alenearbejdeAlenearbejde betyder, at man er alene på arbejdet. Detgælder <strong>for</strong> en del <strong>vagter</strong>, at de i hel b<strong>og</strong>stavelig <strong>for</strong>stander alene under deres arbejdsopgaver.Når der f.eks. køres til tyverialarmer eller i belastedeområder, skal der især tænkes på vagtens sikkerhed.Vagterne skal instrueres i, at de ikke må tage unødigechancer, men i stedet tilkalde hjælp i farlige situationer.N<strong>og</strong>le af de vigtigste tiltag <strong>for</strong> <strong>vagter</strong>nes sikkerheder beskrevet i afsnittene oven<strong>for</strong> om kommunikation <strong>og</strong>kommunikations udstyr.Bemandingen på vagtvirksomhedens <strong>for</strong>skellige opgaverskal vurderes. Vurderingen skal især <strong>for</strong>holde sig tilsikkerheden <strong>for</strong> den enkelte vagt. Er det nok at være én,eller skal man være flere?Arbejdsopgaven kan <strong>og</strong>så være tilrettelagt sådan, at maner isoleret på sit arbejde. Selv om man har kontakt medmennesker, har man måske sjældent kontakt med andrekolleger eller ledere på arbejdspladsen. Det er <strong>for</strong>skelligtfra person til person, om man oplever dette som enbelastning.For at <strong>for</strong>ebygge eventuelle helbredsmæssige konsekvenser,er det en god idé at arbejde med personalepolitisketiltag.Hvis arbejdet <strong>for</strong>egår, så man er socialt isoleret, er detvigtigt at give mulighed <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mation <strong>og</strong> samvær medkolleger <strong>og</strong> ledelse fra arbejdspladsen. Det kan bådevære i arbejdstiden, men f.eks. <strong>og</strong>så gennem socialearrangementer i fritiden.Hvor det er muligt, er det <strong>og</strong>så fint, hvis kolleger kan talesammen over mobilen i løbet af arbejdsdagen.16
arbejdstiderArbejde om nattenKroppens biol<strong>og</strong>iske døgnrytme <strong>for</strong>styrres, hvis manarbejder om natten. De fleste af kroppens biol<strong>og</strong>iske funktionerhar en bestemt døgnrytme. Det gælder f.eks. <strong>for</strong>puls, temperatur, blodtryk <strong>og</strong> adrenalinproduktion.Døgnrytmen betyder, at niveauet <strong>for</strong> den enkelte funktioner højest om dagen <strong>og</strong> som regel lavest om natten. Mangefår problemer ved natarbejde - især langtidseffekter. Deter d<strong>og</strong> ikke alle, der bliver syge af det. N<strong>og</strong>le kan vænnesig til det.Den vigtigste konsekvens af natarbejde er, at den sædvanligedøgnrytme brydes.Nat- <strong>og</strong> skifteholdsarbejdere klager ofte over søvnproblemer,<strong>og</strong> skifteholdsarbejdere på nattevagt sover ca. 2 timermindre end dagarbejdere. Søvnkvaliteten er ofte dårligeremed bl.a. hyppigere opvågninger. Følgen er bl.a.øget træthed.Følgende helbredsproblemer er hyppigere ved nat- <strong>og</strong>skifteholdsarbejde:• Psykiske problemer, f.eks. stress, angst <strong>og</strong> nervøsitet• Psykiske reaktioner, f.eks. irritabilitet, rastløshed <strong>og</strong> tristhed• Mavetarmproblemer i <strong>for</strong>m af appetit<strong>for</strong>styrrelser, <strong>for</strong>stoppelse<strong>og</strong> løs mave• Forøget risiko <strong>for</strong> abort eller dødfødsel <strong>for</strong> gravidekvinder i fast natarbejde• Mindre risiko<strong>for</strong>øgelse <strong>for</strong> hjertekarsygdommeEn natarbejder defineres i arbejdstidsloven som en lønmodtager,der normalt udfører mindst 3 timer af sin dagligearbejdstid i natperioden eller som en lønmodtager, derudfører natarbejde i mindst 300 timer inden <strong>for</strong> en periodepå 12 måneder.Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynderbeskæftigelse med natarbejde <strong>og</strong> derefter medregelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.Hvis der konstateres helbredsproblemer hos en ansat pågrund af natarbejdet, bør arbejdstiden omlægges.Skiftende arbejdstiderSkiftende arbejdstider kan kroppen have sværere ved atvænne sig til. Skiftearbejdere, der <strong>og</strong>så har natarbejde, haren øget risiko <strong>for</strong> hjertekarsygdomme <strong>og</strong> mavetarmsymptomeri <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>stoppelse, smerter i maven <strong>og</strong> mavesår.Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere itakt med alderen <strong>og</strong> i takt med, hvor længe personen harhaft skiftearbejde. Forringelse af helbredet slår kraftigereigennem, når medarbejderen er ca. 40 år <strong>og</strong> ældre.Hvis der <strong>for</strong>ekommer skiftearbejde, er det vigtigt, at skiftenetilrettelægges, så de sker med urets rotation: Gå fradagvagt til aftenvagt til nattevagt.• Risiko <strong>for</strong> brystkræft <strong>for</strong> kvinder efter mange års regelmæssigtnatarbejde• Eventuelt <strong>for</strong>værring af eksisterende sygdomme, f.eks.sukkersygeHvileperiode <strong>og</strong> fridøgnVagternes længde skal tilrettelægges, så vagten får enhvileperiode på mindst 11 timer inden <strong>for</strong> hvert døgn. Inden<strong>for</strong> hver 7 døgns periode skal vagten have et fridøgni <strong>for</strong>længelse af en daglig hvileperiode.• N<strong>og</strong>le helbredsproblemer kan <strong>for</strong>værres ved arbejde i<strong>for</strong>ceret tempo eller med et højt præcisionskrav.Efter en periode med natskift bør man altid have fridøgn,så man kan sove ud. Formålet er at sikre, at vagten ertilstrækkeligt udhvilet til at udføre sit arbejde <strong>for</strong>svarligt.ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR VAGTER | 201217