Niels-Henrik M. Hansen - Center for Ungdomsforskning

af denne karakter reelt vil løse noget. Som udgangspunkt er det værd at hæfte sig ved, atde ikke finder det meningsfuldt at slås eller øve hærværk, fordi deres promille er røget udaf proportioner. De higer tilsyneladende efter en eller anden grad af normalitet i dereshverdagsliv, og det er da også i hverdagslivet de henter billedet på deres værested.Flertallet af de unge har erfaringer med skoleskift i utide, og det kan sagtens væremeningsfuldt at få tilbud om et alternativ til folkeskolen, hvis man ikke trives her. Menskiftet kan også rumme et element af nederlag, der sammen med karakteren af deresnuværende fritidsliv, er med til at slå fast, at de ikke passer ind.I dette lys kan et værested alene ikke bidrage til den normalisering af hverdagslivet, somde unge efterspørger. Årsagen til at de unge håndterer deres vilkår som de gør, skyldesnemlig ikke entydigt, at de aldrig har haft et rum, hvor de bare kunne være sig selv. Dethandler om deres identitet og om fraværet af redskaber, der kan hjælpe dem til atkvalificere deres hverdagsliv.Ny i GentofteSom nævnt indledningsvist, er der en anden gruppe unge, der skiller sig ud i Gentofte, ogdet er unge med flygtningebaggrund. De er, sammen med andre tosprogede, elever påsprogskolen, der er et kommunalt tilbud under Ungdomsskolen. De er glade for skolen,men samtidig føler de, at elevernes meget forskellige forudsætninger, går ud overkvaliteten af undervisningen. Ellers er de unge kendetegnede ved at være nye borgere iDanmark, og det afspejles tilsvarende af deres erfaringer med og oplevelse af livet iGentofte.Ligesom blandt de danske unge er fritidslivet det, der optager dem mest. Socialt spillersamværet med vennerne en afgørende rolle. De mødes for at se TV og snakke. Nogle harfritidsinteresser, der optager dem, og de fleste har også fritidsjob. Lønnen omsættes icafébesøg og nyt tøj, og andre vælger at spare op. Ligesom de danske unge efterlyser de etsted at være efter skoletid, men behovet er langt fra lige så udtalt. Fællesnævneren er meresandsynligt et manglende tilhørsforhold til fx den danske foreningskultur.Rusmidler er et tema, men ikke som hos de danske unge på baggrund af egne erfaringer.Tvært imod er de overraskede over, hvor meget alkohol og hash fylder i den danske kultur.På niveau med undersøgelsens øvrige deltagere oplever de, at de ulovlige rusmidlercirkulerer i lokalsamfundet; enkelte er direkte blevet tilbudt at købe hash.Tilgængeligheden giver også anledning til bekymring; i det rusmidlerne er tilstede der,hvor de færdes, ser de det også som en mulighed at nogen ’snyder’ dem til at indtage dem.Ellers er de rigtig glade for at bo i Gentofte. Der er fredeligt og de befinder sig godt. Noglehar venner i andre kommuner, der modtager støtte, de selv har fået afslag på. Andre harden modsatte erfaring. De fleste befinder sig i Danmark uden deres forældre. Derfor er deen del af midlertidige botilbud, hvor der er tilknyttet professionelle voksne. Af sammegrund er de bekymrede for, hvor de kan flytte hen, når de ikke længere kan være der.Et andet perspektivDe unges oplevelser af livet i Gentofte viser, at de på flere områder er forskellige, særlig seti forhold til fritiden, som også er det, der optager dem mest. Enkelte trives med sport,andre har fritidsjob for at supplere lommepengene. Det sociale samvær medkammeraterne udspiller sig både i det nære forhold til venner/veninder, men også tilprivatfester. Nogle har et uproblematisk forhold til rusmidler, andre bruger dem som etmiddel til at lægge afstand til det tomrum, fritidslivet kan have karakter af. Ikke alle harnegative erfaringer med politiet, men dem der har, oplever kontakten som udmattende ogmeningsløs.Erfaringer med skole og hjem er fælles for alle, og uagtet at disse forhold ikke fremstårentydigt ukomplicerede, så tjener de som faste holdepunkter i de unges liv. Et andet87