Gul Kerne - underholdning og kommunikation - Leder - FDF

F D F s · l e d e r u d d a n n e l s e side 54GUL KERNE FORMIDLING AF BUDSKABER MODUL 5At vælge formMange kender den situation at have forberedt noget bestemt at sige, og så lykkedesdet ikke.Eller den situation at være på vej hjem – og pludselig vide, hvad det var mangerne ville have sagt.Begge eksempler illustrerer, at der i en bestemt situation ville have været fleremuligheder. Meget ofte vil man endog i selve situationen kunne vælge mellemforskellige former og forskelligt indhold.Valget afhænger af en række påvirkninger.I situationen, forgår en »skjult« kommunikation hos os selv. Det fascinerende erat vi er istand til at blive bevidst om flere lag på samme tid, dette giver samtidigmange muligheder for at lade sig distrahere.Hvis vi optog en samtale på bånd og lod personen kommentere samtalen, så vilman høre adskillige udbrud som: »Der gik jeg i stå, fordi jeg overvejede, om jeg istedet skulle have sagt …« eller »Her spekulerede jeg på, om du havde andrehensigter med dit spørgsmål, end dem jeg først havde forstået.« osv.Der findes ingen rigtig løsning. Intet valg er bedre end andre, men man kanvælge at ændre sit mønster således, at man i højre grad opnår det man ønskede.For at kunne lave en ændring, skal man lære de mønstre at kende, som gentagnegange skaber problemer, og ligeledes lære at genkende de mønstre som giverpositive resultater. Med den viden vil man kunne foretage et bevidst valg.Der er altså ingen rigtig løsning, men hvad forstår man da ved ordet kommunikation?…en vis slags meddelelser om visse emner, som nu og da læses, høres eller ses af envis slags mennesker, og som under visse betingelser har en vis effekt!At lytteDet er ikke en forudsætning for at kunne give en besked, at man kan lytte.Atlytte er imidlertid en forudsætning for at kunne samtale og for at kunne reagerepå kommunikation.At lytte er altså en forudsætning for at kunne vælge etmeningsfyldt svar. Evnen til at lytte kan optrænes. Det er typisk de ikke sagteting, som aktivt at lade den anden forstå, at man virkelig lytter og søger at forstå.Når vi lytter kan vi gøre det mere eller mindre, man kan opdele i forskelligetyper lytning:1. Vi ignorerer den anden og lytter slet ikke.2. Vi lader som om vi lytter, men tankerne er et andet sted – aha – jah, nåh.3. Vi udøver udvælgende lytning, hvor vi kun hører ganske bestemte dele af det,den anden siger.4. Vi anvender opmærksom lytning, hvor vi virkelig bestræber os på at væreopmærksomme og fokusere energi på de ord, der bliver sagt.5. Vi forsøger at lytte med indlevelse, hvor vi lytter med den hensigt at forstå.Grundtanken i at lytte med indlevelse betyder ikke, at du altid er enig med denanden person, men at du virkelig forstår fortælleren, både følelsesmæssigt ogintellektuelt. Det er ikke sympati for det, der siges, men indfølingsevne.Prøv næste gang du lytter til nogen, at lægge mærke til, hvor koncentreret du ivirkeligheden er…! Det kan du gøre ved at blive bevidst om at lukke alle andrelyde ude og ikke mindst lægge hele din egen model af verden på hylden.TEORI