BIRKEPØD KIRKE 937Fig. 17—18. Birkerød. 17. Dominicus, detalje af himmelkroningen, fig. 10. 3. hvælv, østkappen (p. 929).18. Nicolaus (?) og Laurentius, detalje af vestkappens kalkmaleri i 4. hvælv (p. 932).E.M. 1967E.M. 1967Fig. 19—20. Birkerød. 19. Paulus, detalje af himmelkroningen, fig. 10. 3. hvælv, østkappen (p. 928).20. Nadveren malet på vægstykket under nordkappen i 3. hvælv. Bemærk bomærket under Kristivenstre hånd (p. 930).grønt og gult, hudfarve og særlig Kristusfigurens farvemodellering af kroppen,de mørkt optrukne konturstreger, som blandt andet tegner ansigterne og
938 LYNGE-KRONBORG HERREDhænder og fødder, svarer ikke til andre kendte kalkmalerier herhjemme. Dengrønne baggrundsfarve i scenen i hjulnavet og bag nadverfremstillingen erogså helt udansk. Ornamentikkens næsten romanske siksakfrise og de borter, somarbejder med negativ-positiv virkning eller krydsskravering og geometriskemønstre blandet med planteornamenter tyder på en periode, som ligger i forlængelseaf senromansk ornamentik. I samme retning viser bogstavformerne(sml. fig. 11), men en datering ved hjælp af store, malede indskrifter er mereusikker, end hvis der var tale om et manuskript. Sammenlignet med gravstenligner Birkerøds bogstaver mest indskrifter fra tiden 1300—25. Bogstavtypernevirker lidt yngre end dem, der er anvendt i Ringsteds korsskæringshvælv framellem 1292 og 1309. Dog må man tillige sammenligne med indskrifterne iSnårestads †kirke (Skåne) fra 1347, som på flere punkter minder om Birkerøds.Dragttyperne giver ikke mulighed for en snæver datering. Antagelig må en dateringaf kalkmalerierne sættes til 1325—50.2) 1503. Nordkapellet. Østhvælvet, østkappen: To bomærker anbragt omkringen cirkel med et våbenskjold, hvori en hvid ibskal på grå bund (dekomponeretblå, ifølge E. Rothe). Sandsynligvis tilhørende slægten Jernskæg 29 . Sydkappen:Cirkelslagblomst, vestkappen: Fembladet rødbrun blomst med skillende stave,nordkappen: Et bomærke og årstallet md3 (1503).Vesthvælvet, østkappen: Hvirvelroset i rødt og gråt, sydkappen: Cirkelslagblomsti rødt og gråt. Vestkappen: Laurentiusrist 30 og to taljer omkring et bomærke,nordkappen: Cirkelslagblomst, grå og rød. Alle ribber har kraftigesparrer i sort og rødt. På væggene findes fire indvielseskors.3) 1600’rne. Tårnrummets nordøstre hjørne. En ca. 80 cm høj draperibemaling;baggrunden er mørk, rødbrun dodenkop, draperiet har grålig tone medgrågule folder. Det hænger på en malet gesims med tandsnit under æggestav.I nordkapellet på sydvæggen i vestfaget fandtes ved den store bygningsrestaurering1925 et tilsyneladende tilsvarende draperi. Nedhugget.INVENTAROversigt. En enestående hygge hviler over kirkens indre, hvor gammelt og nyt mødes iharmoni. Det sengotiske skabsalter, renæssance-prædikestolen, ved siden af hvilken etmiddelalderligt røgelsekar er hængt op i en gennembrudt jernlyseholder fra 1500-tallet,seks epitafier fra 1646 til 1864, et krucifiks på væggen, velbevarede barokke stolegavle,et 1600-tals kirkeskib, en lysekrone fra 1712, skænket af den Rungsted kromand — altdette mødes med en døbefont fra 1944 og et endnu nyere orgel. I sakristiet skjuler sigto pengetavler fra 1599 og en senbarok altergangstavle. Særlig interesse har inventaretved minder om to af de mænd, der deltog i den mislykkede sammensværgelse for atbefri Kronborg fra svenskerne 1659, præsten, den senere biskop, Henrik Gerners mindetavle,hvorunder hans tunge fængselslænker er ophængt, og dronningens »fuldmægtig«Lorentz Tuxens lille, malede epitaf, sat over hans 85-årige moder. Blandt gravstenene kannævnes de tre ældste over præsterne Chr. Bjerg (o. 1583), Christoffer Lille (o. 1600) og Jens