Niels-Henrik M. Hansen - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

Aldersmæssigt kan det konstateres, at allerede i 13 års alderen har halvdelen af de ungeoplevet at blive bestjålet. En andel, der stiger til 74 % blandt de 19-årige. Uanset alderen erder tale om ganske væsentlige andele, der har fået stjålet noget.Overfald og truslerDer er også mange af de unge, der kender nogen, som er blevet overfaldet. Samlet setkender 60 % af de unge, en eller flere, der er blevet overfaldet. Der er ikke forskel på køn,mens alderen har markant indflydelse. Blandt de 13-årige kender 37 % nogen, der erblevet overfaldet. Andelen vokser til 74 % blandt de 19-årige.Selvom der er mange, der kender nogen, der er blevet overfaldet, er der noget færre, derselv er blevet overfaldet. Omkring hver 17. pige er blevet overfaldet, og hver 6. dreng erselv blevet overfaldet. Det er dog stadigvæk en pæn andel. Aldersmæssigt vokser andelenfra 2 % af de 13-årige piger til 13 % af de 19-årige piger, og fra 12 % af de 13-årige drenge til28 % af de 19-årige drenge. Det svarer næsten til at hver tredje dreng, og det eroverraskende mange.Ses der i næste omgang på, hvor mange, der har truet andre, er der også en del. Samlet sethar 12 % af de unge truet andre. Hvad truslen har været, og om der er blevet handlet påden, vides ikke, men der er en overvægt af drenge (18 % mod 7 % af pigerne), som hartruet andre. Som nævnt kendes naturen og omfanget af de unges trusler ikke, men sesandelen, der har truet andre, i relation til om den unge har mobbet andre, viser der sig etbillede af, at der er en sammenhæng. Blandt de piger der ikke har mobbet, har 4 % truetandre, mens den tilsvarende andel blandt dem, der har mobbet andre, er 16 %. Detilsvarende andele blandt drengene er henholdsvis 11 % (blandt dem har ikke mobbetandre) og 26 % (blandt dem, der har mobbet andre).Figur 52 viser andelene, der henholdsvis kender nogen, der er blevet overfaldet, selv erblevet overfaldet og som selv har truet nogen – opdelt på drenge og piger.Figur 52. Andelen af unge, der henholdsvis kender nogen, der er blevet overfaldet, selv erblevet overfaldet og som selv har truet nogen. Fordelt på køn.80%70%60%57%63%50%40%PigerDrenge30%20%10%18% 18%6% 7%0%Kender du nogen, derer blevet overfaldet?Er du selv blevetoverfaldet?Har du selv truetnogen?Hele diskussionen af mobnings betydning viser indirekte også hen til en genereldiskussion af, hvad der f.eks. får de unge til at begå butikstyveri. Det rejser f.eks.sprøgrsmålet, om der er nogle samværsformer, der gør det socialt attråværdigt at stjælenoget i en butik. Hvis det er tilfældet, så begås butikstyveri ikke ud fra et ønske omøkonomisk vinding, men ud fra et ønske, om en bedre social status – f.eks. for at bliveintegreret i nogle bestemte sociale fællesskaber. Her kan gruppepres måske være med tilat øge andelen, der har stjålet noget i en butik.47
Hvis der f.eks. ses på dem, der er blevet mobbet, og at mobningen i den forbindelse tagessom et udtryk for, at den unge i nogle henseender er socialt marginaliseret, viser der sigumiddelbart et billede, der understøtter denne hypotese.Figur 53 forsøger at tegne et billede af, hvilken indflydelse det har, om den unge er blevetmobbet eller ej, set i relation til, om vedkommende har fået stjålet noget, selv har stjåletnoget i en butik, selv er blevet overfaldet eller selv har truet nogen.Figur 53. Viser fordelingerne på en række variable udfra, om den unge er blevet mobbet ellerej. Alle.80%70%60%66%54%MobbetEj mobbet50%40%30%20%10%34%26%15% 16%9% 9%0%Har du fåetstjålet noget?Har du selvhugget noget ien butik?Er du selv blevetoverfaldet?Har dunogensindetruet nogen?Der er forskel på drenge og piger mht. disse spørgsmål. Når det drejer sig om, hvorvidtman har fået stjålet noget, eller selv har hugget noget i en butik, så er de ovennævntesammenhænge kun statistisk signifikante for pigerne. F.eks. har en tredjedel af de piger,der har været udsat for mobning, hugget noget i en butik. Blandt de piger, der ikke harværet udsat for mobning er der tale om omkring hver femte (21 %). Det samme gør siggældende ved spørgsmålet, om de selv er blevet overfaldet. Her er der ikke forskel blandtdrengene, hvor der er massiv forskel blandt pigerne (11 % af dem der er blevet mobbet, erogså blevet overfaldet, mens det kun drejer sig om 4 % blandt dem, der ikke er blevetmobbet). Det mønster viser sig også, når det drejer sig om, man har truet nogen. Der erikke forskel blandt drengene, hvorimod andelen af piger, der har truet nogen, vokser fra 3% (ikke mobbet) til 13 % blandt dem, der har været udsat for mobning.Forholdet til forældreEt andet område, der også har stor indflydelse på andelen, der har begået kriminalitet, erforholdet til forældrene. Figur 54 viser denne relation – set i forhold til henholdsvismoderen og faderen.Figur 54. Andelen, der har begået noget kriminelt i relation til forholdet til forældrene.80%70%60%50%40%30%20%10%0%56% 56% 56% 54%47%39%38%32%28%24%Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Ikke relevantMorFar48
Page 4 and 5: PSYKISK VELVÆRE ..................
Page 6 and 7: • Sociale relationer. Heri beskri
Page 8: IndledningKapitel 1: Ung i Gentofte
Page 11 and 12: En årsag til det uklare billede ka
Page 13 and 14: De unge kan groft set opdeles i tre
Page 15 and 16: Umiddelbart virker det som om, der
Page 19 and 20: Figur 17. Andelen, der deltager i a
Page 21 and 22: Figur 20 viser en sammenligning af
Page 23 and 24: Figur 20. Figur 22 viser det daglig
Page 25 and 26: Pigerne er til gengæld mere flitti
Page 27 and 28: Figur 26. Hvem føler man sig mest
Page 29 and 30: Figur 29 viser, hvem de unge går t
Page 31 and 32: forældrene og så vennerne, og der
Page 33 and 34: Figur 29, der viste, at drengene i
Page 35 and 36: I rimelig grad43%Næsten ikke5%I h
Page 37 and 38: Figur 39. Føler du, at dine foræl
Page 39 and 40: Figur 42 viser, hvor mange venner d
Page 41 and 42: Figur 44 viser et snit af udvikling
Page 43 and 44: Figur 46 viser, hvor mange kæreste
Page 45 and 46: AfrundingSer man overordnet på de
Page 47: Der er en kønsspecifik udvikling,
Page 51 and 52: Dem der ikke drikker, eller har et
Page 53 and 54: Figur 59 viser, hvor mange gange de
Page 55 and 56: Figur 61. Andel, der tager medicin
Page 57 and 58: Forskellen på drengene og pigerne
Page 59 and 60: Figur 67. Udviklingen i rygevaner f
Page 61 and 62: Figur 68. Sammenligning af ikke-ryg
Page 63 and 64: efterfølgende. Det er svært at fa
Page 65 and 66: undervisningen. Måske er det udtry
Page 67 and 68: Figur 76 tegner med andre ord et fo
Page 69 and 70: Figur 78. Hvor modne synes de unge
Page 71 and 72: % af pigerne haft tanker om selvmor
Page 73 and 74: IndledningKapitel 6: RusmidlerI det
Page 75 and 76: Figur 86. Hvad drikker du oftest, n
Page 77 and 78: Figur 88. Hvor mange genstande drik
Page 79 and 80: Figur 92. Er det sejt at kunne drik
Page 81 and 82: Figur 95. Udviklingen i relation ti
Page 83 and 84: hvis de skulle skaffe stoffer. Figu
Page 85 and 86: der har svært ved at håndtere fas
Page 87 and 88: Et andet udslag af kedsomheden, er
Page 89 and 90: væsentligt træk er, at alle har e
Page 91 and 92: Når drengene bekymrer sig om deres
Page 93 and 94: LitteraturlisteAlsøe, Per2003 Er d
Page 95 and 96: epræsentativitet. Vurderingen er d

Niels-Henrik M. Hansen - Center for Ungdomsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?