Arbejdsmiljøhåndbog for vagter - BAR - service og tjenesteydelser.

arbejdsmiljøhåndbog forv A G T E RARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 2012

indholdsfortegnelseForord 1Indledning 2Sikring af det gode arbejdsmiljø 3Grundlæggende krav til en virksomhed 3Samarbejdet om sikkerhed og sundhed 5Arbejdspladsvurdering – APV 6Standarder og certificering 7Vagters uddannelse og personlige egenskaber 8De vigtigste påvirkninger og veje til gode løsninger 9Sikkerhed gennem kommunikationssystemer og sporingsudstyr 9Sikkerhed gennem effektiv kommunikation 10Sikkerhed gennem tekniske foranstaltninger 11Konfliktforebyggelse og Konflikthåndtering 12Røveri og tyveri 13Krisehjælp 14At undgå stress 15Alenearbejde 16Arbejdstider 17Samarbejde, tillid og retfærdighed 18Forebyggelse og analyse af ulykker 19Anmeldelse af arbejdsskader 20Ergonomi 21Fysiske forhold 25Farlige stoffer og materialer 26Velfærdsforanstaltninger 27Gravide 28Gode links og henvisninger 29

ForordDenne arbejdsmiljøhåndbog henvender sig til vagter,arbejdsgivere, arbejdsledere og arbejdsmiljøorganisationeni den del af vagtbranchen, der er omfattet af Lov omvagtvirksomhed.Arbejdsmiljøhåndbogen handler om at styrke arbejdsmiljøet,herunder sikkerheden og forebygge psykiskeog fysiske skader hos ansatte og ledere. De væsentligstearbejdsmiljøpåvirkninger gennemgås, og der givesforslag til gode løsninger.Arbejdsmiljøhåndbogen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådetfor service- og tjenesteydelser i samarbejdemed branchens parter.Branchens parter har i 2009-2011 deltaget i en arbejdsgruppenedsat af Justitsministeren og bidraget med for slagtil de nu vedtagne ændringer af Lov om vagt virksomhedog den tilhørende bekendtgørelse, der ligeledes styrkerarbejdsmiljøområdet.Arbejdstilsynet har haft arbejdsmiljøhåndbogen til gennemsynog finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdstilsynet har alene vurderetarbejdsmiljøhåndbogen, som den foreligger og har ikketaget stilling til, om den dækker samtlige relevante emnerfor det pågældende område.Arbejdsmiljøhåndbogen kan hentes på Branchearbejdsmiljørådetshjemmeside www.barservice.dk eller bestillespå hjemmesiden: www.arbejdsmiljobutikken.dk.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20121

indledningVagtbranchen består af mange forskellige typer virksomheder.Den spænder fra mindre firmaer over storevagt selskaber til offentlige arbejdsgivere og store multinationalekoncerner.Vagters hovedopgave er at yde sikkerhed gennem beskyttelseaf personer og ejendom.En meget vigtig del af dette arbejde er at forebygge skadereller tab ved ulykker, røveri, overfald, hærværk, brand,energispild mv.Vagtpersonale kan inddeles i ronderende vagter, alarmpatruljer,stationære vagter, vagter der udfører værdihåndteringog øvrige vagter.Selvom der er forskelle i arbejdsopgaverne, er mange arbejdsmiljøpåvirkningeraf fælles karakter. De følgende afsniter derfor skrevet til alle vagttyper under et. Hvor der ertale om specielle forhold, er det angivet tydeligt i teksten.2

Sikring af det gode arbejdsmiljøEt godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads er afgørende forhelbredet og den fysiske og psykiske trivsel. Trives medarbejderne,medfører dette f.eks. færre udgifter til sygefraværog personaleomsætning.Det er vigtigt for vagtbranchen at skabe et godt arbejdsmiljøfor de ansatte, der forebygger utryghed, vold ogtrusler.Andre fokusområder er at forebygge skadelig stress,faldulykker, tunge løft og bæringer, dårlige arbejdsstillingerog påvirkninger fra varme, kulde, indeklima, støjsamt farlige stoffer og materialer.Såvel arbejdsgiverne, lederne, de ansatte og de firmaer,vagtvirksomhederne betjener, har et medansvar for atskabe det gode arbejdsmiljø.I de næste afsnit vil vi se på nogle vigtige forudsætningerfor at få succes.Grundlæggende krav til en virksomhedEn virksomhed skal have styr på alle forhold vedrørendede ansattes sikkerhed og arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren,ledere og medarbejdere har sammen ansvaret for et godtarbejdsmiljø.Indsatsen skal ske i et samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen/deansatte.Pligter - Arbejdsgiveren:Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger tilbeskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed og til forebyggelseaf sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, herunderoplysning, instruktion og oplæring.Herudover skal arbejdsgiveren blandt andet sørge for, atarbejdsmiljørepræsentanter har den fornødne uddannelse oginddrages i ændringer, der har indflydelse påarbejdsmiljøet.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20123

Pligter - Medarbejdere:Enhver medarbejder har pligt til at følge de anvisninger, derer truffet af arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen/medarbejdernefor at fremme sikre, gode ogudviklende arbejdspladser.Hvis man opdager fejl eller mangler, der kan forringe arbejdsmiljøet,skal man bringe det i orden. Hvis medarbejderen ikkeselv kan udbedre fejlen, skal det meddeles til arbejdsledereneller arbejdsmiljørepræsentanten.Gode redskaber til at få overblikket er:• Arbejdspladsvurderingen - APV (se nedenfor)• Den årlige arbejdsmiljødrøftelse• Arbejdsmiljørunderinger – f.eks. at arbejdsmiljøgrupper tagerrundt og observerer arbejdsmiljøet og taler med de ansatte• Personalemøder med arbejdsmiljø som fast punkt• Medarbejderudviklingssamtaler.For at få gode løsninger og tiltag til at virke er instruktion,oplæring og opfølgning/kontrol helt afgørende.Det vil sige, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatteklædes på til at kunne udføre deres arbejde sikkert ogforsvarligt. Desuden skal ledelsen og gerne arbejdsmiljøorganisationensammen kontrollere, at de ansatte brugerdet indlærte under arbejdet.Alle nødvendige procedurer for at opretholde et sundt ogsikkert arbejdsmiljø skal være kendte og anvendes. Enprocedure skal være skriftlig, når det vurderes, at mundtliginstruktion og opfølgning ikke er nok.En anden vigtig forudsætning er, at virksomheden rekruttererde rette personer til jobbet.Se mere herom i afsnittet: Vagters uddannelse ogpersonlige egenskaber.4

Arbejdspladsvurdering - APVFormålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdeneog løse de problemer, man finder.Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en APV,der er tilgængelig for alle i virksomheden.Gennem en APV skal de ansvarlige:• Identificere og kortlægge virksomhedens arbejdsmiljøforhold• Vurdere de fundne arbejdsmiljøproblemer og deres årsagerfor at kunne igangsætte de nødvendige løsninger• Prioritere og opstille handlingsplaner til løsning af arbejdsmiljøproblemerne• Følge op på handlingsplanerne for at sikre, at de virker.• Vurdere om forhold i arbejdsmiljøet er medvirkende til sygefraværLæs mere om regler, krav og gode metoder til APV påBranchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser’sAPV Portal (www.apvportalen.dk). Vælg indgangen:”Forsvar, politi, fængsel og vagt”.Her ligger et let tilgængeligt materiale om APV, forslag tilAPV-spørgeskemaer, faktaark om arbejdsmiljø og et elektroniskAPV-værktøj til fri afbenyttelse.APV’en er også et rigtig godt redskab i dialogen mellemvirksomhedens ledelse, arbejdsmiljøorganisation ogansatte for et godt arbejdsmiljø.6

standarder og certificeringLov om vagtvirksomhed og den tilhørende bekendtgørelseindeholder en række krav, der er positive for deansattes arbejdsmiljø.Herudover findes der såkaldte standarder, der opstillerudvidede krav til arbejdsmiljøindsatsen og sikkerheden,som skal opfyldes. Ved at følge kravene i disse standardersikrer man en meget høj kvalitet i arbejdsmiljøarbejdet tilgavn for alle i virksomheden!En af standarderne, DS/EN ISO 9001, findes i målrettetform til vagtvirksomheder. Dele af kravene handler omarbejdsmiljø og sikkerhed. En anden standard, DS/ENOHSAS 18001, handler udelukkende om krav til styringaf arbejdsmiljøet.Man kan vælge at lade sig certificere efter en standardaf et certificeringsbureau. Bureauet tildeler certifikatet,når alle krav i standarden er opfyldt. Herefter kontrollererbureauet gennem jævnlige besøg, at kravene overholdes.Sikkerhedsbranchen, Tekniq, Vagt- og SikkerhedsIndustrienog Forsikring & Pension har udarbejdet ”Kravspecifikationerfor certificering af vagtvirksomheder”, der bl.a.indeholder krav om en nedskrevet sikkerhedspolitik.Politikken skal beskrive, hvilke foranstaltninger og procedurervirksomheden har indført for at sikre medarbejdernespersonlige sikkerhed og arbejdsmiljø.Ud over at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte medvirkerkravene også til at sikre og dokumentere kvaliteten ivagtydelsen til kunderne.Nationalbanken har i et samarbejde med bl.a. Rigspolitietog vagtbranchen lavet en standard for værdihåndtering:DS 3999:2010 ”Sikkerhed for og sikring af kontanthåndteringscentre,transitstationer og transport af kontanter”.Tillæggene til standarden, der beskriver de nærmere procedurer,er ikke tilgængelige for offentligheden. Hermedsikres det, at kriminelle ikke kan få nærmere indsigt.Standarden foreskriver også, at virksomhederne skal haveen sikkerhedschef, der skal koordinere risikovurdering,forebyggelse, kommunikation og uddannelse af medarbejdere.Førsteprioriteten i standarden er medarbejdernes og øvrigepersoners sikkerhed.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20127

vagters uddannelse og personlige egenskaberFor at vagten kan bestride sit arbejde forsvarligt, skal hanhave en tilstrækkelig viden og gode personlige egenskaber.At være godt uddannet og introduceret til at udførejobbet er også en afgørende forudsætning for medarbejderensegen trivsel.Grunduddannelse og efteruddannelseLov om vagtvirksomhed og den tilhørende bekendtgørelseer p.t. under revision. Det forventes, at den grundlæggendevagtuddannelse og efteruddannelsen styrkesvæsentligt.I dag har grunduddannelsen følgende opbygning:• Modul 1: Grundlæggende vagt (3 uger)• Modul 2: Vagtens praksis (4 uger)• Et specialkursus for de der skal arbejde med værdihåndtering(1 uge).Ud over de grundlæggende uddannelser er der mangemuligheder for efteruddannelseskurser målrettet til særligevagtopgaver. Der er f.eks. kurser i emner som konflikthåndtering,køreteknik mv.Vagternes personlige egenskaberEn anden vigtig forudsætning er, at virksomheden rekruttererde rette personer til jobbet.Vagten skal godkendes af Rigspolitiet, jf. Lov om vagtvirksomhed.De skal have et seriøst og realistisk billedeaf, hvad det vil sige at arbejde som vagt.En del vagtopgaver kræver en psykisk robusthed, dergør, at man f.eks. kan håndtere at arbejde alene og agerei tilspidsede situationer, hvor der forekommer trusler ogrøveri.Der er ligeledes behov for en høj grad af loyalitet.Som grunduddannelse kan man også vælge den 1½-årigeerhvervsuddannelse til sikkerhedsvagt, der har længerevarendepraktikforløb.8

De vigtigstepåvirkninger og vejetil gode løsningerI de følgende afsnit vil vi under et se på væsentlige påvirkningerog belastninger i vagtbranchen, og hvordan dekan forebygges.De nedenstående emner bør alle indgå i virksomhedensAPV. Et forslag til APV-spørgeskema for vagtbranchenkan ses på Branchearbejdsmiljørådet for service- ogtjenesteydelser’s APV Portal: www.apvportalen.dk underhovedområdet: ”Forsvar, politi,fængsel og vagt”.og således er væk fra det faste vagtlokale i kortere ellerlængere tid. Hvis signalet mistes, skal kontrolcentralenstraks kunne konstatere det og kontakte vagten for atsikre, at alt er velSikkerhed gennem kommunikationssystemer ogspo rings udstyrNogle af de forekommende påvirkninger for mange vagterer utryghed, chokerende hændelser, trusler og vold.Muligheden for til enhver tid under arbejdet at kunne kommunikeresikkert og få den nødvendige hjælp og assistance,er helt afgørende. Det er ligeledes vigtigt, at de, der kansørge for hjælp, nøjagtigt ved, hvor vagten befinder sig.En af forudsætningerne er et velfungerende kommunikationsudstyr.For især ronderende vagter, alarmpatruljer ogværditransporter er sporingsudstyr også afgørende.Arbejdsgiveren har ansvaret for at følge den teknologiskeudvikling og sikre sine medarbejdere bedst muligt.• Værditransportører skal have en fast overfaldsalarmi bilen, hvor kontrolcentralen eventuelt kan lytte med,og et system til tovejs tale med en dedikeret linje tilkontrolcentralen. (Betjeningen må ikke gå ud over trafiksikkerheden)• Det personbårne udstyr skal være tilstrækkeligt til, at deraltid kan sendes en overfaldsalarmI branchen er der opnået enighed om at stille følgendekrav til faste og personbårne kommu nika tionssystemer:• Vagter, der er omfattet af Lov om vagtvirksomhed,skal altid kunne kommunikere med en af Rigspolitietgodkendt kontrolcentral med en direkte linje til politiet.For værditransportselskaber gælder særlige regler indtiludgangen af 2013• Den teknologiske udvikling skal følges• Alle vagter og personalet i kontrolcentralen skal være uddannedei brugen af udstyret og kunne betjene det fejlfrit.Udstyret skal afprøves jævnligt.• Vagter i biler skal have et sporingsudstyr, således at kontrolcentralenhele tiden kan følge bilens position og rute• Når vagten bevæger sig længere væk fra bilen, skal etsporingsudstyr kunne tages med. Dette gælder også forfaste vagter, der gennemfører tilsyn med større områderARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 20129

sikkerhed gennem tekniske foranstaltningerRøverier og overfald på værditransporter kan forebyggesgennem godt udstyr og hensigtsmæssige procedurer.Det er udbredt, at pengesedler transporteres i kuffertermed blæksikring. Kufferten må ikke kunne åbnes af udenforstående,uden at sedlerne indfarves med farve, derikke umiddelbart kan fjernes.Sammen med kunden skal det sikres, at det er nemt ogsikkert at komme til og fra de lokaler, hvor pengene skalafhentes eller bringes til. Lokaler hos kunden, hvor håndteringaf værdier finder sted, skal kunne aflåses, hvor deter muligt.Ekstra pansring af biler anses af mange som en tvivlsomløsning. Pansringen kan eventuelt medføre, at røvere forsøgerat sprænge sig vej ind, hvilket udsætter vagtpersonaletfor yderligere fare.Ruteplanlægning bør optimeres, således at der ikke forekommerfaste rutiner, som overfaldsmænd kan udnytte.Vagterne må ikke foretage uautoriserede ærinder somf.eks. at anvende et ikke aftalt holdested, købe ind mv.Kontrol- og værdicentraler skal ligeledes sikres vedalarmanlæg i henhold til DS 3999 2010. Herudover skalder være en skarp adskillelse mellem afdelingerne i centralenog skrappe clearingskrav. Visse anlæg kan f.eks.indstilles til, at en ansat kun kan komme ind i bygningenindenfor normal arbejdstid. Herved kan røvere ikke skaffesig adgang til centralen ved at tage den ansatte som gidseli hjemmet og tvinge denne til at åbne.Lad aldrigsikkerhed blive ”en vane!”ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201211

konfliktforebyggelse og konflikthåndtering• Tro på, at enhver situation kan vendes og giv ikke op• Lad være med at se konflikten som en personlig magtkamp• Vær opmærksom, udvis respekt, lyt til det personen sigerog lad vedkommende tale færdig• Hav et positivt kropssprog: Nik med hovedet, hold armenei åben stilling, hold en god imødekommende øjenkontaktog stå i en armslængdes afstand• Tal roligt til modparten, men vær bestemt. Undgå at hævestemmen. Giv entydige budskaber• Undgå at fortælle de andre ”hvordan de er” – hold dig til sagenEn del ansatte i vagtbranchen udsættes for trusler og i endel tilfælde for direkte overfald og vold.Det er en alvorlig stressfaktor, som enhver vagtvirksomhedskal forebygge. Efter udsættelse for vold og truslerskal virksomheden ligeledes kunne igangsætte krisehjælp(se nedenfor).Generelt opstår en aggression ikke øjeblikkeligt. Den kræversom regel et vist stykke tid for at udvikle sig. Der er flerefaktorer, der kan fremprovokere en aggression, herimellemkropssprog, ord, forfængelighed, angst, omgivelser osv.Nogle mennesker er mere påvirkelige end andre. Der kanf.eks. være tale om psykisk syge, stof- og alkoholmisbrugere,personer med sociale problemer eller situationer,hvor de kulturelle forskelle mellem brugeren og vagtenkan blive problematiske.Det er langt hen ad vejen muligt at forebygge en konflikt.Udvikler den sig alligevel, er der veje til at nedtrappe den.I forbindelse med grunduddannelsen gennemgås teoriom konfliktforebyggelse og håndtering. Det er en god idéat supplere med efteruddannelseskurser, der også indeholderpraktiske øvelser og træning.Her følger nogle gode råd om, hvordan en konflikt kantrappes ned og håndteres:• Undgå selv at blive vred og aggressiv, men giv besked,når din grænse er nået• Kend dine egne stærke og svage sider• Giv ingen ordrer og giv modparten mulighed for atkomme ud af situationen med æren i behold• Etabler ingen fysisk kontakt med modparten• Hold en professionel distance• Det er din situation! Du kan være med til at trappekonflikten ned eller op.Husk: Vagten skal forsikre sig om, at episoden er anmeldt tilkontrolcentralen, og at der er bedt om hjælp, før der gribesind i en situation, der vil kunne bringe vagten selv i fare.En civil anholdelse må kun foretages, når den er nødvendig.Ansvaret for personen overgår til vagten, indtil politietankommer. En vagt har ikke en særlig retssikkerhed,hvis han f.eks. må anvende fysisk magt for at passivisereden anholdte. Kommer den anholdte til skade, er der flereeksempler på, at der er blevet anlagt civilt søgsmål, somblev tabt af vagten.Læs mere om at trappe konflikter ned på Branchearbejdsmiljørådetfor Handel’s hjemmeside: www.trapned.dkog i Branchearbejdsmiljørådet for service- ogtjenesteydelser’s ”Værktøjskasse om konflikthåndtering”på www.bar-service.dk.12

øveri og tyveriFørst af alt:• Tilbagehold butikstyve diskretDet er ikke vagtersopgave at udføre ”politimæssige opgaver!”Personer, der forsøger at røve en værditransport, begårindbrud eller stjæler i forretninger, vil ofte være anspændteog gøre uforudsete ting selv ved den mindste hindring.Derfor er f.eks. følgende vigtigt:• Bevar roen• Aktiver om muligt overfaldsalarmen, når du kører værditransport,og hvis du f.eks. kommer i fare ved konfrontationmed tyve• Gør præcis, hvad der bliver sagt, og lad tyven få sitbytte, hvis du vurderer, at situationen kan udvikle sigfarligt for dig selv• Iagttag flugtvej og eventuelt køretøj.Anvend i øvrigt de gode råd om at trappe en situation nedfra foregående afsnit, hvis det er muligt.Når en vagt konstaterer eller formoder et igangværendeindbrud, skal operatøren kontaktes, for at vagten kanmelde ind, hvad han/hun agter at gøre. Vagten rådførersig med sin operatør, men træffer selv afgørelse. Vurderessituationen risikabel for egen sikkerhed rekvireres,assistance fra en anden vagt eller politiet. Observationer,situationens udvikling, antallet af uvedkommende personerpå stedet og andre forhold af betydning, angives iforbindelse hermed.Efter et røveri:• Alarmér kontrolcentralen• Forsøg at få eventuelle vidner til at blive, indtil politietkommer• Undgå at råbe op• Udfyld signalementsblanketten hurtigt derefter.• Undgå at provokereSørg for god instruktion i de procedurer virksomhedenhar vedtaget, træn procedurerne igennem og kontroller,at alle kan anvende dem.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201213

krisehjælpPå grund af de store psykiske og fysiske følger af voldog trusler kan have på en medarbejder, er det vigtigt, atarbejdsgiveren sammen med arbejdsmiljøorganisationenudarbejder en skriftlig krisepolitik for virksomheden. Detskal være kendt, hvor denne politik befinder sig, såledesat alle har adgang til den.Krisehjælpen kan omfatte et arbejdspladsberedskab iform af:• Kollegial psykisk førstehjælp• Professionel psykisk hjælp, f.eks. i form af krisesamtalerhos en psykologNår en medarbejder har været udsat for vold, en truendesituation eller en anden chokerende begivenhed, somdødsfald, terror mv., skal krisehjælp kunne igangsættes.Det er en god idé at have det som et krav, at medarbejderenskal modtage hjælpen. Det er både for hansegen trivsels skyld og for at forebygge, at medarbejderenønsker at forlade jobbet.• Opbakning og støtte fra ledelsen til at få gennemført dennødvendige hjælp.Læs mere i Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser’s”Værktøjskasse om voldsomme oplevelserog chokerende begivenheder” på www.bar-service.dk.14

undgå stressPsykiske belastninger på arbejdet kan forårsage stressmed symptomer som træthed, hovedpine, manglendeenergi, søvnbesvær, angst, manglende selvtillid mv. Hvisman udsættes for belastningerne over længere tid, kandet føre til kronisk stress, depression, mavesår og hjertekarlidelser.Det sker især, når arbejdet udføres under tidspres. Detsamme kan ske, hvis der stilles modsatrettede (konfliktfyldte)eller uklare krav til arbejdet. Det er heller ikke godt,hvis man ikke kan få;• hjælp og støtte fra kolleger og ledelse• tilstrækkelig information om vigtige beslutninger ogændringer• tilstrækkelig indflydelse på eget arbejde.Det er vigtigt, at der er det rigtige forhold mellem de krav,der stilles til medarbejderne og den viden og kunnen,medarbejderne besidder. Sagt på en anden måde: Er derdet rigtige forhold mellem det, vi kan, og det vi skal?Derfor skal man forebygge, at arbejdet er psykisk belastende.Det kan f.eks. ske ved;• at man forsøger at planlægge, så tidspres undgås• at man udarbejder præcise jobbeskrivelser, så opgaven erklart afgrænset• at arbejdet tilrettelægges, så der er mulighed for hjælp ogstøtte• at undgå uvished og usikkerhed ved, at alle ansatte får relevanteog vigtige informationer på det rette tidspunkt• at man bliver hørt og medinddraget ved tilrettelæggelsenaf arbejdet.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201215

alenearbejdeAlenearbejde betyder, at man er alene på arbejdet. Detgælder for en del vagter, at de i hel bogstavelig forstander alene under deres arbejdsopgaver.Når der f.eks. køres til tyverialarmer eller i belastedeområder, skal der især tænkes på vagtens sikkerhed.Vagterne skal instrueres i, at de ikke må tage unødigechancer, men i stedet tilkalde hjælp i farlige situationer.Nogle af de vigtigste tiltag for vagternes sikkerheder beskrevet i afsnittene ovenfor om kommunikation ogkommunikations udstyr.Bemandingen på vagtvirksomhedens forskellige opgaverskal vurderes. Vurderingen skal især forholde sig tilsikkerheden for den enkelte vagt. Er det nok at være én,eller skal man være flere?Arbejdsopgaven kan også være tilrettelagt sådan, at maner isoleret på sit arbejde. Selv om man har kontakt medmennesker, har man måske sjældent kontakt med andrekolleger eller ledere på arbejdspladsen. Det er forskelligtfra person til person, om man oplever dette som enbelastning.For at forebygge eventuelle helbredsmæssige konsekvenser,er det en god idé at arbejde med personalepolitisketiltag.Hvis arbejdet foregår, så man er socialt isoleret, er detvigtigt at give mulighed for information og samvær medkolleger og ledelse fra arbejdspladsen. Det kan bådevære i arbejdstiden, men f.eks. også gennem socialearrangementer i fritiden.Hvor det er muligt, er det også fint, hvis kolleger kan talesammen over mobilen i løbet af arbejdsdagen.16

arbejdstiderArbejde om nattenKroppens biologiske døgnrytme forstyrres, hvis manarbejder om natten. De fleste af kroppens biologiske funktionerhar en bestemt døgnrytme. Det gælder f.eks. forpuls, temperatur, blodtryk og adrenalinproduktion.Døgnrytmen betyder, at niveauet for den enkelte funktioner højest om dagen og som regel lavest om natten. Mangefår problemer ved natarbejde - især langtidseffekter. Deter dog ikke alle, der bliver syge af det. Nogle kan vænnesig til det.Den vigtigste konsekvens af natarbejde er, at den sædvanligedøgnrytme brydes.Nat- og skifteholdsarbejdere klager ofte over søvnproblemer,og skifteholdsarbejdere på nattevagt sover ca. 2 timermindre end dagarbejdere. Søvnkvaliteten er ofte dårligeremed bl.a. hyppigere opvågninger. Følgen er bl.a.øget træthed.Følgende helbredsproblemer er hyppigere ved nat- ogskifteholdsarbejde:• Psykiske problemer, f.eks. stress, angst og nervøsitet• Psykiske reaktioner, f.eks. irritabilitet, rastløshed og tristhed• Mavetarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelseog løs mave• Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravidekvinder i fast natarbejde• Mindre risikoforøgelse for hjertekarsygdommeEn natarbejder defineres i arbejdstidsloven som en lønmodtager,der normalt udfører mindst 3 timer af sin dagligearbejdstid i natperioden eller som en lønmodtager, derudfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periodepå 12 måneder.Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynderbeskæftigelse med natarbejde og derefter medregelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.Hvis der konstateres helbredsproblemer hos en ansat pågrund af natarbejdet, bør arbejdstiden omlægges.Skiftende arbejdstiderSkiftende arbejdstider kan kroppen have sværere ved atvænne sig til. Skiftearbejdere, der også har natarbejde, haren øget risiko for hjertekarsygdomme og mavetarmsymptomeri form af forstoppelse, smerter i maven og mavesår.Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere itakt med alderen og i takt med, hvor længe personen harhaft skiftearbejde. Forringelse af helbredet slår kraftigereigennem, når medarbejderen er ca. 40 år og ældre.Hvis der forekommer skiftearbejde, er det vigtigt, at skiftenetilrettelægges, så de sker med urets rotation: Gå fradagvagt til aftenvagt til nattevagt.• Risiko for brystkræft for kvinder efter mange års regelmæssigtnatarbejde• Eventuelt forværring af eksisterende sygdomme, f.eks.sukkersygeHvileperiode og fridøgnVagternes længde skal tilrettelægges, så vagten får enhvileperiode på mindst 11 timer inden for hvert døgn. Indenfor hver 7 døgns periode skal vagten have et fridøgni forlængelse af en daglig hvileperiode.• Nogle helbredsproblemer kan forværres ved arbejde iforceret tempo eller med et højt præcisionskrav.Efter en periode med natskift bør man altid have fridøgn,så man kan sove ud. Formålet er at sikre, at vagten ertilstrækkeligt udhvilet til at udføre sit arbejde forsvarligt.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201217

samarbejde, tillid og retfærdighedDer er nogle helt centrale forhold, der har en særlig betydningfor det psykiske velbefindende.Det handler om, at ledelse og medarbejdere samarbejdergodt, og at dette samarbejde er baseret på en høj grad aftillid og retfærdighed.Forudsætningen for at udvikle et smidigt og godt samarbejdeer, at ledelse og medarbejdere enes om gensidigeforpligtigelser. F.eks. kan man opnå enighed om at løseproblemer, så snart de opstår. Konkret kan det ske ved,at en arbejdsleder møder op, hvis der er opstået størreproblemer hos en kunde, og at man i samarbejde løserproblemet med det samme.Det er vigtigt, at alle i virksomheden ved, hvem der har ansvarfor hvad, og at opgaverne er klare og veldefinerede.Det vigtigste ledelse og medarbejdere kan gøre forat skabe tillid hos hinanden er at optræde troværdigt.Ledelse og medarbejdere må derfor hele tiden arbejdemed at opbygge deres troværdighed for at opbygge tillid.Det kan f.eks. ske ved;Følgende kan øge oplevelsen af retfærdighed;• at man mener og gør, hvad man siger• at man tager andres synspunkter seriøst• at man ikke har skjulte dagsordener• at ledelsen stoler på, at medarbejderne udfører deresarbejde ordentligt• at medarbejderne stoler på ledelsens beslutninger ogudmeldinger.• at alle behandles lige og ordentligt• at alle berørte bliver hørt, og at alle får tilstrækkelig information• at beslutningsprocessen er gennemskuelig, anerkendteprocedurer følges, det går ”rigtigt til”• at det står klart, hvordan beslutninger bliver taget, oghvilke konsekvenser de fårFor at man kan have det godt på sin arbejdsplads, er detogså vigtigt, at man føler sig retfærdigt behandlet. Retfærdigheder et godt udtryk for, om man synes, tingene gårordentligt for sig.• at alle føler, at konflikter løses retfærdigt• at unfair og forkerte beslutninger kan ændres.18

forebyggelse og analyse af ulykkerFaldulykker er ud over voldsulykker den oftest forekommendeulykkestype blandt vagtpersonale. Hertil kommeri mindre omfang trafikulykker og sjældnere andre formerfor ulykker.Forebyggelse af voldsulykker er behandlet i tidligere afsnit.For bedst at forebygge faldulykker er det vigtigt, at vagtvirksomhedensammen med kunder og i egen virksomhedlaver en APV-kortlægning, så det kan klarlægges;• om adgangsvejene er i forsvarlig stand, herunder sikringaf adgangsveje om vinteren i forbindelse med sne og isom de områder, hvor vagterne skal færdes, har en ordenog ryddelighed der sikrer, at man ikke falder over, glideri eller støder imod noget• om der er passage af farlige steder, f.eks. steder mednedstyrtningsfare• om belysningsforholdene eventuelt kræver ekstra belysningmedbragt (f.eks. når man skifter fra et oplyst rum tilen mørk kælder eller gård)• om man skal bære personlige værnemidler, som f.eks.godkendte hjelme eller sikkerhedsfodtøj, der yder tilstrækkeligbeskyttelse mod glid, gennemtrængning mv.Fundne problemer løses med en handlingsplan som endel af APV’en.Et godt tiltag for at forebygge trafikulykker er at sende de,der kører bil, på kurser i køreteknik, herunder kørsel i glatføre. Kurserne bør indeholde tilstrækkelig praksis til, at denødvendige færdigheder når at blive indlært.Ulykker skal analyseres, årsagerne findes og en handlingsplanlaves, så hændelsen ikke gentager sig.Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationeni forbindelse med analysen og foranstaltningerne.Læs mere om, hvordan ulykker forebygges på Branchearbejdsmiljørådetfor service- og tjenesteydelser’s hjemmesidewww.forebygulykker.dk og i værktøjet, der er placeretunder EASY - det elektroniske anmeldesystem forarbejdsulykker på: https://easy.ask.dk/easy/.I forbindelse med visse særlige opgaver kan skud- ellerstiksikre veste forebygge særligt alvorlige skader. Skudsikreveste til kvinder skal være designet til kvinder.Den erfaring, der opnås ved at analysere ulykker og tilløbtil ulykker, bør komme alle i virksomheden til gode. Hervedkan lignende hændelser nemmere undgås.Analyse af ulykkerSker ulykken alligevel, eller sker der en nærved-ulykke,hvor det var lige ved at gå galt, er det vigtigt at lære afhændelsen.Døgnrapporter, personalemøder, personaleblad og møderi arbejdsmiljøorganisationen er gode veje til at formidleden opnåede viden til gavn for alle.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201219

anmeldelse af arbejdsskaderI tilfælde hvor en medarbejder kommer ud for en arbejdsskade,en voldsom hændelse, vold eller trusler, skal detteindberettes til arbejdsgiveren.Arbejdsgivere har pligt til at anmelde en arbejdsulykke tilArbejdstilsynet, hvis den person, der er kommet til skade,er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor skaden skete.En arbejdsulykke skal anmeldes snarest og senest 9dage efter første fraværsdag.Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade.Arbejdsulykker anmeldes på internettet via EASY, der erArbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets system tilanmeldelse af arbejdsulykker - https://easy.ask.dk/easy/.20

ergonomiTunge løft og bæringerBelastende tunge løft og bæringer kan især være et problemfor vagter, der arbejder med værdihåndtering. Nårder håndteres tunge containere, kufferter og beholderemed mønter, er der god grund til at passe på.Figuren viser, at løft af byrder på over 15 kg, der holdesi ¾ armsafstand, er meget problematiske, og at byrdermellem 3 – 15 kg kan være det. (Rødt område: Løfteneanses for sundhedsskadelige. Gult område: Løftene kanvære sundhedsskadelige.) I den øverste del af det guleområde er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres underoptimale forhold, det vil sige, ingen forværrende faktorer.Løft i det gule område skal vurderes som en samletvurdering af primært forværrende faktorer og frekvens ogvarighed.Belastningen på ryggen stiger jo flere af følgendeforværrende faktorer, der indgår i løftet;• stor rækkeafstand (afstand mellem byrde og krop)• vrid og skæv belastning af ryggen• foroverbøjning af ryggen• løft med løftede arme (især risiko ved løft over skulderhøjde)• løft med høj hastighed, løft med hurtigt ryk.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201221

Det er en god idé at lave en regel om, at byrder, der løftesmanuelt, højst må veje ca. 10-11 kg, og at tungere byrderskal løftes med et løftehjælpemiddel. Løftene skal udføresmed god arbejdsteknik. En byrde løftes sjældent tæt vedkroppen.På billedet ses et løfteøje på en container, der kan løftesmed løftegrej monteret i bilens varerum.BæringerHvis byrden skal bæres, sættes grænsen for maksimalvægt i gult område til følgende;• tæt ved kroppen ca. 20 kg• i underarms afstand ca. 12 kg• i ¾ arms afstand ca. 6 kg.Ved bæring af byrder bør transportvejen højst være 20meter på plant underlag. Et almindeligt trappetrin påtransportvejen sidestilles med en bæreafstand på ca. 1meter.Anvend elevator, hvor det er muligt. Bemærk, at angivelsernegælder løft med 2 hænder, ved løft med 1 hånd børgrænserne halveres.Varerummet i bilen bør ligeledes have en lav læssehøjdeog være indrettet, således at man ikke skal løfte tungeemner højere op end albuehøjden.Sørg for gode brede håndtag, på det der skal løftes.I værdicentralen kan tunge emner køres med palleløftereog stablere. Hvis de tilligemed er højtløftende, kan deropnås gode arbejdshøjder ved læsning og losning afbilerne.Transport af mønter udgør et særligt problem på grund afvægten. Det en god idé i et samarbejde med kunder atforsøge at begrænse behovet for denne transport.En læsseplade på bilen er også en god idé til at undgåhøje manuelle løft.22

Undgå at bære tunge byrder som en pengekuffert overlange afstande, men kør dem med hjælpemidler på hjul,som f.eks. trolleyen vist på billedet. Hjulene på trolleys,containere mv. skal vurderes i forhold til underlaget. Hjuldiameter,hjulbredde, faste eller luftfyldte dæk og mulighedfor drejelige/retningsfastlåste hjul skal vurderes iforhold til underlag, pladsforhold og øvrige faktorer. Småhjul forudsætter et perfekt underlag. Hjul på rullepladerog –containere bør være mindst 10 cm i diameter.Stillesiddende og stående arbejdsstillingerFor mange faste vagters vedkommende kan de stillesiddendeog stående arbejdsstillinger medføre kredsløbsforstyrrelseri benene og gener af især den nederste del afryggen.Forebyg gennem:• Aktive pauser, hvor man bevæger sig, strækker ud mv.• At stimulere venepumpen i benene (vip op og ned ifødderne)• At variere sidde- og arbejdsstillinger.Hvis der er tale om overvågningsarbejde via skærm,skal arbejdspladsen indrettes i overensstemmelse medBekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201223

Indretning af vagtkøretøjerVagtkøretøjer bør have en god indretning, der opfylderfølgende:• Let at stige ind og ud (f.eks. god plads og drejeanordningtil sædet)• At sæde og rat kan justeres i forhold til hinanden• At nakkestøtten kan stilles højt (flugte med issen) og tætpå baghovedet• At pedaler, betjeningsgreb, instrumenter og kommunikationsmidlerer placeret, så de kan betjenes i godearbejdsstillinger uden vrid• Fartpilot, så der lettere kan varieres mellem benenesstillinger• Varme i sæderne.Husk at placere bæltetasker og andre effekter i bæltetfremefter, således at de ikke trykker ind på lænden underkørsel. Trykket kan forårsage smerte og føleforstyrrelser.Læs mere i Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser’svejledning: ”God ergonomi i tjenestebiler”.Hvis hunde indgår i vagten, bør de placeres i en separatkabine med selvstændig ventilation.Godt fodtøjVagter, der har meget gående arbejde, bør anvende godtfodtøj, der sidder fast om foden, har god pasform ogstødabsorberende sålerDette vil aflaste ben, hofter og ryg.24

Fysiske forholdVarme, kulde og trækArbejdstøjet skal have gode termiske egenskaber, såvagten har god komfort, både når det er varmt og koldt.Det er en god idé at benytte lag på lag princippet. Joflere lag, jo nemmere er det at tilpasse beklædningen tiltemperaturen.Ved stillesiddende eller stillestående arbejde indendørsskal temperaturen være mellem 18 og 25 °C, men denmest komfortable temperatur er 20-22 °C. Udføres derarbejde med begrænset legemlig anstrengelse, må temperaturenikke komme under 15 °C.Undgå træk, hvor en del af kroppen afkøles mere noglesteder end andre. Træk kan blandt andet føre til stivhedeller spændinger i nakken, der kan give hovedpine. Derkan især være problemer ved indgangspartier, som kanløses ved yderdørssystemer med sluser.StøjStøj opleves især i forbindelse med alarmer og sirener.Støjen kan være så kraftig, at der er risiko for høreskade.Derfor skal der anvendes høreværn, gerne i form af earplugsmed en tilstrækkelig dæmpning af støjen.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201225

Farlige stoffer og materialerVagter, der kommer i virksomheder, hvor der er farligestoffer og materialer, skal kende til farerne, og hvordan deforebygger mulige påvirkninger af f.eks. åndedrætsorganer,øjne og hud.Sammen med virksomheden/kunden skabes et overblikover faremærkede stoffer, der vil kunne udgøre en risikofor vagten ved udslip eller brand.I APV-handlingsplanen noteres, om vagten i det hele tagetmå bevæge sig ind i lokalerne/området og i fald, omder så skal anvendes personlige værnemidler.Værnemidlerne skal være let tilgængelige for vagterne,og de skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren (vagtvirksomheden).Selv om vagtvirksomheden aftaler med devirksomheder, hvor der udføres vagt, at disse virksomhederstiller personlige værnemidler til rådighed, er detarbejdsgiveren, der er ansvarlig og skal fremskaffe værnemidler,såfremt aftalen ikke overholdes.Farerne kan f.eks. opstå ved udslip af kemikalier eller farligrøg fra brande. Vagterne skal her vide, om de må bevægesig ind i lokalerne/området, og om der skal anvendespersonlige værnemidler. Værnemidlerne skal være lettilgængelige for vagterne.Hvis kontrolcentralen akut får kendskab til mulige farligepåvirkninger i en virksomhed, skal den sørge for at givevagterne instruks, inden de går ind.BlækpatronerAnvend altid egnede handsker, når der håndteres sedlerindfarvet med blæk.Hvis blækket, der anvendes til indfarvning af pengesedler,er faremærket, skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning.I almindelighed vil sikkerhedsdatablade, suppleret medoplysninger beregnet for arbejdssituationen, kunneanvendes direkte som arbejdspladsbrugsanvisning.Anvend f.eks. tillægsskemaet i At-vejledning C.0.11”Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer”.26

velfærdsforanstaltningenI henhold til bekendtgørelsen om skiftende arbejdspladsersindretning skal arbejdsgiveren sørge for, at denansatte har adgang til:• Toilet• Passende spiseplads• Håndvask• Forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele(aflåseligt skab)• Adgang til omklædning, hvis der som følge af arbejdetsart foretages omklædning• Tørring af arbejdstøjet, hvis arbejdet medfører, at tøjetbliver vådt.Adgangen kan etableres gennem egne lokaler ogskurvogne, samlingssteder hos kunder, tankstationer mv.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201227

gravideNår en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat ergravid, skal han vurdere, om den ansatte er udsat for påvirkninger,der er farlige for graviditeten.• ved omplacering• eller som en sidste løsning; ved hjemsendelse.Hvis der konstateres farer, skal disse forebygges. Det kanenten ske ved, at;• arbejdsopgaven ændres, således at faren fjernes ellermindskes tilstrækkeligtI vagtbranchen bør man være særlig opmærksom påfølgende forhold;• at den gravide ikke har for langvarigt stående og gåendearbejde (bør højst være 1-1½ time ad gangen fra 4.graviditetsmåned)• at den gravide får et tilstrækkeligt antal pauser til at hvile sig.Dette er særlig vigtigt i de sidste måneder af graviditeten• at den gravide ikke udfører tunge løft• at den gravide undgår skadelig stress, højt arbejds tempo,lange arbejdstider• at den gravide ikke kommer i kontakt med farlige kemikalier,røg mv.GraviditetspolitikI øvrigt skal der altid tages et særligt hensyn til gravide.Det er en god ide at udarbejde en graviditetspolitik, somsætter rammerne for f.eks. aflastning, omplacering ogdialog mellem den gravide, lederen og arbejdsmiljørepræsentanten.Formålet med en graviditetspolitik er at give trygge arbejdsvilkår,og at den gravide kan fortsætte sit arbejdefrem til barselsperioden og genoptage det herefter.Læs mere om graviditetspolitik i Branchearbejdsmiljø rådetfor service- og tjenesteydelser’s ”Gravide i job”, hvor derbl.a. er et udkast til en politik, og på hjemmesidenwww.gravidmedjob.dk.28

gode links og henvisninger• Justitsministeriet: Lov om vagtvirksomhedAlle kan downloades via www.bar-service.dk• Justitsministeriet: Bekendtgørelse om vagtvirksomhed• Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser’sAPV Portal: www.apvportalen.dk. Vælg brancheindgang:”Forsvar, politi, fængsel og vagt”• Branchearbejdsmiljørådet for Handel: Røveri, butikstyveri,ran og vold i butikker.Kan downloades via www.barhandel.dk• Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser’sportal om forebyggelse af ulykker: www.forebygulykker.dk.Vælg indgang: ”Vagt og sikkerhed”• Branchearbejdsmiljørådet for sevice- og tjenesteydelser’sudgivelser:- Værktøjskasse om voldsomme oplevelser og chokerendebegivenheder- Værktøjskasse om alenearbejde- God ergonomi i tjenestebiler- Mørke sider ved skiftetjeneste- Gravide i job.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201229

adresserFællessekretariatetHannemanns Allé 252300 København S.Tlf. 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70www.bar-service.dkArbejdsgiversekretariatetHannemanns Allé 252300 København STlf. 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70Sekretariatet for ledereVermlandsgade 652300 København STlf: 32 83 32 83Fax: 32 83 32 84ArbejdstagersekretariatetH. C. Andersens Boulevard 38, 2 sal1553 København VTlf: 33 23 80 11Fax: 33 23 84 79Andre adresser:ArbejdstilsynetPostboks 12280900 København CTlf.: 70 12 12 88Fax: 70 12 12 89www.at.dkVidencenter for ArbejdsmiljøLersø Parkallé 1052100 København ØTlf.: 20 87 23 39www.arbejdsmiljobutikken.dkArbejdsmiljøhåndbogen kan købesi Videncenter for Arbejdsmiljø ellerbestilles på hjemmesiden:www.arbejdsmiljobutikken.dkLayout: Søren Sørensens TegnestueTryk: PrintDivisionTryk: 1. udgave, 1. oplag 2012.ISBN 978-87-92754-09-7Vare nr.: 162132Arbejdsmiljøhåndbogen kan endvidere hentes på BAR´ens hjemmeside www.bar-service.dk