Rådgivningsmodellen - Socialstyrelsen

En mere detaljeret beskrivelse af metode,fx lytte- og spørgeteknik, kan findesunder ”Supplerende tips og råd” påhjemmesiden.IndholdTelefonrådgivningen bruges til at opfangeaktuelle problemer i dagligdagen.Samtalen vil bl.a. kunne indeholde problemer,der er velkendte, og bekræftelseraf etablerede aftaler.Desuden kan samtalen benyttes til opfølgningpå tidligere samtaler, kursusdeltagelsemv., og der kan rettes fokuspå forebyggelse af fremtidige problemereller henvises til andre hjælpeforanstaltninger.TidsperspektivSom udgangspunkt gennemføres opsøgendetelefonrådgivning efter de førsterådgivende samtaler og efter aftale.Rådgiveren bør være opmærksom på,at den demente og den pårørendeikke nødvendigvis selv tager kontakt,selvom der opstår problemer. Det erderfor væsentligt, at den opsøgendetelefonkontakt gennemføres – ogsåselvom det umiddelbart ikke tyder på,at der er noget behov.Det kan være vanskeligt at sige nogetom, hvor lang en samtale bør være, dadet naturligvis vil afhænge af problemernesomfang.Det anbefales, at intervallet mellem telefonkontakternei det første halvår erca. en gang om måneden. Læs mere områdgivernes overvejelser i forbindelsemed afslutning af en telefonrådgivningunder ”Supplerende tips og råd” påhttp://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dk.Fordele og ulemperFordelen ved telefonrådgivning er bl.a.,at hjælpen kun er et opkald borte. Detkan især være en god støtte for mennesker,der bor langt fra andre rådgivningsmuligheder,eller for mennesker,der ikke længere er mobile. I forholdtil personlig samtale kan telefonrådgivningvære tidsbesparende både forrådgiveren og for borgeren, der undgårventetid og transport. Den demente ellerden pårørende har mulighed for atmodtage hjælpen i hjemlige omgivelser,hvilket kan give en mere afslappet atmosfære.Telefonrådgivning kan være mindrehensigtsmæssig i situationer, hvordet kan være vanskeligt at finde ud af,hvilke problemer der vedrører selvedemenssygdommen. Der kan være entendens til at inddrage andre problemer,som ikke har noget med demenssygdommenat gøre.Telefonrådgivning er ligeledes mindrevelegnet til familier, hvor der er massiveproblemer, og hvor en mere personligkontakt er nødvendig for at kunneskabe de rette betingelser for god problemløsning.I sjældne tilfælde kan deropstå en afhængighed til rådgiveren, fxhvis brugeren ikke kan handle, før han/hun har konsulteret rådgiveren.38 39