Ringmærkning udføres i videnskabeligt øjemed<strong>Hvorfor</strong> ringmærker vi <strong>fugle</strong>?En let metalring med et løbenummerog en adresse omkring en fugls benkan på en pålidelig og harmløs mådefrembringe værdifulde informationerom <strong>fugle</strong>nes biologi. Hvert enestegenfund af en ringmærket fugl giverbl.a. viden om <strong>fugle</strong>s trækruter, levealderog dødsårsager.Hvis man finder en ringmærketfugl og sender den til <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>,hjælper man både forskningenog forvaltningen af de danske <strong>fugle</strong>.• En havterne, ringmærket som ungepå Amager, blev fundet død i det vestligeAustralien, svarende til en afstand på13.212 km i lige linje.• En brushane, ringmærket på Amager,blev skudt ved Det Okhotske Hav i detøstlige Rusland, 6.503 km fra Danmark.Udvalgte langdistancegenmeldinger af<strong>fugle</strong> ringmærket i Danmark.Eksempler på specielle genmeldinger af <strong>fugle</strong> ringmærket i Danmark:• En ung bogfinke, ringmærket i Blåvand,blev 13 år senere fanget af en kat vedNorwich i England.• En ung landsvale på blot 20 gram, ringmærketen aften i august ved Hjulby Sø påFyn, blev fanget og aflæst af en ringmærkeri Sydafrika seks måneder senere og9.513 km fra Fyn.Danske havterner trækkerhver vinter til farvandenemellem Afrika og Antarktis,en strækning på ca.24.000 km tur/retur. Foto:Jens Kristian KjærgårdRingmærkningen bruges især til attilvejebringe viden om:Fugles træk og flytningerHvordan trækker <strong>fugle</strong>, ad hvilke ruter, oghvor er deres overvintringsområder? Trækkerde danske sang<strong>fugle</strong> f.eks. gennem detvestlige eller det østlige Europa, hvor krydserde Sahara, og hvor i Afrika overvintrerde? Ringmærkningen anvendes også til atafsløre, hvordan <strong>fugle</strong>bestande spreder sigog koloniserer nye områder.Uden viden om de danske yngle<strong>fugle</strong>strækruter og vinterkvarterer ved man ikke,om eventuelle ændringer i bestandeneskyldes ændrede forhold i Danmark, langstrækruten eller i vinterkvarteret. Denneviden er forudsætningen for en effektivforvaltning.Fugles bestandsdynamikStandardiseret fangst og genfangst af<strong>fugle</strong> bibringer viden om <strong>fugle</strong>bestandesfrem- eller tilbagegange. Svingninger ibestande kan skyldes ud- eller indvandringGenfund af fi re nærtbeslægtede sang<strong>fugle</strong> ringmærket iDanmark viser, at de har vidt forskellige trækruter ogvinterkvarterer. Gærdesanger trækker til Østafrika,tornsanger til Vestafrika, havesanger til Centralafrika,mens munk trækker til middelhavsområdet.af individer, ændringer i ungeproduktioneneller forandringer i overlevelsesratenhos ung<strong>fugle</strong>ne eller blandt gamle <strong>fugle</strong>.Ringmærkningen hjælper til med at findeårsagen. Den viden bruges f.eks. i forvaltningsplanerfor truede yngle<strong>fugle</strong> eller forarter af særlig international betydning.Fugles individuelle adfærdRingmærkning med f.eks. farveringe brugestil at følge enkelte individer. Hervedskaffes viden om den enkelte fugls valgaf yngleterritorium, hvordan den agerer iforhold til naboer, valg af partner, sygdomsbelastningm.m. Endvidere kan betydningenaf rastelokaliteter under trækketfastlægges ved undersøgelser af de enkelteindividers opholdstid, og af hvor meget detager på i vægt for at kunne klare trækketover store afstande.Ringmærkningen har gennem sin over 100års historie bidraget mere til vor forståelse af<strong>fugle</strong>s biologi end noget andet redskab.Aldersrekorden blandt europæiskerørdrummer er 11 år. Foto: Ole Krogh2 3