Drifts- og plejeplan - Forsvarskommandoen

Fremtidige målsætninger og retningslinierFuglemæssigt udgør skydeområdet et af Danmarks meget vigtige yngleområder for et stortantal vadefugle, specielt skal fremhæves store bestande af Vibe, Rødben og Strandskade.Desuden rummer skydeområdet sjældne ynglefugle som Hvidbrystet Præstekrave, Brushaneog Stor Regnspove. I træktiden benytter store flokke af vandfugle strandengene som fødesøgningsområde- bl.a. Knortegæs.Den ornitologiske målsætning er at tilgodese og forbedre ynglebestanden af vadefugle. Bestandenpå 600 par Rødben søges fastholdt. Bestanden af Hvidbrystet Præstekrave (5 par) ogStor Kobbersneppe (11 par) ønskes fordoblet. En målsætning er endvidere at retablere en bestandaf ynglende Sydlig Alm. Ryle, som var nede på 1 par i 2001 og er forsvundet helt i2002. Denne race er truet i hele sit udbredelseområde, og er en såkaldt "ansvarsart" for Danmark.Den ornitologiske målsætning opnås ved den rette strandengspleje i form af græsning, og meddet korrekte græsningstryk, så der ikke sker unødig redetramp.For pattedyrenes vedkommende er det en målsætning at strandfladerne på SkydeområdeRømø fortsat kan fungere som et vigtigt yngleområde for sælerne, hvor de sikres den fornødnero i yngletiden. Endelig er det en målsætning at bibeholde bestanden af den sjældneStrandtudse, samt de to rødlistede sommerfuglearter Argusblåfugl og Ensianblåfugl. Strandengsplejei form af græsning og høslet er også den rette plejeform til at få opfyldt denne målsætning.Nedenstående UHWQLQJVOLQLHU er aftalt mellem forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen og angivermetoderne, der skal søge at opfylde de ønskede målsætninger:Ã 3OHMHDIVWUDQGHQJHQHDet optimale er at sikre et tilstrækkeligt græsningstryk på ca. ½ kreatur eller 2 får pr. hektar,hvilket svarer til det nuværende græsningstryk for det samlede areal. Områderne med StivKvik er imidlertid mindre attraktive for græsningsdyrene, hvorfor græsningstrykket fordelersig skævt med en for lille græsningsintensitet i nord og lidt for høj intensitet i syd. Ved atpleje de arealer med Stiv Kvik, som fremgår af kortbilag 2 er det håbet at arealerne bliver mereattraktive for græsningsdyrene og fordelingen af græsningstrykket udjævnes. Metoden erenten at indhegne de delområder, hvor plejen skal foregå og indsætte kreaturer, der kan græssekvikken kort eller alternativt foretage en årlig afbrænding. Ved græsning kan det, udoverhegn, visse steder være nødvendigt at etablere broer så dyrene kan komme ind ved højvande.Såfremt indhegning og græsning ikke er muligt vil forsvaret tilstræbe (vejrafhængigt) årligt atafbrænde partier med Stiv Kvik, der ligger uden for flyenes målområder, hvorved tilgroningaf Stiv Kvik reduceres. Områderne fremgår af drifts- og plejekortet med grøn skravering. Afbrændingskal ske inden ynglefuglene ankommer til området, d.v.s. inden 1. marts. Afbrændingog øget græsningspleje, udover eksisterende fåregræsning, skal ikke foregå nord for denrøde linie på kortbilag 2 for ikke at tiltrække fugle og dermed øge risikoen for kollisionermellem fugle og fly. Området her får derfor hovedsageligt lov at henligge med naturlig udvikling.De nye kulisser der ønskes opstillet på terrænet jf. afsnit 9.2 (område markeret med rød streg,kortbilag 2) forudsætter at strandengenes plejetilstand ikke forringes. D.v.s. at græsningsintensitetenikke forringes og tilgroningen med Stiv Kvik ikke øges på baggrund af de opstilledekulisser. For at løse dette har forsvaret indgået en kontrakt med berørte lodsejer, så engarealerder grænser op til de nye kulisser forsat vil blive afgræsset.