Klik her for at åbne Rejsemagasinet 2008 som PDF-fil. - Foreningen ...

Sondre NorheimI Palnatokes åndEt muntert rids af den dansk-norske skihistorieAf Terje NordbergUnionstiden mellem Danmark og Norge – den såkaldte 400-års natten - var naturligvisikke kun mørk. Vel var den norske fjeldbonde ubehøvlet og uregerlig, menHolberg og Tordenskjold kunne da godt bruges. Gedeosten og klipfisken var hellerikke at kimse af. Skisporten ligeså. For hvis der er to slags striber, som springer udfra den norske folkesjæl, så er det kølvandsstriberne efter skibene på de syv haveog skisporene overalt, hvor der falder sne.Nansen og co. slider sig i ugevis frem påski over en endeløs, flad sneørken i 1888.Tegning af A. Bloch efter et fotografi. Fra”På ski over Grønland”, 1890.Nu var det ikke nordmændene somopfandt skiene, men kunsten at holdefødderne fast på brædderne, så manikke skulle halse ud i den dybe sne forat indfange dem, tilskrives telemarkingenSondre Norheim fra den lilleflække, Morgedal. Omkring 1850 blevskisport en leg for dristige mænd, derpludselig kunne suse ned af bjergeneog foretage de mest halsbrækkendeøvelser. De var datidens jetset.Den største af alle styrtløberevar danskerSelv om mange nordmænd ynder atprale af det, er de jo ikke de eneste iverden, som kan stå på ski Den første”verdensmester” tvært i mod en slagsdansker. Palnatoke var hans navn, oghan var jomsviking – en slags jægersoldat– på Harald Blåtands tid. For atbevise sine uovertrufne færdigheder,stod han på kun én ski ned ad denlodrette fjeldvæg på Kullen og Saxoomtaler i bind 2 af sin krønike detspektakulære styrtløb:Men hvor liden Øvelse han saa havde,gik han paa med frejdigt Mod: han gik oppaa Toppen af det høje Fjeld og spændte deglatte Skier under Fødderne og i Lid til sliglille Fjæl lod han staa til ned ad Skrænten.Paa sin hovedkulds Færd stødte han oftepaa Stene der stak frem, men desuagtet varhan i Stand til med fast Haand at holderet Kurs uden at slingre.” (Mange danskeskiløbere benytter samme uforfærdedestyrtløbsteknik, når de en gang om åretfrekventerer de europæiske skisportssteder.Dog uden at de samme færdighedersom Palnatoke. Spørg selv hosEuropæiske Rejseforsikring!)Norske propagandafremstødI løbet af 400-års natten dukkede deri ny og næ norske ski og skiløbere opi Danmark. I 1644 blev der såledesholdt en opvisning på ski af finmarkstypen,dvs. ”fjæle” a la Palnatoke – påFrederiksberg. 325 år senere så undertegnedeartikelforfatter ved selvsynsine nye landsmænds udstyrsniveau ogskifærdigheder og kunne slå fast, athverken antrækket, udstyret eller dentekniske udførelse havde forandretsig nævneværdigt siden Christian denFjerdes tid. Om den danske skiløberkunstudfoldede sig i Dyrehaven ellerpå vinterferie på f.eks. Geilo eller iJotunheimen var underordnet. Mankunne kende dem på lang afstand medderes lodenfrakke og rustne kabelbindingerstrammet til omkring engummistøvlehæl. Danskere på ski varkort og godt en vittighed og lignedeforskellige udgaver af Onkel Anders iFar til Fire i Sneen. Andet kunne velikke forventes i et land uden hverkensne eller bakker. Således kunne man iDansk Idrætsblad fra 1904 læse:”Vi har selv været med til denne latterligeskiløbning som ingen fornuftigNordmand ville indlade sig paa. Ski hørerhjemme i Sne, hvor den ligger saa højt, atdet ikke betaler sig at gaa. Men i Ulvedalenestaar man ned ad en Bakke, hvor der ihvert Fald et Kvarter efter at Toget hartømt sin Last af Skiløbere, ikke er mere Sneend der kan ligge paa Bagsiden af minHaandflade.”I 1886 købte tandtekniker LudvigNielsen i København et parti ski fraKristiania for kr. 6 pr. par, og i denanledning blev der stiftet en skiklubmed navnet ”Ekstraklubben” – et passendenavn for en eksotisk sport somskiløb på dansk! Øvelserne foregik iDyrehaven, og kun de færreste prøvedepå at tage arven op efter Palnatoke.Efter sigende gik det hele ud på atstå pænt. Skiene var af den modernetelemarsktype a la Sondre Norheim ogfodtøjet var skindfutter med blød sål:”De brugte kun een Stav, som delagde fra sig naar de løb paa Bakkerne”,lød kommentaren fra en forbløffetsportspresse. Men klubben fik desværreganske kort levetid. Blot treår. Der kom vintre med meget lidtsne, og kun de færreste havde råd16NORDEN NU // januar 2008