Birkerød Kirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

922 LYNGE-KRONBORG HERREDVestforlængelsen er som det romanske skib opført af rå kamp, men stenene ermeget store og kløvede; nederst i murene ses flere rejste kampesten, et træk, deralmindeligvis regnes for gotisk. Hjørnekvadrene stammer fra skibets ødelagtevesthjørner, og da terrænet falder meget mod vest, strakte kvadrene ikke til ihøjden, hvorfor de øverste skifter blev sat af munkesten, et materiale, der ogsåses hist og her i overvægge og gavltrekant, sml. i øvrigt p. 920.Det forlængede skibs hvælv må stort set være samtidige og indbygget i 1300'rnes første del (fig. 4), men den usædvanlige symmetri omkring et ganske smaltdørfag og forskellige detaljer røber, at de to østre hvælv er ældre end de tovestre, og at dørfaget har været sidste led i arbejdet — antagelig fordi der herhar stået en midlertidig væg, som har gjort det muligt at benytte kirkens eneeller anden halvdel til gudstjeneste, mens byggeriet stod på.Hvordan det end forholder sig med vestforlængelsens alder, så antyderhvælvenes indbyrdes størrelsesforhold, at arbejdet er anlagt efter en fast plan.Hensynet til det ældste nordkapels arkade har været helt afgørende forstørrelsen af skibets to østligste hvælv; ganske vist måtte den vestre trediedelaf arkaden tilmures, men gennem den valgte placering af hvælvpillen mellem deto fag lykkedes det dog at opretholde en nogenlunde fornuftig åbning mellemkapel og skib; arkaden, der havde omtrent samme form som den nuværende(fig. 3b, 4), blev ødelagt delvis ved opførelsen af det nuværende nordkapel. Allehvælv hviler på enkeltfalsede piller, der i de to østfag har rundstavkragbåndunder skjold- og gjordbuer; ribberne udgår fra rudimentære dværgsøjler forsynetmed tilsvarende bånd. Dette er endvidere benyttet i dørfaget og i nordsidenaf vestforlængelsen, men kun under gjordbuerne; vægpillen i vestforlængelsenssydside har kraftigt fremspringende, omløbende kragbånd (sml.fig. 21). I de to vestre fag springer de retkantede halvstensribber frem i fuldbredde et stykke over vederlag, hvorimod de to østfags ribber træder frem fradværgsøjlerne i kvartstens bredde for hurtigt derefter at overgå til halvstensbredde. — I det smalle dørfag har langmurene fået en påforing svarende tilskjoldbuens dybde, og hvælvingen sammenlignes bedst med en bred gjordbueeller en stump tøndehvælving, hvis uregelmæssigheder må skyldes, at hvælvenei øst og vest er bygget før dørfagets. — På overvæggene i dette ses nogle spor,der har sammenhæng med hvælvbyggeriet; et hvidtet pudshjørne på sydvæggenfortæller, at der over dørfagets østre gjordbue på et tidspunkt har været muretop i højde med murkronen, hvilket vil sige, at man efter opførelsen af de toøstre hvælv har lukket for indblik i tagrummet fra den uhvælvede vestre del afskibet. De øvrige spor, to råt brudte bjælkehuller midt i dørfagets nord- ogsydside, kan stå i forbindelse med hvælvets opførelse eller med en ovenfornævnt, midlertidig væg. — Af hensyn til kalkmalerierne blev de to østhvælv1927 dækket med en kappe af molersten.