Gul Kerne - underholdning og kommunikation - Leder - FDF

F D F s · l e d e r u d d a n n e l s e side 60GUL KERNE APPENDIX MODUL 1Fra ildsignaler til InternetProblemet med at designe effektive og entydige kommunikationssystemer overlange afstande, har eksisteret længe før datamaskinerne kom til.Aischylosbeskriver således i sin tragedie Agamemnon fra 458 f.Kr. hvordan ildsignaler frastore bål blev brugt til at sende meddelelsen om Trojas fald til Athen over endistance på mere end 400 km. Problemet var, at antallet af forskellige meddelelserder kunne sendes med et bål var yderst begrænsede. Det samme gjaldtindianernes røgsignaler og afrikanernes trommesignaler, som dog rummedemulighed for en vis variation af signalerne.Den første detaljerede beskrivelse af et kommunikationssystem til lange distancerskyldes den græske historieskriver Polybios (2. århundrede f.Kr.), derbeskriver et system baseret på fakler. Systemet bestod af 10 fakler, der var inddelti to grupper med fem fakler i hver gruppe.Alfabetets bogstaver blev ligeledesinddelt i fem grupper med fem bogstaver i hver gruppe. Da der kun er 24bogstaver i det græske alfabet, blev den sidste gruppe ikke helt brugt op, mensom Polybios bemærkede betød det ikke noget for systemets anvendelighed.Signaleringen skete ved at faklerne blev løftet op over en skærm, bag hvilken devar gemt. Hvis man fx. løftede tre fakler fra den første gruppe og to fakler fraden anden gruppe betød det at man ville sende tredje bogstavgruppes andetbogstav, hvilket er det græske bogstav (skriv det med græske tegn for my). Meddette system var det altså muligt at transmittere vilkårlige tekster over rimeliglange afstande, indenfor en rimelig tid – navnlig i stjerneklare nætter. Der blevfaktisk ikke fundet på nogen bedre metode i de næste 2000 år.Under den amerikanske frihedskrig (1775-1785) brugte man for eksempel etsystem bestående af en lang stang eller mast, som man kunne hejse tre forskelligeobjekter op i, typisk tre flag af forskellig farve. Systemet var altså klartunderlegent Polybios’ system, da det kun kan bruges om dagen.Til gengældintroduceres her det binære talsystem i datakommunikationen. Bemærk at flagenesposition på stangen egentlig ikke betød noget; det var farverne der indeholdtebetydningen. Man kunne naturligvis også hejse andre objekter end farvedeflag op i masten, blot de var nemme at skelne fra hinanden, og man på forhåndhavde aftalt hvilken betydning de forskellige objekter skulle tillægges. Manbrugte faktisk objekter som spande, tønder og flag under krigen.På initiativ af den franske ingeniør Claude Chappe etablerede man i 1793 etoptisk telegrafi-system baseret på såkaldte semaforer, som er mastesignalermed vippearme – nogenlunde som de kendes fra ældre signaler til togdrift.Telegrafliniengik mellem Paris og Lille og bestod af 22 signalstationer bemandetmed særligt uddannet personel udstyret med kikkerter. Et tegn kunne undergunstige vejrforhold gennemløbe den 250 km lange strækning på ca. to minutter.En variation af systemet fandtes også i England og Sverige, hvor signaleringenvar baseret på lyssignaler: en kasse med en lysgiver indeni (formentlig en kulbuelampe)og nogle huller der kunne åbnes og lukkes. I det engelske system varder 6 huller, og i det svenske 10. Man benyttede altså binære koder. Signaleringsalfabetetfor det svenske system indeholdt koder for start og stop, fejlkontrol,hastighedskontrol (langsommere, hurtigere), og endda et »negative acknowledgement«(NAK), der meget passende hed: kan ikke se.Telegrafen forbandtStockholm og Åland, og tjente militære formål.Elektromagnetisk telegrafiFra midten af 1800-tallet afløstes den optiske telegraf af den elektriske telegraf,som er den form for telegrafi der har fået størst betydning. Når man i dag talerom telegrafi, tænker man altid på elektrisk telegrafi, nærmere bestemt elektro-