Indholdsfortegnelse - Unitas Forlag

Tilgivelsen og helbredelsen går i ét og udgør den samlede befrielse af manden. I sin
lovprisning af Gud står den befriede og frigjorte i skarp modsætning til de farisæere
og skriftkloge, der ikke kan se Guds gerning i underet, bundet som de er af jødedommens
Gudsopfattelse.
5,27-32 omhandler tolderen Levis kaldelse til discipel, og den er igen en demonstration
af, at syndstilgivelsen er en realitet og udtryk for Gudsrigets virkelighed. Episoden
er kronologisk og stedligt fastlagt som værende lige efter helbredelsen af den lamme,
og vi er stadig i Kapernaum. Det er første og eneste gang, vi møder tolderen Levi i
Luk. I Mark 2,14 nævnes han som Alfæus’ søn og er måske den samme som disciplen
Jakob (Mark 3,18). I Matt 9,9 identificeres Levi tilsyneladende med disciplen Matthæus.
– Uden at det nævnes, forudsætter evangeliet, at tolderens position er den
foragtedes og udstødtes. Som tolder er han i besættelsesmagtens, romernes, tjeneste
som opkræver af grænsetold – og sikkert også som skatteopkræver. Romerne udliciterede
opkrævningen til de højstbydende, og beskyldningerne mod tolderne for svindel
og korruption har sikkert ikke været uden grund, eftersom tolderne rigeligt dækkede
sig ind. Tolderne var religiøst at regne for syndere, hvilket Jesus netop går ud fra, idet
han karakteriser sig selv som lægen, der overskrider de gældende grænser. Ja, netop
dem, som er uden for det religiøse fællesskab, er dem, hvortil Jesus ser sig sendt. Levis
reaktion skildres enkelt: Han bryder uden tøven op og indbyder i glæde prompte til
den fest, der udgør det nye fællesskab med Jesus som centrum.
48
Disciplenes kaldelse
I evangelierne hører kaldelsen af disciplene til Jesu første handlinger. Der er stort set tre former
for kaldelse:
1) Jesus byder med myndighed og kalder disciplene ud af deres dagligdag som fiskere eller
toldere. Her er ikke tale om valg eller betænkningstid
2) Disciplene kommer og slutter sig til Jesus efter eget valg, hvorefter deres beslutning afprø-
ves. Jf. 9,59-62
3) I Johannesevangeliet går kaldelsen fra person til person. Jf. Joh 1,35ff.
5,33-39. Jesu handling udløser igen protest fra farisæerne, der stiller denne modsætning
op: Jesu tilhængere spiser og drikker, men Johannes og farisæernes disciple faster.