Drifts- og plejeplan - Forsvarskommandoen

Beskrivelse af Skydeområde RømøKlitplantagerne på øen blev oprindeligt anlagt for at skabe en varig sikring mod sandflugt ogdesuden give den nødvendige læ til de bagved liggende landbrugsjorder.Rømø er omgivet af Vadehavet – Europas største vådområde. Vadehavet strækker sig fra DenHelder i Holland til Esbjerg i Danmark – en strækning på ca. 500 km - og dets vader udgørjordens største ubrudte strækning af slikvader.Vadehavet er et lavvandet, kystnært havområde, der er kendetegnet ved en naturlig dynamikog en stor biologisk produktivitet.Vadehavet er et vigtigt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig herunder trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringsområde.De trækkende vandfugle, der udnytter Vadehavets rige føderessourcer, yngler for størstedelensvedkommende i Sibirien, Grønland og det nordlige Skandinavien.Vadehavsområdet er desuden et vigtigt opvækstområde for nogle af Nordsøens fiskebestandeog havpattedyr.Den nordlige del af skydeterrænet er sammen med Koresand udpeget som nationalt geologiskinteresseområde, se 8.13.'HQPLOLW UHKLVWRULHSkydeområde Rømø blev oprettet i 1954 – kun 4 år efter at flyvevåbnet var blevet oprettetsom et selvstændigt værn. Flyvestation Skrydstrup var netop blevet etableret året før og deropstod derfor straks et behov for et område, hvor den nye flyvestation kunne træne bombningog skydning.Daværende obersløjtnant Wylich-Muxoll og oberstløjtnant J. Brodersen fandt et velegnet områdepå Rømø’s nordspids.Der blev herefter forhandlet med sognerådsformanden og de berørte lodsejere. Man kom fremtil et overenskomstforslag, som kunne tiltrædes både af lodsejere og forsvaret.Overenskomsterne mellem sognerådsformanden samt implicerede lodsejere blev underskreveti løbet af sommeren 1954, og den 18. august 1954 kunne Flyvestation Skrydstrup meddele, atalle formalia var på plads og skydeterrænet kunne oprettes. Der blev bevilliget 14.000 kr. tilopsætning af skilte, signalmaster og skivearrangement.Allerede i 1955 begyndte man at arbejde på oprettelsen af det nuværende skydeområde. Planerog tegninger blev udfærdiget. Tre år efter blev kontrakterne for det nuværende terræn underskrevetaf ejerne og forsvaret.Fra 1959 blev der fast stationeret 2 mand på Rømø. De blev indkvarteret privat hos gårdejer J.Bleeg, Juvre, i et beboelsesrum møbleret af flyvestationen. For indkvartering og forplejningbetaltes 10 kr. pr. dag pr. mand.Den 5. marts 1962 overdrog redningsvæsenet ”Bi-redningsstation Juvre” til Flyvevåbnet.Redningsstationen er siden, sammen med en skurvogn (gøglervognen) blevet anvendt af SkydeområdeRømø’s personel frem til 2000, hvor nye kontor og værkstedsfaciliteter blev påbegyndtnær kontroltårnet. I dag er bemandingen på Skydeområde Rømø blevet forøget til 4mand.Skydeområde Rømø’s historie er ikke uden dramatik. De mange øvelsessituationer med lavtgåendefly har i enkelte situationer endt i tragiske ulykker. I terrænets historie er fem fly styrtetned under træning. Senest i 1987, hvor et tysk Alpha Jet styrtede i vadehavet en forårsdag iapril. Piloten havde en fejl i våbensystemet, der bevirkede at da han ville smide en bombe