Hent Auto APV - Industriens Branchearbejdsmiljøråd

i.bar.dk
  • No tags were found...

Hent Auto APV - Industriens Branchearbejdsmiljøråd

AUTO APV– trin for trinHvad, hvorfor, hvordan?


AUTO APV – trin for trinUnder arbejdet på et autoværksted arbejder I medmange komplicerede arbejdsopgaver og -processer.Det handler blandt andet om teknik, kemi, ergonomi,fysiske, psykiske og sociale forhold.For at arbejdet kan foregå under de bedste og mestsikre betingelser både sikkerheds- og sundhedsmæssigter det nødvendigt, at I laver eftersyn, service ogvedligehold på tingene med jævne mellemrum.Præcis som når I selv gør en bil klar til syn.ArbejdsPladsVurderingen (APV) er et godt redskab,når I på denne måde skal hele vejen rundt omarbejdspladsen.Her kan du læse meget mere om, hvordan I får mestmuligt ud af APV’en – og hvordan den gør det megetnemmere for jer at sikre et bedre arbejdsmiljø ogmiljø på værkstedet.Samtidig finder du bagest en række lister og skemaer,I skal bruge i arbejdet.Hvorfor skal der laves en skriftlig APV?APV’en er et lovkrav og dermed en pligt for alle virksomheder.Ideen er blandt andet at skabe lige konkurrencebetingelserfor alle virksomheder og ikke mindst at nedbringederes social- og sundhedsudgifter.Det sker ved, at både arbejdsgiver og ansatte i fællesskab,systematisk og løbende arbejder med at løsearbejdsmiljøproblemer på virksomheder.APV’en giver jer en række fordeleEn skriftlig APV giver flere fordele, fordi...:• Jeres virksomhed overholder lovens krav og tilfredsstillerArbejdstilsynet, når de kommer på besøg.• Mangler I APV’en, kan dette medføre påbud fraArbejdstilsynet og eventuel retslig forfølgelse.• I kan spare tid og penge, hvis I har alle arbejdsmiljøproblemermed og har sat acceptable frister for atgennemføre/indføre løsninger på problemerne.Samtidig får I undervejs en viden om myndighederneskrav til et godt arbejdsmiljø, der gør det muligt, at Iselv kan klare jeres arbejdsmiljøproblemer.I kan løse langt de fleste arbejdsmiljøproblemer selv.Og I bliver bedre til at stille krav til de leverandører,der leverer materialer og udstyr til jeres arbejdsplads.Fordelen ved at vide mere om tingene er også, at Ikun køber de stoffer, materialer og det udstyr, der erbrug for. At farlige kemikalier og opløsningsmidleropbevares og håndteres korrekt. Og at I sikrer jer dennødvendige uddannelse og instruktion i, hvordanmaterialerne bruges.


Hvad, hvorfor, hvordan?Effekt...?Større sikkerhed og et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen,hvor I undgår legemsbeskadigelse, sygdom,længerevarende lidelser og fravær.Længere og kortere fravær af medarbejdere undgås,så I ikke mangler kompetente kolleger alt for ofte,men i stedet kan fortsætte arbejdet og holde fast påkunderne.Langt færre udgifter til arbejdet med arbejdsmiljøet.4) Retningslinier for, hvordan I følger op på handlingsplanen– for eksempel hvem der har ansvaretfor at gennemføre planen, hvornår og hvordan derskal føres kontrol med de foranstaltninger, I har sati værk. Samtidig skal I løbende vurdere, om der erbrug for at revidere jeres handlingsplan.Husk at føre APV’en ajour, hvis der sker ændringer ijeres arbejde, arbejdsmetoder eller processer.Hvordan arbejder I med APV’en?En arbejdsgiver kan principielt selv bestemme, hvordander skal arbejdes med en skriftlig arbejdspladsvurdering.Dette materiale har dog den fordel, at dethar det nødvendige niveau.Samtidig har Arbejdstilsynet haft det til gennemsynog vurderer, at det svarer til kravene i den gældendelovgivning.APV’en skal placeres et sted i virksomheden, hvor Ialle har adgang til den – virksomhedsledere, arbejdsledere,ansatte og Arbejdstilsynet.I skal ikke sende APV’en til Arbejdstilsynet; de skalikke godkende den.Men har I alligevel brug for viden og indsigt til atudarbejde APV’en, skal I kontakte eksterne konsulenter.I materialet finder I:• Denne vejledning til arbejdsgiveren.• En praktisk vejledning til den eller de, der skal deltagei arbejdet med den skriftlige arbejdspladsvurdering.Vejledningen giver konkrete eksempler på,hvordan et færdigt arbejde med APV’en kan se ud(udfyldte tjeklister, problemskemaer, handlingsplan).• 7 tjeklister opdelt, så de dækker de forskellige områderpå arbejdspladsen (f.eks. mekanisk værksted,autolakering og administration/salg).Om metoden:Dette materiale er praktisk, systematisk og nemt forjer at arbejde med, så I kan være sikre på at få rundetalle de nødvendige områder i APV’en. Områderne er:1) Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøforholdpå jeres arbejdsplads, altså et overblik over,hvor der er problemer, og hvor store de er.2) En beskrivelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer– hvad er problemerne, hvor alvorlige erde, hvor store er de, og hvad er årsagen til dem?3) Prioritering af arbejdet og opstilling af en handlingsplanpå, hvordan og hvornår I kan få løst problemerne.Sådan organiserer I arbejdetDet er arbejdsgiverens opgave at prioritere APV-arbejdethøjt nok til, at I lever op til de eksterne krav påområdet. Det følgende skema kan bruges, når arbejdetskal planlægges. Det giver overblik over APVarbejdet– og over hvem der gør hvad og hvornår.Husk, at det gennem hele processen er vigtigt, atmedarbejderne er orienteret om planerne for ogarbejdet med APV’en.Arbejdsgiverens pligterArbejdsgiveren i en autovirksomhed har forskelligepligter i forbindelse med APV-arbejdet:• Ansvar for, at der gennemføres en skriftlig arbejdspladsvurdering.• Ansvar for, at de ansatte inddrages i hele processenfra planlægning over gennemførelse til opfølgning,hvis der ikke er en sikkerhedsorganisation på virksomheden.Husk at lave en påtegning på APV’en,så I kan dokumentere, at de ansatte har været inddraget.


AUTO APV – trin for trinPlanlægningsskemaOpgave Område Ansvarlig Dato fra/til BemærkningerHvilke områderskal APV dække?Hvem skal deltage og medhvilken kompetance.Hvem udfylder tjeklister.Mekanisk værkstedPladeværkstedReservedelslager•••/ til // til // til /Klargøring•/ til /Autolakering•/ til /Undervognsbehandling•/ til /Administration og salg•/ til /Hvem planlægger ogtilrettelægger APVarbejdet?Ansvar for at holde processeni gang.Mekanisk værkstedPladeværkstedReservedelslager•••/ til // til // til /Klargøring•/ til /Autolakering•/ til /Undervognsbehandling•/ til /Administration og salg•/ til /Hvem laverproblemskemaer?Registrering, beskrivelse,årsag, løsningsforslag, valgaf løsning, prioritering,opfølgning.Mekanisk værkstedPladeværkstedReservedelslagerKlargøring••••/ til // til // til // til /Autolakering•/ til /Undervognsbehandling•/ til /Administration og salg•/ til /Hvem udarbejderhandlingsplaner?Overførsel til skema,opfølgning.Mekanisk værkstedPladeværkstedReservedelslager•••/ til // til // til /Klargøring•/ til /Autolakering•/ til /Undervognsbehandling•/ til /Administration og salg•/ til /


Hvad, hvorfor, hvordan?En APV skal tage stilling til, hvordan virksomhedensarbejdsmiljøproblemer løsesLøsningerne skal være baseret på de generelle forebyggelsesprincipper,hvor det gælder om...:• At forhindre risici.• At bekæmpe risici ved kilden.• Tilpasse arbejdet til mennesket, når det gælderarbejdspladsens udformning, valg af arbejdsudstyr,arbejds- og produktionsmetoder. Det handler isærom at begrænse monotont arbejde.• At tage hensyn til den tekniske udvikling.• At skifte det farlige ud med noget, der er ufarligteller mindre farligt.• At planlægge forebyggelsen, så den bliver en sammenhængendehelhed (med hensyn til teknik, tilrettelæggelseaf arbejdet, arbejdsforhold og socialerelationer).• At vedtage foranstaltninger til kollektiv beskyttelsefrem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.• At foretage en hensigtsmæssig instruktion af deansatte.Nyt krav – arbejdsrelateret sygefraværI skal være opmærksomme på, at der siden 1. januar2007 har været et krav om, at I inddrager arbejdsrelateretsygefravær i APV-arbejdet. Tag udgangspunkti jeres sygefravær og kig nærmere på, om der er forholdi arbejdsmiljøet, der er årsag til sygefraværet. Ibehøver dog ikke udarbejde en egentlig sygefraværsstatistik.Det er ikke jeres sygefravær, men arbejdsmiljøetsindvirkning på sygefraværet, I skal tage stilling til. Oghusk, at APV’en ikke skal forholde sig til enkeltpersonerssygefravær.I kan for eksempel arbejde med følgende trin, når Iforholder jer til jeres sygefravær og det, der er årsagentil det:• Lav en analyse af jeres sygefravær på baggrund afden viden, I har om sygefraværet (indtryk af omfanget,samtaler, kortlægning e.l.).• Vurder, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, derkan være årsag til sygefraværet. De ting, I udpeger,skal I tage med i APV’en.Hvis I senest den 31. december 2004 har udarbejdeten arbejdspladsvurdering, gælder kravet om at inddragesygefraværet først, når arbejdspladsvurderingenalligevel skal revideres.


AUTO APV – trin for trinSådan gør I:Praktisk vejledningI de tjeklister, der følger efter dette afsnit, finder Ibåde spørgsmål omkring et problem og en vejledningi, hvordan problemet eventuelt kan løses.Bruger I derfor tjeklisterne og de relevante skemaer,når I gennemgår jeres virksomhed, får I et overblikover arbejdsmiljøforholdene i alle afdelinger– mekanisk værksted for person- og lastvogne, pladeværkstedfor person- og lastvogne, reservedelslager,klargøring, autolakering, undervognsbehandling ogadministration/salg.Sådan udfylder I lister og skemaerSpørgsmålene er udformet som »Ja/Nej«-spørgsmål.Kan I svare »Ja« til et spørgsmål i henhold til vejledningen,så overholder I lovkrav og anbefalinger pådét punkt.Er I i tvivl, eller vil I gerne foretage nogle ændringer,skal I sætte kryds i midten – og iøvrigt bede eksternerådgivere hjælpe jer videre med en løsning.Hvis I svarer »Nej« til et problem, skal det overførestil et problemskema og senere til den handlingsplan,I udarbejder.Under »Bemærkninger« er der samtidig mulighedfor at notere bemærkninger eller forslag til løsningerned.Problemskema og handlingsplanEfter gennemgangen af virksomheden, er det engod ide at sammenfatte det hele i problemskemaetog senere i en decideret handlingsplan for, hvordanI løser de problemer med arbejdsmiljøet, der måttevære.Husk, at alle i virksomheden kan bidrage med godeideer til, hvordan deres og jeres arbejdsplads kangøres bedre.Udfyldelse af problemskema:• Skriv problemet/emnet ned og hvor det er at finde.• Giv det et nummer i APV’en, så I kan finde tilbage til det.• Udpeg en ansvarlig i hver af grupperne; vedkommendehar ansvaret for, at problemet løses inden for de aftalterammer.• Vær konkrete og brug få ord, når I beskriver problemerne.• Beskriv eventuelt årsagen til problemerne, så I kan findeen effektiv løsning.• Noter alle mulige forslag til løsninger ned.• Opfølgning er vigtig. Udfyld den dog først, når problemeter løst.Flyt emnerne fra problemskemaet til handlingsplanenog sæt tidspunkter på, hvornår I forventer at have enløsning klar.Hvis I ikke har en sikkerhedsorganisation på virksomheden,er det en god ide at tage APV’en op på fællesmødereller at lade en gruppe have ansvaret.PlanlægningsskemaBrug dette skema til på forhånd at planlægge jeresarbejde med APV’en. Det giver jer et vist overblik påforhånd.Opgave:• Hvilke områder skal APV’en dække?• Hvem skal deltage i arbejdet?• Hvilken kompetence skal de have – skal de f.eks. kunnebeslutte bestemte ting med betydningen for arbejdet/økonomien eller ikke?• Hvem udfylder tjeklisterne?Hvem planlægger og har ansvaret forAPV-arbejdet?Skriv, hvem der har ansvaret for at tage fat i bestemteopgaver og afdelinger undervejs.Hvem laver problemskemaer?Skriv, hvem der tager sig af registrering, beskrivelse, årsag,løsningsforslag, valg af løsning, prioritering og opfølgning,mens I arbejder med APV’en.Hvem udarbejder handlingsplaner?Det er vigtigt med en klar opgavedeling – også når detgælder udarbejdelsen af de planer, I skal følge, når deenkelte problemer skal løses.


Hvad, hvorfor, hvordan?ProblemskemaDato:Problem/emne:Nr. fra APV skema:Ansvarlig:Beskrivelse af problem:Evt. årsag:Mulige løsninger:Den valgte løsning:Opfølgning:Dato:


AUTO APV – trin for trinHandlingsplanNr. fraAPVArbejdsmiljøproblem,emneHvem eransvarligHvornår skaldet være løstOpfølgning afløsning/dato


Hvad, hvorfor, hvordan?Eksempel – tjeklisteTjekliste til arbejdspladsvurdering • Mekanisk værksted for person- og lastvogneUdført af:Afdeling:(Eksempel – tjekliste) Fysiske forhold – ventilation13. Er der rumventilation? ■ Ja ■ ... ■ NejRumventilation skal fjerne den spredte forurening. Er deretableret et ventilationsanlæg, der blæser frisk luft ind og etudsugningsanlæg, der suger den forurenede luft ud, så derhele tiden er frisk luft i værkstedet?Bemærkninger14. Fungerer rumventilationen godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejEr luften på værkstedet frisk? Virker indblæsningen forkert, såden giver træk? Bliver både varmen og luften fordelt godt nokud i rummet?Bemærkninger15. Virker udsugning til udstødningsgasser godtnok – og har I de egnede mundstykker? ■ Ja ■ ... ■ NejLugter det af udstødning, selv om I bruger udsugningen?Holder I slanger og mundstykker ved lige?Bemærkninger16. Er der udsugning i jeres revisionsgrav(e)? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være en effektiv udsugning i revisionsgrave. Ventilationenskal samtidig køre under hele arbejdet.BemærkningerIkke relevant17. Er jeres øvrige procesudsugninger i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr ventilationen effektiv over f.eks. jeres rensekar og andreforureningskilder?Bemærkninger


AUTO APV – trin for trin(Eksempel – tjekliste) Fysiske forhold – ventilation (fortsat)18. Er der kontrolanordninger på alle jeres ventilationsanlæg?■ Ja ■ ... ■ NejPå alle ventilationsanlæg skal der være en kontrolanordning.Den skal give alarm, hvis anlægget ikke fungerer godt nok,eller hvis der er et driftsstop. Alarmen kan enten bestå af røgelleraf lydsignaler.Bemærkninger19. Har I brugsanvisninger og vedligeholdelsesplanerpå alle ventilationsanlæg på værkstedet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal have brugsanvisninger på alle jeres ventilationsanlæg. Deskal være til at få fat i for alle ansatte. Samtidig skal leverandøren,når han afleverer anlægget, lave en tegning og en brugsanvisningi drift og vedligeholdelse af anlægget. Han skal også laveen målerapport. Hvis I ikke har disse ting, skal I selv udarbejdedisse. Der skal være en leder eller medarbejder på virksomheden,der ved, hvordan ventilationsanlæggene fungerer.Bemærkninger20. Er ventilatorerne placeret, så I undgårgenerende støj i arbejdslokalerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er bedst, hvis jeres ventilatorer er placeret i rum, hvor derikke arbejdes. Kan det ikke lade sig gøre, så skal de dæmpes, såstøjen fra dem er mindst 10 dB(A) lavere end baggrundsstøjen.For at undgå luftstøj kan I for eksempel sætte lyddæmpere ind.Hænger anlæggene på bærende vægge eller elementer, kan Inedsætte den støj, der forplanter sig i bygningen, ved at monterei gummiophæng.Bemærkninger(Eksempel – tjekliste) Kemiske/biologiske forhold25. Har I brugsanvisninger på alle de stoffer ogmaterialer, I bruger på værkstedet? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle produkter, der kan være farlige for jeres sikkerhed og sundhed,skal være forsynet med en brugsanvisning fra leverandøren.Den skal være på dansk og indeholde 16 punkter. I skal opbevareden i en mappe, der er let tilgængelig for alle på værkstedet ogarbejdspladsen. Samtidig skal I alle vide, hvordan I bruger anvisningen.Gennemgå dem jævnligt, så I har styr på de produkter, I anvender,og om der er ændringer i leverandørernes brugsanvisninger.BemærkningerDer er købt nye produkter og gamle er smidt ud.26. Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger? ■ Ja ■ ... ■ NejArbejdspladsbrugsanvisningerne kan enten være tilføjelser elleret tillægsblad til leverandørens brugsanvisninger. Bladet skalbl.a. fortælle, hvad I anvender produktet til og hvilke forholdsregler,I skal tage – f.eks. i form af ventilation, handsker ogåndedrætsværn. Bladet skal placeres sammen med leverandørensbrugsanvisning.BemærkningerDer mangler arbejdspladsbrugsanvisningerpå de nye produkter.10


Hvad, hvorfor, hvordan?(Eksempel – tjekliste) Kemiske/biologiske forhold (fortsat)27. Er de ansatte instrueret i brugen? ■ Ja ■ ... ■ NejSom ansatte skal I instrueres i, hvordan I skal arbejde med produkterne– og hvilke forholdsregler, I skal tage. Der er produkter,der kræver, at I har særlige uddannelser.Bemærkninger28. Vælger I det mindst farlige produkt, nårI køber materialer ind? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal altid vælge det produkt, der kan løse opgaven, men ermindst farligt. Det kan I bl.a. se i leverandørens brugsanvisning,hvor I kan se kodenummeret, faremærkningen og hvilkeforholdsregler, I kan tage ved arbejdet med produktet. I kanogså finde oplysningerne på www.keminoglen.dk.Bemærkninger29. Har værkstedet de personlige værnemidler, derskal bruges ved de forskellige arbejdsprocesser? ■ Ja ■ ... ■ NejI arbejdspladsanvisningerne har I vurderet og beskrevet, hvilkeværnemidler der skal anvendes. De skal være tilgængelige påvirksomheden. Det drejer sig ofte om handsker, øjenværn ogåndedrætsværn. I skal alle være instrueret i brugen af de personligeværnemidler.BemærkningerHave arbejdsmiljørådgiveren til at vurdere om de handsker,som virksomheden benytter, er gode nok til de nyeprodukter.30. Bliver de personlige værnemidler vedligeholdtog opbevaret godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejPersonlige værnemidler skal opbevares som leverandøren angiverdet. Det er specielt vigtigt, at kulfiltermasker opbevares itætsluttende beholdere/poser.Bemærkninger31. Bruger I de personlige værnemidler, når detanbefales? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal kende den risiko der er ved at anvende et produkt udende personlige værnemidler. Det er vigtigt, at de personligeværnemidler kan tilpasses den enkelte ansatte – og at deansatte selv er med til at vælge disse.Bemærkninger32. Er der rent og ryddeligt på værkstedet? ■ Ja ■ ... ■ NejVed at holde rent og gulvet frit for affald, værktøjer og andet,kan I spare tid og samtidig forebygge faldulykker. Vi anbefaler,at I har en rengøringsplan for, hvornår f.eks. vinduer, gulve ogvægge skal rengøres og af hvem.Bemærkninger11


AUTO APV – trin for trinEksempel – ProblemskemaDato:Problem/emne:Nr. fra APV skema:Ansvarlig:03.01.2007Udsugning til udstødningsgasser i mekanisk værksted.15Værkfører JensBeskrivelse af problem:Det lugter af udstødning, når motorerne testes.Evt. årsag:Der er udsugning i gulv, så der er muligvis papir eller vand i rørene.Desuden er slangerne utætte, da de ofte bliver kørt over, fordi de ikkehænges på plads efter brug.Mulige løsninger:Vil en renovering af anlægget løse problemet?Eller skal der etableres et nyt anlæg?Den valgte løsning:Der indhentes tilbud på et nyt udsugningsanlæg til udstødningsgasser.Tilbuddet skal indeholde et anlæg med ophængte slangeruller, så manundgår slanger på gulvet. Der skal stilles krav til kapaciteten, støjniveauetog kontrolanordning. Det skal aftales med arbejdsmiljørådgiveren, at de laveren kontrolmåling/vurdering.Leverandøren skal også aflevere vedligeholdelsesplaner og brugsanvisningermed tegninger.Opfølgning:Dato:03.04.2007Det nye anlæg er opsat. Der er lavet en kontrolmåling, og anlægget er OK.Medarbejderne er glade for det nye anlæg. Det er lettere at anvende, ogder er ingen, som kan lugte udstødningsgasser mere.Sikkerhedsrepræsentant Karl er ansvarlig for vedligeholdelsen af anlægget.12


Hvad, hvorfor, hvordan?Eksempel – ProblemskemaDato:Problem/emne:Nr. fra APV skema:Ansvarlig:Dato: 03.01.2007Manglende brugsanvisninger og vedligeholdelsesplaner på ventilationsanlæg imekanisk værksted.19Værkfører JensBeskrivelse af problem:På ventilationsanlæg ved rensekar og ved opladning af batterier er der ikkevedligeholdelsesplan og brugsanvisning.Evt. årsag:Anlæggene er gamle, og anvisningerne og planerne er forsvundet.Mulige løsninger:Er en vedligeholdelsesplan nødvendig?Den valgte løsning:Værkfører Jens og sikkerhedsrepræsentant Karl laver i samarbejdeen vedligeholdelsesplan for de to anlæg - hvor ofte skal de ses efter,og hvad skal der gøres. Sikkerhedsrepræsentant Karl er ansvarlig forvedligeholdelsen.Opfølgning:Dato:03.04.2007Der er lavet en plan, som betyder, at anlægget ses efter en gang om åretaf sikkerhedsrepræsentanten Karl.13


AUTO APV – trin for trinEksempel – ProblemskemaDato:Problem/emne:Nr. fra APV skema:Ansvarlig:03.01.2007Mappen med leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisningerskal opdateres, og der skal foretages en vurdering af de personligeværnemidler.25, 26 og 29Sikkerhedsrepræsentant KarlBeskrivelse af problem:Der har været anvendt produkter, som de ansatte ikke har været tilfredsemed, både med hensyn til effektivitet og arbejdsmiljø. Derfor er indkøbtandre produkter i samarbejde med de ansatte og sikkerhedsgruppen.Det vides ikke, om de handsker, der anvendes i dag, giver beskyttelse imodde nye produkter.Evt. årsag:Mulige løsninger:Er alle de nye produkter nødvendige?Skal arbejdsmiljørådgiveren vurdere de nye produkter, og hvilkeværnemidler der skal anvendes?Den valgte løsning:De nye produkter er alle nødvendige ifølge de ansatte.Sikkerhedsrepræsentanten Karl sorterer i mappen med brugsanvisninger oglaver de nye arbejdspladsbrugsanvisninger.Det aftales med arbejdsmiljørådgiveren, at de vurderer, om handskernegiver beskyttelse imod de nye produkter.Opfølgning:Dato:Dato: 03.04.2007Mappen med brugsanvisningerne er opdateret og arbejdsmiljørådgiveren harvurderet, at de handsker, som der allerede blev anvendt på virksomheden,giver beskyttelse imod de nye produkter. Medarbejderne er tilfredse medde nye produkter.14


Hvad, hvorfor, hvordan?Eksempel – HandlingsplanNr. fraAPVArbejdsmiljøproblem,emneHvem eransvarligHvornår skaldet være løstOpfølgning afløsning/dato15Udsugning til udstødningsgasser i mekaniskværksted.VærkførerJens01.05.200703.05.200719Manglende brugsanvisninger og vedligeholdelsesplanerpå ventilationsanlæggene ved rensekar ogved opladning af batterier.VærkførerJens01.04.200703.04.2007252629Opdatering af mappen med leverandør- og arbejdspladsbrugsanvisningersamt vurdering af handsker.SikkerhedsrepræsentantKarl01.04.200703.04.200715


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102171 • 3. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk


AUTO APV– trin for trinTjekliste – Mekanisk værksted


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • Mekanisk værkstedUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold – lokaliteter1. Har I plads nok, når I skal arbejde på jeres reparationspladser? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok til at arbejde på de enkelte reparationspladser? Erder plads til jeres hjælpeværktøjer? Og er der plads til det øvrigetilbehør – f.eks. olie og kølervæske – så det ikke står i vejen?Bemærkninger2. Er gulvbelægningen i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejGulvbelægningen skal have en hårdhed, der passer til udnyttelsen.For eksempel skal det kunne gøres effektivt rent, hvis I spilder. Samtidigskal gulvet være skridsikkert og plant. Og er der niveauforskelle,skal de være markeret, så I tydeligt kan se dem. Det gælderogså omkring revisionsgrave.Bemærkninger3. Er toiletforhold, herunder også håndvaske, i orden– og er der nok af begge dele?Der skal være 1 toilet for hver 15 personer på jeres arbejdsplads.Hvis der er 1 urinal for hver 20 mænd, bør der også være mindst 1toilet til de samme 20 mænd. Samtidig skal der på værkstedet normaltvære 1 håndvask for hver 3 personer. Her tæller håndvaske iaflåste rum ikke med.Adgang fra jeres arbejdsrum til toilettet skal ske gennem et forrum.Samtidig er det ikke tilladt, at I går direkte fra forrummet tilspiserummet.På værkstedet må vandhanerne ved håndvaskene ikke være håndbetjente.I skal kunne betjene dem med albuerne eller knæene.Eller de skal være udstyret med følere. Samtidig skal de helst væreplaceret i selve værkstedet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej4. Er jeres spiseplads i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejPå jeres spiseplads skal I have adgang til dagslys og lokalet skalkunne ventileres.Bemærkninger5. Er jeres omklædningsrum og badeforhold i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok i jeres omklædningsrum? Og har I alle jeres eget,aflåselige skab?Jeres arbejde kan betegnes som særligt tilsmudsende. Derfor skal Ikunne opbevare jeres arbejdstøj og gangtøj hver for sig.Der skal være mindst 1 brusebad for hver 10 personer. Og de skalvære afskærmet fra omklædningsrum og forrum. Er der bådemænd og kvinder ansat på jeres virksomhed, skal der enten væreadskilte baderum eller mulighed for at benytte de samme omklædnings-/baderumhver for sig.Bemærkninger


Fysiske forhold – belysning6. Er der lys nok på arbejdspladsen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr lyset godt nok til, at I for eksempel kan reparere bremser ogmotorer?Udfører I arbejde, hvor det er nødvendigt, at I bruger håndlamper?Og kunne det ændres ved en anden placering af almenbelysningen?Er loftbelysningen placeret så lavt som muligt?Og er lysarmaturerne placeret på langs mellem jeres arbejdspladser?Bemærkninger7. Er der tilgang af dagslys, og kan I se ud af lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys til arbejdslokalet.Og I skal kunne se ud af lokalet.Bemærkninger8. Er vægge, loft og gulve malet i lyse og matte farver? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I har lyse farver i lokalet, så kaster det lyset tilbage og giver jeret bedre arbejdslys, fordi I gør bedre brug af de eksisterende lys. Ibør samtidig male med matte farver, så I undgår blænding.BemærkningerFysiske forhold – maskiner og udstyr9. Har I tilgængelige brugsanvisninger på alle maskiner,værktøjer og øvrigt udstyr?På alle maskiner og på alt udstyr skal der være en tilgængelig,dansk brugsanvisning, der er skrevet i et forståeligt sprog. I skal allevære instrueret i brug og vedligeholdelse af maskiner/udstyr.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej10. Er maskiner, værktøj og øvrigt udstyr i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ogoverholder I eftersyns- og vedligeholdelseskrav (gælder også løfteredskaber)?I skal holde udstyr i sikkerhedsmæssig og forsvarlig stand og overholdeleverandørens anvisninger. I skal for eksempel ikke fjerneafskærmningen. Det er en god ide, hvis I laver vedligeholdelsesplanerfor det enkelte udstyr. Planerne sørger for, at I får delt ansvaret forvedligeholdelsen ud. For visse typer udstyr er der lovkrav om, at I skalforetage eftersyn. Det gælder for eksempel elektriske håndmaskiner(mindst hver 6. måned, El-rådet) og løfte-/hejseredskaber (mindst hver12. måned).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej11. Ved indkøb af nye maskiner, værktøj og øvrigt bør I vælge det, der støjer og vibrerermindst muligt. Samtidig bør håndtag og lignende være ergonomisk udformet.Når I køber nyt værktøj og nye maskiner, skal I vælge udstyr, der erstøj- og vibrationsdæmpende. Samtidig kan for eksempel udformning,materiale og betjeningsgrej være ergonomisk. Det har betydningfor, hvordan og hvor hårdt I arbejder med værktøjet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Fysiske forhold – maskiner og udstyr (fortsat)12. Bruger I maskiner, el- og luftværktøjer mindst muligt? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør arbejde mindst muligt med maskiner, el- og luftværktøjer, så Iundgår høre- og vibrationsskader. Tag også hensyn til hinanden, nårdet gælder eventuelle støjgener.Har I kolde hænder, når I arbejder, er der større risiko for vibrationsskader.Derfor bør I for eksempel isolere håndtagene, brugehandsker eller købe værktøjer, der er isolerede. Det er samtidig vigtigt,at I lader maskinerne gøre arbejdet og ikke holder for hårdt pådem. I bør også arbejde i korte perioder frem for lange.BemærkningerFysiske forhold – ventilation13. Er der ventilation i rummet? ■ Ja ■ ... ■ NejRumventilation skal fjerne den spredte forurening fra det rum, hvorI arbejder. Har I for eksempel et ventilationsanlæg, der blæser friskforvarmet luft ind og et udsugningsanlæg, der suger den forurenedeluft ud, så værkstedet bliver luftet helt igennem?Bemærkninger14. Fungerer rumventilationen godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejEr luften frisk på værkstedet? Og uden at indblæsningen virker somtræk?Bliver varmen og derved også luften fordelt/udskiftet i hele lokalet?Bemærkninger15. Virker jeres udsugning til udstødningsgasser effektivt?Og er der egnede mundstykker?Lugter det af udstødning, selvom I bruger udsugningen? Er slangerog mundstykker vedligeholdt?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16. Har I udsugning i revisionsgrav(ene)? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være en effektiv udsugning i revisionsgrave. Ventilationenskal køre under hele arbejdet.Bemærkninger17. Er de øvrige procesudsugninger i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr ventilationen effektiv over f.eks. rensekarret og andre forureningskilder?Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation (fortsat)18. Er der kontrolanordninger på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal på alle jeres ventilationsanlæg være en kontrolanordning,der giver alarm ved utilstrækkelig funktion eller driftsstop. Det kanfor eksempel være et lys- eller et lydsignal.Bemærkninger19. Er der brugsanvisninger og vedligeholdelsesplaner påalle ventilationsanlæg?Der skal være brugsanvisninger på alle jeres ventilationsanlæg. Deskal samtidig være tilgængelige for jer alle. Jeres leverandør skalved levering udfærdige en tegning og en brugsanvisning til drift ogvedligeholdelse. Samtidig skal der laves en målerapport.Får I ikke disse dele, skal I selv udarbejde dem.Én medarbejder på virksomheden skal samtidig vide, hvordan ventilationsanlæggenevirker.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej20. Er ventilatorerne placeret, så I undgår støj i arbejdslokalerne? ■ Ja ■ ... ■ NejVentilatorerne bør placeres i lokaler, hvor der ikke arbejdes. Er detikke muligt, skal de støjdæmpes, så støjen er mindst 10 dB(A) lavereend baggrundsstøjen. For at undgå luftstøj kan I for eksempel indsættelyddæmpere. Og ved ophæng på bærende vægge eller elementerkan I nedsætte støjen, som forplanter sig i bygningen vedat montere i gummiophæng.BemærkningerFysiske forhold – støj21. Virker lofter og eventuelt vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen i værkstedet uden efterklang (genlyd),så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.Bemærkninger22. Er støjende aktiviteter adskilt fra de ikke-støjende? ■ Ja ■ ... ■ NejStøjende aktiviteter bør være adskilt fra ikke-støjende. Det vil sige,at reparations- og pladearbejde foregår i to adskilte lokaler. På mindreværksteder, hvor man ikke har eller kan få denne opdeling, børman opsætte støjdæmpende gardiner eller benytte flytbare vægge,der er beklædt med et støjdæmpende materiale. Ventilatorer ogkompressorer kan også være generende støjkilder, der bør placeresi et støjdæmpet hus eller i et lokale, hvor der ikke arbejdes. Hvisdette ikke er muligt, bør de placeres i støjbokse.Bemærkninger23. Bruger I de værktøjer/metoder, der er mindst støjende/vibrerende? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg, hvis det er muligt, altid værktøj/metode, der giver mindststøj- og vibrationsgener. Værktøjet skal vedligeholdes, da det ogsåer med til at mindske støj- og vibrationsniveauet. Kør med mindstmuligt tryk, når I bruger luftværktøj (se i leverandørens anvisninger).Bemærkninger


Fysiske forhold – støj (fortsat)24. Bruger I høreværn ved støjende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis støjen overstiger 80 dB(A), skal der være høreværn til rådighed.Hvis støjen overstiger 85 dB(A), skal høreværnet anvendes.Høreværn er til personlig brug. Og hvis I bruger ørepropper, skal Ivære opmærksomme på, at der er risiko for at få eksem i øregangene.Det skyldes bl.a., at snavs fra hænderne overføres til ørepropperne.BemærkningerKemiske/biologiske forhold25. Er der brugsanvisninger på alle de stoffer og materialer,I bruger på værkstedet?Alle produkter, der kan være farlige for sikkerhed og sundhed, skalvære forsynet med en brugsanvisning fra leverandøren. Den skalvære på dansk og indeholde 16 punkter. Samtidig skal den opbevaresi en mappe og være tilgængelig for jer alle. I skal desuden væreinstrueret i brugen af alle stoffer/materialer.Jeres brugsanvisninger skal jævnligt gås igennem, så I får holdt styrpå de produkter, I anvender og på, om der er ændringer i leverandørensanvisninger.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej26. Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger? ■ Ja ■ ... ■ NejArbejdspladsbrugsanvisninger kan enten være tilføjelser til leverandørensanvisninger eller et tillægsblad til disse. Bladet kan bl.a.indeholde oplysninger om, hvad I bruger produktet til, hvilke forholdsreglerder skal tages, om der skal bruges ventilation, handskerog åndedrætsværn. Tillægsbladet skal placeres sammen med anvisningenfra leverandøren.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger27. Er I alle blevet instrueret i brugen af produkterne? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle ansatte skal instrueres i, hvordan de skal arbejde med produkterne?Og i hvilke forholdsregler, der skal tages. Der er enddaprodukter, der kræver særlige uddannelser. Det vil være beskrevet iden enkelte brugsanvisning fra leverandøren.Bemærkninger28. Vælger I de mindst farlige produkter, når I køber ind? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg altid det mindst farlige produkt til at løse opgaven, når Ikøber ind. Det fremgår bl.a. af kodenummeret og faremærkningenpå leverandørens brugsanvisning, hvilke forholdsregler, der skaltages, når I arbejder med produktet. I kan også læse om produktetpå www.keminoglen.dk.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger


Kemiske/biologiske forhold (fortsat)29. Har I de personlige værnemidler, der skal bruges underde forskellige arbejdsprocesser?I arbejdspladsbrugsanvisningerne kan I finde en vurdering ogbeskrivelse af, hvilke værnemidler der skal anvendes. Disse værnemidlerskal være tilgængelige i virksomheden. Det drejer sig oftestom handsker, øjenværn, åndedrætsværn og overtræksdragter. I skalsamtidig være instrueret i, hvordan I bruger de personlige værnemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej30. Vedligeholder I de personlige værnemidler, og opbevarer I dem korrekt? ■ Ja ■ ... ■ NejDe personlige værnemidler skal opbevares og vedligeholdes efterleverandørens anvisninger. Det er især vigtigt, at kulfiltermaskeropbevares i en tætsluttende beholder/pose.Bemærkninger31. Bruger I de personlige værnemidler, når det anbefales? ■ Ja ■ ... ■ NejSom ansatte på et værksted skal I kende risikoen ved at arbejdemed produktet, hvis I ikke anvender de personlige værnemidler. Deter vigtigt, at disse kan tilpasses den enkelte ansatte, og at de ansatteselv er med til at vælge de værnemidler, der passer bedst til dem.Bemærkninger32. Er der rent og ryddeligt på værkstedet? Og har I en rengøringsplan? ■ Ja ■ ... ■ NejNår I holder rent og gulvet frit for affald, værktøjer og andet, kanI spare tid og forebygge faldulykker. Det anbefales, at I har enrengøringsplan, der for eksempel angiver, hvornår der skal vaskesvinduer, gulve og vægge, og hvem der skal udføre opgaverne.BemærkningerErgonomi – personvogn33. Er jeres arbejde planlagt, så I kan indtage varierende arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejKan I ofte skifte arbejdsstilling, så I ikke indtager de samme stillingeri længere tid af gangen? Variation i arbejdet kan være skiftmellem stående, gående eller siddende arbejde. Det er for eksempelen god ide, hvis I ofte skifter mellem arbejde i motorrummet ogarbejde under bilen.Bemærkninger


Ergonomi – personvogn (fortsat)34. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder foroverbøjet eller med vredetryg i længere tid?Arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg er meget belastende forrygsøjlen. Ved arbejde i motorrum bør I hæve bilen op på liften, sålænderyggen ikke overbelastes unødigt. I andre arbejdsfunktionerkan en arbejdsstol eller skammel hindre, at I arbejder med foroverbøjetryg.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej35. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke i længere tid arbejder med armene i ellerover skulderhøjde?Længerevarende arbejde med armene i eller over skulderhøjde kanresultere i, at I får varige skader i muskler, led og sener. Længerevarendearbejdsopgaver bør jævnligt afløses af andet arbejde eller afpauser.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej36. Indstiller I altid liften til den rigtige arbejdshøjde? ■ Ja ■ ... ■ NejLiften skal altid indstilles til en god arbejdshøjde, før I begynder påarbejdet. Rutiner som f.eks. hjulskift bør startes med, at liften indstilles,så hjulet er i brysthøjde. Det betyder, at I ikke arbejder medforoverbøjet ryg.Bemærkninger37. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kanundgå tunge løft, træk eller skub?Tunge løft, træk og skub bør begrænses ved, at I bruger hjælpemidler.Kran, gearkasseløfter osv. skal bruges ved transport og arbejdemed tunge byrder. Ved af- og påmontering af hjul, bør hjulenelægges på et dækbord – ikke på gulvet, så I ikke overbelaster ryggen.Hvor det er muligt, bør I køre bilen ind på værkstedet ellertransportere den med en truck. Variér arbejdet, så I skifter mellemlet og tungt arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej38. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler. I skal have hjælpemidler til rådighedi det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidler bør væretilgængelige og centralt placeret på værkstedet.Bemærkninger39. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde til etabsolut minimum. Er det ikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttereeller knæpuder.Bemærkninger


Ergonomi – lastvogn40. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelser samti korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej41. Er jeres arbejde planlagt, så I kan arbejde i forskellige arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejKan I ofte skifte arbejdsstilling, så I ikke indtager de samme stillingeri længere tid af gangen? Variation i arbejdet kan være skiftmellem stående, gående eller siddende arbejde. Det er for eksempelen god ide, hvis I ofte skifter mellem motorarbejde, bremsearbejdeog arbejde under bilen.Bemærkninger42. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder med foroverbøjet eller vredetryg i længere tid?Arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg er meget belastende forrygsøjlen. Brug evt. en arbejdsstol eller skammel, så I kan arbejdemed ret ryg.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej43. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke i længere tid arbejder med armene i ellerover skulderhøjde?Længerevarende arbejde med armene i eller over skulderhøjde kanresultere i, at I får varige skader i muskler, led og sener. Brug rullestilladseller arbejdsplatform ved længerevarende opgaver i stedetfor stige. Ved arbejde i revisionsgrav bør arbejdshøjden kunne varieresmed donkraft eller højderegulerbar bund.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej44. Har I lift til rådighed? ■ Ja ■ ... ■ NejEn lift giver jer mulighed for at arbejde i en hensigtsmæssigarbejdshøjde. Liften skal altid indstilles til en god arbejdshøjde, førI begynder på arbejdet. Liggende og knæstøttende arbejde kanbegrænses ved at bruge lift. Er det ikke muligt at bruge lift, kan etergonomisk liggebræt med god nakkestøtte være en hjælp for jer.Bemærkninger45. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kanundgå tunge løft, træk eller skub?Tunge løft, træk og skub bør begrænses ved, at I bruger hjælpemidler.Truck, kran, gearkasseløfter osv. skal bruges ved transport ogarbejde med tunge byrder. Hjulløfteren bør altid bruges ved af- ogpåmontering af hjul, så ryg og knæ ikke overbelastes. Variér arbejdet,så I skifter mellem let og tungt arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej10


Ergonomi – lastvogn (fortsat)46. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler (f.eks. løftegrej, elværktøj, svejsemaskinerog højtryksrensere). I skal have hjælpemidler til rådighedi det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidler bør være tilgængeligeog centralt placeret på værkstedet.Bemærkninger47. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde til etabsolut minimum. Er det ikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttereeller knæpuder.Bemærkninger48. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelser samti korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ NejUlykker49. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde,og hvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej50. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger51. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger11


Ulykker (fortsat)52. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger53. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker,der er sket på virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej54. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger55. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning omfatter al uddannelse og oplæring, der skalbidrage til en bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal ses i forholdtil virksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejderstabenssammensætning, de forskellige funktioner på arbejdspladsen,virksomhedens kultur samt krav fra og til underleverandører.Bemærkninger56. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nok.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej57. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger12


Ulykker (fortsat)58. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.BemærkningerPsykiske og sociale forhold59. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger60. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praksisog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger61. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger62. Har I mulighed for at tilkalde hjælp, hvis I arbejderalene på virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej13


Psykiske og sociale forhold (fortsat)63. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger64. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger65. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mødeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger66. Har I mulighed for uddannelse og udvikling? ■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger67. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger68. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger69. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.Bemærkninger14


Unges arbejde70. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger71. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger72. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger73. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger74. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger75. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddraget i de unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejMedarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger15


Sygdom76. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger77. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?78. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102011 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk


AUTO APV– trin for trinTjekliste – Pladeværksted


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • Pladeværksted for person- og lastvogneUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold – lokaliteter1. Har I plads nok, når I skal arbejde på jeres reparationspladser? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok udenom reparationspladserne. Og er der plads noktil hjælpeværktøjer? Også så de ikke står i vejen?Bemærkninger2. Er gulvbelægningen på værkstedet i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejGulvbelægningen skal have en hårdhed, der passer til udnyttelsen.For eksempel skal det kunne gøres effektivt rent, hvis I spilder. Samtidigskal gulvet være skridsikkert og plant. Og er der niveauforskelle,skal de være markeret, så I tydeligt kan se dem. Det gælderogså omkring revisionsgrave.Bemærkninger3. Er toiletforhold, herunder også håndvaske, i orden – og er der nokaf begge dele?Der skal være 1 toilet for hver 15 personer på jeres arbejdsplads.Hvis der er 1 urinal for hver 20 mænd, bør der også være mindst 1toilet til de samme 20 mænd. Samtidig skal der på værksteder normaltvære 1 håndvask for hver 3 personer. Her tæller håndvaske iaflåste rum ikke med.Adgang fra jeres arbejdsrum til toilettet skal ske gennem et forrum.Samtidig er det ikke tilladt, at I går direkte fra forrummet tilspiserummet.På pladeværkstedet, hvor der bl.a. forekommer rudeskiftning ogspartling, må vandhanerne ved håndvaskene ikke være håndbetjente.I skal kunne betjene dem med albuerne eller knæene. Eller deskal være udstyret med følere. Samtidig skal de helst være placeretpå selve pladeværkstedet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej4. Er jeres spiseplads i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejPå jeres spiseplads skal I have adgang til dagslys, og lokalet skalkunne ventileres.Bemærkninger5. Er jeres omklædningsrum og badeforhold i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok i jeres omklædningsrum? Og har I alle jeres eget,aflåselige skab?Jeres arbejde kan betegnes som særligt tilsmudsende. Derfor skal Ikunne opbevare jeres arbejdstøj og gangtøj hver for sig.Der skal være mindst 1 brusebad for hver 10 personer. Og de skalvære afskærmet fra omklædningsrum og forrum. Er der bådemænd og kvinder ansat på jeres virksomhed, skal der enten væreadskilte baderum eller mulighed for at benytte de samme omklædnings-/baderumhver for sig.Bemærkninger


Fysiske forhold – belysning6. Er der lys nok på arbejdspladsen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr lyset godt nok til, at I kan lave pladearbejde?Udfører I arbejde, hvor det er nødvendigt, at I bruger håndlamper?Og kunne det ændres ved en anden placering af almenbelysningen?Er loftbelysningen placeret så lavt som muligt?Og er lysarmaturerne placeret på langs mellem jeres arbejdspladser?Bemærkninger7. Er der tilgang af dagslys, og kan I se ud af lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys til arbejdslokalet.Og I skal kunne se ud af lokalet.Bemærkninger8. Er vægge, loft og gulve malet i lyse og matte farver?■ Ja ■ ... ■ NejHvis I har lyse farver i lokalet, så kaster det lyset tilbage og giver jeret bedre arbejdslys, fordi I gør bedre brug af de eksisterende lys. Ibør samtidig male med matte farver, så I undgår blænding.Bemærkninger9. Er der en vedligeholdelsesplan for belysningen? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres lys skal løbende vedligeholdes, så I hele tiden er sikre på denoptimale udnyttelse af lyset. For eksempel bør armaturer gøres reneto gange om året. Samtidig skal I følge leverandørens anvisninger,når det gælder udskiftning af lyskilder.Vær opmærksomme på, at lysstofrør med tiden giver mindre ogmindre lys, selvom de bruger den samme energi.BemærkningerFysiske forhold – maskiner og udstyr10. Har I tilgængelige brugsanvisninger på alle maskiner,værktøjer og øvrigt udstyr?På alle maskiner og på alt udstyr skal der være en tilgængelig,dansk brugsanvisning, der er skrevet i et forståeligt sprog. I skal allevære instrueret i brug og vedligeholdelse af maskiner/udstyr.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej11. Er maskiner, værktøj og øvrigt udstyr i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ogoverholder I eftersyns- og vedligeholdelseskrav (gælder også løfteredskaber)?I skal holde udstyr i sikkerhedsmæssig og forsvarlig stand og overholdeleverandørens anvisninger. I skal for eksempel ikke fjerneafskærmningen. Det er en god ide, hvis I laver vedligeholdelsesplanerfor det enkelte udstyr. Planerne sørger for, at I får delt ansvaretfor vedligeholdelsen ud. For visse typer udstyr er der lovkrav om, atI skal foretage eftersyn. Det gælder for eksempel elektriske håndmaskiner(mindst hver 6. måned, El-rådet) og løfte-/hejseredskaber(mindst hver 12. måned).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Fysiske forhold – maskiner og udstyr (fortsat)12. Bruger I maskiner, el- og luftværktøjer mindst muligt? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør arbejde mindst muligt med maskiner, el- og luftværktøjer, så Iundgår høre- og vibrationsskader. Tag også hensyn til hinanden, nårdet gælder eventuelle støjgener.Har I kolde hænder, når I arbejder, er der større risiko for vibrationsskader.Derfor bør I for eksempel isolere håndtagene, brugehandsker eller købe værktøjer, der er isolerede. Det er samtidig vigtigt,at I lader maskinerne gøre arbejdet og ikke holder for hårdt pådem. I bør også arbejde i korte perioder frem for lange.Bemærkninger13. Ved indkøb af nye maskiner, værktøj og øvrigt bør I vælge det, der støjer ogvibrerer mindst muligt. Samtidig bør håndtag og lignende være ergonomiskNår I køber nyt værktøj og nye maskiner, skal I vælge udstyr, der erstøj- og vibrationsdæmpende. Samtidig kan for eksempel udformning,materiale og betjeningsgrej være ergonomisk. Det har betydningfor, hvordan og hvor hårdt I arbejder med værktøjet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ NejFysiske forhold – ventilation14. Er der ventilation i rummet? ■ Ja ■ ... ■ NejRumventilation skal fjerne den spredte forurening fra det rum, hvorI arbejder. Har I for eksempel et ventilationsanlæg, der blæser friskforvarmet luft ind og et udsugningsanlæg, der suger den forurenedeluft ud, så værkstedet bliver luftet helt igennem?Bemærkninger15. Fungerer rumventilationen godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejEr luften frisk på værkstedet? Og uden at indblæsningen virker somtræk?Bliver varmen og derved også luften fordelt/udskiftet i hele lokalet?Bemærkninger16. Virker udsugningen til udstødningsgasser effektivt?Og er der egnede mundstykker?Lugter der af udstødning på værkstedet? Også selvom I brugerudsugningen? Holder I slanger og mundstykker til udsugningen vedlige?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej17. Er der udsugning i revisionsgravene? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være en effektiv udsugning i revisionsgravene.Og ventilationen skal køre under hele arbejdet.Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation (fortsat)18. Er de øvrige procesudsugninger i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr ventilationen over f.eks. rensekarret og andre forureningskilder iorden? Husk, at der også skal være udsugning under opladningen,hvis I lader batterier op.Bemærkninger19. Er der kontrolanordninger på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal på alle jeres ventilationsanlæg være en kontrolanordning,der giver alarm ved utilstrækkelig funktion eller driftsstop. Det kanfor eksempel være et lys- eller et lydsignal.Bemærkninger20. Er der udsugning til svejserøg? ■ Ja ■ ... ■ NejFjerner jeres udsugning effektivt røgen, når I svejser?Er udsugningen let at bruge og placere, for eksempel med en svingarm?Bemærkninger21. Er der udsugning ved limning, spartling samt ved blanding afspartelmasse?Fjerner jeres udsugning effektivt dampene ved limning og spartling(der er nemlig opløsningsmidler i disse produkter)? Når I limer enforrude, kan I bruge to svingarme, der er placeret så tæt på forrudensom muligt.Når I blander og påfører spartelmasse, kan I også benytte svingarme,der er lette at placere. De skal placeres så tæt ved forureningensom muligt. Der skal også være udsugning under hærdning.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej22. Er der udsugning til slibestøv? ■ Ja ■ ... ■ NejFjerner udsugningen slibestøvet, når I sliber/pudser?Hvis der ligger støv i hovedrøret, kan det være, fordi lufthastighedener for lav, og anlægget ikke suger effektivt.Slangerne skal være så korte som muligt, så der er det mindstmulige tryktab.Bemærkninger23. Er der brugsanvisninger og vedligeholdelsesplaner på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være brugsanvisninger på alle jeres ventilationsanlæg. Deskal samtidig være tilgængelige for jer alle. Jeres leverandør skalved levering udfærdige en tegning og en brugsanvisning til drift ogvedligeholdelse. Samtidig skal der laves en målerapport.Får I ikke disse dele, skal I selv udarbejde dem.Én medarbejder på virksomheden skal samtidig vide, hvordan ventilationsanlæggenevirker.Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation (fortsat)24. Er ventilatorerne placeret, så I undgår støj i arbejdslokalerne? ■ Ja ■ ... ■ NejVentilatorerne bør placeres i lokaler, hvor der ikke arbejdes. Er detikke muligt, skal de støjdæmpes, så støjen er mindst 10 dB(A) lavereend baggrundsstøjen. For at undgå luftstøj kan I for eksempel indsættelyddæmpere. Og ved ophæng på bærende vægge eller elementerkan I nedsætte støjen, som forplanter sig i bygningen vedat montere i gummiophæng.Bemærkninger25. Har I truffet foranstaltninger for at undgå træk? ■ Ja ■ ... ■ NejSørg for, at døre og porte slutter tæt og kun åbnes i kortest muligtid, så I undgår træk.BemærkningerFysiske forhold – Støj26. Virker lofter og eventuelt vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen i værkstedet uden efterklang (genlyd),så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.Bemærkninger27. Er støjende aktiviteter adskilt fra de ikke-støjende? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er for eksempel en god ide at lade reparations- og pladearbejdeforegå i to adskilte lokaler. Arbejder I på et mindre værksted,hvor det ikke er muligt at dele det op på den måde, bør I sætte lyddæmpendegardiner op eller bruge flytbare vægge, der er beklædtmed et støjdæmpende materiale.Ventilatorer og kompressorer kan også være generende støjkilder,der bør placeres udenfor i et støjdæmpet hus eller i et lokale, hvorder ikke arbejdes. Er det ikke muligt, kan I placere dem i støjbokse.Bemærkninger28. Bruger I de værktøjer/metoder, der er mindst støjende/vibrerende? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg, hvis det er muligt, altid værktøj/metode, der giver mindststøj- og vibrationsgener. Værktøjet skal vedligeholdes, da det ogsåer med til at mindske støj- og vibrationsniveauet. Kør med mindstmuligt tryk, når I bruger luftværktøj (se i leverandørens anvisninger).Bemærkninger29. Bruger I høreværn ved støjende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis støjen overstiger 80 dB(A), skal der være høreværn til rådighed.Hvis støjen overstiger 85 dB(A), skal høreværnet anvendes.Høreværn er til personlig brug. Og hvis I bruger ørepropper, skal Ivære opmærksomme på, at der er risiko for at få eksem i øregangene.Det skyldes bl.a., at snavs fra hænderne overføres til ørepropperne.Bemærkninger


Kemiske/biologiske forhold30. Er der brugsanvisninger på alle de stoffer og materialer,I bruger på værkstedet?Alle produkter, der kan være farlige for sikkerhed og sundhed, skalvære forsynet med en brugsanvisning fra leverandøren. Den skalvære på dansk og indeholde 16 punkter. Samtidig skal den opbevaresi en mappe og være tilgængelig for jer alle. I skal desuden væreinstrueret i brugen af alle stoffer/materialer.Jeres brugsanvisninger skal jævnligt gås igennem, så I får holdt styrpå de produkter, I anvender og på, om der er ændringer i leverandørensanvisninger.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej31. Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger? ■ Ja ■ ... ■ NejArbejdspladsbrugsanvisninger kan enten være tilføjelser til leverandørensanvisninger eller et tillægsblad til disse. Bladet kanbl.a. indeholde oplysninger om, hvad I bruger produktet til, hvilkeforholdsregler der skal tages, om der skal bruges handsker og åndedrætsværnosv. Tillægsbladet skal placeres sammen med anvisningenfra leverandøren.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger32. Er I alle blevet instrueret i brugen af produkterne? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle ansatte skal instrueres i, hvordan de skal arbejde med produkterne?Og i hvilke forholdsregler, der skal tages. Der er enddaprodukter, der kræver særlige uddannelser. Det vil være beskrevet iden enkelte brugsanvisning fra leverandøren.Bemærkninger33. Vælger I de mindst farlige produkter, når I køber ind? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg altid det mindst farlige produkt til at løse opgaven, når Ikøber ind. Det fremgår bl.a. af kodenummeret og faremærkningenpå leverandørens brugsanvisning, hvilke forholdsregler, der skaltages, når I arbejder med produktet. I kan også læse om produktetpå www.keminoglen.dk.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger34. Har de ansatte de relevante kurser og/eller instruktioner,f.eks. epoxykursus, styreninstruktion og kursus i svejsning i rustfri stål?Hvis I arbejder med produkter, der indeholder isocyanater ellerepoxy, skal I have et kursus, der kan fås på AMU-centre. Det sammegælder svejsning og skæring i rustfri stål samt slibning i tilknytninghertil. Også her udbyder AMU-centre de relevante kurser. Styreninstruktionkan I få hos virksomhedens arbejdsmiljørådgiver. For allekurser/instruktioner gælder, at den ansatte får et personligt bevis.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Personlige værnemidler og rengøring35. Bruger I de personlige værnemidler, når det anbefales? ■ Ja ■ ... ■ NejSom ansatte på et værksted skal I kende risikoen ved at arbejdemed produktet, hvis I ikke anvender de personlige værnemidler. Deter vigtigt, at disse kan tilpasses den enkelte ansatte, og at de ansatteselv er med til at vælge de værnemidler, der passer bedst til dem.Bemærkninger36. Har I de personlige værnemidler, der skal bruges underde forskellige arbejdsprocesser?I arbejdspladsbrugsanvisningerne kan I finde en vurdering ogbeskrivelse af, hvilke værnemidler der skal anvendes. Disse værnemidlerskal være tilgængelige i virksomheden. Det drejer sig oftestom handsker, øjenværn og åndedrætsværn. I skal samtidig væreinstrueret i, hvordan I bruger de personlige værnemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej37. Vedligeholder I de personlige værnemidler, og opbevarer I dem korrekt? ■ Ja ■ ... ■ NejDe personlige værnemidler skal opbevares og vedligeholdes efterleverandørens anvisninger. Det er især vigtigt, at kulfiltermaskeropbevares i en tætsluttende beholder/pose.Bemærkninger38. Er der rent og ryddeligt på værkstedet? Og har I en rengøringsplan? ■ Ja ■ ... ■ NejNår I holder rent og gulvet frit for affald, værktøjer og andet, kanI spare tid og forebygge faldulykker. Det anbefales, at I har enrengøringsplan, der for eksempel angiver, hvornår der skal vaskesvinduer, gulve og vægge, og hvem der skal udføre opgaverne.BemærkningerErgonomi39. Er jeres arbejde planlagt, så I kan indtage varierende arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I mulighed for ofte at skifte arbejdsstillinger, så I ikke indtagerde samme stillinger i længere tid af gangen? Variation i arbejdetkan for eksempel være skift mellem stående, gående eller siddendearbejde. Det er blandt andet en god ide at skifte mellem arbejde imotorrummet og arbejde under bilen.Bemærkninger40. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder foroverbøjeteller med vredet ryg i længere tid?Begge dele er meget belastende for rygsøjlen. Hæv derfor bilen oppå liften, så lænderyggen ikke overbelastes unødigt. Brug eventuelten arbejdsstol eller en skammel, så der ikke arbejdes med ret ryg.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Ergonomi (fortsat)41. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder med armene i ellerover skulderhøjde i længere tid?Begge dele kan resultere i varige skader i muskler, led og sener.Længerevarende arbejdsopgaver bør jævnligt afløses af andetarbejde eller af pauser.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej42. Indstiller I altid liften til den rigtige arbejdshøjde? ■ Ja ■ ... ■ NejIndstil altid liften til en god arbejdshøjde, inden I starter på arbejdet.Det bør for eksempel være tilfældet ved rutiner som svejsearbejde.Bemærkninger43. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kan undgåtunge løft, træk eller skub?Med hjælpemidler er det muligt at begrænse tunge løft, træk ogskub. I kan for eksempel bruge kran og rullebord ved transport ogved arbejde med tunge byrder.Biler bør I, hvor det er muligt, køre ind på værkstedet eller transporteremed truck.Varier arbejdet, så I skifter mellem let og tungt arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej44. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler. Det kan f.eks. være løftegrej,elværktøj, svejsemaskiner og højtryksrensere. I skal have hjælpemidlertil rådighed i det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidlerbør være tilgængelige og centralt placeret på værkstedet.Bemærkninger45. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde. Er detikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttere eller knæpuder.Bemærkninger46. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelsersamt i korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej10


Ulykker47. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde, oghvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej48. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger49. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger50. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger51. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker,der er sket på virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej11


Ulykker (fortsat)52. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger53. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning omfatter al uddannelse og oplæring, der skalbidrage til en bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal ses i forholdtil virksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejderstabenssammensætning, de forskellige funktioner på arbejdspladsen,virksomhedens kultur samt krav fra og til underleverandører.Bemærkninger54. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nok.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej55. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger56. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.Bemærkninger12


Psykiske og sociale forhold57. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger58. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praksisog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger59. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger60. Har I mulighed for at tilkalde hjælp,hvis I arbejder alene på virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej61. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger62. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger13


Psykiske og sociale forhold (fortsat)63. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mødeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger64. Har I mulighed for uddannelse og udvikling?■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger65. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger66. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger67. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.Bemærkninger14


Unges arbejde68. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger69. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger70. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger71. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger72. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger73. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddraget i de unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejMedarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger15


Sygdom74. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger75. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?76. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102012 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk


AUTO APV– trin for trinTjekliste – Reservedelslager


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • ReservedelslagerUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold – lokaliteter1. Er gulvbelægningen på lageret i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejGulvbelægningen skal have en hårdhed, der passer til udnyttelsen.For eksempel skal det kunne gøres effektivt rent, hvis I spilder. Samtidigskal gulvet være skridsikkert og plant. Og er der niveauforskelle,skal de være markeret, så I tydeligt kan se dem.Bemærkninger2. Er der truffet foranstaltninger, så I undgår træk? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I skal undgå træk, så bør porte og døre slutte tæt og kunneåbnes i kortest mulig tid. For eksempel ved hjælp af automatik. Ikan også opsætte afskærmning, hvis I vil undgå træk på de ansattepå lageret.Bemærkninger3. Er temperaturen på lageret tilpasset jeres arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejPå et lager er der ofte behov for højere temperaturer end ude påværkstedet, da der ikke rent fysisk arbejdes på samme måde.BemærkningerFysiske forhold – belysning4. Er der lys nok på jeres arbejdsplads – særligt mellem reolerne? ■ Ja ■ ... ■ NejEr belysningen god nok til, at I kan se, hvilke reservedele der er pålageret? Er belysningen i loftet placeret, så lyset falder ind på reolerne?Bemærkninger


Fysiske forhold – belysning (fortsat)5. Er der tilgang af dagslys, og kan I se ud af lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys til arbejdslokalet.Og I skal kunne se ud af lokalet.Bemærkninger6. Er vægge, loft og gulve malet i lyse og matte farver? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I har lyse farver i lokalet, så kaster det lyset tilbage og giver jeret bedre arbejdslys, fordi I gør bedre brug af de eksisterende lys. Ibør samtidig male med matte farver, så I undgår blænding.Bemærkninger7. Er der en vedligeholdelsesplan for belysningen? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres lys skal løbende vedligeholdes, så I hele tiden er sikre på denoptimale udnyttelse af lyset. For eksempel bør armaturer gøres reneto gange om året. Samtidig skal I følge leverandørens anvisninger,når det gælder udskiftning af lyskilder.Vær opmærksomme på, at lysstofrør med tiden giver mindre ogmindre lys, selvom de bruger den samme energi.Bemærkninger8. Virker loft og evt. vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen på lageret, og der ikke forekommerefterklang (genklang), så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.BemærkningerErgonomi9. Er der plads nok på lageret? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være plads nok på lageret. Afstanden mellem reolerne skalgive jer mulighed for at indtage gode arbejdsstillinger. I skal samtidighave plads nok til at fylde på og plukke fra hylderne, uden at I vrideri ryggen.Bemærkninger


Ergonomi (fortsat)10. Er jeres arbejde planlagt, så I kan indtage varierende arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I mulighed for ofte at skifte arbejdsstillinger, så I ikke indtagerde samme stillinger i længere tid af gangen? Variation i arbejdetkan for eksempel være skift mellem stående, gående eller siddendearbejde. Det kan for eksempel være en god ide, hvis I skifter mellemplukkearbejde, pladspålægning, pakkearbejde og ekspedition.Bemærkninger11. Er de tunge genstande placeret mellem lår og brysthøjde? ■ Ja ■ ... ■ NejTunge håndterlige genstande, f.eks. batterier og bremseskiver, skalplaceres mellem lår- og brysthøjde. Det gør, at lænderyggen ikkebelastes mere end højst nødvendigt. Meget tunge eller uhåndterligelagervarer bør placeres på en palle eller bør kun håndteres vha.palleløfter eller truck.Bemærkninger12. Er lagervarerne placeret inden for normal rækkeafstand? ■ Ja ■ ... ■ NejLagervarer bør placeres helt ud til kanten – uden at de stikkerudover kanten. På den måde undgår I en foroverbøjet og vredetryg. Det kan være en god ide, hvis I indretter lagerreoler, hvor I kanplukke fra begge sider. For at mindske jeres rækkeafstand kan pallernevendes, når de er halvt plukkede.Bemærkninger13. Er uhåndterlige genstande som f.eks. frontruder og udstødningerplaceret hensigtsmæssigt?Uhåndterlige lagervarer bør placeres både sikkerhedsmæssigt ogergonomisk korrekt. Udstødninger kan for eksempel placeres lodret,så de ikke rager ud over hyldekanten og er til fare for jer.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej14. Er der egnede tekniske hjælpemidler til rådighed,så I kan undgå tunge løft, træk og skub?■ Ja ■ ... ■ NejI skal anvende truck, sækkevogn, palleløfter, rullebord osv., så Iundgår unødige tunge løft. Rullebord og/eller palleløfter bør I altidanvende, hvor der er mulighed for det. For eksempel ved pakningsarbejde.Bemærkninger


Ergonomi (fortsat)15. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler. Det kan f.eks. være løftegrej,elværktøj, svejsemaskiner og højtryksrensere. I skal have hjælpemidlertil rådighed i det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidlerbør være tilgængelige og centralt placeret på lageret.Bemærkninger16. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelsersamt i korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Din arbejdsmiljørådgiver kan hjælpe digmed arbejdsstillinger og korrekt løfteteknik m.m. Instruktion osv.kan dog under ingen omstændigheder stå i stedet for de egnedetekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ NejUlykker17. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde,og hvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej18. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger19. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger


Ulykker (fortsat)20. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger21. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker,der er sket på virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej22. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger23. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning omfatter al uddannelse og oplæring, der skalbidrage til en bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal ses i forholdtil virksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejderstabenssammensætning, de forskellige funktioner på arbejdspladsen,virksomhedens kultur samt krav fra og til underleverandører.Bemærkninger24. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nok.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Ulykker (fortsat)25. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger26. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.BemærkningerPsykiske og sociale forhold27. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger28. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praksisog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger


Psykiske og sociale forhold (fortsat)29. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger30. Har I mulighed for at tilkalde hjælp, hvis I arbejderalene på virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej31. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger32. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger33. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mødeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger


Psykiske og sociale forhold (fortsat)34. Har I mulighed for uddannelse og udvikling? ■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger35. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger36. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger37. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.Bemærkninger10


Unges arbejde38. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger39. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger40. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger41. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger42. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger43. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddrageti de unges arbejde?Medarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej11


Sygdom44. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger45. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?46. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej12


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102013 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk


AUTO APV– trin for trinTjekliste – Klargøring


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • KlargøringUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold – lokaliteter1. Har I plads nok, når I skal arbejde i klargøringen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der tilstrækkeligt med udenomsplads til at arbejde i klargøringen?Bemærkninger2. Er gulvbelægningen i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejGulvbelægningen skal have en hårdhed, der passer til udnyttelsen.For eksempel skal det kunne gøres effektivt rent, hvis I spilder. Samtidigskal gulvet være skridsikkert og plant. Og er der niveauforskelle,skal de være markeret, så I tydeligt kan se dem.Bemærkninger3. Er toiletforhold, herunder også håndvaske, i orden– og er der nok af begge dele?Der skal være 1 toilet for hver 15 personer på jeres arbejdsplads.Hvis der er 1 urinal for hver 20 mænd, bør der også være mindst 1toilet til de samme 20 mænd. Samtidig skal der i klargøring normaltvære 1 håndvask for hver 3 personer. Her tæller håndvaske i aflåsterum ikke med.Adgang fra jeres arbejdsrum til toilettet skal ske gennem et forrum.Samtidig er det ikke tilladt, at I går direkte fra forrummet tilspiserummet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej4. Er jeres spiseplads i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejPå jeres spiseplads skal I have adgang til dagslys, og lokalet skalkunne ventileres.Bemærkninger5. Er jeres omklædningsrum og badeforhold i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok i jeres omklædningsrum? Og har I alle jeres eget,aflåselige skab?Jeres arbejde kan betegnes som særligt tilsmudsende. Derfor skal Ikunne opbevare jeres arbejdstøj og gangtøj hver for sig.Der skal være mindst 1 brusebad for hver 10 personer. Og de skalvære afskærmet fra omklædningsrum og forrum. Er der bådemænd og kvinder ansat på jeres virksomhed, skal der enten væreadskilte baderum eller mulighed for at benytte de samme omklædnings-/baderumhver for sig.Bemærkninger


Fysiske forhold – belysning6. Er der lys nok på arbejdspladsen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr belysningen god nok, når I skal klargøre bilen?Bemærkninger7. Er der tilgang af dagslys, og kan I se ud af lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys, og I skal kunne se ud i omgivelserne.Bemærkninger8. Er vægge, loft og gulve malet i lyse og matte farver? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I har lyse farver i lokalet, så kaster det lyset tilbage og giver jeret bedre arbejdslys, fordi I gør bedre brug af de eksisterende lys. Ibør samtidig male med matte farver, så I undgår blænding.Bemærkninger9. Er der en vedligeholdelsesplan for belysningen? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres lys skal løbende vedligeholdes, så I hele tiden er sikre på denoptimale udnyttelse af lyset. For eksempel bør armaturer gøres reneto gange om året. Samtidig skal I følge leverandørens anvisninger,når det gælder udskiftning af lyskilder.Vær opmærksomme på, at lysstofrør med tiden giver mindre ogmindre lys, selvom de bruger den samme energi.BemærkningerFysiske forhold – maskiner og udstyr10. Har I tilgængelige brugsanvisninger på alle maskiner,værktøjer og øvrigt udstyr?På alle maskiner og på alt udstyr skal der være en tilgængelig, danskbrugsanvisning, der er skrevet i et forståeligt sprog. I skal alle væreinstrueret i brug og vedligeholdelse af maskiner/udstyr.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Fysiske forhold – maskiner og udstyr (fortsat)11. Er maskiner, værktøj og øvrigt udstyr i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ogoverholder I eftersyns- og vedligeholdelseskrav (gælder også løfteredskaber)?I skal holde udstyr i sikkerhedsmæssig og forsvarlig stand og overholdeleverandørens anvisninger. I skal for eksempel ikke fjerneafskærmningen. Det er en god ide, hvis I laver vedligeholdelsesplanerfor det enkelte udstyr. Planerne sørger for, at I får delt ansvaretfor vedligeholdelsen ud. For visse typer udstyr er der lovkrav om, atI skal foretage eftersyn. Det gælder for eksempel elektriske håndmaskiner(mindst hver 6. måned, El-rådet) og løfte-/hejseredskaber(mindst hver 12. måned).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej12. Ved indkøb af nye maskiner, værktøj og øvrigt bør I vælge det, der støjer og vibrerermindst muligt. Samtidig bør håndtag og lignende være ergonomisk udformet.Når I køber nyt værktøj og nye maskiner, skal I vælge udstyr,der er støj- og vibrationsdæmpende. Samtidig kan for eksempeludformning, materiale og betjeningsgrej være ergonomisk. Det harbetydning for, hvordan og hvor hårdt I for eksempel skal holde påværktøjet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej13. Er brugeren instrueret i brugen af højtryksrenser? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger højtryksrenser, skal I være instrueret i brugen – ogomkring de risici, der er ved arbejdet. I skal bl.a. have skridsikkertfodtøj og høreværn på. Hvis I arbejder indendørs, er det mest sikkertat anvende luftforsynet åndedrætsværn.BemærkningerFysiske forhold – ventilation og støj14. Fungerer ventilationen i klargøringen godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejPå mange af de produkter, I anvender i klargøringen (f.eks. til poleringog rengøring), kræves det, at der skal være udsugning.Bemærkninger15. Er der kontrolanordninger på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal på alle jeres ventilationsanlæg være en kontrolanordning,der giver alarm ved utilstrækkelig funktion eller driftsstop. Det kanfor eksempel være et lys- eller et lydsignal.Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation og støj (fortsat)16. Er der brugsanvisninger og vedligeholdelsesplaner på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være brugsanvisninger på alle jeres ventilationsanlæg. Deskal samtidig være tilgængelige for jer alle. Jeres leverandør skalved levering udfærdige en tegning og en brugsanvisning til drift ogvedligeholdelse. Samtidig skal der laves en målerapport.Får I ikke disse dele, skal I selv udarbejde dem.Én medarbejder på virksomheden skal samtidig vide, hvordan ventilationsanlæggenevirker.Bemærkninger17. Er ventilatorerne placeret, så I undgår støj i arbejdslokalerne? ■ Ja ■ ... ■ NejVentilatorerne bør placeres i lokaler, hvor der ikke arbejdes. Er detikke muligt, skal de støjdæmpes, så støjen er mindst 10 dB(A) lavereend baggrundsstøjen. For at undgå luftstøj kan I for eksempel indsættelyddæmpere. Og ved ophæng på bærende vægge eller elementerkan I nedsætte støjen, som forplanter sig i bygningen vedat montere i gummiophæng.Bemærkninger18. Virker lofter og eventuelt vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen i klargøringen uden efterklang (genlyd),så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.Bemærkninger19. Bruger I de værktøjer/metoder, der er mindst støjende/vibrerende? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg, hvis det er muligt, altid værktøj/metode, der giver mindststøj- og vibrationsgener. Værktøjet skal vedligeholdes, da det ogsåer med til at mindske støj- og vibrationsniveauet. Kør med mindstmuligt tryk, når I bruger luftværktøj (se i leverandørens anvisninger).Bemærkninger


Kemiske/biologiske forhold20. Er der brugsanvisninger på alle de stoffer og materialer,I bruger på værkstedet?Alle produkter, der kan være farlige for sikkerhed og sundhed, skalvære forsynet med en brugsanvisning fra leverandøren. Den skalvære på dansk og indeholde 16 punkter. Samtidig skal den opbevaresi en mappe og være tilgængelig for jer alle. I skal desuden væreinstrueret i brugen af alle stoffer/materialer.Jeres brugsanvisninger skal jævnligt gås igennem, så I får holdt styrpå de produkter, I anvender og på, om der er ændringer i leverandørensanvisninger.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej21. Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger? ■ Ja ■ ... ■ NejArbejdspladsbrugsanvisninger kan enten være tilføjelser til leverandørensanvisninger eller et tillægsblad til disse. Bladet kanbl.a. indeholde oplysninger om, hvad I bruger produktet til, hvilkeforholdsregler der skal tages, om der skal bruges handsker og åndedrætsværnosv. Tillægsbladet skal placeres sammen med anvisningenfra leverandøren.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger22. Er I alle blevet instrueret i brugen af produkterne? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle ansatte skal instrueres i, hvordan de skal arbejde med produkterne?Og i hvilke forholdsregler, der skal tages. Der er enddaprodukter, der kræver særlige uddannelser. Det vil være beskrevet iden enkelte brugsanvisning fra leverandøren.Bemærkninger23. Vælger I de mindst farlige produkter, når I køber ind? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg altid det mindst farlige produkt til at løse opgaven, når Ikøber ind. Det fremgår bl.a. af kodenummeret og faremærkningenpå leverandørens brugsanvisning, hvilke forholdsregler, der skaltages, når I arbejder med produktet. I kan også læse om produktetpå www.keminoglen.dk.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger


Personlige værnemidler og rengøring24. Bruger I de personlige værnemidler, når det anbefales? ■ Ja ■ ... ■ NejSom ansatte skal I kende risikoen ved at arbejde med produktet,hvis I ikke anvender de personlige værnemidler. Det er vigtigt, atdisse kan tilpasses den enkelte ansatte, og at de ansatte selv er medtil at vælge de værnemidler, der passer bedst til dem.Bemærkninger25. Har I de personlige værnemidler, der skal brugesunder de forskellige arbejdsprocesser?I arbejdspladsbrugsanvisningerne kan I finde en vurdering ogbeskrivelse af, hvilke værnemidler der skal anvendes. Disse værnemidlerskal være tilgængelige i virksomheden. Det drejer sig oftestom handsker, øjenværn, åndedrætsværn og overtræksdragter. I skalsamtidig være instrueret i, hvordan I bruger de personlige værnemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej26. Vedligeholder I de personlige værnemidler, og opbevarer I dem korrekt? ■ Ja ■ ... ■ NejDe personlige værnemidler skal opbevares og vedligeholdes efterleverandørens anvisninger. Det er især vigtigt, at kulfiltermaskeropbevares i en tætsluttende beholder/pose.Bemærkninger27. Er der rent og ryddeligt på værkstedet? Og har I en rengøringsplan? ■ Ja ■ ... ■ NejNår I holder rent og gulvet frit for affald, værktøjer og andet, kanI spare tid og forebygge faldulykker. Det anbefales, at I har enrengøringsplan, der for eksempel angiver, hvornår der skal vaskesvinduer, gulve og vægge, og hvem der skal udføre opgaverne.BemærkningerErgonomi28. Er jeres arbejde planlagt, så I kan indtage varierende arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I mulighed for ofte at skifte arbejdsstillinger, så I ikke indtagerde samme stillinger i længere tid af gangen? Variation i arbejdetkan for eksempel være skift mellem stående, gående eller siddendearbejde. Det er hensigtsmæssigt, at I ofte skifter arbejdsfunktion,f.eks. mellem vask, støvsugning, polering og pudsearbejde.Bemærkninger


Ergonomi (fortsat)29. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder foroverbøjeteller med vredet ryg i længere tid?Arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg er meget belastende forrygsøjlen. Ved støvsugning, polering og andet arbejde på panelerog lignende bør I hæve bilen op på lift, så I ikke belaster lænderyggenunødigt. Har I ikke mulighed for at bruge lift, så kan I bruge enarbejdsstol eller skammel, så I kan arbejde med rette rygge. Brugarbejdsbord eller bukke, hvor der er mulighed for det.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej30. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder med armene ieller over skulderhøjde i længere tid?Længerevarende arbejde med armene i eller over skulderhøjde kanresultere i, at I får varige skader i muskler, led og sener. Ved poleringaf f.eks. biltage kan en arbejdsplatform være en god ide. Jeresarbejde med armene i eller over skulderhøjde bør jævnligt afbrydesaf andet arbejde eller pauser.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej31. Har I en lift til rådighed? ■ Ja ■ ... ■ NejEn lift giver jer optimal mulighed for at arbejde i en hensigtsmæssigarbejdshøjde. Liften skal altid indstilles til en god arbejdshøjde,før I begynder på arbejdet. Ved at bruge lift kan I også begrænsesiddende og knæstøttende arbejde.Bemærkninger32. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kanundgå tunge løft, træk eller skub?Med hjælpemidler er det muligt at begrænse tunge løft, træk ogskub. I kan for eksempel bruge palleløfter og rullebord ved arbejdemed tunge byrder.Biler bør I, hvor det er muligt, køre ind på værkstedet eller evt.transportere med truck. Varier arbejdet, så I skifter mellem let ogtungt arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej33. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler. Det kan f.eks. være løftegrej,elværktøj, svejsemaskiner og højtryksrensere. I skal have hjælpemidlertil rådighed i det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidlerbør være tilgængelige og centralt placeret på værkstedet.Bemærkninger


Ergonomi (fortsat)34. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde til etabsolut minimum. Er det ikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttereeller knæpuder.Bemærkninger35. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelser samti korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ NejUlykker36. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde,og hvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej37. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger38. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger10


Ulykker (fortsat)39. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger40. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker,der er sket på virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej41. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger42. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning omfatter al uddannelse og oplæring, der skalbidrage til en bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal ses i forholdtil virksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejderstabenssammensætning, de forskellige funktioner på arbejdspladsen,virksomhedens kultur samt krav fra og til underleverandører.Bemærkninger43. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nokBemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej11


Ulykker (fortsat)44. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger45. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.BemærkningerPsykiske og sociale forhold46. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger47. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praksisog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger48. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger12


Psykiske og sociale forhold (fortsat)49. Har I mulighed for at tilkalde hjælp, hvis I arbejderalene på virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej50. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger51. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger52. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mødeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger53. Har I mulighed for uddannelse og udvikling? ■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger54. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger13


Psykiske og sociale forhold (fortsat)55. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger56. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.BemærkningerUnges arbejde57. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger58. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger14


Unges arbejde (fortsat)59. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger60. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger61. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger62. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddraget i de unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejMedarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger15


Sygdom63. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger64. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?65. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102014 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk


AUTO APV– trin for trinTjekliste – Autolakering


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • AutolakeringUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold – lokaliteter1. Har I plads nok, når I skal arbejde på jeres reparationspladser? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok til at arbejde på de enkelte pladser? Er der plads tiljeres hjælpeværktøjer? Og er der plads til de afmonterede dele, såde ikke står i vejen?Bemærkninger2. Er gulvbelægningen på autolakereriet i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejGulvbelægningen skal have en hårdhed, der passer til udnyttelsen.For eksempel skal det kunne gøres effektivt rent, hvis I spilder. Samtidigskal gulvet være skridsikkert og plant. Og er der niveauforskelle,skal de være markeret, så I tydeligt kan se dem.Bemærkninger3. Er toiletforhold, herunder også håndvaske, i orden– og er der nok af begge dele?Der skal være 1 toilet for hver 15 personer på jeres arbejdsplads.Hvis der er 1 urinal for hver 20 mænd, bør der også være mindst 1toilet til de samme 20 mænd. Samtidig skal der på autolakereriernormalt være 1 håndvask for hver 3 personer. Her tæller håndvaskei aflåste rum ikke med.Adgang fra jeres arbejdsrum til toilettet skal ske gennem et forrum.Samtidig er det ikke tilladt, at I går direkte fra forrummet tilspiserummet.På autolakereriet må vandhanerne ved håndvaskene ikke værehåndbetjente. I skal kunne betjene dem med albuerne eller knæene.Eller de skal være udstyret med følere. Samtidig skal de helstvære placeret i selve autolakereriet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej4. Er jeres spiseplads i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejPå jeres spiseplads skal I have adgang til dagslys og lokalet skalkunne ventileres.Bemærkninger5. Er jeres omklædningsrum og badeforhold i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok i jeres omklædningsrum? Og har I alle jeres eget,aflåselige skab?Jeres arbejde kan betegnes som særligt tilsmudsende. Derfor skal Ikunne opbevare jeres arbejdstøj og gangtøj hver for sig.Der skal være mindst 1 brusebad for hver 10 personer. Og de skalvære afskærmet fra omklædningsrum og forrum. Er der bådemænd og kvinder ansat på jeres virksomhed, skal der enten væreadskilte baderum eller mulighed for at benytte de samme omklædnings-/baderumhver for sig.Bemærkninger


Fysiske forhold – belysning6. Er der lys nok på arbejdspladsen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr lyset godt nok til, at I kan gøre bilen klar til lakering?Udfører I arbejde, hvor det er nødvendigt, at I bruger håndlamper?Og kunne det ændres ved en anden placering af almenbelysningen?Er loftbelysningen placeret så lavt som muligt?Og er lysarmaturerne placeret på langs mellem jeres arbejdspladser?Bemærkninger7. Er der tilgang af dagslys, og kan I se ud af lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys i autolakereriet.Og I skal kunne se ud af lokalet.Bemærkninger8. Er vægge, loft og gulve malet i lyse og matte farver? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I har lyse farver i lokalet, så kaster det lyset tilbage og giver jeret bedre arbejdslys, fordi I gør bedre brug af de eksisterende lys. Ibør samtidig male med matte farver, så I undgår blænding.Bemærkninger9. Er der en vedligeholdelsesplan for belysningen? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres lys skal løbende vedligeholdes, så I hele tiden er sikre på denoptimale udnyttelse af lyset. For eksempel bør armaturer gøres reneto gange om året. Samtidig skal I følge leverandørens anvisninger,når det gælder udskiftning af lyskilder.Vær opmærksomme på, at lysstofrør med tiden giver mindre ogmindre lys, selvom de bruger den samme energi.Bemærkninger10. Er belysningen tilstrækkelig i malekabinen? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er brug for ekstra godt lys ved lakering. Det anbefales, at I holderlysarmaturerne rene, så I udnytter lyset bedst muligt.BemærkningerFysiske forhold – maskiner og udstyr11. Har I tilgængelige brugsanvisninger på alle maskiner,værktøjer og øvrigt udstyr?På alle maskiner og på alt udstyr skal der være en tilgængelig,dansk brugsanvisning, der er skrevet i et forståeligt sprog. I skal allevære instrueret i brug og vedligeholdelse af maskiner/udstyr.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Fysiske forhold – maskiner og udstyr (fortsat)12. Er maskiner, værktøj og øvrigt udstyr i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ogoverholder I eftersyns- og vedligeholdelseskrav (gælder også løfteredskaber)?I skal holde udstyr i sikkerhedsmæssig og forsvarlig stand og overholdeleverandørens anvisninger. I skal for eksempel ikke fjerneafskærmningen. Det er en god ide, hvis I laver vedligeholdelsesplanerfor det enkelte udstyr. Planerne sørger for, at I får delt ansvaretfor vedligeholdelsen ud. For visse typer udstyr er der lovkrav om, atI skal foretage eftersyn. Det gælder for eksempel elektriske håndmaskiner(mindst hver 6. måned, El-rådet) og løfte-/hejseredskaber(mindst hver 12. måned).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej13. Bruger I maskiner, el- og luftværktøjer mindst muligt? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør arbejde mindst muligt med maskiner, el- og luftværktøjer, så Iundgår høre- og vibrationsskader. Tag også hensyn til hinanden, nårdet gælder eventuelle støjgener.Har I kolde hænder, når I arbejder, er der større risiko for vibrationsskader.Derfor bør I for eksempel isolere håndtagene, brugehandsker eller købe værktøjer, der er isolerede. Det er samtidig vigtigt,at I lader maskinerne gøre arbejdet og ikke holder for hårdt pådem. I bør også arbejde i korte perioder frem for lange.Bemærkninger14. Ved indkøb af nye maskiner, værktøj og øvrigt bør I vælge det, der støjer og vibrerermindst muligt. Samtidig bør håndtag og lignende være ergonomisk udformet.■ Ja ■ ... ■ NejNår I køber nyt værktøj og nye maskiner, skal I vælge udstyr, der erstøj- og vibrationsdæmpende. Samtidig kan for eksempel udformning,materiale og betjeningsgrej være ergonomisk. Det har betydningfor, hvordan og hvor hårdt I arbejder med værktøjet.BemærkningerFysiske forhold – ventilation15. Er der ventilation i rummet? ■ Ja ■ ... ■ NejRumventilation skal fjerne den spredte forurening fra det rum, hvorI arbejder. Har I for eksempel et ventilationsanlæg, der blæser friskforvarmet luft ind og et udsugningsanlæg, der suger den forurenedeluft ud, så værkstedet bliver luftet helt igennem?Bemærkninger16. Fungerer rumventilationen godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejEr luften frisk på værkstedet? Og uden at indblæsningen virker somtræk?Bliver varmen og derved også luften fordelt/udskiftet i hele lokalet?Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation (fortsat)17. Er der udsugning ved spartling og ved blanding af spartelmasse? ■ Ja ■ ... ■ NejFjernes dampene effektivt, når I spartler? Når I blander spartelmasseog påfører den, kan I bruge svingarme, der er nemme at placere.De skal placeres så tæt som muligt på forureningen. Der skal ogsåvære udsugning under hærdning.Bemærkninger18. Har I udsugning til slibestøv? ■ Ja ■ ... ■ NejFjernes støvet gennem udsugningen, når der slibes/pudses?Ligger der støv i hovedrøret, kan det være, fordi lufthastighedener for lav og jeres anlæg derfor ikke suger effektivt. Slangerne skalvære så korte som muligt, så I har et så lille tryktab som muligt.Bemærkninger19. Er der udsugning i blanderum? ■ Ja ■ ... ■ NejLugter der af opløsningsmidler i blanderummet, så er jeres ventilation(både indblæsning og udsugning) ikke effektiv. I må kun brugelokalet, når ventilationen er i gang. Har I udsugning ved blandebordog over vægten og de øvrige steder, hvor I arbejder medopløsningsmidler, der afdamper? Rensning af sprøjtepistoler børforegå i lukkede renseanlæg.Bemærkninger20. Virker ventilationen i malekabinen? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være indblæsning i hele loftsarealet og udsugning gennemriste i gulvet. Og der skal være en jævn hastighed på mindst 0,2m/sek. ned gennem kabinen omkring emnet for at I kan sprøjte tilfredsstillendeog have det bedste arbejdsmiljø. Af kodenummerbekendtgørelsenfremgår de krævede lufthastigheder omkring emnet.Bemærkninger21. Er der kontrolanordninger på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal på alle jeres ventilationsanlæg være en kontrolanordning,der giver alarm ved utilstrækkelig funktion eller driftsstop. Det kanfor eksempel være et lys- eller et lydsignal.Bemærkninger22. Er der brugsanvisninger og vedligeholdelsesplaner på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være brugsanvisninger på alle jeres ventilationsanlæg. Deskal samtidig være tilgængelige for jer alle. Jeres leverandør skalved levering udfærdige en tegning og en brugsanvisning til drift ogvedligeholdelse. Samtidig skal der laves en målerapport.Får I ikke disse dele, skal I selv udarbejde dem.Én medarbejder på virksomheden skal samtidig vide, hvordan ventilationsanlæggenevirker.Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation (fortsat)23. Er ventilatorerne placeret, så I undgår støj i arbejdslokalerne? ■ Ja ■ ... ■ NejVentilatorerne bør placeres i lokaler, hvor der ikke arbejdes. Er detikke muligt, skal de støjdæmpes, så støjen er mindst 10 dB(A) lavereend baggrundsstøjen. For at undgå luftstøj kan I for eksempel indsættelyddæmpere. Og ved ophæng på bærende vægge eller elementerkan I nedsætte støjen, som forplanter sig i bygningen vedat montere i gummiophæng.Bemærkninger24. Har I truffet foranstaltninger for at undgå træk? ■ Ja ■ ... ■ NejSørg for, at døre og porte slutter tæt og kun åbnes i kortest muligtid, så I undgår træk.BemærkningerFysiske forhold – Støj25. Virker lofter og eventuelt vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen i værkstedet uden efterklang (genlyd),så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.Bemærkninger26. Er støjende aktiviteter adskilt fra de ikke-støjende? ■ Ja ■ ... ■ NejStøjende aktiviteter bør være adskilt fra ikke-støjende. Ventilationsanlægog kompressorer kan også være generende støjkilder, som Ibør placere udenfor i et støjdæmpet hus eller i et lokale, hvor derikke arbejdes. Hvis det ikke er muligt, bør I placere dem i støjbokse.Bemærkninger27. Bruger I de værktøjer/metoder, der er mindst støjende/vibrerende? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg, hvis det er muligt, altid værktøj/metode, der giver mindststøj- og vibrationsgener. Værktøjet skal vedligeholdes, da det ogsåer med til at mindske støj- og vibrationsniveauet. Kør med mindstmuligt tryk, når I bruger luftværktøj (se i leverandørens anvisninger).Bemærkninger28. Bruger I høreværn ved støjende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis støjen overstiger 80 dB(A), skal der være høreværn til rådighed.Hvis støjen overstiger 85 dB(A), skal høreværnet anvendes.Høreværn er til personlig brug. Og hvis I bruger ørepropper, skal Ivære opmærksomme på, at der er risiko for at få eksem i øregangene.Det skyldes bl.a., at snavs fra hænderne overføres til ørepropperne.Bemærkninger


Kemiske/biologiske forhold29. Er der brugsanvisninger på alle de stoffer og materialer,I bruger på værkstedet?Alle produkter, der kan være farlige for sikkerhed og sundhed, skalvære forsynet med en brugsanvisning fra leverandøren. Den skalvære på dansk og indeholde 16 punkter. Samtidig skal den opbevaresi en mappe og være tilgængelig for jer alle. I skal desuden væreinstrueret i brugen af alle stoffer/materialer.Jeres brugsanvisninger skal jævnligt gås igennem, så I får holdt styrpå de produkter, I anvender og på, om der er ændringer i leverandørensanvisninger.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej30. Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger? ■ Ja ■ ... ■ NejArbejdspladsbrugsanvisninger kan enten være tilføjelser til leverandørensanvisninger eller et tillægsblad til disse. Bladet kanbl.a. indeholde oplysninger om, hvad I bruger produktet til, hvilkeforholdsregler der skal tages, om der skal bruges handsker og åndedrætsværnosv. Tillægsbladet skal placeres sammen med anvisningenfra leverandøren.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger31. Er I alle blevet instrueret i brugen af produkterne? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle ansatte skal instrueres i, hvordan de skal arbejde med produkterne.Og i hvilke forholdsregler, der skal tages. Der er enddaprodukter, der kræver særlige uddannelser. Det vil være beskrevet iden enkelte brugsanvisning fra leverandøren.Bemærkninger32. Vælger I de mindst farlige produkter, når I køber ind? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg altid det mindst farlige produkt til at løse opgaven, når Ikøber ind. Det fremgår bl.a. af kodenummeret og faremærkningenpå leverandørens brugsanvisning, hvilke forholdsregler, der skaltages, når I arbejder med produktet. I kan også læse om produktetpå www.keminoglen.dk.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger33. Har de ansatte de relevante kurser og/eller instruktioner,f.eks. epoxykursus, styreninstruktion?Hvis I arbejder med produkter, der indeholder isocyanater ellerepoxy, skal I have et kursus, der kan fås på AMU-centre. Styreninstruktionkan I få hos virksomhedens arbejdsmiljørådgiver. For allekurser/instruktioner gælder, at den ansatte får et personligt bevis.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Personlige værnemidler og rengøring34. Bruger I de personlige værnemidler, når det anbefales? ■ Ja ■ ... ■ NejSom ansatte på et autolakereri skal I kende risikoen ved at arbejdemed produktet, hvis I ikke anvender de personlige værnemidler. Deter vigtigt, at disse kan tilpasses den enkelte ansatte, og at de ansatteselv er med til at vælge de værnemidler, der passer bedst til dem.Bemærkninger35. Har I de personlige værnemidler, der skal bruges underde forskellige arbejdsprocesser?I arbejdspladsbrugsanvisningerne kan I finde en vurdering ogbeskrivelse af, hvilke værnemidler der skal anvendes. Disse værnemidlerskal være tilgængelige i virksomheden. Det drejer sig oftestom handsker, øjenværn, åndedrætsværn og overtræksdragter. I skalsamtidig være instrueret i, hvordan I bruger de personlige værnemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej36. Vedligeholder I de personlige værnemidler, og opbevarer I dem korrekt? ■ Ja ■ ... ■ NejDe personlige værnemidler skal opbevares og vedligeholdes efterleverandørens anvisninger. Det er især vigtigt, at kulfiltermaskeropbevares i en tætsluttende beholder/pose.Bemærkninger37. Er åndemiddelluften god nok? ■ Ja ■ ... ■ NejVed sprøjtning skal der anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn.Der skal være tilstrækkeligt med luft. Det skal være tempereret oghave en lav fugtighed. Ved en ”snusetest” kan man vurdere luftkvaliteten.Bemærkninger38. Vedligeholdes anlægget til friskluftforsynet åndedrætsværn? ■ Ja ■ ... ■ NejAnlægget skal vedligeholdes og rengøres efter leverandørens anvisninger.Det gælder f.eks. udskiftning af kulfiltre, partikelfiltre ogrengøring af friskluftmaskiner.Bemærkninger39. Er der rent og ryddeligt på værkstedet? Og har I en rengøringsplan? ■ Ja ■ ... ■ NejNår I holder rent og gulvet frit for affald, værktøjer og andet, kanI spare tid og forebygge faldulykker. Det anbefales, at I har enrengøringsplan, der for eksempel angiver, hvornår der skal vaskesvinduer, gulve og vægge, og hvem der skal udføre opgaverne.Bemærkninger


Ergonomi40. Er jeres arbejde planlagt, så I kan indtage varierende arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I mulighed for ofte at skifte arbejdsstillinger, så I ikke indtagerde samme stillinger i længere tid af gangen? Variation i arbejdetkan for eksempel være skift mellem stående, gående eller siddendearbejde. Det er hensigtsmæssigt, at I ofte skifter arbejdsfunktion,f.eks. mellem slibning, afdækning og sprøjtemaling.Bemærkninger41. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder foroverbøjet eller medvredet ryg i længere tid?Arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg er meget belastende forrygsøjlen. Ved arbejde på paneler og andre lavt placerede dele børI hæve bilen op på lift, så I ikke belaster lænderyggen unødigt. HarI ikke mulighed for at bruge lift, så kan I bruge en arbejdsstol ellerskammel, så I kan arbejde med rette rygge. Brug arbejdsbord ellerbukke, hvor der er mulighed for det.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej42. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder med armene i ellerover skulderhøjde i længere tid?Længerevarende arbejde med armene i eller over skulderhøjde kanresultere i, at I får varige skader i muskler, led og sener. Når I foreksempel sprøjtelakerer biltage og høje biler, kan en arbejdsplatformvære en god ide. Jeres arbejde med armene i eller over skulderhøjdebør jævnligt afbrydes af andet arbejde eller pauser.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej43. Har I en lift til rådighed? ■ Ja ■ ... ■ NejEn lift giver jer optimal mulighed for at arbejde i en hensigtsmæssigarbejdshøjde. Liften skal altid indstilles til en god arbejdshøjde,før I begynder på arbejdet. Ved at bruge lift kan I også begrænseliggende og knæstøttende arbejde.Bemærkninger44. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kan undgåtunge løft, træk eller skub?Med hjælpemidler er det muligt at begrænse tunge løft, træk ogskub. I kan for eksempel bruge rullebord eller lignende ved transportog ved arbejde med tunge byrder.Biler bør I, hvor det er muligt, køre ind på autolakereriet eller evt.transportere med truck. Varier arbejdet, så I skifter mellem let ogtungt arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej45. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler. Det kan f.eks. være løftegrej,elværktøj, svejsemaskiner og højtryksrensere. I skal have hjælpemidlertil rådighed i det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidlerbør være tilgængelige og centralt placeret på værkstedet. Sprøjtekopperog andet håndværktøj bør være let at håndtere og ergonomiskudformet. For ikke at overbelaste skuldre og arme bør derikke fyldes mere maling i kopperne end nødvendigt.Bemærkninger10


Ergonomi (fortsat)46. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde. Er detikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttere eller knæpuder,f.eks. ved afdækning af lavt placerede dele.Bemærkninger47. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelsersamt i korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ NejUlykker48. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde,og hvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej49. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger50. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger11


Ulykker (fortsat)51. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger52. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker,der er sket på virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej53. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger54. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning omfatter al uddannelse og oplæring, der skalbidrage til en bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal ses i forholdtil virksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejderstabenssammensætning, de forskellige funktioner på arbejdspladsen,virksomhedens kultur samt krav fra og til underleverandører.Bemærkninger55. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nok.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej56. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger12


Ulykker (fortsat)57. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.BemærkningerPsykiske og sociale forhold58. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger59. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praktikog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger60. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger61. Har I mulighed for at tilkalde hjælp, hvis I arbejderalene på virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej13


Psykiske og sociale forhold (fortsat)62. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger63. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger64. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mådeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger65. Har I mulighed for uddannelse og udvikling? ■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger66. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger67. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger68. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.Bemærkninger14


Unges arbejde69. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger70. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger71. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger72. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger73. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger74. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddraget i de unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejMedarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger15


Sygdom75. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger76. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?77. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102015 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk


AUTO APV– trin for trinTjekliste – Undervognsbehandling


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • UndervognsbehandllingUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold – lokaliteter1. Har I plads nok, når I skal arbejde i undervognsbehandlingen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der nok med udenomsplads, når I arbejder iundervognsbehandlingen?Bemærkninger2. Er gulvbelægningen i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejGulvbelægningen skal have en hårdhed, der passer til udnyttelsen.For eksempel skal det kunne gøres effektivt rent, hvis I spilder. Samtidigskal gulvet være skridsikkert og plant. Og er der niveauforskelle,skal de være markeret, så I tydeligt kan se dem.Bemærkninger3. Er toiletforhold, herunder også håndvaske, i orden– og er der nok af begge dele?Der skal være 1 toilet for hver 15 personer på jeres arbejdsplads.Hvis der er 1 urinal for hver 20 mænd, bør der også være mindst 1toilet til de samme 20 mænd. Samtidig skal der på undervognsbehandlingscentrenormalt være 1 håndvask for hver 3 personer. Hertæller håndvaske i aflåste rum ikke med.Adgang fra jeres arbejdsrum til toilettet skal ske gennem et forrum.Samtidig er det ikke tilladt, at I går direkte fra forrummet tilspiserummet.Ved undervognsbehandling må vandhanerne ved håndvaskene ikkevære håndbetjente. I skal kunne betjene dem med albuerne ellerknæene. Eller de skal være udstyret med følere. Samtidig skal dehelst være placeret i selve lokalet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej4. Er jeres spiseplads i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejPå jeres spiseplads skal I have adgang til dagslys, og lokalet skalkunne ventileres.Bemærkninger5. Er jeres omklædningsrum og badeforhold i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok i jeres omklædningsrum? Og har I alle jeres eget,aflåselige skab?Jeres arbejde kan betegnes som særligt tilsmudsende. Derfor skal Ikunne opbevare jeres arbejdstøj og gangtøj hver for sig.Der skal være mindst 1 brusebad for hver 10 personer. Og de skalvære afskærmet fra omklædningsrum og forrum. Er der bådemænd og kvinder ansat på jeres virksomhed, skal der enten væreadskilte baderum eller mulighed for at benytte de samme omklædnings-/baderumhver for sig.Bemærkninger


Fysiske forhold – lokaliteter (fortsat)6. Er der lys nok på arbejdspladsen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr lyset godt nok til, at I kan undervognsbehandle?I kabinen er det vigtigt, at man kan se op under bilen. Er der lysnok ved før- og efterbehandling?Bemærkninger7. Er der tilgang af dagslys, og kan I se ud af lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys til undervognsbehandlingen.Og I skal kunne se ud af lokalet.Bemærkninger8. Er vægge, loft og gulve malet i lyse og matte farver? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I har lyse farver i lokalet, så kaster det lyset tilbage og giver jeret bedre arbejdslys, fordi I gør bedre brug af de eksisterende lys. Ibør samtidig male med matte farver, så I undgår blænding.Bemærkninger9. Er der en vedligeholdelsesplan for belysningen? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres lys skal løbende vedligeholdes, så I hele tiden er sikre på denoptimale udnyttelse af lyset. For eksempel bør armaturer gøres reneto gange om året. Samtidig skal I følge leverandørens anvisninger,når det gælder udskiftning af lyskilder.Vær opmærksomme på, at lysstofrør med tiden giver mindre ogmindre lys, selvom de bruger den samme energi.Bemærkninger10. Er belysningen tilstrækkelig i kabinen? ■ Ja ■ ... ■ NejVed undervognsbehandling kræves der et godt lys op under bilen.Det anbefales, at I holder lysarmaturerne rene, så I udnytter lysetbedst muligt.Bemærkninger


Fysiske forhold – maskiner og udstyr11. Har I tilgængelige brugsanvisninger på alle maskiner, værktøjerog øvrigt udstyr?På alle maskiner og på alt udstyr skal der være en tilgængelig,dansk brugsanvisning, der er skrevet i et forståeligt sprog. I skal allevære instrueret i brug og vedligeholdelse af maskiner/udstyr.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej12. Er maskiner, værktøj og øvrigt udstyr i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ogoverholder I eftersyns- og vedligeholdelseskrav (gælder også løfteredskaber)?I skal holde udstyr i sikkerhedsmæssig og forsvarlig stand og overholdeleverandørens anvisninger. I skal for eksempel ikke fjerneafskærmningen. Det er en god ide, hvis I laver vedligeholdelsesplanerfor det enkelte udstyr. Planerne sørger for, at I får delt ansvaretfor vedligeholdelsen ud. For visse typer udstyr er der lovkrav om, atI skal foretage eftersyn. Det gælder for eksempel elektriske håndmaskiner(mindst hver 6. måned, El-rådet) og løfte-/hejseredskaber(mindst hver 12. måned).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej13. Ved indkøb af nye maskiner, værktøj og øvrigt bør I vælge det, der støjer og vibrerermindst muligt. Samtidig bør håndtag og lignende være ergonomisk udformet.Når I køber nyt værktøj og nye maskiner, skal I vælge udstyr,der er støj- og vibrationsdæmpende. Samtidig kan for eksempeludformning, materiale og betjeningsgrej være ergonomisk. Det harbetydning for, hvordan og hvor hårdt I for eksempel skal holde påværktøjet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej14. Er brugeren instrueret i brugen af højtryksrenser? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger højtryksrenser, skal I være instrueret i brugen – ogomkring de risici, der er ved arbejdet. I skal bl.a. have skridsikkertfodtøj og høreværn på. Hvis I arbejder indendørs, er det mest sikkertat anvende luftforsynet åndedrætsværn.Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation15. Fungerer ventilationen i kabinen godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejEt effektivt ventilationsanlæg kan være efter tværskylningsprincippet.Her blæses der luft ind i den ene side, mens det suges ud i denanden. Det gør, at luften vil strømme jævnt under vognen, når dener oppe i arbejdshøjde på liften. I skal altid arbejde med indblæsningeni ryggen.Bemærkninger16. Er der kontrolanordninger på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal på alle jeres ventilationsanlæg være en kontrolanordning,der giver alarm ved utilstrækkelig funktion eller driftsstop. Det kanfor eksempel være et lys- eller et lydsignal.Bemærkninger17. Er der brugsanvisninger og vedligeholdelsesplaner på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være brugsanvisninger på alle jeres ventilationsanlæg. Deskal samtidig være tilgængelige for jer alle. Jeres leverandør skalved levering udfærdige en tegning og en brugsanvisning til drift ogvedligeholdelse. Samtidig skal der laves en målerapport.Får I ikke disse dele, skal I selv udarbejde dem.Én medarbejder på virksomheden skal samtidig vide, hvordan ventilationsanlæggenevirker.Bemærkninger18. Er ventilatorerne placeret, så I undgår støj i arbejdslokalerne? ■ Ja ■ ... ■ NejVentilatorerne bør placeres i lokaler, hvor der ikke arbejdes. Er detikke muligt, skal de støjdæmpes, så støjen er mindst 10 dB(A) lavereend baggrundsstøjen. For at undgå luftstøj kan I for eksempel indsættelyddæmpere. Og ved ophæng på bærende vægge eller elementerkan I nedsætte støjen, som forplanter sig i bygningen ved at monterei gummiophæng.Bemærkninger


Fysiske forhold – støj19. Virker lofter og eventuelt vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen i værkstedet uden efterklang (genlyd),så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.Bemærkninger20. Er støjende aktiviteter adskilt fra ikke støjende? ■ Ja ■ ... ■ NejStøjende aktiviteter bør være adskilt fra ikke støjende. Ventilationsanlæg,kompressorer og højtryksrensere kan også være generellestøjkilder, som I bør placere udenfor i et støjdæmpet hus eller i etlokale, hvor I ikke arbejder. Hvis det ikke er muligt, bør I placeredem i støjbokse.Bemærkninger21. Bruger I de værktøjer/metoder, der er mindst støjende/vibrerende? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg, hvis det er muligt, altid værktøj/metode, der giver mindststøj- og vibrationsgener. Værktøjet skal vedligeholdes, da det ogsåer med til at mindske støj- og vibrationsniveauet. Kør med mindstmuligt tryk, når I bruger luftværktøj (se i leverandørens anvisninger).Bemærkninger22. Bruger I høreværn ved støjende aktiviteter? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis støjen overstiger 80 dB(A), skal der være høreværn til rådighed.Hvis støjen overstiger 85 dB(A), skal høreværnet anvendes.Høreværn er til personlig brug. Og hvis I bruger ørepropper, skal Ivære opmærksomme på, at der er risiko for at få eksem i øregangene.Det skyldes bl.a., at snavs fra hænderne overføres til ørepropperne.Bemærkninger


Kemiske/biologiske forhold23. Er der brugsanvisninger på alle de stoffer og materialer,I bruger på værkstedet?Alle produkter, der kan være farlige for sikkerhed og sundhed, skalvære forsynet med en brugsanvisning fra leverandøren. Den skalvære på dansk og indeholde 16 punkter. Samtidig skal den opbevaresi en mappe og være tilgængelig for jer alle. I skal desuden væreinstrueret i brugen af alle stoffer/materialer.Jeres brugsanvisninger skal jævnligt gås igennem, så I får holdt styrpå de produkter, I anvender og på, om der er ændringer i leverandørensanvisninger.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej24. Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger? ■ Ja ■ ... ■ NejArbejdspladsbrugsanvisninger kan enten være tilføjelser til leverandørensanvisninger eller et tillægsblad til disse. Bladet kanbl.a. indeholde oplysninger om, hvad I bruger produktet til, hvilkeforholdsregler der skal tages, om der skal bruges handsker og åndedrætsværnosv. Tillægsbladet skal placeres sammen med anvisningenfra leverandøren.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger25. Er I alle blevet instrueret i brugen af produkterne? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle ansatte skal instrueres i, hvordan de skal arbejde med produkterne.Og i hvilke forholdsregler, der skal tages. Der er enddaprodukter, der kræver særlige uddannelser. Det vil være beskrevet iden enkelte brugsanvisning fra leverandøren.Bemærkninger26. Vælger I de mindst farlige produkter, når I køber ind? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg altid det mindst farlige produkt til at løse opgaven, når Ikøber ind. Det fremgår bl.a. af kodenummeret og faremærkningenpå leverandørens brugsanvisning, hvilke forholdsregler, der skaltages, når I arbejder med produktet. I kan også læse om produktetpå www.keminoglen.dk.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger


Personlige værnemidler og rengøring27. Bruger I de personlige værnemidler, når det anbefales? ■ Ja ■ ... ■ NejSom ansatte skal I kende risikoen ved at arbejde med produktet,hvis I ikke anvender de personlige værnemidler. Det er vigtigt, atdisse kan tilpasses den enkelte ansatte, og at de ansatte selv er medtil at vælge de værnemidler, der passer bedst til dem.Bemærkninger28. Har I de personlige værnemidler, der skal bruges under de forskelligearbejdsprocesser?I arbejdspladsbrugsanvisningerne kan I finde en vurdering ogbeskrivelse af, hvilke værnemidler der skal anvendes. Disse værnemidlerskal være tilgængelige i virksomheden. Det drejer sig oftestom handsker, øjenværn, åndedrætsværn og overtræksdragter. I skalsamtidig være instrueret i, hvordan I bruger de personlige værnemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej29. Vedligeholder I de personlige værnemidler, og opbevarer I dem korrekt? ■ Ja ■ ... ■ NejDe personlige værnemidler skal opbevares og vedligeholdes efterleverandørens anvisninger. Det er især vigtigt, at kulfiltermaskeropbevares i en tætsluttende beholder/pose.Bemærkninger30. Er åndemiddelluften god nok? ■ Ja ■ ... ■ NejVed sprøjtning skal der anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn.Der skal være tilstrækkeligt med luft. Det skal være tempereret oghave en lav fugtighed. Ved en ”snusetest” kan man vurdere luftkvaliteten.Bemærkninger31. Kontrolleres og vedligeholdes trykluftanlægget til friskluftforsynetåndedrætsværn?Trykluftanlægget skal vedligeholdes og rengøres efter leverandørensanvisninger. Det gælder f.eks. udskiftning af kulfiltre, partikelfiltreog rengøring af friskluftmasker. Kontrol omfatter bl.a. analyseaf åndemiddelluften med jævne mellemrum – mindst én gangårligt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej32. Er der rent og ryddeligt på værkstedet? Og har I en rengøringsplan? ■ Ja ■ ... ■ NejNår I holder rent og gulvet frit for affald, værktøjer og andet, kanI spare tid og forebygge faldulykker. Det anbefales, at I har enrengøringsplan, der for eksempel angiver, hvornår der skal vaskesvinduer, gulve og vægge, og hvem der skal udføre opgaverne.Bemærkninger


Ergonomi33. Er jeres arbejde planlagt, så I kan indtage varierende arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I mulighed for ofte at skifte arbejdsstillinger, så I ikke indtagerde samme stillinger i længere tid af gangen? Variation i arbejdetkan for eksempel være skift mellem stående, gående eller siddendearbejde. Det er hensigtsmæssigt, at I ofte skifter arbejdsfunktion,f.eks. mellem arbejde i motorrummet og under bilen.Bemærkninger34. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder foroverbøjet ellermed vredet ryg i længere tid?Arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg er meget belastende forrygsøjlen. Ved behandling af f.eks. paneler bør bilen hæves op påliften, så ryggen ikke belastes unødigt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej35. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder med armene i ellerover skulderhøjde i længere tid?Længerevarende arbejde med armene i eller over skulderhøjde kanresultere i, at I får overbelastningsskader i muskler, led og sener.Undervognsbehandling er forbundet med meget arbejde medarmene i eller over skulderhøjde, hvorfor sprøjterutinerne jævnligtbør afbrydes af andet arbejde eller pauser.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej36. Indstiller I liften til den rigtige arbejdshøjde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal altid indstille liften til en god arbejdshøjde, før I begynder påarbejdet. I kan begrænse liggende og knæstøttende arbejde ved atbruge lift.Bemærkninger37. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kanundgå tunge løft, træk eller skub?Med hjælpemidler er det muligt at begrænse tunge løft, træk ogskub. Biler bør, hvor det er muligt, køres ind på værkstedet ellereventuelt transporteres med truck. Ved af- og påmontering af hjulkan hjulkroge monteret på væggen eller et rullebord sikre, at I ikkeoverbelaster ryggen ved løft. Varier arbejdet, så I skifter mellem letog tungt arbejde. I bør benytte tromleløfter, sækkevogn eller lignendeved håndtering af tunge tromler m.m.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej38. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler. Det kan f.eks. være løftegrej,elværktøj, svejsemaskiner og højtryksrensere. I skal have hjælpemidlertil rådighed i det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidlerbør være tilgængelige og centralt placeret på værkstedet. Sprøjtepistolerm.m. bør være lette at håndtere og ergonomisk udformet.Bemærkninger10


Ergonomi (fortsat)39. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde til etminimum. Er det ikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttereeller knæpuder, f.eks. ved afdækning af lavt placerede dele.Bemærkninger40. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelser samti korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ NejUlykker41. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde, oghvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej42. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger43. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger11


Ulykker (fortsat)44. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger45. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker, der er sketpå virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej46. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger47. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning omfatter al uddannelse og oplæring, der skalbidrage til en bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal ses i forholdtil virksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejderstabenssammensætning, de forskellige funktioner på arbejdspladsen,virksomhedens kultur samt krav fra og til underleverandører.Bemærkninger48. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nok.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej49. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger12


Ulykker (fortsat)50. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.BemærkningerPsykiske og sociale forhold51. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger52. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praksisog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger53. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger54. Har I mulighed for at tilkalde hjælp, hvis I arbejder alenepå virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej13


Psykiske og sociale forhold (fortsat)55. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger56. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger57. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mødeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger58. Har I mulighed for uddannelse og udvikling? ■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger59. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger60. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger61. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.Bemærkninger14


Unges arbejde62. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger63. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger64. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger65. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger66. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger67. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddraget i de unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejMedarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger15


Sygdom68. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger69. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?70. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102016 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk


AUTO APV– trin for trinTjekliste – Administration og salg


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • Administration og salgUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold1. Er der plads nok til både personale og inventar i lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være mindst 12 m 3 pr. person. Og lokalet skal som minimumvære 7 m 2 med en loftshøjde, der minimum er på 2,5 meter.Der skal være mindst 70 cm bag skrivebordene, men der anbefales100 cm for at give jer plads nok til jeres arbejdsbevægelser.Bemærkninger2. Er der indfald af dagslys i lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys til et kontorlokale.Bemærkninger3. Er gulvbelægningen velegnet til brug i kontor? ■ Ja ■ ... ■ NejKan kontorstolen uhindret køre over gulvbelægningen? Eller skalder et hårdt plasticunderlag til? Er gulvet nemt at gøre rent?Bemærkninger4. Kan jeres kontorstole justeres i højden? ■ Ja ■ ... ■ NejStolen skal, når du sidder i den, kunne justeres i højden, f.eks. viaen gaspatron. Højden på stolen er passende, når vinklen i hoften erminimum 90 grader, og fødderne er placeret i gulvet. Husk, at stolenikke skal indstilles efter bordhøjden, men efter din krop.Bemærkninger5. Kan stolens sæde justeres? ■ Ja ■ ... ■ NejSædedybden på stolen skal kunne justeres. Sædet bør understøtte2/3 af låret. Og sædelængden bør kunne justeres, så man kan få envinkel i hoften, der er større end 90 grader.Bemærkninger


Fysiske forhold (fortsat)6. Kan I variere siddestillingen? ■ Ja ■ ... ■ NejSædehældningen bør I kunne justere, så I kan få en vinkel i hoften,der er større end 90 grader. I kan sidde omvendt på stolene, hvis deikke er med armlæn (der oftest kan afmonteres).Bemærkninger7. Kan ryglænet justeres? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal kunne indstille ryglænet i højden, og det skal være udformet,så det støtter i lænden.Bemærkninger8. Kan I justere bordene i højden? ■ Ja ■ ... ■ NejHøjden på jeres borde skal som minimum kunne indstilles, så denpasser til den enkelte medarbejder. I har indstillet bordhøjdenkorrekt, når underarmene er fuldt understøttede med afslappedeskuldre. Har I meget stillesiddende arbejde, anbefales det, at Ikøber hæve-/sænkeborde, så I kan variere arbejdsstillingen mellemsiddende og stående.Bemærkninger9. Er bordene tilstrækkeligt store? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis et bord rummer en skærmarbejdsplads, skal det være så dybt,at I kan placere tastaturet i forlængelse af underarmene medskærmen placeret bagved. Synsafstanden skal, afhængig af skærmensstørrelse, typisk være mellem 50 og 70 cm. Bordet skal væreså bredt, at I har fralægningsplads til mapper m.v. på begge sideraf tastaturet. Har I flere arbejdsfunktioner ved skrivebordet, skal Ihave plads til både tasteopgaver og alment kontorarbejde.Bemærkninger10. Er der fri benplads under skrivebordet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være fri benplads i både dybden og bredden, så I kan skiftearbejdsfunktion uden at støde på bordben, skuffer eller lignende.Bemærkninger


Fysiske forhold (fortsat)11. Kan computerskærmen højdejusteres og placeres frit? ■ Ja ■ ... ■ NejComputerskærmen skal kunne højdejusteres, så den kan tilpassesden af jer, der bruger skærmen. Højden på skærmen er korrektindstillet, når I, efter at have indstillet stolen og bordet, har øjnenei niveau med det øverste af skærmens kasse. I bør placere skærmen,så synsretningen er parallel med eventuelle vinduer i rummet. Ogden skal gerne placeres 2 meter inde på bordet, så hverken jeresøjne generes eller skærmen ikke er tydelig.Bemærkninger12. Er skærmbaggrunden lys med mørk tekst? ■ Ja ■ ... ■ NejBaggrunden på skærmen skal være lys grå eller hvid med mørktekst. Det giver færrest refleksioner fra sollyset og belaster derforøjnene mindst muligt.Bemærkninger13. Bruger I en konceptholder? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I vil undgå en uhensigtsmæssig stilling af hovedet og ensidige,gentagne bevægelser i nakkemuskulaturen, så kan I med fordelbruge en konceptholder. Den bedste placering er mellem skærm ogtastatur.Bemærkninger14. Er jeres arbejdsstillinger og -rutiner optimale, når I arbejdermed tastatur og/eller mus?■ Ja ■ ... ■ NejHvis I vil undgå muskelspændinger i skuldre og nakke, skal underarmenevære fuldt understøttede med afslappede skuldre ved tastearbejdeog arbejde med mus. Er tastaturet med ”høj” kant, anbefalesI at bruge en håndledsstøtte. Bruger I musen i længere tid, er det engod ide at placere den imellem tastaturet og kroppen i stedet for vedsiden af tastaturet. Hvis I vil undgå museskader, bør I benytte genvejstaster.Musen bør være udformet, så håndleddet holdes i neutral stilling.Det skal altså ikke ”knække” bagover. Samtidig anbefales det, atdobbeltklikket på musen ligger ved tommelfingeren.Bemærkninger


Fysiske forhold (fortsat)15. Er belysningen i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejAlmenbelysningen bør være indirekte. Indirekte belysning kasterlyset mod loft eller vægge, så I undgår blænding i skærm og genskinfra blanke overflader. Almenbelysningen skal som minimumvære 200 lux. Ved tastearbejde (minimum 500 lux) skal I supplerealmenbelysningen med en arbejdslampe. Det anbefales, at den haren asymmetrisk belysning, så genskinnet minimeres.Bemærkninger16. Er temperaturen behagelig? ■ Ja ■ ... ■ NejEn temperatur mellem 20 og 24 grader er passende ved kontorarbejde.Temperatursvingninger på mere end 4 grader over en dagføles ofte ubehageligt.Bemærkninger17. Er luftkvaliteten god? ■ Ja ■ ... ■ NejFor høj temperatur kan give tørre slimhinder i øjne, næse og svælg.Er jeres laserprinter og kopimaskine placeret i kontorlokalet, børI flytte dem til et særskilt rum med udsugning, da de er med til atgive en dårlig luftkvalitet. Hvis I installerer komfortventilation, viltemperatur og luftkvalitet blive optimeret.Bemærkninger18. Kan I undgå træk? ■ Ja ■ ... ■ NejDer må ikke være træk fra døre eller porte. Trækgener kan I slippeaf med, hvis I sætter vindfang, varmetæppe eller lignende op. Trækfra komfortventilation skal I undgå ved at justere temperatur ogindblæsningshastighed.Bemærkninger19. Virker loft og eventuelt vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen i kontoret og uden efterklang (genklang),så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.Bemærkninger


Ulykker20. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde,og hvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej21. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger22. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger23. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger24. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker,der er sket på virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Ulykker (fortsat)25. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger26. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning er i denne betydning al uddannelse og oplæring,der skal bidrage til bedre sikkerhed. Det skal ses i forhold tilvirksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejdernes sammensætning,de forskellige funktioner, virksomhedens kultur samt kravfra og til underleverandører.Bemærkninger27. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nok.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej28. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger29. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.Bemærkninger


Psykiske og sociale forhold30. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger31. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praksisog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger32. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger33. Har I mulighed for at tilkalde hjælp, hvis I arbejder alenepå virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej34. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger


Psykiske og sociale forhold (fortsat)35. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger36. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mødeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger37. Har I mulighed for uddannelse og udvikling? ■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger38. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger39. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger40. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.Bemærkninger10


Unges arbejde41. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger42. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger43. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger44. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger45. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger46. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddraget i de unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejMedarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger11


Sygdom47. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger48. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?49. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej12


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102017 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk

More magazines by this user
Similar magazines