Niels-Henrik M. Hansen - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

Figur 46. Hvor mange kærester har du kommet fast sammen med? Besvarelser opdelt pådrenge og piger. N=1025.45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%40%36%33%30%20%18%6%7% 8%4%Ingen 1 til 2 3 til 4 5 til 6 7 eller flerePigerDrengeSamtidig er der en forventelig udvikling på alder – jo ældre den unge er, desto flere harhaft en kæreste og desto flere har haft flere kærester – det er der ikke noget overraskendei. De to næste figurer viser snapshot af antallet af kærester blandt de 13 og 19-årige.Figur 47. Antallet af kærester blandt 13-årige. N=195.1 til 229%3 til 412%Ingen46% 5 til 63%7 ellerflere10%Blandt de 13-årige har lidt under halvdelen (46%) ikke haft en kæreste. Lige knap entredjedel (29%) har haft en til to kærester, mens 10% har haft syv eller flere kærester, dehar kommet fast sammen med.Blandt de 19-årige (Figur 48) har 7 % haft syv eller flere kærester. Den største ændringfinder sted blandt dem, der haft tre til fire kærester. Andelen vokser fra 12% til 34% blandtde 19-årige.Figur 48. Antallet af kærester blandt 19-årige. Alle. N=62.1 til 236%3 til 434%5 til 62%Ingen21%7 eller flere7%43
AfrundingSer man overordnet på de unges relationer og kontaktflader, er billedet positivt. Det storeflertal af de unge har gode relationer til såvel deres forældre, som til deres venner. Det ermeget få, der ikke har nogle, de kan gå til, hvis de savner gode råd og vejledning om deresliv.• Langt de fleste af de unge i Gentofte har generelt gode relationer til såvel venner,som til forældrene.• Der er meget få, der ikke har nogle at gå til med f.eks. problemer, eller hvis de harbehov for vejledning.• Vennerne er den væsentligste kontaktflade i hverdagen, efterfulgt af forældrene.• Relationen til forældrene er central for de unges trivsel. Er den dårlig, har detkonsekvenser på mange områder, og øger drastisk risikoen for, at den unge udviserrisikoadfærd på en lang række områder.• Det er meget få, der har et decideret dårligt forhold til deres forældre. Erforældrene skilt, kan det påvirke den unges relation til faderen.• Pigerne har generelt færre venner end drengene. Til gengæld er pigernes venskabertypisk tættere end drengens.• Set under et har 22 % af de unge i Gentofte en kæreste – lidt flere piger end drengehar en kæreste.Et centralt spørgsmål igennem kapitlet har været forholdet mellem den unge oghenholdsvis forældrene og vennerne. Analysen har peget på, at vennerne er vigtige ihverdagen, og på flere punkter mere vigtige end forældrene. Ikke desto mindre harforholdet til forældrene vist sig at have markant betydning. Konklusionen er langt hen advejen, at forældrene måske nok er fraværende i hverdagen, men det er deres betydning forden unges trivsel langt fra. Set i det lys, er det centralt for den unges velbefindende at havenogle velfungerende sociale relationer til forældrene. Også selvom vedkommende har nokså mange venner og tætte relationer til f.eks. en kæreste.44
Page 4 and 5: PSYKISK VELVÆRE ..................
Page 6 and 7: • Sociale relationer. Heri beskri
Page 8: IndledningKapitel 1: Ung i Gentofte
Page 11 and 12: En årsag til det uklare billede ka
Page 13 and 14: De unge kan groft set opdeles i tre
Page 15 and 16: Umiddelbart virker det som om, der
Page 19 and 20: Figur 17. Andelen, der deltager i a
Page 21 and 22: Figur 20 viser en sammenligning af
Page 23 and 24: Figur 20. Figur 22 viser det daglig
Page 25 and 26: Pigerne er til gengæld mere flitti
Page 27 and 28: Figur 26. Hvem føler man sig mest
Page 29 and 30: Figur 29 viser, hvem de unge går t
Page 31 and 32: forældrene og så vennerne, og der
Page 33 and 34: Figur 29, der viste, at drengene i
Page 35 and 36: I rimelig grad43%Næsten ikke5%I h
Page 37 and 38: Figur 39. Føler du, at dine foræl
Page 39 and 40: Figur 42 viser, hvor mange venner d
Page 41 and 42: Figur 44 viser et snit af udvikling
Page 43: Figur 46 viser, hvor mange kæreste
Page 47 and 48: Der er en kønsspecifik udvikling,
Page 49 and 50: Hvis der f.eks. ses på dem, der er
Page 51 and 52: Dem der ikke drikker, eller har et
Page 53 and 54: Figur 59 viser, hvor mange gange de
Page 55 and 56: Figur 61. Andel, der tager medicin
Page 57 and 58: Forskellen på drengene og pigerne
Page 59 and 60: Figur 67. Udviklingen i rygevaner f
Page 61 and 62: Figur 68. Sammenligning af ikke-ryg
Page 63 and 64: efterfølgende. Det er svært at fa
Page 65 and 66: undervisningen. Måske er det udtry
Page 67 and 68: Figur 76 tegner med andre ord et fo
Page 69 and 70: Figur 78. Hvor modne synes de unge
Page 71 and 72: % af pigerne haft tanker om selvmor
Page 73 and 74: IndledningKapitel 6: RusmidlerI det
Page 75 and 76: Figur 86. Hvad drikker du oftest, n
Page 77 and 78: Figur 88. Hvor mange genstande drik
Page 79 and 80: Figur 92. Er det sejt at kunne drik
Page 81 and 82: Figur 95. Udviklingen i relation ti
Page 83 and 84: hvis de skulle skaffe stoffer. Figu
Page 85 and 86: der har svært ved at håndtere fas
Page 87 and 88: Et andet udslag af kedsomheden, er
Page 89 and 90: væsentligt træk er, at alle har e
Page 91 and 92: Når drengene bekymrer sig om deres
Page 93 and 94: LitteraturlisteAlsøe, Per2003 Er d
Page 95 and 96:
epræsentativitet. Vurderingen er d
show all

Niels-Henrik M. Hansen - Center for Ungdomsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?