SelvmordNår der tales om selvmord i det følgende afsnit, er der udelukkende tale om de unge, derpå et eller andet tidspunkt i deres liv har overvejet at begå selvmord. Der er således taleom overvejelser, og ikke om man rent faktisk har <strong>for</strong>søgt at begå selvmord. Samtidig erder, i <strong>for</strong>muleringen af spørgsmålet i spørgeskemaet, lagt vægt på at <strong>for</strong>mulere dette såalvoren ved at overveje selvmord blev understreget.Figur 80 viser den samlede andel, der har været så langt ude og deprimerede, at de på eteller andet tidspunkt i deres liv har overvejet at begå selvmord. Næsten dobbelt så mangepiger som drenge har overvejet dette. 23 % af pigerne og 12 % af drengene har haft dennetanke.Figur 80. Andel af drenge og piger, der har været så langt ude og deprimerede, at de harovervejet selvmord. N=1009.50%40%30%20%10%23%12%0%PigerDrengeDet svarer til, at lidt over hver fjerde pige og lidt over hver ottende dreng har haft disseovervejelser. Sammenlignes disse tal med de tilsvarende tal fra Holbæk-undersøgelsen,hvor henholdsvis 35 % af pigerne og 18 % af drengene har overvejet selvmord, er der taleom en reduktion på knap en tredjedel.På trods af, at der er færre, som har overvejet selvmord i Gentofte end i Holbæk, er detstadig en pæn del, der har overvejet denne mulighed. På landsplan er antallet af selvmordfaldet markant over en periode fra 1990 til 2000. For pigernes vedkommende er antalletmere end halveret, og <strong>for</strong> drengenes vedkommende næsten halveret. Zøllner (2002) pegerdog på at antallet af selvmord blandt unge er begyndt at stige efter 1998.I modsætning til hvad tallene i ovenstående tabel indikerer, så er der flere drenge endpiger, der begår selvmord. Selvmordsraten var i 1998 på 10 selvmord pr. 100.000 drenge ialdersgruppen 15 til 24 år, og 3 pr. 100.000 piger i den samme aldersgruppe. Disse talafspejler begåede selvmord og ikke hvor mange, der eventuelt har haft overvejelseromkring emnet. Endelig afspejler <strong>for</strong>skellen på drengenes og pigernesselvmordsfrekvenser indirekte de metoder, der anvendes. Drengene vælger ifølge Zøllner(2002) metoder, der er mere drastiske og levner mindre mulighed <strong>for</strong> afværgelse endpigerne. Zøllner peger samtidigt på, at da selvmord oftest finder sted i den unges hjem, erder tit tale om manglende og mangelfuld kommunikation med <strong>for</strong>ældrene og/eller andre<strong>for</strong>trolighedspersoner. En manglende kommunikation, der i sidste ende kan udløseselvmordet. Hermed er det også indirekte sagt, at en mulig indikator på overvejelseromkring selvmord er ensomhed. Et <strong>for</strong>hold Zøllner i øvrigt finder paradoksalt, da de unge,som det også er tilfældet her, er omgivet af mennesker i stort alle deres vågne timer: Debor <strong>for</strong> mange vedkommende hjemme hos <strong>for</strong>ældrene, går i skole, har fritidsarbejde og gårtil <strong>for</strong>skellige fritidsaktiviteter.Zøllners påpegning af ensomhed som en væsentlig indikator kan genfindes i materialet.Figur 81 viser sammenhængen mellem oplevelsen af ensomhed og eventuelle overvejelserom selvmord. Blandt de unge, der ofte har følt sig ensomme de seneste tre måneder har 5969
% af pigerne haft tanker om selvmord. Dette tal mindskes til 16 % blandt de piger, der ikkehar følt sig ensomme.Figur 81. Ensomhed i relation til overvejelser om selvmord. Tal <strong>for</strong>delt på køn. N=993.Nej8%16%Næsten ikkeEn gangimellem8%15%18%32%DrengePigerOfte39%59%0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%Den kønsmæssige <strong>for</strong>skel er gennemgående. Andelen af piger, der har overvejet selvmorder gennemgående næsten dobbelt så stor som andelen af drenge (både i Figur 80 og Figur81).Figur 82 viser inden <strong>for</strong> nogle bestemte kategorier, hvor mange der har overvejet at begåselvmord. Figuren viser bl.a., at <strong>for</strong>ældrenes betydning er ganske væsentlig. Blandt dem,der har et meget dårligt <strong>for</strong>hold til f.eks. moderen, har 65 % overvejet selvmord.Figur 82. Viser andelen af unge, der har været så langt ude og deprimeret at de har overvejetselvmord i relation til en række områder. Dvs. den øverste søjle i figuren viser, hvor mangeder har overvejet selvmord blandt dem, der har været udsat <strong>for</strong> et seksuelt overgreb.Har været udsat <strong>for</strong> seksuelt overgreb47%Forældre har ikke tid til at tale i hverdagen64%Føler ikke <strong>for</strong>ældre er opmærksomme på, hvordan man har det75%Kan ikke tale med <strong>for</strong>ældre om personlige <strong>for</strong>hold56%Har et meget dårligt <strong>for</strong>hold til farHar et meget dårligt <strong>for</strong>hold til mor67%65%Føler sig ikke knyttet til nogen47%Meget overfladisk <strong>for</strong>hold til nærmeste ven40%Har ingen venner50%Liv ikke så godt65%Har ingen selvtillid56%Laver aldrig aktiviteter med familien43%0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%70
- Page 4 and 5:
PSYKISK VELVÆRE ..................
- Page 6 and 7:
• Sociale relationer. Heri beskri
- Page 8:
IndledningKapitel 1: Ung i Gentofte
- Page 11 and 12:
En årsag til det uklare billede ka
- Page 13 and 14:
De unge kan groft set opdeles i tre
- Page 15 and 16:
Umiddelbart virker det som om, der
- Page 19 and 20: Figur 17. Andelen, der deltager i a
- Page 21 and 22: Figur 20 viser en sammenligning af
- Page 23 and 24: Figur 20. Figur 22 viser det daglig
- Page 25 and 26: Pigerne er til gengæld mere flitti
- Page 27 and 28: Figur 26. Hvem føler man sig mest
- Page 29 and 30: Figur 29 viser, hvem de unge går t
- Page 31 and 32: forældrene og så vennerne, og der
- Page 33 and 34: Figur 29, der viste, at drengene i
- Page 35 and 36: I rimelig grad43%Næsten ikke5%I h
- Page 37 and 38: Figur 39. Føler du, at dine foræl
- Page 39 and 40: Figur 42 viser, hvor mange venner d
- Page 41 and 42: Figur 44 viser et snit af udvikling
- Page 43 and 44: Figur 46 viser, hvor mange kæreste
- Page 45 and 46: AfrundingSer man overordnet på de
- Page 47 and 48: Der er en kønsspecifik udvikling,
- Page 49 and 50: Hvis der f.eks. ses på dem, der er
- Page 51 and 52: Dem der ikke drikker, eller har et
- Page 53 and 54: Figur 59 viser, hvor mange gange de
- Page 55 and 56: Figur 61. Andel, der tager medicin
- Page 57 and 58: Forskellen på drengene og pigerne
- Page 59 and 60: Figur 67. Udviklingen i rygevaner f
- Page 61 and 62: Figur 68. Sammenligning af ikke-ryg
- Page 63 and 64: efterfølgende. Det er svært at fa
- Page 65 and 66: undervisningen. Måske er det udtry
- Page 67 and 68: Figur 76 tegner med andre ord et fo
- Page 69: Figur 78. Hvor modne synes de unge
- Page 73 and 74: IndledningKapitel 6: RusmidlerI det
- Page 75 and 76: Figur 86. Hvad drikker du oftest, n
- Page 77 and 78: Figur 88. Hvor mange genstande drik
- Page 79 and 80: Figur 92. Er det sejt at kunne drik
- Page 81 and 82: Figur 95. Udviklingen i relation ti
- Page 83 and 84: hvis de skulle skaffe stoffer. Figu
- Page 85 and 86: der har svært ved at håndtere fas
- Page 87 and 88: Et andet udslag af kedsomheden, er
- Page 89 and 90: væsentligt træk er, at alle har e
- Page 91 and 92: Når drengene bekymrer sig om deres
- Page 93 and 94: LitteraturlisteAlsøe, Per2003 Er d
- Page 95 and 96: epræsentativitet. Vurderingen er d