet særlige færdigheder, fx i at løse konflikter, eller en særligt veludvikletevne til at aflæse følelsesmæssige stemninger i sociale sammenhænge.Voksenlivet afhænger af barndommens mestring, og derfor er det væsentligt at skabe en fælles viden om245147 Alkohol_3.indd 24 07/12/05 14:44:39

hvilke beskyttelsesfaktorer der har medvirket til at nogle af de voksne børn får et voksenliv uden problemerder afviger fra normen. Nogle af disse beskyttelsesfaktorer er eksterne, fx et stærkt socialt netværkuden for hjemmet eller en høj socioøkonomisk status (Lindgaard, 2001). Et lavt konfliktniveau i forældrenesforhold og familiens øvrige relationer, og den ikke-misbrugende forælders evne til at vedligeholde enrimelig sammenhæng i dagligdagen, er andre eksempler på eksterne beskyttelsesfaktorer. Barnet kan ogsåbesidde interne beskyttelsesfaktorer, fx et nemt og omgængeligt temperament, en positiv social holdning,gode kommunikationsevner, nysgerrighed og intelligens.MestringDen faktor der har størst betydning for hvordan vilkårene i barndommen påvirker voksenlivet, er det enkeltebarns mestringsstrategi. Strategien kan give sig udtryk i valget af en af de ovenfor beskrevne rolleri familien eller hvad barnet har lært om at håndtere situationen – mestringsstrategier kan læres (Lindgaard,2001). Barnets livskvalitet og valg af strategi er afhængig af opvækstens omstændigheder, fx stabilitet,konflikter og sociale og økonomiske vilkår. Senere er det derimod barndommens valg af mestringsstrategider får den helt store indflydelse på kvaliteten i voksenlivet (Velleman & Orford, 1999). Barnetsmestringsstrategier deler sig i to grupper:• Følelsesfokuseret mestring• Problemløsende mestringMESTRING OG STRATEGIMestring er de bestræbelser man gør sig for at imødegå belastende ydre og indre krav, dvs. bevidste og/eller adfærdsregulerendebestræbelser under konstant forandring.Mestringsstrategier er ikke kun det der hjælper én til at beherske en stressfyldt situation, men også det individet gørfor at begrænse, undgå, tolerere eller acceptere stressfyldte forhold.(jf. Lazarus & Folkmann I: Lindgaard, 2001)255147 Alkohol_3.indd 25 07/12/05 14:44:40

Selvom følelsesfokuseret mestring kan have et positivt udtryk, fx i form af accept eller positiv revurdering,har det oftere en negativ form. Mestring via følelser sker som regel ved undvigelse eller misbrug.Ved undvigelse trækker man sig følelsesmæssigt væk fra konflikter og stressfremkaldende forhold, fx vedat benægte et problem eller påtage sig skylden. Ved misbrug selvmedicinerer man sig med rusmidler forat holde negative følelser og stress på afstand. Generelt er følelsesfokuseret mestring relateret til ringepsykisk og fysisk sundhed. Det er en ufrugtbar håndtering der kan medføre adskillige forstyrrelser både ibarndommen og voksenlivet.Problemløsende mestring omfatter planlægning, søgen efter støtte og information eller andre direkte problemløsendetiltag. Hos barnet i en familie med alkoholmisbrug kan det for eksempel give sig udslag iat søge ly et bestemt sted i huset når konflikt er under opsejling eller opsøge en nabofamilie når der ikkebliver serveret aftensmad hjemme. For unge kan problemløsende mestring være at tage en uddannelse ien anden by eller flytte hjemmefra. Den problemløsende mestringsstrategi ses oftere i sammenhæng meden højere grad af psykisk og fysisk sundhed.STRATEGI FOR ET BEDRE LIV• At forholde sig aktivt til sine forhindringer, se problemerne som udfordringer der kan løses• At vise udholdenhed i sin søgen efter måder at forbedre livets omstændigheder på• At lære af sine fejltagelser og derved udvikle strategier og evner til at imødegå problemer fremover• At have mange interesser og mål der kan medvirke til at opbygge varierede og komplekse mestringsstrategier• At være fleksibel i sin brug af mestringsstrategier• Af få succesoplevelser med sin mestring(jf. Lindgaard, 2001)Når overgangen fra barn til voksen mestres med rationelle, løsningsfokuserede strategier, præges voksenlivetoftere af tilfredshed og få funktionelle problemer. Hvor ungdomsårene derimod mestres med følelsesmæssigestrategier, fx eksperimenterende brug af alkohol og stoffer eller ved at den unge isolerer sig,ser man en større tilbøjelighed til store problemer i voksenlivet.265147 Alkohol_3.indd 26 07/12/05 14:44:40

BehandlingHer i landet er udbuddet af behandlingstilbud til voksne børn af alkoholmisbrugere ikke ret stort. Derfindes støttetilbud til børn i familier med alkoholmisbrug, og støtten til børnene er søgt styrket via offentligepuljer, men de voksne børn er ikke genstand for samme opmærksomhed. Ikke desto mindre arbejderadskillige spændende projekter med at finde veje til at støtte denne målgruppe.De danske erfaringer med at behandle voksne børn af alkoholikere underbygger forskernes teorier omungdomsfasens betydning. Men tilbuddene opsøges primært af voksne børn mellem 30 og 45 år. Deyngre kommer ikke selv, og de er betydeligt sværere at nå og fastholde. Et andet kendetegn ved behandlingsinstitutionerneshenvendelser er at de fleste kommer fra kvinder. Det er sværere at få kontakt medde mandlige voksne børn.Der findes ikke én rigtig behandlingsform. Det enkelte voksne barns alder og problemsammensætning ogden konkrete behandlers baggrund er blandt de mange faktorer der definerer den behandlingsmæssigevirkelighed. Men generelt må behandlingen af det voksne barn fra en familie med alkoholmisbrug fokuserepå at hele de følelsesmæssige sår og udvikle kompetencer til at mestre dem.Rettidig indsatsDe fleste tilbud til voksne børn af alkoholmisbrugere retter sig mod brugere på 30 år og opefter. Der erdog begyndt at dukke enkelte forsøgstilbud op til de yngre voksne børn hvor de tilbydes gruppeterapimed afsæt i deres særlige behov. Dels prioriterer man her at arbejde med de unges umiddelbare behov;først når de er lidt ældre, kan man arbejde med fortid og fremtid. Dels lægger de unges gruppeterapi vægtpå uddannelse, arbejde og fremtidsplaner; det er et udtalt ønske fra de unge selv. Og endelig kræver denunges loyalitet en særlig opmærksomhed; det er svært at udlevere sin misbrugende forælder når manumiddelbart efter skal se ham eller hende i øjnene fordi man stadig bor hjemme.275147 Alkohol_3.indd 27 07/12/05 14:44:40

DEN SVÆRE OVERGANGForekomsten af trivselsproblemer som angst, depression, højt alkoholforbrug og aggressiv adfærd er mindre i gruppenaf unge voksne børn af alkoholmisbrugende forældre end hos den tilsvarende gruppe af helt voksne børn, dvs.over 30 år. Selvom forskellene er svage, er der tydeligt flere af disse trivselsproblemer i den ældre del af målgruppenend i den yngre, når der sammenlignes med tilsvarende aldersgrupper fra familier uden alkoholmisbrug.(Velleman & Orford, 1999)En hollandsk undersøgelse konkluderer forsigtigt at børn af misbrugere især har problemer i overgangenfra barndommen til voksenlivet. Hvis denne overgang mislykkes, er der større sandsynlighed for at barnetsom voksen får behov for diverse selvhjælps- og behandlingstilbud med særlig fokus på deres situationsom voksne børn af alkoholmisbrugere (Velleman og Orford, 1999). Konklusionen støttes af danskeerfaringer, der videre påpeger at mange af de voksne børn er bange for ikke at kunne klare rollen somforældre. De oplever en mangel på følelsesmæssige og praktiske redskaber til at håndtere forholdet tilbarnet (Thofte, 1997).Når dem der søger behandling typisk er 30 år eller derover, kan det hænge sammen med at der netop pådette tidspunkt kommer gang i karrieren og behovet for at stifte familie opstår. De voksne børn fra misbrugsfamiliernehar brug for hjælp til mødet med disse nye udfordringer for ikke at falde tilbage på dentype mestring de er vokset op med, nemlig alkohol med dysfunktionelle mønstre og følelsesmæssig isolationtil følge.VENDEPUNKTERI forbindelse med nye udfordringer opstår der tit stærke oplevelser som motiverer individet til at revidere sit liv. Denlivslange personlighedsudvikling har kritiske øjeblikke hvor individet kan stoppe op, evaluere sit liv og vælge nyeveje. I disse kritiske øjeblikke har behandlingen af de voksne børn størst effekt.(jf. Thofte, 1997)285147 Alkohol_3.indd 28 07/12/05 14:44:40

Det voksne barns behovMed afsæt i de foregående afsnit, kan de krav behandlingen af det voksne barn må sigte mod at indfri,indkredses til følgende:• Det voksne barn må hjælpes ud af tabuiseringen og bringes til at forstå at der er mange andre i sammesituation. Det fordrer mulighed for at mødes med ligesindede og etablere et fællesskab.• Det voksne barn må støttes i at erkende og udtrykke følelser som skam, skyld og vrede (fx vrede rettetmod den misbrugende forælder, den anden forælder eller andre som ’burde’ have gjort noget).• Det voksne barn må støttes i at finde sin egen identitet, bl.a. med henblik på selvstændigt at tage ansvarfor sit liv.• Det voksne barn må læres at sætte grænser over for andre. Evnen til at sige til og fra er en nødvendigforudsætning for at etablere nære forhold – uden at det voksne barn mister sin egen identitet. Seriøst attage ansvar for eget liv kræver at man formår at lade være med at tage ansvar for andre.• Det voksne barn må lære at opbygge selvværd.• I behandlingen af det voksne barn må arbejde med angst og depression indgå.• Det voksne barn må have støtte til at rette op på sit uddannelsesniveau og sit forhold til arbejdsmarkedethvis den nuværende tilstand ikke er tilfredsstillende.• Behandlingen af det voksne barn må omfatte misbrugsbehandling da en stor del af gruppen også har eteget misbrug.HELBREDELSE”Intet er sort-hvidt. Helbredelse handler om at være ærlig over for sig selv og at finde en vis balance i livet.”(Burney, 1995)Forskellige tilbud har fundet forskellige metoder til at søge at opfylde disse behov hos målgruppen. Vihar udvalgt fire aktuelle støtte- og behandlingstilbud til voksne børn fra familier med alkoholmisbrug295147 Alkohol_3.indd 29 07/12/05 14:44:41

for at kunne beskrive og videregive deres metoder og erfaringer. De er især valgt ud fra deres forskelligeindfaldsvinkler, deres velbeskrevne mål og dækkende dokumentation. Det skal nævnes at det skriftligemateriale i alle fire sammenhænge er produceret internt, dog typisk med ekstern supervision. Tilbuddenedækker ikke området, men repræsenterer en del af spektret. Det drejer sig om kognitiv behandling,gruppeterapi, ungebehandling og selvhjælpsgrupper. Der findes andre måder at hjælpe målgruppen på,fx systemisk terapi (jf. side 21) eller behandling og støtte der sammensættes ad hoc, fx:• undervisning, der kan støtte målgruppens personlige udvikling, fx via psykodynamiske teorier somtransaktionsanalyse – med særlig fokus på de roller og den kommunikation der præger familier medalkoholmisbrug.• livshistorier, dvs. skriftlig beskrivelse af minder som redskab til at få øje på gamle roller og adfærdsmønstre,der kan medvirke til at etablere nye, hensigtsmæssige mønstre ud fra en øget bevidsthed omfortiden.• assertionstræning, der kan hjælpe målgruppen til åbenhed og til at lære at give udtryk for følelser oggrænser.- samt en række andre metoder der sigter mod at bearbejde barndomssituationen, få selvværd og selvtillideller lære at mærke, udtrykke og handle ud fra egne behov, følelser og interesser – suppleret med redskabertil at lære at slippe ansvar og kontrol i forhold til andre mennesker.Disse metoder er i forskellige sammenhænge beskrevet positivt af brugerne, dog ikke i et omfang deryder tilstrækkelig dokumentation til konkrete anbefalinger. Alligevel skal det nævnes at udtryk som ”…større indsigt i eget liv og egne mønstre …”, ”… mere bevidsthed om at vi er mange …”, ”… mere tilbøjelighedtil at acceptere mig selv og tro på at jeg kan ændre min situation… ” er blandt de ord brugerne harvalgt til at beskrive deres udbytte af dem. Andre har oplevet at få et bedre forhold til forældre, partner,børn og andre samt redskaber der ruster dem til en bedre dagligdag. Der er således grund til at undersøgedisse behandlingsformer nærmere og tilvejebringe en dokumentation der kan medvirke til at videreudviklederes metoder.Kognitiv behandlingÅrhus Amt, dvs. Silkeborg Alkoholrådgivning, gennemførte over fire år et metodeudviklingsprojekt baseretpå kognitiv behandling. Projektet, der var finansieret af Sundhedsministeriets alkohollokalpulje,305147 Alkohol_3.indd 30 07/12/05 14:44:41

valgte indfaldsvinklen Rational Emotive Behavior Therapy (REBT), men brugte også andre metoder til atstøtte behandlingen. Projektet og den efterfølgende evaluering fik faglig støtte og supervision fra Centerfor Rusmiddelforskning. Alle medarbejdere i Alkoholrådgivningen, herunder forstander og afdelingsleder,fungerede som støttegruppe for projektet (Holst, 2000).Af de 61 brugere der tog imod tilbuddet i Silkeborg, var knap halvdelen mænd der næsten alle sammenselv havde et misbrug, dvs. 43 % af tilbuddets brugere. Den anden halvdel, godt og vel, var kvinderhvoraf en lille tredjedel havde eget misbrug. Brugernes alder fremgår ikke af evalueringsrapporten.RATIONAL EMOTIVE BEHAVIOR THERAPY (REBT)REBT var den første af de kognitive adfærdsterapier. Udgangspunktet er en humanistisk og handlingsorienteret tilgangtil følelsesmæssig vækst. Metoden fokuserer på følelser knyttet til adfærd, og følelsernes forudsætninger, dvs.tankerne. REBT fremhæver individets mulighed for:• at skabe følelser,• at overvinde fortiden ved at fokusere på nutiden og• at vælge og implementere tilfredsstillende alternativer til dysfunktionelle mønstre.Det fremhæves ofte som REBT’s kendetegn at ’den placerer individets fortvivlelse på dets egne skuldre’.(Walen, 1992)Kognitive teorier fokuserer på den menneskelige tankevirksomhed og dén påvirkning vores fortolkningaf en situation har på vores følelser og adfærd. Kognitiv behandling er derfor præget af kortlægning, afdækningog almengørelse i de indledende faser og en mere målrettet terapi i de følgende behandlingsfaser.Således også i Silkeborg.315147 Alkohol_3.indd 31 07/12/05 14:44:41

MetodeSilkeborgs – nu afsluttede – projekt var især baseret på individuelle samtaler med brugerne. Hvis dehavde et eget misbrug, fik de desuden tilbudt gruppeterapi med deltagelse fra Alkoholrådgivningen iSilkeborg. Denne opsplitning af målgruppen adskilte markant Silkeborgs projekt fra de tre følgende. Detvar desuden det eneste projekt der valgte at sammensætte tilbuddet til den enkelte deltager i samarbejdemed den pågældende – af delelementer valgt ud fra den enkeltes behov.Behandlingen startede med visitationssamtaler der dannede grundlag for at brugeren fik et individuelttilbud tilpasset de aktuelle behov, arten af problemer, fx eget misbrug, og den enkeltes resurser. Efterbehov deltog brugeren derefter i rådgivende samtaler, terapeutiske forløb og/eller gruppeterapi. De mestresursestærke deltagere modtog på denne måde udelukkende rådgivning, fx i at håndtere andres ellereget misbrug. Andre gik videre til decideret behandling.Symptomer i den – i denne forbindelse – lettere ende af skalaen, som anspændthed og træthed, ambivalentefølelser, stærke skyld- og skamfølelser, lavt selvværd, fortvivlelse og ensomhed, eller problemer iforhold til egne børn, blev gjort til genstand for et støttende terapeutisk forløb. Formen var samtaler medfokus på at øge deltagerens selvværd og hjælpe den pågældende til at føle og udtrykke egne behov ogfølelser – blive bedre til personlig afgrænsning. Desuden ydede behandleren støtte til at kontakte andreaktører der kunne hjælpe brugeren, fx socialforvaltningen og studievejledningen.Hvis deltagerens problemer var mere belastende, dog fortsat uden eget misbrug, valgtes det afdækkendeterapeutiske forløb. Det gjaldt brugere med de førnævnte symptomer, men forstærket af oplevelser medangst, depression, selvmordstanker eller spiseforstyrrelser. Nogle af deltagerne i denne del af målgruppenhavde oplevet vold, groft svigt eller tab af nærmeste pårørende. Også her arbejdede behandlernemed at øge deltagernes selvværd og evne til at føle og udtrykke, men derudover blev der også arbejdetmed fortidens belastninger. Den følelsesmæssige bearbejdelse brugte redskaber som følelsesforløsendeterapi, visualisering, kropsterapi og gestaltterapi såvel som rollespil, sorgterapi og kognitiv terapi.Metode ved eget misbrugDet terapeutiske forløb for voksne børn der selv havde udviklet et problematisk misbrug, brugte de samme metoder.Men disse brugere blev også tilbudt gruppebehandling som kognitivt redskab til forebyggelse af tilbagefald.Målene med gruppeforløb adskilte sig ikke fra målene med individuelle forløb, men gruppeforløbetskulle også give deltageren indsigt i eget alkoholproblem og dets konsekvenser, og metoder til at kontrollerealkoholforbruget ved at tillære sig nye måder at møde vanskeligheder på. I gruppen blev deltagerenstøttet i at fungere socialt og desuden tilbudt muligheden for at udveksle erfaringer med ligesindede og325147 Alkohol_3.indd 32 07/12/05 14:44:42

live bevidst om at han eller hun ikke var alene om sit problem. Gruppeforløbet blev indledt med individuellesamtaler der skulle gøre det klart for den enkelte hvilke personlige temaer den pågældende skullearbejde med. Disse samtaler støttede desuden behandleren i at forberede møderne. Selve gruppeforløbethavde fem faser:1. Fællesspisning. Måltidet som form gav en omsorgsfuld ramme for at præsentere gruppeforløbets mål,metoder, struktur, indhold og rammer. Her blev deltagerne præsenteret for hinanden og kunne diskuterederes forventninger. Fællesspisningen gav desuden god mulighed for at begynde arbejdet med afhængighedog med at finde strategier for at løse problemerne med drikketrang.2. Gruppemøder indledt med afslapnings- og vejrtrækningsøvelser. Efter de fysiske øvelser gennemgikgruppen andre øvelser der skulle klarlægge deltagernes aktuelle følelsesmæssige tilstand. Situationermed særlig høj risiko for det voksne barn blev bearbejdet og der blev uddelt hjemmeopgaver med fokuspå drikketrang og stopmetoder.3. Rollespil. Deltagerne beskrev deres kritiske situationer som blev diskuteret i gruppen og gennemspilleti rollespil. Situationernes dilemmaer og alternative måder at gribe dem an på, var blandt de emnergruppen efterfølgende diskuterede. Også i denne fase fik deltagerne hjemmeopgaver.4. Vedligeholdelse. I denne fase arbejdede gruppen med sårbarheder, situationer med særlig høj risiko,tilbagefald samt strategier for hvordan deltagerne kunne ændre adfærd.5. Afslutning. I den sidste fase af gruppeforløbet vurderede deltagerne deres fremgang i forhold til de oprindelige,personlige målsætninger. Gruppelederne gav den enkelte en personlig tilbagemelding ligesom deltagernegav hinanden tilbagemeldinger. Den enkeltes videre udvikling blev afslutningsvis diskuteret i gruppen.ResultatDeltagere uden eget misbrug havde positivt udbytte af det støttende terapeutiske forløb: bedre selvværd,mindre stressfølelse, større åbenhed over for deres familie og bedre kontakt med deres børn. Flere fikoverskud til at deltage i aktiviteter, og nogle gav udtryk for at have fået flere venner. Større ro, mindreængstelighed og fravær af depressive eller skizofrene træk var andre positive tilbagemeldinger. Genereltfik deltagerne bedre kontakt med deres egne følelser og behov.335147 Alkohol_3.indd 33 07/12/05 14:44:42

Deltagere med eget misbrug der modtog individuel behandling, fik regulær støtte til at få bugt med deresmisbrug. De oplevede næsten alle sammen ændringer i deres psykiske velbefindende: bedre selvværd,mindre angst, depression og anspændthed og mere nærvær. De blev bedre til at sige fra og deltager nu iflere dagligdags funktioner, fx huslige opgaver og aktiviteter med børnene, og har fået en bedre økonomi.De er blevet bedre til at gå ind i konflikter og føler at familien, især børnene, viser dem mere tillid endtidligere. Tilbuddet er ikke blevet integreret i Alkoholrådgivningens udbud af tilbud efter endt projektperiode.Tilbud til netop denne målgruppe støttes ikke økonomisk af amtet.Analytisk gruppeterapiDet Ambulante Team (DAT), en psykologisk rådgivningstjeneste tilknyttet Roskilde Amts alkoholrådgivning,arbejdede i en periode med et projekt der tilbød målgruppen analytisk gruppeterapi – en behandlingsmetodeder også benyttes i andre tilbud, offentlige såvel som private. Projektet blev finansieret afSundhedsstyrelsens alkohollokalpulje. (Thofte, 1997; Wittrup, 2000).Terapiforløbet for de voksne børn blev oprettet til alle voksne børn over 18 år. Det skulle dog vise sig atde fleste brugere var kvinder på 28-46 år, de fleste midt i trediverne.Projektets teoretiske baggrund var de psykoanalytiske teorier om tilknytning hvor forholdet mellemforældre og barn er helt centralt. Teorierne tager udgangspunkt i at de tilknytningsmønstre der udviklesi barndommen overføres til voksenlivet. Hvis barnets forhold til forældrene er uforudsigeligt eller voldeligt,udvikler barnet angst og lavt selvværd som videreføres til andre forhold og fastholder et tilknytningsmønsterpræget af problemer. De vanskeligheder det voksne barn møder, hænger i dette teoribilledesammen med den pågældendes evne til at skabe tætte relationer til andre mennesker. Typisk føler detvoksne barn sig hverken hørt, set eller forstået af andre. Denne følelse er helt grundliggende.Da det voksne barns problemer var opstået i familien, dvs. i et socialt miljø, skulle også genoprettelsenforegå i et socialt miljø ifølge den psykoanalytiske forståelsesramme. Terapien foregik derfor i grupper.Den analytiske gruppeterapi havde fokus på relationerne mellem gruppens deltagere. I dette ’sociale mikrokosmos’kom gruppens liv og relationer til at genspejle relationer uden for gruppen – tidligere såvelsom aktuelle. Gruppen blev en slags ny familie, men en familie med et andet miljø end de familier deltagernevar vokset op i. I det nye familiemiljø tog deltagerne svigt, afvisning og uhensigtsmæssige mønstreunder behandling og terapeuterne fungerede som forældrefigurer der evnede at fastholde hensigtsmæssigeinteraktionsmønstre i behandlingen.345147 Alkohol_3.indd 34 07/12/05 14:44:42

MetodeDeltagerne blev tilbudt 14 ugentlige gruppemøder og en afsluttende, opfølgende samtale hvor deres behovfor individuel opfølgning blev vurderet. Ved denne samtale blev brugerens udbytte desuden evalueret.Under gruppeterapien holdt terapeuterne lav profil mens de søgte at fortolke og forstå samspillet mellembrugerne. DAT placerede en terapeut af hvert køn i gruppen for at fremme genspejlingen af familien. Detvar en vigtig del af det gruppeanalytiske behandlingsforløb ikke at have et fast program for behandlingensgennemførelse, derfor var der heller ikke fast dagsorden på møderne. Gruppen var et socialt forsøgsrumhvor deltagerne havde frihed til at være sig selv og hvor de kunne udforske nye måder at relatere sigtil andre. Dette rum måtte ikke omfatte sociale forpligtelser uden for møderne, og deltagerne måtte aftaleikke at ses i fritiden. I dette frirum faldt deltagernes valg af diskussionsemner på følgende:• Hvordan kommer man som barn af en familie med alkoholmisbrug ud af skam og flovhed? Hvordankommer man til at føle sig normal?• Manglen på hjælp fra kommune, skole og andre i barndommen. ”Hvorfor var der ingen der så os?”• Hvordan lærer man at mærke og udtrykke følelser, fx vrede og bitterhed?• Forholdet til forældrene – dengang og nu – og forholdet til ens egne børn, partner og venner.ResultatBehandlerne vurderede forløbet positivt. Intensitet prægede både møderne og tiden imellem dem. Deltagernefik arbejdet seriøst med de problemer forløbet stillede til skue. Terapeuternes ikke-dirigerenderolle blev vurderet værdifuld fordi det gav deltagerne mulighed for at udforske deres relationer til hinanden.Men denne metode var svær at holde fast i. Terapeuterne følte sig presset af deltagerne til at kommemed råd og løsninger. Her var især den ene terapeuts fortrolighed med metoden – og grundig supervisionunder forløbet – væsentlige aspekter i forløbets succes.Deltagerne gav selv udtryk for at deres største udbytte lå i at de havde fået talt med andre i lignende situationer.De oplevede blandt andet følgende forandringer:• Oplevelser man tidligere havde benægtet, blev bekræftet.• Mindre skamfølelse og mere selvværd.• I sammenligningen med de andre deltagere kunne man se hvor langt man selv var kommet og at dervar håb forude.355147 Alkohol_3.indd 35 07/12/05 14:44:42

• Forbedret evne til at sige sin mening, både i og uden for gruppen, og til at få fat i følelser der tidligerehavde været holdt nede.• Forbedret evne til at sætte grænser for forældrene og for andre, og en konstatering af at ens egne børnfik det bedre i takt med at man selv fik det bedre.I nogle tilfælde var deltagelsen i gruppeforløbet tilstrækkelig og brugerne havde ikke behov for yderligerebehandling. I andre tilfælde havde brugerne større ubearbejdede problemer som efterfølgende blevbehandlet i individuel terapi. Disse brugere følte sig meget mere åbne og sårbare, i deres følelsers vold,ved forløbets afslutning end da de begyndte i gruppen. Terapeuterne oplevede at den analytiske gruppeterapii nogle tilfælde virkede angstprovokerende; måske en medvirkende årsag til at nogle deltagereikke udnyttede gruppen optimalt. I projektperioden tilbød behandlerne disse deltagere individuelle forløbi forlængelse af gruppeterapien.MetodeudviklingDAT er det eneste af de her beskrevne projekter der har ladet erfaringerne fra projektperioden indgå ideres metoder. Tilbuddene til de voksne børn er nu en fast, integreret del af deres behandlingstilbud.I projektperioden lærte DAT bl.a. at gruppedeltagerne havde det svært med metoden; de ønskede meredirekte råd og vejledning. Undervejs i forløbet tog de dog stigende ansvar for processen – en erfaring derogså er andre litterære belæg for. Deltagernes tilbagemeldinger og presset på terapeuterne udvirkede atkonceptet blev ændret til at være tidsbegrænset til 12 uger med 1½ time om ugen; grupperne blev lukkedeog terapeuternes rolle mere aktiv.Siden har DAT også arbejdet med gruppekontrakter som udgangspunkt for arbejdet i gruppen. Før gruppeterapienstarter, møder de enkelte deltagere terapeuterne alene, for at udforme deres mål for gruppeforløbet.Disse kontrakter bliver læst op første gang gruppen mødes og løbende evalueret og justereti forløbet. På denne måde får hver enkelt deltager feedback på om der er blevet arbejdet med målene– både fra de andre deltagere og fra terapeuterne.DAT arbejder ikke længere med individuelle forløb i forlængelse af gruppeterapien. Dels kan et sådantforløb betyde at den enkelte ikke udnytter gruppen optimalt, men venter med det sværeste til de individuellesessioner, dels er der ikke resurser til det. Et andet tilbud der opstod i gruppeforløbet varselvhjælpsgrupper. I en periode fik grupperne mulighed for at danne selvhjælpsgrupper i DAT’s lokaler.Selvhjælpsgrupperne var en forlængelse af gruppeterapien og foregik under supervision af terapeuterne.Tilbuddet er fravalgt i dag fordi der ikke blev udvist nævneværdig aktivitet.365147 Alkohol_3.indd 36 07/12/05 14:44:43

Behandling af unge voksne børnTUBA (Terapi og rådgivning for Unge Børn af Alkoholmisbrugere) er et støtte- og behandlingstilbud underBlå Kors Danmark, stadig aktivt og med afdelinger i København, Århus og Hirtshals. Økonomisk fårtilbuddet tilskud fra Socialministeriets SATS-pulje og de kommuner de ligger i. Tilbuddet henvender sigtil den yngre del af målgruppen, dvs. 14-35 årige der er vokset op i familier med alkoholmisbrug og somhar støtte- eller behandlingskrævende problemer. Der tilbydes både gruppeforløb og individuelle forløb.Det er det eneste tilbud i Danmark der målrettet arbejder med denne unge målgruppe (Nielsen, 2000;2002; 2003; 2004).TUBA’s teoretiske afsæt er en eksistentialistisk, humanistisk og psykodynamisk terapi. Med denne sammensætningsættes der fokus på deltagernes oplevelse af nuet og på at relationen til behandleren erkendetegnet ved kontakt og autenticitet. Tilbuddet er defineret af et ønske om at skabe et støttende, rummendeog accepterende miljø med plads til at den enkelte bruger kan afdække og udforske sin aktuellesituation. Behandlingen tager blandt andet udgangspunkt i at det både er relevant og nødvendigt at arbejdemed stemninger og oplevelser fra fortiden for at forstå og forløse følelser i nutiden.MetodeTUBA’s tilbud består af individuel rådgivning og to adskilte gruppetilbud: En lukket gruppe for de 26-35årige og en åben gruppe for de 20-25 årige. Som udgangspunkt tilbydes de yngste ikke gruppeforløb fordide er svære at fastholde i dem, men de kan placeres i den åbne gruppe efter skøn. I begge grupper mødesdeltagerne hver fjortende dag i tre timer; hver gruppe omfatter otte brugere og to terapeuter. Forløbet iden lukkede gruppe varer seks måneder. Hvis en deltager vælger at slutte før tid, kommer der ikke et nytmedlem ind. I den åbne gruppe er der ikke sat grænser for hvor længe forløbet skal vare for den enkelte.Deltagerne har selv ansvar for at vurdere hvornår de skal forlade gruppen, hvorefter en ny deltager kanstarte.Det individuelle forløb starter som regel med møder en gang om ugen. Efterhånden som processen skriderfrem og behovet ændrer sig, bliver der længere mellem sessionerne – helt op til seks uger. Forløbetslængde er ikke begrænset, men af evalueringen fremgår det at over halvdelen af de unge er i terapi 6-12måneder, hver femte afslutter sit forløb inden for 4-6 måneder og en lille tredjedel er i terapi i 12-24 måneder.TUBA bruger eksistentiel, humanistisk terapi der fokuserer på at hjælpe brugeren til at håndtere dekonflikter der opstår når menneskelig svaghed og styrke ramler sammen. Menneskelig svaghed definereri høj grad opvæksten hos TUBA’s brugere, en svaghed der ikke går godt i spænd med de menneskelige375147 Alkohol_3.indd 37 07/12/05 14:44:43

styrker og potentialer brugerne også besidder. Terapeuten har til opgave at skabe en relation til brugeren,et forhold præget af autenticitet, empati og åbenhed. Ved at stille spørgsmål og holde brugeren fast pådennes mulighed for at vælge nye måder at tænke på og nye mønstre at handle i, får terapeuten sat gangi en forståelsesproces. Brugerens selvbevidsthed vokser hvilket fører til en bedre funktion, mere selvtillidog øget selvværd. Støtteredskaber i denne proces er rollespil, kunstterapi, dagbog, brevskrivning ogundervisning.Rollespil giver gruppedeltagere mulighed for at gennemspille typiske situationer i deres liv. De fordelerrollerne imellem sig, fx hovedpersonen (spillet af den faktiske hovedperson eller en af de andre deltagere),den misbrugende forælder, søskende, den ikke-misbrugende forælder og publikum. Terapeuten fungerersom instruktør. Rollespillene medvirker til at fremme deltagernes bevidsthed om tanker, følelser oghandlemuligheder, styrker gruppens dynamik og giver deltagerne mulighed for at afprøve nye mønstre.Kunstterapi hjælper brugerne til at forholde sig til sig selv på en kreativ måde ved hjælp af maleri, lerfigurerog digte. I den kreative proces og den efterfølgende dialog om produktet bliver den enkelte støtteti sin udviklingsproces, bl.a. ved at skabe bevidsthed om uhensigtsmæssige reaktioner og handlemønstrefor derefter at bearbejde dem. Kunstterapien medvirker også til at synliggøre glemte eller afviste potentialer,frigøre resurser og give den enkelte mere livsglæde, selvaccept og handlekraft.Alle brugerne bliver fra starten af forløbet opfordret til at skrive dagbog. Ved løbende at nedskrive følelser, tankerog oplevelser, hjælpes de unge til at rumme også de mest vanskelige og efterhånden udvide deres forståelseaf dem. Dagbogen tages med til terapi og viderebearbejdes i de individuelle samtaler såvel som i gruppen.TUBA’s brugere bliver i nogle tilfælde opfordret til at skrive breve til deres forældre eller andre. I brevenefår de mulighed for at udtrykke de ’forbudte’ tanker, følelser og oplevelser de bærer rundt på. Somudgangspunkt bliver brevene ikke sendt til dem de er skrevet til, men blot brugt i en terapi der giver deltagernevidner på deres oplevelse af situationen og accept af de følelser, tanker og oplevelser de får givetudtryk for i brevene.Undervisning bruges som støtteredskab på relevante tidspunkter hvor et emne dukker op i terapien– ikke efter et fast program. Et eksempel på et tilbagevendende undervisningsemne er misbrug og afhængighed– om hvordan et alkoholproblem udvikler sig og hvad det vil sige at være afhængig af alkohol.385147 Alkohol_3.indd 38 07/12/05 14:44:43

TUBA’S EMNER FOR DISKUSSION ELLER UNDERVISNING• Udvendig facade og indre usikkerhed og sårbarhed• Følelsen af at være utilpasset og forskellig fra andre• Følelsesmæssig ensomhed og forladthed• Styrker ved at være vokset op i en alkoholramt familie• Eget forhold til alkohol• Angsten for at miste• Kunsten at sætte egne, personlige grænser• Parforhold og intimitet• Selvværd• Konfrontation af forældrene for at få et bedre, tættere forhold• SpiseproblemerResultatTUBA evaluerer løbende både indsats og resultater og har kunnet konstatere at antallet af årlige henvendelser,alene i København, er steget fra 115 til 175 på fire år, dvs. en stigning på 50 %. På landsplan fikTUBA i 2004 henvendelser fra i alt 295 unge. Andre mønstre i førstegangshenvendelserne er følgende:• 22% er 14-19 år• 44% er 20-25 år• 22% er 26-30 årDermed er TUBA det af de her beskrevne tilbud der bedst får fat på de unge, voksne børn.395147 Alkohol_3.indd 39 07/12/05 14:44:43

Alle førstegangshenvendelser bliver visiteret til enten korte, terapeutiske forløb, længerevarende, individuelterapi eller gruppeterapi. Af de unge der modtog terapi i 2004 var 13% i korterevarende forløb, 38%i gruppeforløb og 49% i længerevarende forløb. Hertil skal lægges en venteliste på 113 voksne børn vedårets udgang. Fra evalueringerne med tilbuddets brugere kan uddrages følgende positive resultater:• 95% har fået forbedret forholdet til sig selv• 88% har fået et lysere syn på fremtiden• 81% har fået et bedre forhold til deres forældre• 78% har fået et bedre forhold til deres kæreste/partner• 66% har fået et bedre forhold til deres søskende og øvrige familie• 100% oplever det samlede udbytte af terapien som tilfredsstillende, heraf 78 % meget tilfredsstillendeTolvtrinsmodellenACA (Adult Children Anonymous) er en frivilligt organiseret selvhjælpsgruppe. Her arbejdes med entolvtrinsmetode der beskriver et forløb fra erkendelse til ændring af adfærd. Metoden er udviklet af AA(Alcoholics Anonymous) der også har andre forgreninger end ACA, nemlig Al-Anon (for pårørende) ogAlateen (for unge pårørende). Også disse bruger de 12 trin, ligesom i øvrigt Minnesotabevægelsen. Deressuccesrige rammer for selvhjælp og social støtte har medvirket til at sætte mange andre typer tilbud igang.Oprindeligt blev de pårørende udelukkende involveret i AA’s behandling som led i støtten til misbrugeren– hvorved begrebet medafhængighed blev indkredset – men efterhånden har støttearbejdet forpårørende udviklet sig til det her beskrevne selvstændige arbejdsområde. De primære kilder til dennegennemgang er ACA’s hjemmeside og empiriske undersøgelser foretaget i USA (Coates & Winston, 1983;Beckman, 1980; Kingree & Thompson, 2000).Selvom ACA ikke er underlagt offentlig støtte og kontrol, og ikke er et egentligt behandlingstilbud, henviserflere kommuner og amter regelmæssigt voksne børn fra familier med alkoholmisbrug til selvhjælpsgrupperne.Da de trækker på AA’s erfaringer gennem de seneste 70 år, er de blandt de mest gennemprøvedetilbud til målgruppen. ACA afholder ugentlige møder hvor alle voksne børn af alkoholmisbrugerekan deltage. Nogle steder afholdes åbne møder for alle interesserede. Møderne ledes af deltagerne selv;der er intet ansat personale.405147 Alkohol_3.indd 40 07/12/05 14:44:44

DE 12 TRIN1) Erkende sin magtesløshed over for følgerne af misbrug og sin manglende evne til at klare eget liv2) Erkende at en større magt kan genetablere den sunde fornuft3) Beslutte at lægge sin vilje og liv i Guds hånd*4) Grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse5) Indrømme alle egne fejl over for Gud, én selv og et andet menneske6) Indstille sig på at lade Gud fjerne fejlene7) Bede til Gud om at fjerne fejlene8) Opliste de mennesker man har gjort fortræd og vise villighed til at gøre det godt igen9) Opsøge disse mennesker hvis man ikke derved sårer dem eller andre10) Fortsætte selvransagelsen og straks indrømme sine fejl11) Forsøge at forbedre en bevidst kontakt med Gud via bøn og meditation for at lære Guds mening med én atkende og få styrke til at udføre den12) Når disse trin har ført til en åndelig opvågnen, forsøges det at bringe budskabet videre til andre og praktisereprincipperne i alt hvad man foretager sig(*ACA er ikke en religiøs bevægelse og er ikke tilknyttet en religiøs organisation, men i ACA tror man på en kraftstørre end mennesket. Ordet Gud er udtryk for en hvilken som helst form for højere kraft valgt af den enkelte, ikkeen traditionel gudsopfattelse men opfattelsen af denne kraft. For nogle Gud, for andre den proces der sker i ACAgruppen,for atter andre en universel orden og lovmæssighed, endelig omsorg, højere styrelse, kærlighed, højerebevidsthed eller andet.)(frit efter tekst på aca-danmark.dk)415147 Alkohol_3.indd 41 07/12/05 14:44:44

MetodeUdgangspunktet for arbejdet i ACA er at alkoholisme er en sygdom som overføres fra misbrugeren til deikke misbrugende familiemedlemmer i form af medafhængighed (jf. side 14). Metoden til at hjælpe denpårørende ud af medafhængigheden er sammensat af elementerne selvhjælpsgrupper, en højere magt,sponsorskab samt en række erkendelser og adfærdsændringer.Alle tolvtrinsprogrammer arbejder med en model baseret på selvhjælpsgrupper. Når grupperne mødes,fortæller deltagerne om deres liv, deres følelser og de forskellige problemer der knytter sig til at være etvoksent barn af en alkoholmisbruger. Der holdes foredrag og arbejdes med de 12 trin. Selvhjælpsgruppernemødes en gang om ugen, anonymt, og uden regler der begrænser varigheden af den enkeltes forløb.Man følger programmet så længe man vil, dvs. til man har lært at blive sin egen kærlige forælder – medømhed, humor, kærlighed og respekt. For dét er ACA’s løsning på problemerne forbundet med at værevoksent barn af en alkoholiker. I selvhjælpsgruppens trygge rammer lærer man at bryde sin isolation ogudtrykke de følelser af vrede, smerte og angst som ikke var tilladt i den dysfunktionelle misbrugerfamilieog som derfor er blevet undertrykt.Centralt i ACA-programmet, og det der primært adskiller det fra andre tilbud, er troen på en højere magt.Programmet bruger Gud som begreb, men definerer det ikke nærmere. ACA er ikke en religiøs bevægelseog det er op til den enkelte selv at definere sin gud, højere magt, universelle orden eller hvad man ønsker.Denne meget væsentlige hjælper kan således være den kristne Gud, Allah, selvhjælpsgruppen elleren fjerde enhed, blot det er en/noget man oplever som højere end en selv. Det er en vigtig del af tolvtrinsprogrammetat deltagernes problemer lægges over på denne – kærlige – højere magt, uanset hvilken formden har fået af individet eller gruppen.Brugen af sponsorer er en tredje vigtig del af programmet. I denne forbindelse er en sponsor én der hararbejdet med trinnene i mindst et halvt år og som stiller sig til rådighed for nyere deltagere som led i sinegen helbredelse. Da ACA har særlig kraftigt fokus på medafhængighed, skal sponsorerne være overordentligopmærksomme på magtforholdet i sponsorskabet. Også dén der modtager sponsorstøtten, opfordrestil at være opmærksom på at sponsoren ikke bliver revet med af sin magt og kommer til at udnytteden nye deltager. Man vælger selv sin sponsor, hvilket typisk er vældig grænseoverskridende for denpågældende fordi det både indbefatter erkendelse og anerkendelse af at man har brug for hjælp. Den nyedeltager opfordres til at finde en sponsor med sindsro og stille styrke samt et sæt af værdier og normerder virker tiltrækkende på vedkommende. Generelt anbefaler ACA at man vælger en sponsor af sammekøn som en selv.425147 Alkohol_3.indd 42 07/12/05 14:44:44

Indsats og udbytte i ACA er ét og samme. Det er i erkendelsen, anerkendelsen og adfærdsændringen opgavenligger og belønningen venter. Omdrejningspunkterne i selvhjælpsgruppernes arbejde er følgende:• At erkende og acceptere at man har haft en svær barndom• At erkende og udtrykke sine skjulte følelser• At tage ansvaret for sit eget liv og sin egen livskvalitet• At sætte grænser over for andre og dermed opbygge en selvstændig identitet• At udvikle sunde relationer til andre mennesker• At være i stand til at hjælpe andre til at gøre det sammeResultatACA har ikke selv gennemført evalueringer af deres tilbud til de voksne børn. Organisationen betragter helbredelsesprocessensom livslang og kan derfor ikke tale om afsluttede forløb. Forskere kan dog konkludere at selvhjælpsgrupperneisær styrker deltagernes oplevelse af de fordele de har haft ved at vokse op i en familie medalkoholmisbrug (Kingree & Thompson, 2000). Denne erfaring støtter tanken om at mestring er et vigtig element iarbejdet med voksne børn. Hvis det voksne barn oplever at have fordele af at vokse op i en misbrugsfamilie, vildet mindske hans eller hendes risiko for at få en depression eller selv blive misbruger (Vellemann & Orford, 1999).AnbefalingerLader vi de fire behandlingstilbud spejle sig i de tidligere beskrevne målgruppebehov, er der få afvigelseri tilbuddenes prioritering af problemer. Kognitiv behandling, analytisk gruppeterapi, behandling af ungevoksne børn såvel som tolvtrinsmodellen tager alle afsæt i at hjælpe det voksne barn med• at afkode tabuiseringens undertrykkelse,• at erkende og udtrykke følelser og finde sin egen identitet,• at sætte grænser over for andre og• at opbygge et selvværd.435147 Alkohol_3.indd 43 07/12/05 14:44:45

Alle fire tilbud har valgt gruppeterapi som primær metode, ét sted dog kun til deltagere med eget misbrug.De voksne børn der selv havde et misbrug, blev tilbudt behandling for dette misbrug i to af defire tilbud; og i et tredje – forudsat at det ikke var misbruget der havde ført til brugerens henvendelse(TUBA). Alle tilbuddene supplerede gruppeterapien med individuelle forløb. Et par af behandlingsstedernearbejdede direkte med angst, depression og traumatiske oplevelser, men ingen tilbød støtte tilmålgruppens problemer med uddannelse og beskæftigelse. Alle fire tilbud fokuserede på de dysfunktionellehandlemønstre frem for på alkoholmisbruget alene, men et af dem kategoriserede de voksne børn ien symptomprofil (ACA). Ingen af tilbuddene samarbejdede tilsyneladende med pårørende til de voksnebørn, og ingen af de fire har dokumenteret opmærksomhed på om brugerne var for nemme at behandleeller for enige med den professionelle. To af tilbuddene prioriterede at hjælpe brugeren med at konkretiseremålene med behandlingen.Igen skal det dog understreges at de fire tilbud ikke alene kan beskrive feltet, og at det udelukkende erderes skriftlige formidling der har været afsæt for beskrivelserne.’Den bedste behandling’ til målgruppen kan ikke udpeges på baggrund af den foreliggende litteratur. Delshar voksne børn fra familier med alkoholmisbrug mange forskellige behov og problemer, dels er der ikkemange dokumenterede erfaringer at trække på. Dog er det tydeligt at tilbuddene, og dermed de professionelleder arbejder i tilbuddene, til stadighed må udvikle sig, både i forhold til tilbuddets udformning ogtil de personlige og professionelle resurser man kan trække på i arbejdet.Udfordringen er at indsamle mere viden om hvilke kendetegn og behov der præger denne målgruppe.Hvordan udvikler vi målrettede og fleksible tilbud der kan støtte og behandle efter behov, og hvordan fårvi skabt plads til disse tilbud i det etablerede behandlersystem?OrganiseringDe eksterne forhold omkring et kommende behandlingstilbud må forudgående analyseres. Det har storbetydning hvordan tilbuddet til det voksne barn organiseres. Skal det for eksempel underordnes denstedlige misbrugsbehandling, eller har det voksne barn – måske uden eget misbrug – netop behov for atlægge afstand til misbrugsbehandling? Dét kan især være relevant at diskutere hvis behandlingen foregåri en lille by eller kommune.Eller skal man modsat akkurat gøre brug af den professionelle forståelse og faglige indsigt der knytter sigtil de institutioner og personer der har specialiseret sig i misbrugsbehandling? Det er i realiteten en diskussionom målgruppen der svarer til den ovenfor beskrevne: Vil brugerne have størst glæde af at manfokuserer på de dysfunktionelle mønstre – og kombinerer behandlingen af problemer opstået af forskel-445147 Alkohol_3.indd 44 07/12/05 14:44:45

lige typer omsorgssvigt – eller vil det give bedre resultater at udvikle et særligt tilbud til den enkelte problemtype– og dermed lægge behandlingen af det voksne barn i hænderne på en institution med forstandpå alkoholmisbrug?Ved sådanne overvejelser må der tages hensyn til de lokale forhold, både omkring det konkrete behov forbehandling og den politiske og fysiske virkelighed tilbuddet skal virke i og indordne sig under. Tiltrækkerman flest voksne børn ved at etablere et tilbud adskilt fra misbrugsbehandlingen, eller vil man i detaktuelle tilfælde komme til at medvirke til at opretholde tabuet om alkoholmisbrug ved at lægge afstandtil misbrugsbehandlingen?En sidste væsentlig overvejelse omkring organiseringen er målgruppens afgrænsning. Er der brug for ettilbud rettet mod unge eller ældre voksne børn? Vi har erfaring for at brugere op til trediveårsalderen harbehov for et tilbud der fokuserer på deres nuværende situation mere end fortiden eller fremtiden. Og vihar forskning der peger på at overgangen fra ungdommen til det voksne liv er omdrejningspunktet i devoksne børns problemer. Derfor er der stor forskel på behovet hos dem der er midt i overgangen og demder har været igennem en overgang som ikke helt er lykkedes. Også andre forhold vil være relevante atafdække, fx om brugerne er unge der aktuelt bor hos deres forældre eller på anden måde er økonomiskafhængige af dem.BemandingHvordan skal tilbuddet bemandes? AA har i årevis benyttet sig af såkaldte sponsorer til de voksne børn.Sponsorerne er selv deltagere i selvhjælpsgrupperne – dog noget højere oppe ad trappen – dvs. at deogså selv er vokset op i en familie med alkoholmisbrug. Deres indlevelsesevne styrkes af deres egne erfaringer,og det fælles sprog giver et godt udgangspunkt for det terapeutiske arbejde. (Det er ikke ualmindeligtaf børn fra familier med alkoholmisbrug bliver professionelle i den sociale eller sundhedsfagligesektor som voksne.)Men professionalisme er meget vigtig i arbejdet med voksne børn, særligt i forhold til at skelne de individuellenuancer i brugernes behov og oplevelser. Uden en professionel, terapeutisk baggrund er der størrerisiko for at behandleren tager for meget udgangspunkt i sin egen situation og mangler redskaber til at sebrugerens behov som måske er helt anderledes.BehovsanalyseVoksne børn fra familier med alkoholmisbrug er lige så forskellige som alle andre. Man kan ikke tale omén personlighedstype, ét behandlingsbehov eller ét resurseberedskab. Da tilbud til denne målgruppe må455147 Alkohol_3.indd 45 07/12/05 14:44:45

tage hensyn til den enkeltes styrker og svagheder, også i forbindelse med gruppeterapi, udgør individuellesamtaler et godt professionelt redskab til at indlede gruppeforløb så behandleren kan afdække den enkeltesbehov. Samtalen kan afklare om gruppeterapi er det rigtige, eller om brugeren vil have mere gavnaf andre tilbud, fx flere individuelle samtaler eller et psykiatrisk tilbud. Under alle omstændigheder kanforudgående samtaler forhindre at deltagere med særlig vanskelige og indviklede problemer kommer tilat forstyrre gruppeforløbet da gruppedynamikken typisk centreres om den svageste.Individuelle og afklarende samtaler er en forudsætning for at sammensætte et optimalt tilbud, men derskal andet og mere til. Fordi det er en af de voksne børns største udfordringer at bearbejde deres skamfølelse,er det vigtigt for dem at tale med andre om deres oplevelser uden at føle at de forråder deres familiertil uvedkommende. Gruppetilbud kan hjælpe dem af med deres skamfølelse og væk fra tabuiseringeni deres opvækst. Det voksne barn har behov for at møde forståelse uden medlidenhed og brug for atgenkende andres barndomsoplevelser og drøfte dem med nogen der taler samme ’sprog’.Det er sandsynligt at følelsen af tilhørsforhold vil forsvinde hvis gruppen sammensættes af deltageremed forskellige typer af omsorgssvigt. Selvom andre typer af svigt i barndommen, fx vold eller forældremed en sindslidelse, også omfatter tabuisering, centrering og andre tilsvarende tegn på vanrøgt, ogselvom opvækstbetingelserne virker nogenlunde ensartede, vil deltagerne ikke på samme måde have etfælles sprog til at beskrive deres historie hvis deres kerneproblemer er forskellige.MetodeDen tilgængelige viden fra litteraturen og behandlingsverdenen, herunder de ovenfor beskrevne erfaringer,kan samles til en række metodiske anbefalinger til fagpersoner der arbejder med voksne børn af alkoholmisbrugere.Anbefalingerne påpeger hvilke overvejelser den professionelle bør gennemgå for at sikrekvaliteten af sit tilbud til denne målgruppe.Undgå at kategorisere det voksne barn i en symptomprofil. Behandleren bør ikke have fordomme ommålgruppen, hverken personlige eller professionelle, men må forholde sig åbent til den enkelte bruger.Forskningen kan ikke bekræfte de mønstre hos det voksne barn som behandlingsverdenen i overvejendegrad tager afsæt i, og åbenhed kan medvirke til at undgå selvopfyldende profetier. Dog kan beskrivelserneaf målgruppens kendetegn bruges som redskab til at forstå det voksne barns historie. Både beskrivelsenaf den voksne og af de trængsler der kan have kendetegnet barndommen, kan bruges i dette øjemed.Beskrivelserne kan også gøre fyldest ved at den professionelle præsenterer dem for det voksne barn ogbruger dem til at støtte hans eller hendes selvforståelse og refleksioner over egne tanke- og handlemøn-465147 Alkohol_3.indd 46 07/12/05 14:44:45

stre. Dette gælder især medafhængighedsbegrebet med dets adfærds- og holdningsmæssige elementer.Inddrag det voksne barns eventuelle partner. Det har mange fordele at inddrage partneren i det socialearbejde med at løse det voksne barns problemer. Da man i behandlingen arbejder på at det voksne barnskal blive mindre afhængig af sine nærtstående, sine vigtige andre, er det en stor hjælp at disse er indforståedemed måden processen kører på, og orienterede om deres egen rolle i den – hvis det kan lade siggøre (Krag & Nebelong).Fokusér på dysfunktionelle interaktionsmønstre. Det er vigtigt at behandlingen også omfatter en håndteringaf den alkoholramte families indbyrdes, uhensigtsmæssige mønstre. Det er ikke tilstrækkeligt atkoncentrere sig om at behandle selve misbruget hvis man vil opnå langsigtede resultater (Lindgaard,2001).Døm ikke brugerens engagement på ydre forhold. Det voksne barn vil ofte virke nemt at behandle – deltagerpænt i behandlingsprocessen og er enig med den professionelle. Et stykke henne i forløbet kan denpågældende vise tegn på at være blevet afhængig af behandlingen, fx ved at søge at modstå selv at skulletage ansvar (Beck & Freeman, 1990). Ubehag og modstand, dvs. tegn på at man faktisk har indkredset etproblem, kan udtrykkes indirekte af det voksne barn, fx ved at den pågældende udebliver, eller ’glemmer’at lave behandlingsopgaver (Kubacki & Smith, 1995).Søg at afbalancere brugerens afhængighed, uafhængighed og medafhængighed tidligt i processen. Iforbindelse med opblødningen af det voksne barns medafhængighed kan behandlingsprocessen føre tilat brugeren bliver mere uafhængig. Men uafhængigheden bør ikke blive et behandlingsmæssigt mål i sigselv fordi manglende evne til at knytte sig nært til andre er blandt det voksne barns hyppigst forekommendeproblemer (Van Denberg, 1995; Lindgaard, 2001). Samtidigt med arbejdet med medafhængighedenmå man derfor tilgodese det voksne barns behov for nær tilknytning, fx via social støtte og professionelomsorg fra behandlerens side. Balancen er svær, og behandleren skal være opmærksom på ikke atkomme til at indtage en dominerende rolle i forholdet (Millon, 1981).Hjælp det voksne barn med at finde målet, og hold ved. Behandleren kan støtte brugeren i en positivproces ved at hjælpe den pågældende med at gøre sine mål med behandlingen håndgribelige. Derefterer det også behandlerens opgave at få brugeren til selv at tage ansvar for at holde processen i gang – at475147 Alkohol_3.indd 47 07/12/05 14:44:46

han eller hun faktisk handler for at nå derhen. Når mismod eller opgivelse lægger sten i vejen for processener det stadig behandlerens opgave at hjælpe personen til at komme i mål – til ikke at give op (Perry,1996).METODEUDVIKLING”For os som terapeuter er det vigtigt at vi ikke står stille og soler os i gamle succeser. Vi har brug for med mellemrumat blive konfronteret med vores styrker og vores svagheder så vi bliver ved med at være bevidste om dem, og udvikleros selv og vores måder at arbejde på.”(Alex Kastrup Nielsen, TUBA)485147 Alkohol_3.indd 48 07/12/05 14:44:46

LitteraturDenne liste omfatter dels den litteratur der er anvendt ved udarbejdelsen af hæftet, dels anden relevantlitteratur – samlet omkring særlige emner i et vist omfang, men indledt med det mest generelle og væsentlige:Burney, R.: Codependence – The Dance of Wounded Souls. Information Press. (Hentet den 6. marts 2005på www.silcom.com.) 1995.Christensen, H.B.: Børnefamilier med alkoholproblemer – En undersøgelse af familieinteraktion, forældrenessymptomer på psykiske belastninger, børnenes psykosociale tilpasning og forandringer i forbindelsemed behandling. Center for Rusmiddelforskning. 2000.Dayton, T.: Who carries the disease? National Association for Children of Alcoholics. 1998. (Hentet den25. januar 2005 på www.nacoa.net).Helgason, G.I. & G. Bramsen: Trin for trin – Minnesota Modellen og Anonyme Alkoholmisbrugere. TiderneSkifter. 1995.Helgasson, G.I.: Lev mens du kan – Alkoholmisbrug, et familieproblem. Borgens Forlag. 1993.Lindgaard, H.: Voksne børn fra familier med alkoholproblemer – Mestring og modstandsdygtighed. PsykologiskInstitut, Aarhus Universitet (ph.d.-afh.). 2001.Velleman, R. & J. Orford: Risk and Resilience – Adults who were the Children of Problem Drinkers. HarwoodAcademic Publishers (Amsterdam). 1999.www.hope.dkFamilier med alkoholmisbrugBancroft, A. m.fl.: Parental Drug and Alcohol Misuse – Resilience and Transition among Young People.York Publishing Services. 2004.Black, C.: It Will Never Happen to Me. MAC Publishing (Denver). 1981.Ejrnæs, M. m.fl.: Social opdrift – Social arv. Akademisk Forlag. 2004.Grene, A. (red.): Familien og alkohol, fra viden til handling – erfaringsopsamling fra konference, marts2000. Videnscenter om Alkohol. 2000.Nyboe, J.: Børn i familier med alkoholmisbrug – kortlægning af de eksisterende tilbud. VFC Socialt Udsatte.2005.495147 Alkohol_3.indd 49 07/12/05 14:44:46

ForskningBeckman, L.: An Attributional Analysis of Alcoholics Anonymous. Journal of Studies on Alcohol, 41.1980.Brofenbrenner, U.: The Ecology of Human Development – Experiments by Nature and Design. HarvardUniversity Press (Cambridge). 1979.Broholm, K.: Internt notat i Sundhedsstyrelsen med skøn over antallet af børn i familier med alkohol- ogstofproblemer. 1999.Christoffersen, M.N.: The Long-term Consequences of Parental Alcohol Abuse – A Cohort Study ofChildren in Denmark. 52nd Alcohol Problems Research Symposium, March 2002. Cumbria (UK).Coates, D. & W. Winston: Counteracting the Deviance of Depression – Peer Support Groups for Victims.Journal of Social Issues, 23. 1983.Harkness, D. & S. Curtis: In Sickness or in Health – Gender as a Moderator of the Relationship amongSubstance Abuse in the Family of Origin, Codependent Attitude and Behaviour, and Adult-offspring MedicalProblems. (Hentet den 15. marts 2005 på: http://www.boisestate.edu). 2002.Huber, C.H. & L.G. Baruth: Rational-emotive Family Therapy – A Systems Perspective. Springer PublishingCo. (New York). 1989.Kingree, J.B. & M. Thompson: Mutual Help Groups, perceived Status Benefits, and Well-being – ATest with Adult Children of Alcoholics with Personal Substance Abuse Problems. American Journal ofCommunity Psychology, 28 (3). 2000.Sharf, R.S.: Theories of Psychotherapy and Counselling – Concepts and Cases. Wadsworth (Belmont,California). 2000.Veronie, L. & D.B. Fruehstorfer: Gender, birth order and family role identification among adult childrenof alcoholics. Current psychology, 20(1). 2001.Watt, T.T.: Marital and Cohabiting Relationships of Adult Children of Alcoholics – Evidence from theNational Survey of Families and Households. Journal of Family Issues, 23 (2). 2002.Yu, J.: The Transmission of parent/adult-child Drinking Patterns – Testing a gender-specific StructuralModel. American Journal of Drug and Alcohol Abuse, Feb. 1997.505147 Alkohol_3.indd 50 07/12/05 14:44:46

DysfunktionBabcock, M. & T.C. McKay (red.): Challenging Codependency – Feminist Critiques. University of TorontoPress. 1995.Egelund, T. m.fl.: Små børn anbragt uden for hjemmet – en forløbsundersøgelse af anbragte børn født i1995. Socialforskningsinstituttet. 2004.Om behandlingstilbudBeck, A.T. & A. Freeman: Cognitive Therapy of Personality Disorders. The Guilford Press (NY). 1990.Holst, K.: Voksne børn af alkoholmisbrugere og metodeudvikling til behandling af alkoholproblemerinden for denne gruppe – et projekt på Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Alkoholrådgivningen i ÅrhusAmt. 2000.Krag, J. & L. Nebelong (red.): Dependent personlighedsforstyrrelse. (Hentet den 5. juli 2005 påwww.netpsykiater.dk).Kubacki, S.R. & P.R. Smith: An Intersubjective Approach to Assessing and Treating Ego Defenses Usingthe MCMI III. I: Tactical Psychotherapy of the Personality Disorders – A MCMI III-based Approach (PaulD. Retzlaff). Allyn and Bacon (Boston). 1995.Millon, T.: Disorders of Personality. Wiley (NY). 1981.Nielsen, A.K.: Fra tabu til TUBA – Terapi og rådgivning for Unge Børn af Alkoholmisbrugere, 14-35 år.2000.Perry J.C.: Dependent Personality Disorder. I: Synopsis of Treatment of Psychiatric Disorders (Glen O.Gabbard). American Psychiatric Press. 1996.Thofte, O. m.fl.: Gruppe for voksne børn af alkoholmisbrugere. Det ambulante Team (Roskilde). 1997.Van Denberg, E.J.: Object Relations Theory and the MCMI-III. I: Tactical Psychotherapy of the PersonalityDisorders – A MCMI III-based Approach (Paul D. Retzlaff). Allyn and Bacon (Boston). 1995.Walen, S.R. m.fl.: A Practitioner’s Guide to Rational-emotive Therapy. Oxford University Press (NewYork). 1992.Wittrup, L.S.: Unge fra familier med alkoholmisbrug - et projekt med henblik på udvikling af psykologiskbehandlingstilbud. Det Ambulante Team (Roskilde). 2000.www.aca-danmark.dkZeeberg, H.: Har tavsheden en pris? – et udviklingsprojekt for voksne børn af alkoholmisbrugere gennemførtaf Alkoholbehandlingscentret I Aulum. Formidlingscentret for Socialt Arbejde (Esbjerg). 2001.515147 Alkohol_3.indd 51 07/12/05 14:44:47

Børn i familier med alkoholmisbrug er som regel udsat for omsorgssvigt, men hvilken slags og i hvilkengrad? Og hvordan går det disse børn som voksne? Spørgsmål mere end svar præger denne brogede flok.Mange fungerer godt – i visse sammenhænge endda bedre end normen – men der er også mange medbehov for behandling.I dette hæfte indkredses den aktuelle viden om voksne børn fra familier med alkoholmisbrug – deres kendetegn,styrker og svagheder. Via den tilgængelige litteratur, national såvel som international, opridseshvilke problemer der er typiske for disse mange menneskers voksenliv, og hvad der er årsagerne til disseproblemer. Både forskermiljøet og behandlerverdenen bidrager til afdækningen af hvilke behov de hårdestramte har for støtte eller behandling. Nogle danske behandlingssteder har etableret tilbud til netop dennemålgruppe og fire af disse gennemgås kort.Hæftet er del af en serie om forholdene i det sociale arbejde for alkoholmisbrugere og deres pårørende. Iserien er tidligere udgivet• Børn i familier med alkoholmisbrug – kortlægning af de eksisterende tilbud (april 2005)• Rum til at være – dilemmaer ved omsorg for værestedsbrugere med alkoholmisbrug (juni 2005)VFC Socialt UdsatteSuhmsgade 31125 København Ktlf. 33 17 09 00fax 33 17 09 01kbh@vfcudsatte.dkwww.vfcudsatte.dk5147 Alkohol_3.indd 52 07/12/05 14:44:47