Kierkegaard og Michel Foucault - Lyngby Kirke

opmærksom på i hvor skæbnesvanger grad dekomplicerede magtrelationer går ind og diktererdet enkelte menneske dets identitet, i det hankalder ’subjektiveringen’. Det er dettedisciplinerede selv – eller rettere subjekt – derer hele forfatterskabets omdrejningspunkt.Det drejede sig for ham, som for Kierkegaard,om den enkelte. Kierkegaard taler i sin kritikom det socialt honorerede tab af sig selv, omafslibningen af selvet til et tal, til en rullesten,en gangbar mønt. Dette svarer til Foucaultsopfattelse af ”normalisering”.”Foucault siger selv, at det var hans hensigt atfremstille en historie om de forskelligefremgangsmåder, gennem hvilken mennesker ivores kultur bliver gjort til subjekter. (”MeineAbsicht war es vielmehr, eine Geschichte derverschiedenen Verfahren zu entwerfen, durchdie in unserer Kultur Menschen zu Subjektengemacht werden” (Hubert L.Dreyfus/PaulRabinow: Michel Foucault. Jenseits vonStrukturalismus und Hermeneutik, 1987,s.243)).III. Foucaults person og forfatterskabI forordet til bogen Af en hermafroditserindringer (1981) spørger Michel Foucault:”Har vi i sandhed behov for et sandt køn?”Hovedpersonen i bogen er Herculine Barbin,kaldet Alexina. Foucault skriver i indledningen:”Det er den dagbog eller rettere erindringer, derblev efterladt af et af de individer somlægevidenskaben og loven i det nittendeårhundrede blodtørstigt udfrittede om deressande kønsidentitet”II. ’Normaliseringen’ og ’den enkelte’Hinrich Fink-Eitel, der var tysk professor ipraktisk og politisk filosofi, skriver 1993 iKierkegaardiana (nr.16) om Kierkegaard undFoucault. Her siger han: ”Foucault har hele sitliv kæmpet mod magtens ligedannende”normalisering”, som diskriminerer,undertrykker og udelukker de anormale andre -hvad enten det drejer sig om afsindige, syge,dissidenter, delinkventer eller perverse.Og videre fortæller Foucault: ”Opdraget som enfattig og god pige i et miljø, der var næstenudelukkende kvindeligt og stærkt religiøst, blevHerculine Barbin, af de nærmeste venner kaldetAlexina, omsider anerkendt som værende enung mand »i virkeligheden«. Han var forpligtettil at foretage et juridisk kønsskifte efter enretsproces og en ændring af hans civilstatus,men var ude af stand til at tilpasse sig den nyeidentitet og tog til sidst sit eget liv.”www.lyngby-kirke.dk 2