Birkerød Kirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

950 LYNGE-KRONBORG HERREDSamtidig sekssidet himmel uden hængestykker (sml fig. 28), men med storekartouchetopstykker, der omgiver ungrenæssanceagtigt fremspringende herreogdamehoveder. Mellemfaldende spir. Den smalle frise er gennemløbende oghimlens underside aftrappet med rigt udskårne lister omkring nedhængendeHelligåndsdue.Stafferingen er (som oprindelig og som ved Asminderødgruppen) partiel, medpolykrome figurer og ornamenter; den er fornyet, delvis på gammelt grundlagog med mange fejl i de latinske indskrifter med gyldne versaler, hvis former ermoderne. I stolens frise: Denne er min søn etc. Matth. 17, i postamentfelterne,fra øst: Se, himlenes rige nærmer sig — Den, som har øren at høre med, han høre— Se det Guds lam, som bærer verdens synder — Salige de, som hører Gudsord og bevarer det — Uden mig kan I intet gøre.På det bevarede fyldingsstykke (fra opgangspanelet) er med sorte versalermalet: »Christophorvs parvvs pastor ecclesiæ S. Nicolai in Birckerød« underpræstens våben, en egegren med to agern, strudsfjer som hjelmtegn. Det andetnu forsvundne stykke bar med fraktur navnet Hans Hemmingsøn under et bomærkeskjold.På det stykke opgangspanel, der er opsat i vinduesnichen bagprædikestolen (op mod rygpanelet) læses, med moderne skrift, »Taler Nogen iMenigheden« etc. 1. Peter 4, 11, men herunder skimtes en række præstenavne(jfr. præsterækketavle nr. 2 p. 953).Rygpanelet indeholder over det kronede skjold med Christian IV.s monogramkongens valgsprog på latin: Fromhed styrker rigerne.Stoleværket er fra o. 1650—75, af fyr. Gavlene — det østligste par i nord og sydmed tvillinggavle — er smykket med en nedad smalnende halspilaster, der i detret høje postament har en fylding med forkrøbbet bue, på skaftet tre langerundstave og diamantkvader under halspartiet; i frisen en pålagt plade med trekorte, lodrette rundstave. Splitgavlene (sml. fig. 28) har tandsnit inden forskråsiderne og under den tværgående profilliste. En del af rygpanelerne kanvære genbenyttede. Indgangspanelet har i alt fald hørt til et stoleværk, der varomtrent samtidigt med prædikestolen; men dengang har det nok dannet afslutningmod øst. Her læses på nordsiden (tidligere kvindesiden) med til dels afhøvledereliefversaler: »Er sogneprestes stol, som Christopher loe bekaasted«, ogpå sydsiden: »Er sogneprestens hvstrves stol«. I en fylding på rygpanelet østligsti nord er der indskårne versaler: »Petrvs Ioan(n)is Bagær(us) patiar vtpotiar 1643« (»lad mig [kun] lide så meget, jeg kan bære«). På den forrestestol fandtes ifølge Kall Rasmussen det danske våben 31 . Det er muligvis detlille skjold af egetræ, 50,5x28,5 cm, der hænger i kapellet. Våbenets type erden, der var fælles for Frederik II. og Christian IV. (jfr. Birkerøds tidligere,nu i Høsterkøb opstillede altertavle).Stolene, der nu er uden døre, var i 1732 i en mådelig forfatning, gulvet var