Niels-Henrik M. Hansen - Center for Ungdomsforskning

Når drengene bekymrer sig om deres vægt, er det oftest med modsat fortegn – de følersom regel, at de vejer for lidt.De udsatte unge, som er blevet interviewet i rapporten, ligner på mange områder de unge,som de er flest. Der hvor de skiller sig ud, er primært, hvis de har haft problemer i skoleneller i familien, eller begge steder. Samtidig er de kendetegnede ved, at de er gansketilfredse med de tilbud, som de går i eller har fået fra kommunens side. Et andetkarakteristikum ved de udsatte unge, er deres rastløshed. Når de er færdige i skolen savnerde et sted at være og noget meningsfyldt at lave, og dette giver anledning til et (mis)brug afsåvel alkohol og illegale rusmidler, samt forskellige konflikter med omgivelserne.ProblemfelterSkal der peges på nogle problemfelter, kan der blandt andet peges på mobning, ensomhed,kriminalitet, rusmidler og forholdet til forældrene.For at tage det sidste først, så er det kendetegnende for de unge, der i en eller andenudstrækning har nogle problemer, at de som oftest har et dårligt forhold til forældrene.Det er vanskeligt at pege på, om det er problemerne, der har givet anledning til dårligeforhold til forældrene eller omvendt, men det er et gennemgående træk, at dem der har etdårligt forhold til deres forældre, typisk også er dem, der f.eks. føler sig ensomme eller harovervejet selvmord. Forholdet til forældrene er væsentligt for den unges velbefindende, oger der knas i forholdet, kan det samtidig være en indikator på, at den unge på en rækkeområder udviser en risikoadfærd.Mobning er en anden faktor, som har væsentlig indflydelse på den unges velbefindende.Der er en pæn del af de unge, der enten er blevet udsat for mobning, eller som har væretmed til at mobbe andre. Blandt de 19-årige har over halvdelen været udsat for mobning, ogogså blandt de overvægtige har over halvdelen været udsat for mobning. Og mobningenhar ganske alvorlige konsekvenser. Dem der er blevet mobbet, har generelt et lavereselvværd, har en væsentlig lavere selvtillid og er mere ensomme; så der er ganske vægtigeargumenter for, at det er et område, hvor en indsats kan gøre en forskel for mange.Ensomhed er et også et problemfelt. Umiddelbart er det forholdsvis få i Gentofte, som ofteer ensomme, men dem der ofte føler sig ensomme, har som regel et lavere selvværd ogselvtillid. Samtidig er ensomhed også en risikofaktor i forhold til overvejelser omselvmord. Som nævnt spiller forholdet til forældrene ind – dem med et dårligt forhold tilderes forældre, har større risiko for at føle sig ensomme.Spørgsmålet om kriminalitet, er egentlig vanskeligt at belyse. En pæn andel af de ungeoplyser, at de har begået noget kriminelt, men det kan i teorien være alt fra at cykle udenlygter til at overfalde en anden person. Der er dog mange, som har stjålet noget i butikker,og diskussionen pegede på, at det bl.a. kan skyldes nogle bestemte sociale samværsformerblandt de unge, der driver nogle til at stjæle i butikker trods det, at de måske har råd til atkøbe tingene. Der er også en del af de unge, som har været udsat for overfald. Særligt forpigerne virker det som om, at en del af disse har været seksuelt relaterede, hvilket ertankevækkende.Endelig er der spørgsmålet om rusmidler. De unges forbrug af rusmidler – legale somillegale – afviger ikke voldsomt fra det billede, andre undersøgelser har vist om ungesforbrug. Mange af de unge har et væsentligt alkoholforbrug. De drikker hyppigt og meget,og nogle har et forbrug, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne. Detkan pointeres, at når det gælder f.eks. alkohol, så er de unges forbrug langt hen ad vejen etspejlbillede af det generelle syn på alkohol. Et syn, der kan betegnes som meget liberalt, ogsom de unge bl.a. møder i deres daglige omgivelser.Med hensyn til forbruget af illegale rusmidler kan lakonisk konstateres, at mange af deunge i kommunen stifter bekendtskab med disse. For hovedpartens vedkommende, er dertale om hash. Forbruget af illegale stoffer er, for de flestes vedkommende, ganske lille.90